Mødedato: 28.05.2003, kl. 08:00

Byudvikling i Partnerskaber for Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården (bilag) (fællesindstilling ØF/FAF) (Udsat fra mødet den 14. maj 2003)

Byudvikling i Partnerskaber for Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården (bilag) (fællesindstilling ØF/FAF) (Udsat fra mødet den 14. maj 2003)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. maj 2003

 

Sager til beslutning

18. Byudvikling i Partnerskaber for Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården (bilag) (fællesindstilling ØF/FAF) (Udsat fra mødet den 14. maj 2003)

FAU 296/2003 J.nr. 267/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget at følgende indstilles til Borgerrepræsentationen

at Overborgmesteren og Borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemyndiges til, at underskrive en samarbejdsaftale med boligorganisationerne FB, KSB og 3B om projektet "Byudvikling i Partnerskaber" for Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården.

at den kommunale medfinansiering på i alt 12,450 mill. kr. fordeles med 5,500 mill. kr. fra Økonomiudvalget med kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen Fælles anlægspulje, funktion 6.51.3 (Den boligpolitiske strategiplan) og med 6,950 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget, bevillingen Voksne med behov for serviceydelser, funktion 5.60.

RESUME

I forlængelse af BR's vedtagelse af den boligpolitiske strategiplan (BR 297/01) indgik Københavns Kommune den 21. juni 2001 en partnerskabsaftale med de to boligorganisationer FB og KSB om en helhedsorienteret indsats i boligafdelingerne Remisevænget Nord, Øst og Vest, Dyvekevænget og Hørgården.

De overordnede mål med partnerskabsaftalen er, at sikre en positiv og helhedsorienteret udvikling for beboernes bomiljø og levevilkår, samt styrke ansvarsfølelsen for – og indflydelsen på lokalområdet.

Den positive udvikling tænkes gennemført gennem en helhedsorienteret indsats baseret på en helhedsplan for området og lokale, kompetente og selvstændige partnerskaber.

For at realisere partnerskabsaftalen søgte parterne i sommeren 2001 Regeringens Byudvalg om støtte til et Modelområde for Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården (BR 343/01). Ansøgningen blev imidlertid ikke imødekommet.

For, på trods af dette, at realisere partnerskabsaftalen er der enighed blandt parterne om, at igangsætte projektet "Byudvikling i Partnerskaber", der er en realisering af de intentioner, der er beskrevet i partnerskabsaftalen og i Modelområdeansøgningen, dog med de begrænsninger, der ligger i, at projektet ikke medfinansieres af Byudvalget.

Samtidig bygger projektet "Byudvikling i Partnerskaber" på de erfaringer, der er opnået i området i forbindelse med forprojektet "Byudvikling i Fællesskaber" (BR 448/01).

Det overordnede mål med "Byudvikling i Partnerskaber" er, at sikre en positiv og helhedsorienteret udvikling for beboernes bomiljø og levevilkår, samt styrke ansvarsfølelsen for og indflydelsen på lokalområdet. Den sociale sammenhængskraft skal styrkes ved at tiltrække og fastholde brede beboergrupper ligesom svagere beboergrupper skal opleve et løft.

Et af midlerne til at opnå dette mål er at bygge bro mellem Ørestad og de almene boligområder, således at områderne bliver bedre integreret. "Byudvikling i Partnerskaber" har til hensigt at drage nytte af udviklingen i Ørestaden og skabe et grundlag for at udvikle et frugtbart samarbejde og et lokalområde præget af social sammenhængskraft.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet "Aftale om samarbejde og organisering" (Bilag 2), som skal underskrives af samarbejdsparterne. Det drejer sig om boligorganisationerne KSB, FB, 3B, afdelingsbestyrelserne og Københavns Kommune.

Af aftalen fremgår det, at projektet er organiseret i en partnerskabsbestyrelse, et lokalt projektsekretariat, tre lokale temapartnerskaber, og et kvarterforum.

