Redegørelse om og fortsættelse af Det boligsociale beredskab (Bilag)

36. Redegørelse om og fortsættelse af Det boligsociale beredskab (Bilag)

FAU 314/2003 J.nr. 314/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager redegørelsen om Det boligsociale beredskab til efterretning,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at Det boligsociale beredskab fortsætter som hidtil.

Borgerrepræsentationen besluttede i april 1998, at der fra 1999 til 2003 skulle etableres et boligsocialt beredskab i de enkelte lokaldistrikter med henblik på at yde støtte til marginaliserede gruppers integration i boligområderne. Beslutningen om at etablere Det boligsociale beredskab skal ses i sammenhæng med gennemførelsen af den sociale boliganvisning og omstillingsplanen på hjemløseområdet.

På den baggrund har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra 1999 til 2003 etableret et boligsocialt beredskab i de enkelte lokaldistrikter i form af en boligrådgiverfunktion i lokalcentrene. Funktionen har sit organisatoriske udgangspunkt i voksenteam, hvor man har ansat fra ½ til 2 boligrådgivere med det formål at styrke indsatsen for at integrere enlige og familier med særlige sociale vanskeligheder i boligområderne.

Boligrådgivernes primære opgaver er indslusning og fastholdelse af socialt vanskeligt stillede borgere i egen bolig. Boligrådgiverne bruger desuden en del af deres tid på opsøgende og netværksskabende arbejde i deres lokalområde, der skal skabe kendskab og kontakt til målgruppen.

I februar 1999 blev en følgegruppe nedsat, der har til opgave at følge udviklingen af det boligsociale beredskab, evaluering af projektet og efteruddannelse af medarbejderne.

I perioden 1. september 2002 til 1. april 2003 er udarbejdet en redegørelse om Det Boligsociale beredskab. Redegørelsen bygger på statistik om boligrådgiversager og boliganvisning, samt på fokusgruppeinterviews med medarbejdere på de lokale centre, i boligorganisationerne og på § 94 boformerne (se bilag 1).

Følgegruppen anbefaler, at redegørelsen for Det boligsociale beredskab tages til efterretning og at Det boligsociale beredskab fortsætter som hidtil.

På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning om etablering af et boligsocialt beredskab i en forsøgsperiode fra 1999 til 2003 i de enkelte lokaldistrikter, med henblik på at yde støtte til marginaliserede gruppers integration i boligområder, skulle ordningen inden projektperiodens udløb evalueres.

Beslutningen om at etablere Det boligsociale beredskab skal ses i sammenhæng med gennemførelsen af den sociale boliganvisning. I det politiske grundlag står der, "at boliganvisningen skal løse påtrængende boligsociale behov for familier og enlige. Der vil være behov for at anvise boliger til marginaliserede grupper, hvor kommunen har ansvaret for, at disse grupper får den fornødne sociale støtte i forbindelse med boligplacering og integration i boligområdet. Indsatsen skal bestå i støtte til den enkelte, og koordination af indsatsen imellem de berørte samarbejdspartnere (lokalcentret, behandlingsinstitutionerne, boligafdelinger, boligsocial indsats m.v.)" (BR 213/98).

Det boligsociale beredskab har ligeledes været en vigtig del af omstillingsplanen på hjemløseområdet fra 1998 og de elementer af denne, der fokuserer på forebyggelse af hjemløshed og på udslusning til og normalisering i egen bolig efter et ophold på en boform. Den sociale boliganvisning, det boligsociale beredskab og omstillingsplanen på hjemløseområdet skal således tilsammen bidrage til at forbedre integrationen af marginaliserede grupper i boligområderne.

I februar 1999 blev en følgegruppe nedsat, der har til opgave at følge udviklingen af det boligsociale beredskab, evaluering af projektet og efteruddannelse af medarbejderne. Følgegruppen består af 6 medlemmer, heraf 2 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 7. kontor (Kontoret for særlige grupper), 2 ledere fra lokalcentrene og 1 leder fra en §94 boform, samt en repræsentant for boligrådgiverne.

