Mødedato: 28.11.2001, kl. 13:00

Forsøgsbydelenes integrering i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (Bilag)

Forsøgsbydelenes integrering i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. november 2001

 

Sager til beslutning

2. Forsøgsbydelenes integrering i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (Bilag)

FAU 448/2001 J.nr. 406/01

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager status vedr. forsøgsbydelenes integrering i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til efterretning.

RESUME

Nærværende indstilling vedrører status over arbejdet med integreringen af forsøgsbydelene i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der redegøres for de problemstillinger, som forsøgsbydelenes tilbageførsel kan give anledning til. Problemstillingerne er primært af økonomisk karakter og vedrører den fremtidige økonomistyring i bydelene, men også øvrige problemstillinger beskrives.

Foruden en status over projekter og opgaver, som bydelene ønsker videreført herunder relateret økonomi, gøres der rede for forsøgsbydelenes arbejde med at etablere den brugerrettede forvaltning og teamorganiseringen i henhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens brugerrettede struktur, herunder etablering af centerledelse.

Problemstillingerne bliver præsenteret efter emne og bydel.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har haft en særlig organisering af arbejdet med integrering af forsøgsbydelene i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Således blev der i januar 2001 nedsat den såkaldte "Implementeringsgruppe", der består af repræsentanter fra forsøgsbydelene og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Det overordnede formål med gruppen har bl.a. været at samle og koordinere oplysninger fra BR og bydelene, medvirke til at personale, aktiviteter og budget overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, medvirke til at serviceniveauer kan afdækkes og sammenlignes, sikre god information og personalepleje i den kommende proces samt sætte fokus på initiativer og udviklinger i bydelene.

1. Overordnede økonomiproblemstillinger i forhold til tilbageførslen

Budget 2002 har været drøftet med forsøgsbydelene og der udestår følgende problemstillinger.

Bodelingsprincippet

Budget 2002 er en fremskrivning af vedtaget budget 2001 i forsøgsbydelene, hvilket var det grundlæggende bodelingsprincip.

Hvis bydelene har foretaget omplaceringer i løbet af 2001, kan der opstå økonomiske problemer, og problemets omfang varierer med bydelenes evne til at budgettere/økonomistyre og de økonomiproblemer, der er på området. Problemet er især relevant, hvis der er flyttet midler til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens områder fra andre forvaltningers område, idet det tyder på overordnede budgetproblemer på det sociale område.

Især på institutionsområdet kan det give problemer, hvis området i 2001 er tilført midler fra områder, der ikke hører til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, og som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget derfor ikke har budget til at melde ud i 2002.

Økonomistyring

Økonomistyringen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bygger på princippet om rammestyring og en team-forankret budgetopfølgning, hvor målet er at integrere den økonomiske og den faglige opfølgning.

Ansættelsen af centerledelse og introduktion til den team-forankrede økonomistyring er derfor helt central i forhold til økonomistyringen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Især i betragtning af, at centerledelsen må forventes at komme til at spille en meget central rolle i 2002 i forhold til detailbudgetlægning og overholdelse af rammen.

I alle bydele arbejdes der på overgangen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af de medarbejdere, der overgår til forvaltningen.

Budgetudmelding

I budgetudmeldingen er der få ændringer i forhold til en simpel fremskrivning af budget 2001 for forsøgsbydelene.

Ændringer består i at indtægtsbudgetterne, de kommunale tilskud på daginstitutionsområdet og køb/salg-budgetterne er lagt centralt, som i resten af byen.

Det er gjort for at lette overgangen for forsøgsbydelene, idet der er etableret en kontoplan, der ligner de øvrige lokalcentres. Opkrævning af forældrebetaling er også i forsøgsperioden løst centralt, på lige fod med opkrævningen i forbindelse med kommunal og opkrævningen af køb/salg-budgettet, hvilket støtter placeringen. Forsøgsbydelene har budgetteret med de forventede indtægter.

