Status for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner 2002 (bilag) (Udsat fra mødet den 14. maj 2003)

21. Status for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner 2002 (bilag) (Udsat fra mødet den 14. maj 2003)

FAU 299/2003 J.nr. 262/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orientering om status for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner til efterretning.

Arbejdet med sprogstimulering er efterhånden implementeret i alle daginstitutioner i det oprindelige BR-København. I løbet af år 2002 er også de tidligere forsøgsbydele blevet præsenteret for procedurerne for arbejdet, og daginstitutionerne har optaget procedurerne i det daglige arbejde.

I daginstitutionerne arbejdes der fortsat med udvikling og implementering af metoder til sprogstimulering og integration. Siden 1997 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen uddannet det pædagogiske personale i daginstitutionerne i sprogstimulerende metoder og institutionerne udarbejder årligt handleplaner for sprogstimulering af det enkelte tosprogede barn samt for institutionens sprogstimulerende aktiviteter generelt. Derudover laves der en årlig vurdering af det enkelte tosprogede barns udvikling for at dokumentere, om indsatsen virker. Hvert år udarbejder lokalcentret en projektbeskrivelse for bydelens overordnede retningslinier for arbejdet med sprogstimulering i institutionerne.

Der er sat en række udviklingsprojekter i gang i daginstitutionerne om blandt andet forældresamarbejde, kulturmøde, flerkulturel pædagogik og integrerende processer. Derudover arbejder institutioner med projekter om blandt andet tosprogede børns identitetsdannelse og tosproglige udvikling.

I 2001 og 2002 er der tale om et stabilt stigende antal screenede børn. At flere tosprogede børn er blevet vurderet skyldes, at antallet af tosprogede børn i daginstitutionerne er steget. Kontoret for Service til Børnefamilier vurderer, at stigningen i antallet af tosprogede børn i daginstitutioner kan forklares med, at det blandt de tosprogede børns forældre rygtes, at der tilbydes sprogstimulering i daginstitutionerne, og at forældrene kan konstatere, at indsatsen har en effekt. Af rapporten til Pædagogisk Perspektivplan fremgår det således, at de tosprogede børns forældre vægter, at deres børn understøttes i at tale et forståeligt dansk som en af de fem vigtigste færdigheder.

I august 1999 trådte den nye folkeskolelovs § 4a i kraft. § 4a pålægger alle landets kommuner at etablere sprogstimulerende støtte til de tosprogede børn mellem 4-6 år, som har brug for ekstra hjælp for at tilegne sig dansk inden skolestart. I Københavns Kommune er opgaven delt mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har etableret sprogstimulerende tilbud til de 4-6 årige tosprogede børn, som ikke går i daginstitution. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har etableret sprogstimulerende tilbud til de tosprogede børn mellem 4-6 år, som går i daginstitution. Den sprogstimulerende indsats varetages af det pædagogiske personale i daginstitutionerne. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har siden 1997 udbudt kurser i sprogstimulerende metoder og kulturforståelse for personalet i daginstitutionerne for at sikre, at de er kvalificerede til opgaven. Kurserne afholdes fortsat.

Såvel opgaven som økonomien er decentraliseret til bydelene, hvor den pædagogiske konsulent er tovholder på opgaven, mens chefen for teknisk/administrativt team er økonomisk ansvarlig. Der er ansat en central koordinator, som har det overordnede ansvar for implementering af den sprogstimulerende indsats i alle daginstitutioner i kommunen, og ansvar for, at sprogstimuleringen bliver en integreret del af den daglige pædagogik i institutionerne. I november måned hvert år indhenter den centrale koordinator oplysninger om antallet af tosprogede børn med og uden behov for sprogstimulering samt handleplaner fra institutionerne, hvoraf valg af metoder til sprogstimulering og integration fremgår.

Kontoret for Service til Børnefamilier har udarbejdet en sprogstimuleringsguide til lokalcentrene, hvori proceduren med vurdering af børnenes sprog, udarbejdelse af handleplaner og erfaringsopsamling og dokumentation er beskrevet kronologisk. Procedu ren til og med år 2002 har været, at alle tosprogede børn er blevet sprogligt vurderet senest i det kalenderår, hvor de er fyldt 4 år. Fra 2003 skal alle tosprogede børn dog tilbydes sprogstimulering i det kalenderår, hvor de fylder 3 år. Vurderingen kan kun foretages, såfremt forældrene har givet tilladelse hertil. Tilladelsen indhentes via en standardskrivelse udarbejdet af Kontoret for Service til Børnefamilier.