I løbet af 1999 og 2000 blev der afholdt informationsmøder for de lokale centre og forsøgsbydelene, rådgivningscentre, §94 boformer, kriminalforsorg og distriktspsykiatri, såvel som der blev gennemført en besøgsrunde til samtlige §94 boformer, hvor der blev informeret om det boligsociale beredskab. De ansatte boligrådgivere orienterede lokalt om ordningen til sagsbehandlere, samarbejdspartnere, afdelingsbestyrelser m.fl.

Boligorganisationerne blev ligeledes informeret om den nye ordning på en række møder, som også gav mulighed for gensidig orientering, samt en drøftelse af de indhøstede erfaringer med samarbejdet.

En pjece, der beskriver ordningen, er udarbejdet og den bruges f.eks. til at orientere nye samarbejdsparter om ordningen, ligesom der også er lavet en pjece til borgeren, som bl.a. udsendes til samtlige borgere, som anvises en lejlighed gennem den sociale boliganvisning (se bilag 2).

I det første år fik boligrådgiverne som gruppe støtte til deres arbejde i form af sagskonsultation udført af en psykolog, men i takt med etableringen af teamorganisering og supervision på de lokale centre indgår boligrådgiverne nu som en del af denne.

Der er på budgettet afsat 50.000 kr. årligt til kurser for det boligsociale beredskab, og der har løbende været afholdt kurser for boligrådgiverne, bl.a. med det mål at udvikle velegnede metoder i arbejdet og kvaliteten af boligrådgiverfunktionen.

I foråret 2000 gennemførte konsulentfirmaet Lisberg Management, som led i opfølgningen af omstillingsplanen på hjemløseområdet, en fokusevaluering af det boligsociale beredskab. På baggrund af denne er der i løbet af 2001gennemført en række kursus- og temadage for boligrådgivere og medarbejdere på §94 boformer og de lokale centre. Kursus- og temadagene har haft til formål at styrke samarbejdet om udslusning fra §94 boformerne og indslusning/fastholdelse i boligområderne. Der er ligeledes udarbejdet en "Vejledning til boligrådgiverfunktionen", som præciserer serviceniveauet for det boligsociale beredskabs to hovedopgaver: 1. Indslusning i egen bolig, og 2. Fastholdelse i egen bolig (se bilag 3).

I perioden 2002-2003 gennemføres der med udgangspunkt i alle de lokale centre en kursusdag, der har til formål at styrke det tværfaglige samarbejde om indslusning til og fastholdelse i egen bolig.

Lokalcentrene på Vesterbro, Indre By, Christianshavn og Østerbro er hver tildelt ½ boligrådgiverstilling. Bispebjerg og Brønshøj - Husum er tildelt 2 boligrådgiverstillinger og de øvrige lokalcentre er tildelt 1 boligrådgiverstilling.

Boligrådgiverne er tilknyttet voksenteam i de lokale centre, men varetager boligrådgivning for borgere i alle teams. Boligrådgiverindsatsen er således en del af lokalcentrenes samlede indsatser og tilbud.

Før ordningen startede blev de enkelte lokalområders behov for boligrådgivning vurderet, og heri indgik andelen af almene boliger som et væsentligt element. Almene boliger udgør 20 pct. af boligerne i Københavns Kommune, men andelen varierer fra 4 pct. til 50 pct. i bydelene.

Grunden til at andelen af almene boliger i et lokalområde er væsentlig for fordelingen af boligrådgivere, skal ses i sammenhæng med en aftale mellem Københavns Kommune og BL's kreds 1 om, at hver 3. ledige lejlighed i de almene boliger i Københavns Kommune skal stilles til rådighed for kommunes sociale boliganvisning. En aftale, der er med til at sikre marginaliserede grupper en mulighed for at få en bolig i Københavns Kommune. I perioden 1998 til 2002 har den almene sektor således stillet 6.034 boliger til rådighed for kommunen.