Ændringer i forhold til budget 2001

De eneste budgetændringer, der har fundet sted i forhold til budget 2001, er, at der er flyttet midler til handicap- og rådgivningscentrene.

Det betyder, at de opgaver der i forsøgsperioden er blevet varetaget centralt eller varetaget af det nærliggende lokalcenter, fortsætter i 2002. Forsøgsbydelene er orienteret om, at de fra 2003 indgår i den normale budgetfordeling og vil få meldt budget ud på lige fod med et lokalcenter.

Serviceforskelle og servicenivellering

I nogle forsøgsbydele er der en anden service og serviceniveau end i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Eksempelvis kan der være en anden åbningstid i daginstitutionerne end i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I 2002 vil der gradvist skulle ske en tilpasning i serviceniveauet i bydelene til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens niveau.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget 15,2 mill.kr. til servicenivellering. Det skal i den forbindelse anføres, at der alene er sket en servicenivellering mellem BR-kommunen og forsøgsbydelene på 47 pct. i forhold til de opgørelser, der er foretaget af Økonomiforvaltningen. Det skal i den forbindelse anføres, at der er tale om en meget teknisk beregning, og altså ikke foretaget på baggrund af en konkret gennemgang af serviceniveau.

Puljen til servicenivellering kan forventes at skulle dække følgende:

  • Udligning af serviceforskelle
  • Ekstra-udgifter til administration som følge af overgangsproblemer. For eksempel betyder den uafklarede lokale situation, at Nørrebro har ekstraudgifter til lokaler.

Institutionsudmeldingen

Hvis institutionsudmeldingen i forsøgsbydelene skal svare til proceduren i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, meldes daginstitutionsbudgetterne ud fra teknisk-administrativt team.

Køreplanen i forhold til budgetudmeldingen har været, at der skulle ske en sammenstilling af den overordnede ramme og institutionsbudgetterne, bydel for bydel. Formålet har været dels at opnå et større indblik i budgetter og regnskaber i forsøgsbydele, dels at vurdere om besparelsen kan placeres på bydelenes puljer eller projekter.

Udgangspunktet har været et ønske om at gennemføre så få ændringer som muligt for daginstutionerne i 2002, når de fra 2003 skal ind i økonomistyringsmodellen. Man har derfor villet se, om besparelsen kunne placeres på centrale puljer eller på projekter.

Forsøgsbydelene vurderes imidlertid at have vidt forskellige vilje og evne til at varetage denne opgave. Kgs. Enghave og Indre Østerbro har forståelse for problemstillingen, og vil derfor umiddelbart kunne varetage opgaven omkring budgetudmelding til daginstitutionerne. Dog forventes det ikke, at Indre Nørrebro og Valby kan varetage opgaven uden assistance fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det betyder, at institutionerne ikke kan forventes at have deres budgetter samtidig i alle bydele.

Placeringen og overholdelse af 2 pct. besparelsen

Når budgettet fordeles vejledende på budgetrammer i overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens prioriteringer og struktur, så vil der muligvis være et problem i forhold til de udmeldte budgetter på institutionsområdet.

Budgettet for bydelene er vedtaget ud fra, at der er gennemført en 2 pct. besparelse på deres samlede ramme. Besparelsen er ligeligt fordelt på det enkelte udgiftsområder, og derfor må det antages, at fordelingen af besparelsen er bevillingsmæssig bindende.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt forsøgsbydelene reelt set gennemfører 2 pct. besparelsen ud fra den betragtning, at der skal være tale om en varig besparelse. Eksempelvis har Indre Nørrebro både mundtligt og skriftligt argumenteret for, at daginstitutionsområdet i bydelen skal friholdes for besparelse på grund af allerede gennemførte besparelser.

Budgetterne til bydelene meldes vejledende ud på rammer, hvor der med enkelte undtagelser er fuld fleksibilitet mellem rammerne. Det betyder med andre ord, at forsøgsbydelene har mulighed for at disponere frit.