Selve vurderingen sker via et skema, som Kontoret for Service til Børnefamilier har udarbejdet i samarbejde med nogle pædagogiske konsulenter. Til skemaet følger retningslinier for, hvordan de enkelte svar i vurderingen indgår i den samlede vurdering, således at vi sikrer os, at procedurerne for vurdering er de samme i hele kommunen.

For de børn, der ifølge vurderingen har behov for ekstra sprogstimulering, udarbejdes der individuelle handleplaner for den sprogstimulerende indsats. Den sprogstimulerende indsats evalueres og dokumenteres løbende i forhold til de enkelte tosprogede børn i institutionerne. Resultaterne af disse evalueringer indgår i den årlige vurdering, som institutionerne - ifølge folkeskolelovens § 4a - årligt skal foretage for at vurdere det enkelte tosprogede barns udvikling og behov for sprogstøtte. Det pædagogiske personale i daginstitutionerne foretager vurderingen i samråd med den pædagogiske konsulent eller en anden ekstern person.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indledt samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen omkring tosprogede børns overgang mellem daginstitution og skole. Formålet med at etablere procedurer herfor er blandt andet at sikre en overlevering af den viden, institutionspersonalet har opnået om det enkelte barns sproglige udvikling og dermed sikre, at der fortsat er opmærksomhed på at yde en særlig indsats overfor de tosprogede børn, der har behov for støtte.

Siden 1999 er der arbejdet systematisk med sprogstimulering i de københavnske daginstitutioner. Som led i sprogstimuleringen er institutionerne blevet bedt om årligt at udarbejde en handleplan over det planlagte arbejde med sprogstimulering samt årligt gøre status over det sprogstimulerende og integrerende arbejde. Udover at beskrive indsatsen i særlige handleplaner har forvaltningen også opfordret til, at den sprogstimulerende indsats beskrives i institutionernes årsplaner.

De netop udarbejdede handleplaner fra institutionerne viser, at sprogstimuleringen i de fleste institutioner udføres enten

• i mindre grupper af 3-5 børn med kun tosprogede børn
• i mindre grupper af 3-5 børn med både et- og tosprogede børn

• i den samlede børnegruppe

Gruppen samles typisk 1-2 gange om ugen i op til 30 minutter pr. gang. Sprogstimuleringen sker gennem aktiviteter, der er udviklet specielt til at støtte barnets sprogudvikling. Det kan være særlige former for rytmik/musik, sanglege, sprogposer, rim og remser, højtlæsning samt samtale hvor der sættes ord på hverdagstemaer. Metoderne vælges efter, hvad der virker og fremmer den sproglige udvikling samt efter, hvad børnene bedst kan lide, og hvad der fanger deres interesse. Metoder vælges ligeledes udfra en målsætning om, at aktiviteterne skal tilgodese og støtte hele barnets udvikling og altså ikke udelukkende fokusere på den sproglige udvikling. I alle institutioner arbejdes der med mange forskellige metoder, fordi erfaringen med arbejdet har vist, at alsidighed i valg af aktiviteter giver et bedre sprog.

Udover den intense sprogstimulering i grupper udføres der i dagligdagen aktiviteter med fokus på sproget, og her er udflugter og aktiviteter, der giver omverdenskendskab, populære. Det er positivt, at der arbejdes med sproget uden for institutionen, så børnene kan sætte billeder på de ord, de lærer. Derved mindsker man risikoen for, at sprogstimulering bliver indlæring, hvor sproget er løsrevet fra omverdenen, og hvor barnet måske lærer ordene, men ikke opnår forståelse for, hvordan ordene skal anvendes i en større sammenhæng.

I institutionerne laves der systematisk erfaringsopsamling på arbejdet med sprogstimulering, så man kan se en rød tråd i udviklingen, og så man kan danne sig et helhedsbillede af det enkelte barns udvikling. Erfaringsopsamlingen i forhold til det enkelte tosprogede barn er vigtig, og mange institutioner giver udtryk for, at det er meget tilfredsstillende at have dokumentation for, at det man laver faktisk virker eller have dokumentation for, at det ikke virker. Det er væsentlige oplysninger i forhold til at planlægge arbejdet med sprogstimulering og i forhold til at støtte det enkelte barn på optimal vis.

I forhold til integrationsfremmende tiltag blev midlerne i 2002 primært anvendt til udviklingsprojekter med fokus på forældresamarbejde og modtagelse af tosprogede børn i institutionerne samt kurser for det pædagogiske personale. Nogle institutioner har ligeledes brugt ressourcer på indrettelse af institutionerne, så de afspejler den flerkulturelle sammensætning i børnegruppen.

