Pulje til markering af "Handicapåret 2003", overførsel af midler fra 2002 til 2003 (Bilag)
Pulje til markering af "Handicapåret 2003", overførsel af midler fra 2002 til 2003 (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. maj 2003
Sager til beslutning
6. Pulje til markering af "Handicapåret 2003", overførsel af midler fra 2002 til 2003 (Bilag)
FAU 320/2003 J.nr. 320/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at overførsel af 2 mill. kr. til budget 2003 til området servicetilbud til voksne godkendes.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i regnskab 2002 et samlet mindreforbrug på de rammebelagte drifts- og anlægsområder på 351,5 mill. kr. Mindreforbruget blev søgt overført på udvalgsmødet d. 30. april 2003 og blev her godkendt. Efterfølgende har Økonomiudvalget på mødet tirsdag d. 6. maj 2003 valgt, at udskyde sagen indtil regeringsforhandlingerne om Københavns Kommunes økonomi er afsluttet.
Overførslen er oversendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for udvalgets godkendelse.
SAGSBESKRIVELSE
Overførsel af mindreforbrug i 2002 til budget 2003
Regnskab 2002 udviste et mindreforbrug på 351,5 mill. kr. på rammebelagte drifts- og anlægsområder (FAU 122/2003). Forvaltningen indstillede overfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet d. 30. april 2003, at mindreforbruget blev overført til budget 2003. Udvalget godkendte indstillingen (FAU 238/2003).
Efterfølgende har Økonomiudvalget, på deres møde d. 6. maj 2003, udskudt behandlingen af overførslerne indtil regeringsforhandlingerne om Københavns Kommunes økonomi er afsluttet, under hensyntagen til kommunens aktuelle økonomiske situation.
Forvaltningen har dog fået muligheden for, at anmode om særlige overførsler til aktiviteter, hvor finansieringen ikke kan udskydes.
Pulje til markering af "Handicapår 2003"
I forbindelse med handicapåret 2003 har Københavns Kommune planlagt en række initiativer og arrangementer. Finansieringen af projektet dækker dels over udgifter til planlægning samt udgifter til gennemførsel af aktiviteter til handicappede og deres pårørende. Foruden arrangementerne iværksættes et fælles projekt mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, der består af udviklingen af et såkaldt "handi-map". Handi-map er tænkt som et kort over Københavns Kommune, hvor der er markeret de bygninger, kulturtilbud mm., der er særligt egnede eller direkte målrettet til handicappede borgere. Derudover åbnes der i 2003 for en internetportal der skal omhandle aktiviteter og tiltag på handicapområdet i Københavns Kommune.
Funktion | Emne | Beløb i 1.000 kr. |
5.60.1 – Introduktionsprogrammer | Pulje til markering af "Handicapåret 2003" | 2.000 |
MILJØVURDERING
Sagen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Se ovenfor.
ANDRE KONSEKVENSER
Der er ingen andre konsekvenser.
HØRING
Ingen.
BILAG
Bilagene er vedlagt under punktet "Daginstitutionernes budgetoverførsler og merindskrivning, overførsel af midler fra 2002-2003".
Grethe Munk
/
Sven Bjerre