Orientering om resultat af dagpengeprofil for 2002 (bilag) (Udsat fra mødet den 14. maj 2003)
Orientering om resultat af dagpengeprofil for 2002 (bilag) (Udsat fra mødet den 14. maj 2003)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. maj 2003
Sager til beslutning
29. Orientering om resultat af dagpengeprofil for 2002 (bilag) (Udsat fra mødet den 14. maj 2003)
FAU 307/2003 J.nr. 260/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager forvaltningens orientering om dagpengeprofil 2002 til efterretning.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i april 2003 udgivet Dagpengeprofil 2002, der givet et øjebliksbillede af den typiske dagpengemodtage på et givent tidspunkt. Dagpengeprofil 2003 kommenteres i sagsbeskrivelsen.
SAGSBESKRIVELSE
Dagpengeopfølgningsgruppen har udarbejdet den årlige dagpengeprofil for København og de enkelte bydele (En dagpengeprofil er et øjebliksbillede af den typiske dagpengemodtager på et givet tidspunkt). Hovedresultaterne i dagpengeprofilen for 2002 er:
Dagpengeprofilen viser, at de grupper der særlig har en længere varighed er "enlige", "kvinder", personer med "muskel-skelet lidelser" og endelig ligesom de foregående år, "personer uden erhvervsuddannelse".
Der er ingen tvivl om, at det vil være gavnligt at målrette indsatsen mod f.eks. personer uden erhvervsuddannelse, med henblik på at nedbringe varigheden og fastholde arbejdet da denne gruppe udgør 26% af alle sygemeldte.
En nærmere analyse af personer uden erhvervsuddannelse viser, at det særligt er "kvinder uden erhvervsuddannelse" (15% af alle sygemeldte), "ufaglærte uden erhvervsuddannelse" (15% af alle sygemeldte) og personer med diagnosen "muskel-skelet lidelse uden erhvervsuddannelse" (11% af alle sygemeldte), der er udsatte grupper med en varighed langt over 300 dage.
Udviklingen på sygedagpengeområdet i 2002 har dog bevirket at andelen af arbejdsfastholdte sygemeldte er faldet en smule. I 2002 er fastholdelsesgraden 53%, hvor den i 2001 var 56%. Dog er fastholdelsesgraden større end i årene 1999-2000 (se tabel 7 i Dagpengeprofil 2002, der er vedlagt som bilag)).
Andelen af sager med samarbejde med arbejdsgiver, faglige organisation eller A-kasse er desværre faldet til 8% i 2002, hvor den i 2001 var på 11% (se tabel 4). Dette er et brud med den jævnt stigende andel sager med samarbejde igennem de senere år. Målet i sektorplanen er 30%.
Omstruktureringen af beskæftigelsesindsatsen i foråret 2002 har sandsynligvis været en medvirkende årsag til udviklingen i arbejdsfastholdelsesgraden og andelen af sager med samarbejde. Med oprettelse og indkøring af Center for formidling af job på særlige vilkår må man derfor forvente, at andelen af sager med samarbejde igen vil stige.
I dagpengeprofil 2002 registrerer vi for første gang, hvem der tog initiativ til samarbejdet i sager, hvor der har været samarbejde med arbejdsgiver, A-kasse eller faglige organisation. I de undersøgte sager i dagpengeprofilen er det forvaltningen der tager initiativet i 55% af sagerne, arbejdspladsen i 21 % af sagerne og faglige organisation i 6% af sagerne. Tallene fortæller, at kommunen er en meget aktiv samarbejdspartner.
På baggrund af resultaterne fra dagpengeprofil 2002 og den stigende sagsvarighed, samt øvrige erfaringer fra dialogmøder med lokalforvaltningen foreslås:
1) Forslag til styrket indsats.
At medarbejdere fra centralforvaltningen på de løbende dialogmøder tager resultaterne fra dagpengeprofilen op med lokalforvaltningen med henblik på at foreslå iværksættelse af lokale initiativer, herunder specielt indsatser overfor personer uden erhvervsuddannelse, som udgør ca. 26% af alle sygemeldte og som har et markant længere sygefravær end andre grupper. Det kunne være i form af en intensiveret opfølgning med indkaldelse til samtale straks ved sygemeldingen. Den hurtige opfølgningssamtale kunne sætte forvaltningen i stand til omgående at foretage overvejelse af, om der er mulighed for at give den sygemeldte en hjælp efter aktivlovens §78 (arbejdsredskaber, herunder kortvarige kurser eller lign.), eller om der skal iværksættes egentlig revalidering omskoling jf. aktivlovens §46.
2) Øget fokus på langvarige sager. Antallet af langvarige sager over 52 uger er steget relativt mere end antallet af sager generelt. Centralforvaltningen planlægger derfor en styrket faglig indsats overfor denne gruppe sager.
3) At centralforvaltningen fortsætter den igangværende handleplan, som bl.a. indebærer:
- Kvartalsvise dialogmøder på centrene:
Medarbejdere fra centralforvaltningen besøger de lokale centre og drøfter konkrete sager, såvel som generelle dagpenge problematikker.
- Dialog med de praktiserende læger:
I sidste halvdel af 1999 påbegyndtes et udvalgsarbejde med de praktiserende læger og praksiskontoret, sundhedsforvaltningen, bl.a. med det formål at reducere varigheden i sygedagpengesager.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
En succesfuld implementering af ovenstående tiltag vil alt andet lige betyde færre udgifter til sygedagpenge. Beløbets størrelse kan dog opgøres på nuværende tidspunkt, da refusionsandelen i disse sager og erfaringer med klienters overgang til andre ydelser ikke kan opgøres præcist.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Der er ikke foretaget høring.
Bilagsoversigt
- Dagpengeprofil 2002 fra April 2003.
Grethe Munk /
Torben Brøgger