Det samlede budget for projektet er 39,380 mio. kr. som fordeles med 13,250 mio. kr. fra Københavns Kommune, 3,956 mio. kr. fra boligorganisationerne og 22,174 mio. kr. fra Landsbyggefonden.

Projektet forventes, at gå i gang den 1. august 2003 og at løbe frem til den 31. juli 2007.

SAGSBESKRIVELSE

Som en del af Københavns Kommunes bolighandlingsplan blev der for Remisevænget Nord, Vest og Øst, Dyvekevænget og Hørgården indgået en partnerskabsaftale den 21. juni 2001 mellem Københavns Kommune og lokalområdets to boligorganisationer KSB og FB som gælder til og med juni 2005 (se bilag 1).

De overordnede mål med partnerskabsaftalen er, at sikre en positiv og helhedsorienteret udvikling for beboernes bomiljø og levevilkår, samt styrke ansvarsfølelsen for – og indflydelsen på lokalområdet.

Den sociale sammenhængskraft i boligområdet skal styrkes ved at tiltrække og fastholde brede beboergrupper ligesom svagere beboergrupper skal opleve et løft i livsvilkår gennem nye uddannelses- og jobmuligheder.

Der skal arbejdes for at tiltrække brede beboergrupper, herunder ressourcestærke beboere, gennem profilering og udvikling af afdelingernes kvaliteter og beboernes kompetence og gennem forsøg med udvidet råderet, medejerskab og blandede boligformer.

Kvarterets fysiske rammer skal forbedres gennem ombygning og modernisering af utidssvarende lejligheder, herunder ensidige boliger. Endelig skal områdets attraktion øges gennem forbedring og udvikling af kollektive funktioner.

For at konkretisere målene skal der etableres en helhedsplan for Remisevænget, Hørgården og Dyvekevænget.

For at realisere målene ansøgte Københavns Kommune det daværende By- og Boligministerium om at blive valgt i forbindelse med Modelområde-programmet, der havde til formål at give statslig støtte til helhedsorienterede indsatser med sigte på forbedringer i afgrænsede boligområder.

Forinden havde Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget henholdsvis den 8. august 2001 (FAU 290/01) og den 21.august 2001 (ØU 218/01) tiltrådt en fællesindstilling med henblik på at ansøge staten om midler til to modelområdeprojekter i København (BR 343/01).

Københavns Kommune ansøgte derfor i efteråret 2001 om, at de to områder 1) Tingbjerg-Utterslevhuse og 2) Remisevænget, Hørgården og Dyvekevænget blev udpeget som modelområder.

I forbindelse med ansøgningen om modelområde for Remisevænget var der foreslået et finansieringsbidrag på 12,450 mill. kr. fra Københavns Kommune (BR 343/01) og 27,970 mill. kr. fra boligorganisationerne. Der blev søgt om 16,100 mill. kr. fra Byudvalget.

Boligorganisationerne har i samarbejde med Københavns Kommune søgt Landsbyggefonden om omprioriteringsmidler til boligafdelingerne Remisevænget Øst, Remisevænget Nord og Hørgården 1 og 2 med en samlet ramme på ca. 400 millioner kr. Boligorganisationerne har ved modelområdeansøgningerne tilkendegivet, at de har til hensigt, at arbejde for, at 27,970 mill. kr. ud af omprioriteringsmidlerne anvendes helhedsorienteret og indgår i projektet "Byudvikling i Partnerskaber".

Ansøgningen vedrørende Tingbjerg-Utterslevhuse blev imødekommet. Imidlertid blev der ikke bevilget penge fra Byudvalget til at etablere et Modelområde for Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården.

For, at realisere partnerskabsaftalen foreslås det derfor, at igangsætte projektet "Byudvikling i Partnerskaber", der er en realisering af de intentioner, der er beskrevet i partnerskabsaftalen og i Modelområdeansøgningen, dog med de begrænsninger, der ligger i, at projektet ikke medfinansieres af Byudvalget.

