Mødedato: 28.11.2001, kl. 13:00

Høring vedr. overførsel af 4 væresteder fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (Bilag)

Høring vedr. overførsel af 4 væresteder fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. november 2001

 

Sager til beslutning

3. Høring vedr. overførsel af 4 væresteder fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (Bilag)

FAU 445/2001 J.nr. 445/2001

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om overførsel af tilskudsbudget på 470.000,- kr. i forbindelse med 4 væresteder til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til efterretning.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte høringssvar.

RESUME

Nærværende sag omhandler 4 væresteder (Cafe Offside, Netværkstedet Offside, Værestedet Lilleskolen for Voksen og Indvandrer Kvindecentret) med tilknytning til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor Folkeoplysningsudvalget hidtil har ydet tilskud i henhold til folkeoplysningsloven.

På baggrund af en analyse om, hvilke muligheder væresteder har for i fremtiden at få tilskud til deres aktiviteter, besluttede Folkeoplysningsudvalget d. 22 januar 2001 bl.a. at give et samlet tilskud på 580.000 kr. til 5 væresteder og at tilskudsbudgettet fra 2002 foreslås overført til de fagudvalg, som administrerer de pågældende væresteder. Herudover var det vurderingen, at yderligere 6 væresteder sorterer under Familie –og Arbejdsmarkedsudvalget – for disse væresteders vedkommende indstillede Folkeoplysningsudvalget ikke, at der skulle overføres midler.

Kultur- og Fritidsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede sagen på fællesmøde d. 10. oktober 2001.

På mødet den 25. oktober 2001 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at det samlede tilskudsbudget på 110.000 kr. til værestedet "Fisken" overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2002, og at det samlede tilskudsbudget på 470.000 kr. til værestederne Cafe Offside, Netværkstedet Offside, Værestedet ved Lille Skole for Voksne og Indvandrer Kvindecentret overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2002.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling i sagen forelægges herefter økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med høring af Uddanneles- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

SAGSBESKRIVELSE

Folkeoplysningsudvalget har i en årrække ekstraordinært givet tilskud til væresteder i Københavns Kommune. I lyset af den nye Folkeoplysningslov og Borgerrepræsentationens nye "Retningsliner for tilskud til folkeoplysning" er der efter 2001, ikke grundlag for at give tilskud til væresteder, der ikke er en folkeoplysende forening henholdsvis som ikke har folkeoplysning som hovedformål.

Væresteder i København har igennem flere år haft mulighed for at få tilskud fra Folkeoplysningsloven til de dele af værestederne, som havde et folkeoplysende sigte. Med en revision af Folkeoplysningsloven i foråret 2000 er formålet blevet ændret, og det betyder, at værestederne ikke fremover vil kunne få tilskud. Med lovrevisionen besluttede Folkeoplysningsudvalget at iværksætte en analyse af de væresteder, som fik tilskud fra Folkeoplysningsloven for på den måde at finde ud af, hvad der kunne gøres for disse væresteder, så de fortsat kunne bestå.

På baggrund af analysen har Kultur- og Fritidsudvalget fulgt folkeoplysningsudvalget anbefaling om at overføre budget for 5 af de væresteder, der tidligere har fået tilskud fra Folkeoplysningsudvalget, til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Det drejer sig om følgende væresteder, Café Offside, Netværkstedet Offside, Lilleskolen for voksne, Indvandrer Kvindecentret og Fisken (værested for børn og unge. Da Fisken henhører under Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil overførelsen af tilskud berøre følgende væresteder i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen:

Væresteder i FAF

2002

Cafe Offside

80.000,-

Netværkstedet Offside

70.000,-

Værestedet Lilleskolen for voksne

120.000,-

Indvandre Kvindecentret

200.000,-

I alt

470.0000,-

Disse væresteder er pr. brev fra Folkeoplysningssekretariatet informeret om Folkeoplysningsudvalget beslutning.

MILJØVURDERING

Ingen

ØKONOMI

Tilskudsbudget på 470.000 kr. vil blive overført til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fra 2002 og i årene fremover.

På baggrund af høringssvar fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vil Kultur- og Fritidsforvaltningen tage initiativ til udarbejdelse af indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Midlerne foreslås placeret på følgende vis:

Værested

Bev. nr.

Funkt.

Tekst

Art

Gr.

Beløb

Indvandrerkvindecentret

1601007

6.51

Administration

40

 

200.000

Cafe Offside

1601307

5.40

Væresteder

40

06

80.000

Netværkstedet Offside

1601307

5.40

Væresteder

40

06

70.000

Værested Lilleskolen

1601307

5.40

Væresteder

40

06

120.000

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Høringsbrev til Kultur- og Fritidsforvaltningen

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

 

 

 

Til top