Da ca. 1.200 boliger i den almene sektor årligt bliver anvendt til enlige eller familier med sociale vanskeligheder, der har et akut boligbehov, har kommunen også et medansvar for at integrere de nye beboere i afdelingerne.

De målgrupper boligrådgiverne yder støtte kan kategoriseres på denne måde:

• Hjemløse, enlige og familier fra §94 boformer, der anvises en bolig
• Misbrugere, psykisk syge og andre borgere med alvorlige sociale vanskeligheder, som på grund af deres adfærd kan komme i konflikt med andre beboere/boligafdelinger og dermed risikere at miste deres bolig
• Etniske borgere, som pga. manglende kendskab til reglerne i en almen bolig kan komme i konflikt med andre beboere/boligafdelinger og dermed risikere at miste deres bolig
• Familier og enlige som pga. andre problemer har behov for støtte i forbindelse med indflytning og integrering i boligområdet.

Ofte er det enlige og familier, hvis sociale netværk er skrøbeligt, og som ikke kan få støtte fra det sociale netværk.

Boligrådgiverne har 2 hovedopgaver, som omfatter indslusning og fastholdelse i egen bolig. For at støtten indholdsmæssigt bliver relevant og givet på relevante tidspunkter er det en forudsætning, at boligrådgiverne er synlige i og kender lokalområderne. Boligrådgiverne bruger derfor en del af deres tid på forebyggende og individuelt opsøgende arbejde i boligområdet.

Beskrivelse af Det boligsociale beredskabs indsats og boliganvisningen samt fokusgruppeundersøgelsen dokumenterer på forskellige måder, at Det boligsociale beredskab har støttet mange enlige og familier, og at der blandt dem er mange, der har fået en bedre indslusning eller har kunnet fastholde deres bolig. Der er grund til at antage, at denne indsats har forbedret disse familiers livskvalitet. Dette bygger på, at den statistiske analyse har påvist, at flertallet af de 5079 borgere, der er anvist til egen bolig fra 1998 til og med 2001, har kunnet bibeholde en bolig. Det betyder, at det kan lykkes at integrere socialt vanskeligt stillede enlige og familier i boligområderne, når de anvises en bolig. Ligesom det bygger på, at den overordnede erfaring hos alle de interviewede er, at boligrådgiverfunktionen har medvirket til at gøre en forskel for vanskeligt stillede borgere, og at det faktisk nytter noget at forbedre samarbejdet og indsatsen for at hjælpe de svageste i samfundet.

Det kan endvidere konkluderes, at der er blevet etableret et netværk mellem §94 boformerne, lokalcentrene og en række boligafdelinger, som alle trækker på og har glæde af, men som der også er en række forslag til at forbedre. Mange udsagn fra deltagerne viser, at boligrådgiverfunktionen har medført en større fleksibilitet i samarbejdet om hjælp og rådgivning til borgere, hvad alle samarbejdsparterne ser som en stor fordel i arbejdet med vanskeligt stillede borgere.

Selvom der på det foreliggende statistiske grundlag ikke kan påvises en direkte årsag-virkning sammenhæng mellem boligrådgiverfunktionen og det store antal der fastholder den anviste bolig, giver resultatet af fokusgruppeundersøgelsen belæg for at konkludere, at netop boligrådgivernes indsats med hensyn til indslusnings- og husordenssager har bidraget til at opnå de gode resultater.

Sagen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Der er i driftsbudgettet for år 2003 og i overslagsårene afsat 5.537.000 kr. til de lokale centre til løn til det boligsociale beredskab. Derudover er der på den boligsociale budgetramme afsat 50.000 kr. til kurser og efteruddannelse for beredskabet.

Ingen.

Ingen.

• Redegørelse om Det boligsociale beredskab
• Pjece om boligrådgiverfunktionen
• Vejledning til boligrådgiverfunktionen

Grethe Munk

/