Højere gennemsnitslønninger

En problemstilling, der går sig gældende for samtlige forsøgsbydele er, at gennemsnitslønnen ligger højere end i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det betyder, at der på sigt skal ske en nivellering mellem forsøgsbydelene og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Lokalemæssige forhold

Der udestår nogle lokalemæssige problemstillinger, herunder sandsynligvis økonomiske, bl.a. da nogle bydele er spredt på flere adresser.

II. Processen for eventuel videreførelse af bydelenes projekter og opgaver

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har den 14. marts 2001 godkendt proceduren for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af bydelenes ønsker til videreførelse af opgaver/projekter. Denne indebar bl.a., at udvalget inviterede repræsentanter fra de fire forsøgsbydele til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ordinære møde den 28. marts 2001. Her præsenterede bydelene de projekter/opgaver, som forsøgsbydelene ønsker videreført.

Proceduren for behandling af bydelenes ønsker til videreførelse af projekter blev igen behandlet den 9. maj 2001, hvor der blev skelnet mellem;

Projekter/opgaver, som ikke er organiseret således, at de umiddelbart svarer til opgavefordelingen mellem forvaltningerne under Borgerrepræsentationen, herunder projekter, der kræver ændring af styrelsesvedtægten.

Projekter/opgaver, der udelukkende vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Ad. A. Projekter/opgaver, der vedrører flere forvaltninger

På møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 9. maj 2001 godkendte udvalget nedenstående overordnede retningslinier for hvilke projekter, der vedrører flere forvaltninger, der kan anbefales videreført. Udvalgets beslutning blev sendt til Økonomiudvalget til orientering:

  • Projekter/opgaver, der ikke kræver ændringer af styrelsesvedtægten.
  • Projekterne/opgaverne skal kunne videreføres indenfor den økonomiske ramme.
  • Projekterne/opgaver, der ikke varierer grundlæggende fra de tilbud, der tilbydes borgerne i Københavns Kommune.
  • Projekter, der på økonomisk og faglig forsvarlig vis kan tilføre tilbudene i Københavns Kommune yderligere kvalitet og nytænkning.
  • At der i forhold til de øvrige forvaltninger, der har en andel i projektet/opgaven kan opnås enighed om samarbejde, økonomi og finansiering.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede og godkendte herefter den 13. juni 2001 forvaltningens forslag til eventuel videreførsel af projekterne/opgaverne udfra ovenstående retningslinier, herunder at forvaltningen arbejder videre med det forbehold at endelig videreførsel kan forudsætte, at der tilvejebringes finansiering hertil.

Udvalgets beslutning vedlægges som bilag.

Ad. B. Projekter, der vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget blev den 14. marts 2001 og efterfølgende den 9. maj 2001 orienteret om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har nedsat en "Implementeringsgruppe" med repræsentanter fra de fire forsøgsbydele samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Gruppens opgave har bl.a. været at sætte fokus på initiativer og udviklinger i forsøgsbydelene, og dermed de projekter, som forsøgsbydelene ønsker videreført – når det gælder de projekter, der udelukkende vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen struktur og organisering.

I overensstemmelse med den fastlagte procedure for behandling af disse projekter, har 12 nedsatte arbejdsgrupper under "Implementeringsgruppen" beskrevet og analyseret bydelenes projekter inden sommerferien – indenfor følgende hovedområder:

  • Implementering af daginstitutioner og andre dagpasningsformer
  • Integrations- og beskæftigelsesområdet samt Borgerservicefunktioner (almene serviceydelser mv.)
  • Børn- og ungeområdet. Børnefamilier med særlige behov
  • Sociale ydelser og støtte til brugere med særlige behov, stofmisbrugere, psykisk syge, handicappede mv.

Alle bydele har ikke formuleret projekter indenfor alle områder.

I den efterfølgende fastlagte fase, der var planlagt til efter sommerferien, skal bydelenes fremtidige struktur og organisering på områder, der relaterer sig til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen besluttes og planlægges, herunder hvilke projekter/opgaver, der vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der kan videreføres efter bydelsforsøgets ophør.