Det overordnede mål med "Byudvikling i Partnerskaber" er, at sikre en positiv og helhedsorienteret udvikling for beboernes bomiljø og levevilkår, samt styrke ansvarsfølelsen for og indflydelsen på lokalområdet. Den sociale sammenhængskraft skal styrkes ved at tiltrække og fastholde brede beboergrupper ligesom svagere beboergrupper skal opleve et løft.

Et af midlerne til at opnå dette mål er at bygge bro mellem Ørestad og de almene boligområder, således at områderne bliver bedre integreret. Byudvikling i Partnerskaber har til hensigt at drage nytte af udviklingen i Ørestaden og skabe et grundlag for at udvikle et frugtbart samarbejde og et lokalområde præget af social sammenhængskraft.

Formålene med "Byudvikling i Partnerskaber" er derfor:

  • At sikre en udvikling, der skaber et samlet byområde præget af social bæredygtighed
  • At arbejde for at styrke beskæftigelsen i området, herunder for beboere med etnisk baggrund
  • At arbejde for at områdets lokale arbejdspladser også udnytter lokal arbejdskraft
  • At fastholde de unge i uddannelse. Herunder unge med etnisk minoritetsbaggrund
  • At iværksætte en særlig indsats for de svage grupper
  • At skabe et sammenhængende fysisk byområde og et integreret boligmarked
  • At udvikle et fælles kultur- og idrætsliv, som også inddrager beboere med etnisk baggrund

De bærende principper i partnerskabet er følgende:

- At inddrage og give reel indflydelse til det lokale område (beboere, institutioner og erhvervsliv)

- At forankre ideer og metoder hos områdets blivende parter

- At de driftsansvarlige indgår i målrettede udviklingsprojekter.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet "Aftale om samarbejde og organisering" (Bilag 2), som skal underskrives af Københavns Kommune, boligorganisationerne KSB, FB og 3B, samt afdelingsbestyrelserne i Remisevænget Nord, Vest og Øst, Dyvekevænget og Hørgården 1og 2.

I "Aftale om samarbejde og organisering" fremgår det at projektet er organiseret i en partnerskabsbestyrelse, et lokalt projektsekretariat, tre lokale temapartnerskaber, og et kvarterforum.

Partnerskabsbestyrelsen udgør den overordnede styregruppe for projektet og har deltagere fra kommunens forvaltninger, boligorganisationerne, boligafdelingerne og lokale organisationer. Partnerskabsbestyrelsen har til opgave at sikre den overordnede sammenhæng og helhedsorientering i indsatsen og træffer beslutning om en helhedsplan for det samlede projekt.

Det er derudover partnerskabsbestyrelsens opgave at sikre konsensus om initiativer og projekter af fælles interesse for parterne i projektet.

Til at varetage de konkrete daglige opgaver på vegne af partnerskabsbestyrelsen oprettes der et lokalt projektsekreatriat, hvis opgaver udover at betjene partnerskabsbestyrelsen er, at udarbejde oplæg til helhedsplan, informere, koordinere borgerinddragelsen, foretage fundraising, administrere projektet, indkalde kvarterforum og understøtte temapartnerskaberne.

Der foreslås nedsat et boligpartnerskab, partnerskab for erhverv og beskæftigelse og partnerskab for kultur, netværk og social integration. De tre temapartnerskaber gives så stor selvstændig kompetence så muligt (se bilag 2).

"Byudvikling i Partnerskaber skal i så høj grad så muligt inddrage de erfaringer, der er opnået i området i forbindelse med forprojektet "Byudvikling i Fællesskaber" (BR 448/01).

Projektet forventes at gå i gang 1. august 2003 og at løbe til 31. juli 2007.

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser.