I november 2001 foretog forvaltningen en opfølgning på resultaterne af de integrerende tiltag, der blev igangsat i 2000. Evalueringen viste, at der fortsat var behov for at sætte fokus på forældresamarbejde og kommunikation med forældre, der ikke taler dansk. Ligeledes viste evalueringerne, at personalet af og til kan opleve indkøringen af tosprogede børn og deres forældre som særligt ressourcekrævende. Personalet har erfaringer med, at det kan tage længere tid for et tosproget barn end for et etsproget barn at falde til i institutionen, samt at det kræver flere personalemæssige ressourcer at sikre dette barns tryghed i institutionen den første måneds tid. I flere bydele er der i 2002 derfor fortsat arbejdet med at etablere særlige procedurer for modtagelse af tosprogede børn, således at de - og deres forældre - kan få en god start i daginstitutionen.

Projekter, som aktivt involverer forældrene, er succesfulde. I takt med at forældrene får mere og mere indblik i, hvad der foregår i institutionen, forbedres samarbejdet mellem forældrene og personale - og dette er til gavn for barnet.

Udover vigtigheden af at være opmærksom på den enkelte institutions behov og udfordringer ved anvendelse af integrationsmidler i bydelene, er det også vigtigt at sikre en vis bredde i de tiltag, der sættes i gang. Ved planlægning af kommende aktiviteter og projekter skal udgangspunktet derfor være, at så mange institutioner - og dermed børn - som muligt er involveret. I bydelene er pengene i år 2002 derfor også primært anvendt til kurser for alle daginstitutioner med emnerne: forældresamarbejde, tosprogede børns identitetsdannelse, flerkulturel pædagogik, integrationsstrategier og deres betydning for den pædagogiske praksis, forskellige syn på opdragelse samt konflikthåndtering og kommunikation i det flerkulturelle samarbejde. Udover kurser i sprogstimuleringsmetoder er der i 2003, efter det pædagogiske personales ønsker, planlagt kurser med emner som kulturmødet i praksis, religionsforståelser og identitet samt flerkulturelt foræ ldresamarbejde. Kurserne er kendetegnet ved at være en kombination mellem teori og et praktisk projektforløb i institutionerne, således at det teoretiske input umiddelbart søges implementeret i dagligdagen i institutionerne. Kontoret for Service til Børnefamilier har via nyhedsbrevet "Sigt efter Månen" søgt at formidle de løbende erfaringer med de integrerende tiltag, som i løbet af året blev implementeret i daginstitutionerne.

De resterende midler der er tilbageholdt centralt er blandt andet anvendt til:

• løn til den centrale koordinator
• kurser i sprogstimulerende metoder og kulturmøde for det pædagogiske personale i daginstitutioner
• oversættelse af informationsmateriale om daginstitutioner
• indkøb af kalendere over store religioners helligdage og deres betydning til alle daginstitutioner
• udgivelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens nyhedsbrev "Sigt efter Månen" om sprogstimulering og integration i de københavnske daginstitutioner.

I 2001 og 2002 er der tale om et stabilt stigende antal screenede børn. At flere tosprogede børn er blevet vurderet skyldes, at antallet af tosprogede børn i daginstitution er steget. Kontoret for Service til Børnefamilier vurderer, at stigningen i antallet af tosprogede børn i daginstitutioner kan forklares med, at det blandt de tosprogede børns forældre rygtes, at der tilbydes sprogstimulering i daginstitutionerne, og at forældrene kan konstatere, at indsatsen har en effekt. Af rapporten til Pædagogisk Perspektivplan fremgår det således, at de tosprogede børns forældre vægter, at deres børn understøttes i at tale et forståeligt dansk som en af de fem vigtigste færdigheder hos børnene.

Stigningen i antallet af vurderede børn er ligeledes udtryk for, at flere og flere daginstitutioner har implementeret procedurerne for vurdering af tosprogede børn. Stigningen er altså dermed udtryk for, at arbejdet med sprogstimulering efterhånden er implementeret i alle institutioner i København.

Fra og med 2003 er budgettet til sprogstimulering og integration fordelt til alle 15 centre ud fra fordelingsnøglen. Det vil sige i forhold til det samlede antal screenede 4-6 årige tosprogede i bydelene.

Beløbet pr. barn er steget fra 2002 til 2003. Det skyldes, at bevillingen er udregnet på baggrund af antallet af vurderede tosprogede 4-6-årige børn, men at det også skal dække de 3-årige tosprogede børn, der skal tilbydes sprogstimulering i 2003.

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Ingen.

Ingen.

HØRING

Nej.

Oversigt over fordeling og anvendelse af midler til sprogstimulering og integration 2002.

Grethe Munk

/