I forvaltningens vurdering af eventuelt videreførelse af bydelenes projekter, er der anlagt de samme overordnede principper/retningslinier, som blev besluttet i forbindelse med stillingtagen til eventuel videreførelse af projekter, der vedrører flere forvaltninger.

Endvidere er der lagt til grund, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 9. maj 2001 tiltrådte indstillingen om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen særligt undersøger bydelenes erfaringer og opgaveløsning på beskæftigelsesområdet samt børn- og ungeområdet.

Projekter med økonomiske konsekvenser (eksempelvis projekter med statstilskud o.lign.) i forsøgsbydelene er delt ved bodelingen, på lige fod med de almindelige driftsopgaver. Således er projektmidlerne delt mellem forvaltningerne svarende til den opgavedeling, der ellers er på området. I de tilfælde, hvor opgaven entydigt hører hjemme i Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen, har forvaltningen modtaget 100 pct. af budgettet, i andre tilfælde en del af budgettet.

Det foreslås, at budgettet udmeldes til de projekter, hvor midlerne alene er tilfaldet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

III. Konkrete problemstillinger i bydelene

Herunder gennemgås de enkelte bydele med udgangspunkt i foregående to afsnit om generelle økonomiske problemstillinger samt eventuel videreførelse af bydelenes projekter og opgaver.

Kgs. Enghave

Kgs. Enghave er generelt den forsøgsbydel, der er kommet længst med tilbageføringen af bydelsopgaverne til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Dette skyldes delvist, at Kgs. Enghave allerede afgav ældreområdet til BR-kommunen pr. 1. januar 2001. Det har givet bydelen større råderum i forhold til organisering af de resterende opgaver i bydelen. Således har bydelen besluttet at indføre Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens teamstruktur i løbet af 2001. Bydelen har derfor vist stor interesse for møderne om budget 2002 og vores økonomistyringsmodel.

I forbindelse med etablering af teamstrukturen i Kgs. Enghave er der allerede pr. 1. september 2001 tiltrådt en ny centerledelse i bydelen, hvorefter bydelen er påbegyndt etablering af den brugerrettede forvaltning og teamorganiseringen.

Økonomiske forhold

Herunder gennemgås de enkelte problemstillinger i bydelen i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatsområder.

Servicetilbud til børnefamilier

Budgetudmeldingen forventes at kunne gennemføres af bydelen selv, dels på grund af antallet af institutioner i bydelen, dels på grund af indsatsen i bydelen.

Børnefamilier med særlige behov

Budgetområdet, som i bydelene hørte til det delegerede rammebelagte område, er et problemområde i alle bydele.

På baggrund af budgetproblemerne er der ved budget 2002 indgået aftale om, at området tilføres det merforbrug, der er ved regnskab 2002. Midlerne fordeles således ikke til bydelene, men er en reserve til dækning af et forventet underskud.

Ved budgetudmeldingen gøres rammerne på området bindende, hvilket øger mulighederne for styring af området, ligesom ophævningen af skellet mellem selvstændige opgaver og opgaver til delegation kan øge mulighederne for budgetoverholdelse i bydelene som sådan.

Voksne med behov for serviceydelser

Flere af bydelene har prioriteret beskæftigelsesindsatsen højt og har også ønsket at videreføre opgaverne i eget regi.

Det er dog forvaltningens opfattelse, at ingen af bydelene i særlig stor udstrækning har været i stand til økonomistyre området, bl.a. fordi selve aktiveringsindsatsen i flere bydele er blandet sammen med den socialfaglige indsats.

Integrationsindsatsen er på samme måde i flere bydele blandet sammen med den ordinære indsats overfor ikke-integrationsudlændinge.

Voksne med særlige behov, psykisk syge

Hjemmeplejen i Kgs. Enghave blev tilbageført allerede pr. 1. april 2001. Erfaringerne i forhold til økonomistyringen har vist, at det generelt er vanskeligt at gennemskue forbruget, idet det falder meget ujævnt. Så reelt vides ikke om der er et mer- eller mindreforbrug. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har taget kontakt til Kgs. Enghave med henblik på nærmere udredning.