ØKONOMI

Det foreslås, at Københavns Kommune fastholder sin finansiering der er afsat i forbindelse med modelområdeansøgningen fra sept. 2001 på 12,450 mil. kr. til en indsats i området (BR 343/01). Københavns Kommunes økonomiske engagement forudsætter, at boligorganisationerne medfinansierer projektet

Da der ikke blev bevilget penge fra staten til at etablere et Modelområde for Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården, er budgettet efter aftale med boligorganisationerne reduceret tilsvarende med 16,100 mill. kr.

Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har derudover i samarbejde med boligorganisationerne ansøgt Landsbyggefonden om tilskud til finansiering af 2 beboerrådgivere i området.

Boligorganisationerne samarbejder med Københavns kommune om at tilvejebringe omprioriteringsmidler fra Landsbyggefonden til boligafdelingerne Remisevænget Øst, Remisevænget Nord og Hørgården 1 og 2. Landsbyggefonden har givet tilsagn om arbejder herunder hybelombygning, facaderenovering, genopretning af udearealer og etablering af beboerhus i Hørgården til et samlet beløb på godt 500 mill. inklusiv den allerede iværksatte hybelombygning.

Denne ramme forudsætter, at 1/3 af midlerne kan tilvejebringes fra anden side.

Landsbyggefonden har tilkendegivet, at et reduceret projekt kan gennemføres med en mindre medfinansiering end forudsat. Det endelige projekt skal derfor reduceres betydeligt og helhedsplaner skal godkendes på afdelingsmøder i de enkelte afdelinger.

I nedenstående skema er medtaget en del af investeringerne, der har helhedsorienteret karakter.

Under tema 1, boligen, er allerede iværksat lejlighedssammenlægninger i forbindelse med hybelombygningen. Her er som en del af områdets image- og kvalitetsforbedring medregnet arbejdet med udvikling af bebyggelsernes fælles og individuelle fremtræden udadtil i forbindelse med facaderenovering af Hørgården 1 og 2, Remisevænget Øst og Nord.

Under tema 3, kultur, netværk og social integration , er medtaget investeringer i de sammenhængende friarealer og etablering af beboerhus i Hørgården.

Boligorganisationerne har til hensigt, at arbejde for, at 20,574 mill. kr. ud af omprioriterings-midlerne anvendes og indgår i projektet "Byudvikling i Partnerskaber" (se bilag 3).

Boligorganisationerne medfinansierer sekretariatet med kr. 3,324 mill. kr. og med 0,632 mil. kr. til information mm.

Tabel 1.

Finansieringsplan 1000 kr.

Samlet budget

Københavns Kommune

Boligorganisationerne

Landsbyggefonden

Projektsekretariat, inkl. 2 beboerrådgivere, i alt 3,8 stillinger

6.724*

1.800*

3.324*

1.600*

Information, begivenheder, helhedsplan, evaluering, mm.

1.632

1.000

632

0

Tema 1, Bolig

7.000

1.000

0

6.000

Tema 2, Erhverv og beskæftigelse

4.000

4.000

0

0

Tema 3, Kultur, netværk og social integration

20.024

5.450

0

14.574

i alt:

39.380

13.250

3.956

22.174

* Under forudsætning af, at Landsbyggefonden imødekommer ansøgningen fra Københavns Kommune og boligorganisationerne om tilskud til 2 beboerrådgiverstillinger til området med bevilling på 1,6 mill. kr., så medfinansierer Københavns Kommune og boligorganisationerne med hver 0,8 mill. kr. til beboerrådgiverordningen.

Tabel 2. Fordeling af kommunal medfinansiering 2003 - 2007

1000 kr.

2003

2004

2005

2006

2007

I alt

Københavns Kommune

1.380

3.313

3.313

3.313

1.931

13.250*

* jf. note under tabel 1.