Projekter som bydelen ønsker videreført

De fire forsøgsbydele har alle igangsat forskellige projekter. For Kgs. Enghaves vedkommende er der igangsat projekter på beskæftigelsesområdet og integrationsområdet, som Kgs. Enghave ønsker videreført også fremover.

beskæftigelsesområdet har Kongens Enghave ønsket at videreføre deres lokale beskæftigelsesindsats; Det Grønne Jobhus og Erhvervskonsulentfunktion.

Der foregår en vurdering af den fremtidige organisering på beskæftigelsesområdet og en målretning af aktiveringsindsatsen i Københavns Kommune. Da bydelenes erfaringer indgår i dette arbejde, er der ikke truffet konkret afgørelse om eventuel videreførelse af bydelens projekter på dette område. Der er nedsat en styregruppe, hvor forsøgsbydelene er repræsenteret. Styregruppen har færdigbehandlet en perspektivplan for området.

Integrationsområdet har Kongens Enghave Bydel ønsket at videreføre deres lokale integrationsindsats ved det lokale integrationsteam og pavillon for voksne indvandrere. Der er ikke taget konkret stilling til eventuel videreførelse af projekterne.

Det er dog forvaltningens opfattelse, at tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen bør kobles til en mere overordnet tænkning og tilpasses teamorganiseringen og ses i sammenhæng med beskæftigelsesområdet.

Indre Østerbro

Centerledelsen i Indre Østerbro forventes ansat pr. 1. januar 2002. Der arbejdes allerede nu med at etablere den brugerrettede forvaltning samt teamorganisering. Der vurderes at være erfarne økonomimedarbejdere på flere områder, bl.a. på daginstitutionsområdet.

Økonomiske forhold

Herunder gennemgås de enkelte problemstillinger på Østerbro i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatsområder.

Servicetilbud til børnefamilier

Det forventes, at budgetudmeldingen kan gennemføres af bydelen selv. Forventningen er begrundet dels i den interesse, der har været på de afholdte møder, dels i udsagn fra bydelen.

Børnefamilier med særlige behov

Budgetområdet er et problemområde i alle bydele. Problemerne vurderes især at være koncentreret i Valby og Nørrebro.

På baggrund af budgetproblemerne er der ved budget 2002 indgået aftale om, at området tilføres det merforbrug, der er ved regnskab 2002. Midlerne fordeles således ikke til bydelene, men er en reserve til dækning af et forventet underskud.

Ved budgetudmeldingen gøres rammerne på området bindende, hvilket øger mulighederne for styring af området, ligesom ophævningen af skellet mellem selvstændige opgaver og opgaver til delegation kan øge mulighederne for budgetoverholdelse i bydelene som sådan.

Voksne med behov for serviceydelser

Flere af bydelene har prioriteret beskæftigelsesindsatsen højt og har også ønsket at videreføre opgaverne i eget regi.

Det er dog forvaltningens opfattelse, at ingen af bydelene i særlig stor udstrækning har været i stand til økonomistyre området, bl.a. fordi selve aktiveringsindsatsen i flere bydele er blandet sammen med den socialfaglige indsats.

Integrationsindsatsen er på samme måde i flere bydele blandet sammen med den ordinære indsats overfor ikke-integrationsudlændinge.

Projekter som bydelen ønsker videreført

Indre Østerbro har ønsket at videreføre projekter og opgaver på beskæftigelsesområdet. Dernæst har forsøgsbydelen ønsket at videreføre en særlig organisering på sundhedsplejen.

beskæftigelsesområdet har bydelen ønsket at videreføre deres lokale beskæftigelsesindsats ved Jobhuset og arbejdsfastholdelse ved konsulent.

Udfra de samme begrundelser som i Kgs. Enghave bydel er der ikke truffet konkret afgørelse om eventuel videreførelse af bydelens projekter på dette område.

området for borgerservice har bydelen ønsket at videreføre deres særlige organisering for sundhedsplejen, herunder den ledende sundhedsplejerske.

Det er forvaltningens opfattelse, at sundhedsplejen skal forankres i lokalcentrets kommende serviceteam, som i de øvrige lokalcentre i København. På den måde fastholdes en entydighed i organiseringen i København. Således vil sundhedsplejen være en del af serviceteamet under ledelse af serviceteamchefen og der vil være koordinerede sundhedsplejerske.

 

Indre Nørrebro

Centerledelsen i Indre Nørrebro forventes at tiltræde den 1. januar 2002. Der arbejdes også med at etablere den brugerrettede forvaltning samt teamorganisering i bydelen.

Økonomiske forhold

Problemstillingerne i Indre Nørrebro i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatsområder fremgår af nedenstående.

Servicetilbud til børnefamilier

Budgetudmeldingen forventes at kunne gennemføres af bydelen, evt. i samspil med centralforvaltningen for så vidt angår den overordnede ramme og besparelsen. Indre Nørrebro har en forventning om, at daginstitutionsområdet kan videreføres uændret uden besparelser.

Økonomistyringen af daginstitutionsområdet er netop overtaget af én person. Budget-lægningen har været hæmmet af, at Indre Nørrebro ikke har anvendt institutionssystemet. Indre Nørrebro har også oprettet sin helt egen kontoplan.

Børnefamilier med særlige behov

Budgetområdet er et problemområde i alle bydele. Problemerne vurderes især at være koncentreret i Valby og Nørrebro.

På baggrund af budgetproblemerne er der ved budget 2002 indgået aftale om, at området tilføres det merforbrug, der er ved regnskab 2002. Midlerne fordeles således ikke til bydelene, men er en reserve til dækning af et forventet underskud.

Ved budgetudmeldingen gøres rammerne på området bindende, hvilket øger mulighederne for styring af området, ligesom ophævningen af skellet mellem selvstændige opgaver og opgaver til delegation kan øge mulighederne for budgetoverholdelse i bydelene som sådan.

Voksne med behov for serviceydelser

Flere af bydelene har prioriteret beskæftigelsesindsatsen højt og har også ønsket at videreføre opgaverne i eget regi. Dette er også tilfældet for Nørrebro.

Det er dog forvaltningens opfattelse, at ingen af bydelene i særlig stor udstrækning har været i stand til økonomistyre området, bl.a. fordi selve aktiveringsindsatsen i flere bydele er blandet sammen med den socialfaglige indsats.

Integrationsindsatsen er på samme måde i flere bydele blandet sammen med den ordinære indsats overfor ikke-integrationsudlændinge.

Indre Nørrebro har derudover en særlig problemstilling, idet bydelen ikke har anvendt den autoriserede kontoplan samtidigt med, at bydelen ikke har anvendt KØR. Bydelen er delvist ved at rette op på sidstnævnte idet daginstitutionerne er ved at blive overført til KØR. Det betyder dog samtidigt, at daginstitutionernes regnskaber for 2001 ikke kan forventes at blive registeret i KØR.

Projekter som bydelen ønsker videreført

Indre Nørrebro har stort set gennemført projekter eller strukturelle omlægninger i forsøgsbydelsperioden på samtlige af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatsområder.

daginstitutionsområdet har Indre Nørrebro Bydel ønsket at videreføre "Projekt økologisk mad". Det er forvaltningens opfattelse, at projektet kan fortsætte, da det ligger indenfor rammerne af en decentral forvaltningsstruktur med selvforvaltning til de enkelte institutioner og det vurderes ikke, at der er at være væsentlige organisatoriske eller finansielle problemer forbundet med en videreførelse af projektet.

beskæftigelsesområdet har bydelen ønsket at videreføre deres lokale beskæftigelsesindsats ved deres beskæftigelsesafdeling med lokal forankring, vejledere, beskæftigelsesprojekter, erhvervskonsulenter samt særlig indsats ved langvarig ledighed.