 

Tabel 3. Uddybning af den kommunale medfinansiering

Uddybning af finansieringen f.s.v. angår den kommunale medfinansieringsdel . 1000 kr.

samlet budget

heraf kommunal

medfinansiering

Projektsekretariat

6.724

Heraf Københavns Kommune

- lejl.sammenlægningspuljen (ØKF)

1.000

- tilskud beboerrådgivere (FAF)

800

Information, begivenheder, helhedsplan, evaluering, mm

1.632

Heraf Københavns Kommune

- lejl.sammenlægningspuljen (ØKF)

1.000

-

Tema 1, Bolig

7.000

Heraf Københavns Kommune:

- lejl.sammenlægningspuljen (ØKF)

1.000

Tema 2, Erhverv og beskæftigelse

4.000

Heraf Københavns Kommune

- Integrationsmidler (FAF)

4.000

Tema 3, Kultur, netværk og social integration

20.024

Heraf Københavns Kommune

- Integrationsmidler (FAF)

400

- Integrationsmidler (FAF)

2.550

- Byudviklingspuljen (ØKF)

2.500

I alt

39.380

13.250

For så vidt angår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens del af den kommunale medfinansiering forudsættes dette at ske gennem en prioritering af områderne indenfor de eksisterende budgetmæssige rammer. Bidraget finansieres med en prioritering af 6.950.000 kr. af grundtilskudsmidlerne i 2003, bevillingen Voksne med behov for serviceydelser, funktion 5.60., og 200.000 kr. årligt i hvert af årene 2004 – 2007 ( i alt 0,8 mil. kr.) af budgetrammen til beboerrådgiverordningen, bevillingen voksne med særlige behov funktion 5.09.

For så vidt angår Økonomiforvaltningens del af den kommunale medfinansiering tilvejebringes midlerne fra den boligpolitiske strategiplan (BR 297/01).

Fra puljen Frivillig lejlighedssammenlægning under den boligpolitiske strategiplan afsættes der 3 mill. kr. i 2003 – 2007.

Boligmassen i Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården har været præget af et stort antal utidssvarende boliger; heraf 309 hybler med fællesfaciliteter i Remisevænget Øst, Vest og Hørgården. Her er sket en markant lejlighedssammenlægning og hyblerne er pt. under ombygning til 150 boliger, hvor de første indflyttes i april måned 2003.

Boligerne i Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgården er nu væsentligt større end for Københavns Kommune som helhed, og det skønnes derfor at antallet af egentlige lejlighedssammenlægninger vil være begrænset.

Derfor foreslås, at de 3 mill. kr. fra lejlighedssammenlægningspuljen fordeles på følgende måde:

  • 1 mill. til lejlighedsændringer og mobilitetsfremme i partnerskabsområdet
  • 1 mill. kr. til aktiviteter, såsom Information, begivenheder og helhedsplan for partnerskabsområdet
  • 1 mill. kr. til delfinansiering af projektleder

Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget , bevillingen Fælles anlægspuljer, funktion 6.51.3.

Fra byudviklingspuljen til forbedring af veje, pladser og grønne områder afsættes der 2,5 mill. kr. i 2003-2007. De 2,5 mill. kr. fra byudviklingspuljen fastholdes til forbedring af veje og pladser og grønne områder.

Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget , bevillingen Fælles anlægspuljer, funktion 6.51.3.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Boligorganisationerne, de enkelte boligafdelinger samt interessenter og beboerne i området har deltaget aktivt i forprojektet "Byudvikling i Fællesskaber", besluttet partnerskabsaftalen og deltaget i ideudvikling, procesgrupper og interview i processen frem mod projektet "Byudvikling i Partnerskaber".

BILAG

  • Partnerskabsaftale af 21. juni 2001
  • Aftale om samarbejde og organisering med KSB, FB og 3B
  • Tilsagnsaftale fra 3B om medfinansiering
  • Beslutningsprotokol fra Økonomiudvalget den 6. maj.

 

 

 

Grethe Munk Erik Jacobsen

 

 

 

 

 

Til top