Udfra de samme begrundelser som i de øvrige bydele er der ikke truffet konkret afgørelse om eventuel videreførelse af bydelens projekter på dette område.

Integrationsområdet har Indre Nørrebro Bydel ønsket at videreføre deres lokale integrationsindsats ved Integrationsteamet.

Som ved Kongens Enghave, er der ikke taget konkret stilling til eventuel videreførsel af projekterne.

området for borgerservice har bydelen ønsket en anderledes organisering af sundhedsplejen. Desuden har de ønsket at bevare de ledende sundhedsplejerske.

Som ved området i Indre Østerbro er det forvaltningens opfattelse, at sundhedsplejen forankres i det kommende serviceteam under ledelse af serviceteamchefen.

Endvidere har Indre Nørrebro ønsket at bevare sundhedshuset. Da det vurderes, at sundhedshuset stort set svarer til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens servicebutikker er bydelen meddelt, at sundhedshuset i princippet kan fortsætte, hvis det er muligt inden for bydelens økonomiske rammer i 2002.

området for børnefamilier med særlige behov har Indre Nørrebro Bydel ønsket at videreføre deres særlige organisering på området samt deres projekter på området; bl.a. gadepulsen som værested og beskæftigelsesprojekt, kultur- og ungdomsrådgivning, hyblerne, Familieværksted mv.

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at tilbudene på børn- og ungeområdet vil kunne indpasses i det kommende børnefamilieteam.

Økonomien skal undersøges nærmere inden der tages konkret stilling til eventuel videreførsel af projekter mv. Der er nedsat en følgegruppe om den økonomiske situation på børn- og ungeområdet i forsøgsbydelene, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og forsøgsbydelene indgår. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har formandsskabet.

Valby

I modsætning til de tre øvrige forsøgsbydele har Valby Bydel ønsket at afvente den fremtidige organisering af beskæftigelsesindsatsen, før stillinger til centerledelse slås op. Stillingerne forventes slået op i ultimo 2001, således at centerledelse kan tiltræde i starten af det nye år.

Det er påfaldende, at der i møderne om budget 2002 primært har deltaget personer, der overgår til andre forvaltninger og ikke de konkrete økonomimedarbejdere, der overgår til forvaltningen. På dagområdet overgår alene en pædagogisk konsulent og to overassistenter – dvs. ingen økonomimedarbejdere.

Økonomiske forhold

Problemstillingerne i Valby i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatsområder gennemgås herunder.

Servicetilbud til børnefamilier

Stort set alle de spørgsmål, der blev stillet i Valby, vedrørte daginstitutionsområdet. Bydelen forventer at have gennemgået alle institutionsbudgetterne for fejlberegninger pr. 1. november 2001, hvorfor det må vurderes som sandsynligt, at bydelen ikke selv kan forestå budgetudmeldingen – eller rettere sagt, at institutionsudmeldingen kommer senere ud i Valby end i de øvrige forsøgsbydele.

Dertil kommer, at det ikke er alle institutioner, der har fået udmeldt deres budget for 2001.

 

Børnefamilier med særlige behov

Budgetområdet er et generelt problemområde i alle bydele. Problemerne er bl.a. koncentreret i Valby.

På baggrund af budgetproblemerne er der ved budget 2002 indgået aftale om, at området tilføres det merforbrug, der er ved regnskab 2002. Midlerne fordeles således ikke til bydelene, men er en reserve til dækning af et forventet underskud.

Ved budgetudmeldingen gøres rammerne på området bindende, hvilket øger mulighederne for styring af området, ligesom ophævningen af skellet mellem selvstændige opgaver og opgaver til delegation kan øge mulighederne for budgetoverholdelse i bydelene som sådan.

Voksne med behov for serviceydelser

Flere af bydelene har prioriteret beskæftigelsesindsatsen højt og har også ønsket at videreføre opgaverne i eget regi. Dette er også tilfældet for Valby, hvor Jobhuset foreslås forsat indtil videre.

Det er dog forvaltningens opfattelse, at ingen af bydelene i særlig stor udstrækning har været i stand til økonomistyre området, bl.a. fordi selve aktiveringsindsatsen i flere bydele er blandet sammen med den socialfaglige indsats.

Integrationsindsatsen er på samme måde i flere bydele blandet sammen med den ordinære indsats overfor ikke-integrationsudlændinge.

I Valby blev der særligt gjort opmærksom på problemerne med styringen af hjælpemiddelområdet.

Projekter som bydelen ønsker videreført

Bydelen har ligesom Indre Nørrebro stort set gennemført projekter eller strukturelle omlægninger på samtlige af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatsområder, som bydelen ønsker videreført under forvaltningen.

beskæftigelsesområdet har Valby Bydel ønsket at videreføre deres lokale beskæftigelsesindsats ved Jobhuset, Projekt Vej og Park, Projekt Hamerat samt selvstændig kompetence til køb af projektpladser.

Udfra de samme begrundelser som i de øvrige forsøgsbydele er der ikke truffet konkret afgørelse om eventuel videreførelse af bydelens projekter på dette område.

integrationsområdet har bydelen ønsket at videreføre deres lokale integrationsteam. Som ved Kongens Enghave og Indre Nørrebro bydele, er der ikke taget konkret stilling til eventuel videreførelse af projekterne.

 

området for børnefamilier med særlige behov har Valby Bydel ønsket at videreføre Familiehuset, Bo- og behandlingstilbud. BRO-samarbejdet og Heldagsskolen.

Som i Indre Nørrebro bydel forventer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at tilbudene på børn- og ungeområdet vil kunne indpasses i det kommende børnefamilieteam.

Der henvises til den nedsatte følgegruppe om den økonomiske situation på børn- og ungeområdet i forsøgsbydelene.

Vedr. den boligsociale indsats i Valby Bydel, besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 13. juni, at den del af den boligsociale indsats i Valby bydel, der ikke er besluttet i BR skal overvejes nærmere, herunder skal de økonomiske rammer afklares.

Efter henvendelse fra formanden for Valby Bydels Social- og Beskæftigelsesudvalg, har Borgmesteren via brev meddelt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er positiv overfor en videreførelse af disse projekter under forudsætning af, at finansieringen af projekterne er indeholdt i de rammer, der er overført til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ved bodelingen. For visse dele af projekterne er der finansieringsproblemer, hvorfor Valby Bydel er bedt om at give et bud på løsning.

Organiseringen af dagplejen i Valby Bydel har endvidere været særskilt behandlet, idet Valby som eneste bydel selvstændigt har varetaget ydelserne på området. Det er besluttet, at dagplejen i Valby indtil videre videreføres som en selvstændig dagplejeafdeling og at der i løbet af 2002 gennemføres en generel undersøgelse og evaluering af organiseringen af dagplejen i København. Privat børnepasning, som er udlagt til Valby Bydel, placeres centralt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

MILJØVURDERING

Ingen

ØKONOMI

De økonomiske konsekvenser vedr. videreførelsen af forsøgsbydelenes projekter er afklaret i tre faser. De konkrete projekter, der er beskrevet ovenfor vedrører alle projekter, som der ikke er afsat økonomi til, og derfor skal der tages stilling til, hvorvidt disse projekter skal videreføres.

Det samlede økonomiske overblik i forhold til de forsøgsbydels aktiviteter, der overgår til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forventes tidligst når bydelene har afleveret oktober kalkule.

 

HØRING

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

BILAG

  • Punkt nr. 4 fra dagsorden fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ordinære møde onsdag den 13. juni 2001 "Bydelenes integrering i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen" FAU 257/2001 J.nr. 257/01 (indstilling).
  • Punkt nr. 4 fra beslutningsprotokollen fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ordinære møde onsdag den 13. juni 2001 "Bydelenes integrering i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen" FAU 257/2001 J.nr. 257/01.

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top