Mødedato: 27.11.2002, kl. 15:30

Medlemsforslag fra Thor Grønlykke (A) vedrørende Konferencen Kickstart (Bilag)

Medlemsforslag fra Thor Grønlykke (A) vedrørende Konferencen Kickstart (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. november 2002

 

Sager til beslutning

9. Medlemsforslag fra Thor Grønlykke (A) vedrørende Konferencen Kickstart (Bilag)

FAU 527/2002 J.nr. 527/2002

 

INDSTILLING

Thor Grønlykke (A) indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter nedenstående medlemsforslag fra Thor Grønlykke (A).

RESUME

Thor Grønlykke (A) ønsker en diskussion af retningslinier for adskillelse af faglige og politiske spørgsmål med afsæt i Konferencen Kickstart.

SAGSBESKRIVELSE

"I et svar på mit spørgsmål angående konferencen Kickstart om metadon og arbejde, fremgår det konferencen var en faglig konference. Det fremgår endvidere, at konferencen skulle formidle de indhøstede erfaringer til relevante fagpersoner. Finansieringen kom fra Socialministeriet.

Der ønskes en fuldstændig redegørelse for:

- Hvorfor borgmesteren skal sidde i panelet i en rent faglig konference,

- Projektet bag konferencen, herunder hvem der har taget initiativ, bag grunden for initiativet, aktiviteter, økonomi mv.,

- En udspecificiering af "andre relevante fagpersoner og samarbejdspartnere",

- Hvilke barrierer for metadonbrugere der er fundet i behandlingssystemet,

- Hvilke muligheder for at fjerne disse barrierer der er fundet,

- Hvilke tiltag har der været eller tænkes udført i behandlingssystemet,

- Al økonomi vedrørende konferencen,

- Hvem der har taget initiativ til konferencen,

Motivation:

Der ønskes en diskussion af det principielle problem i, at udvalget ikke har taget beslutning, ikke var orienteret og ikke var inviteret til konferencen, men alene hørte om konferencen gennem en pressemeddelelse.

Der ønskes en diskussion af borgmesterens tilstedeværelse i panelet i en rent faglig konference, og af SF-borgmesterens deltagelse i en pressemeddelelse omhandlende en rent faglig konference.

Der ønskes desuden en diskussion af fremtidige retningslinjer for adskillelsen af fagligt og politisk indhold, idet f.eks. narkområdet har Socialdemokraternes ikke-faglige (politiske) interesse.

Dernæst ønskes en diskussion af rimeligheden af de økonomiske og

organisatoriske forhold vedrørende projektet og konferencen, med henblik på at opklare eventuelle uacceptable forhold".

Den 15.11.02 har Thor Grønlykke (A) stillet yderligere spørgsmål:

  • Hvilke/hvilken person tog initiativ til udviklingsprojektet på Rådgivningscenteret Indre?
  • Har projektet eller personer som har indgået i projektet brugt lægemidler produceret af Schering-Plough? Der ønskes et kvantitativt estimat.
  • Hvorledes har forvaltningen kontakt til Schering-Plough?
  • Hvem har denne kontakt?
  • Har der været/er der andre områder, hvor der samarbejdes med Schering-Plough?
  • Har Schering-Plough eller andre medicinalvirksomheder tidligere bidraget økonomisk til FAF eller projekter under FAF?
  • Hvordan fik Schering-Plough kendskab til projektet og konferencen?
  • Formidlede konferencen nogle budskaber som kunne afføde øget efterspørgsel efter Schering-Plough produkter?
  • Havde Schering-Plough eller kommunikationsbureauer/PR bureauer deltagere på konferencen? Hvem?
  • Der udbedes en nærmere redegørelse for projektet og konferencens mål, design og resultater.
  • Blev der på konferencen nævnt spørgsmål om medicinering? Hvis ja,hvad blev sagt?
  • Hvorfor meldte borgmesteren afbud i sidste øjeblik på trods af, at han var oplægsholder og kontaktperson for pressen?
  • Der ønskes desuden en kopi af deltagerlisten og borgmesterens talepapir bedes tilsendt vedhæftet originalt word-dokument.
  • Der ønskes desuden en kopi af den oprindelige ansøgning om projektet til Socialministeriet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse:

  1. Hvorfor borgmesteren skal sidde i panelet i en rent faglig konference?
  2. Det var i sin egenskab af borgmester for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen , at Bo Asmus Kjeldgaard skulle åbne konferencen med et oplæg, jfr. bilag 2.

  3. Projektet bag konferencen, herunder hvem der har taget initiativ, bag grunden for initiativet, aktiviteter, økonomi m.v. ?
  4. Konferencen markerede afslutningen på 2-årigt udviklingsprojekt på Rådgivningscenter Indre med fokus på beskæftigelsesindsatsen overfor stofmisbrugere i substitutionsbehandling, jfr. bilag 1. Rådgivningscenter Indre tog initiativ til projektet i 2000, hvor spørgsmålet om metadonbrugernes beskæftigelsesmuligheder var sat på dagsordenen, bl.a. gennem konferencen "Fit for Fight". Rådgivningscenter Indre ønskede at afdække muligheder og barrierer for metadonbrugernes beskæftigelsesmuligheder i det behandlingsmæssige arbejde og valgte at afprøve mulighederne konkret i eget center. Derfor søgte de Socialministeriets narkopulje om midler til et udviklingsprojekt, som udover ovennævnte formål også havde det mål at forankre og formidle erfaringerne i relation til samarbejdspartnere i bred forstand. Det sidste formål blev indfriet gennem en evalueringsrapport og en konferenc e. Projektet har været finansieret af Socialministeriets narkopulje og af en donation fra Schering-Plough A/S. Socialministeriets narkopulje har bevilget 800.000 til udviklingsprojektet og Schering-Plough A/S har doneret 16.000 kr. Bevillingen fra Socialministeriet omfattede 700.000 til løn til projektmedarbejder, 50.000 til driftsudgifter og 50.000 til evaluering af projektforløbet. Donationen fra Schering-Plough A/S var til afholdelse af konference.

  5. En udspecificering af "andre relevante fagpersoner og samarbejdspartnere". Medarbejdere fra behandlingsområdet i København og andre amter/kommuner, reva-institutioner, gråzoneprojekter, aktiveringsområdet, centrale kontorer i forvaltningen, m.fl., Center for Rusmiddelforskning ( se vedlagte deltagerliste fra konferencen, bilag 2.).
  6. Hvilke barrierer for metadonbrugere der er fundet i behandlingssystemet?
  7. Den væsentligste barriere er den generelle stigmatisering af stofmisbrugere, inklusive stofmisbrugere i metadonbehandling, og de fordomme og myter der udspringer af denne stigmatisering. Der hersker generelt den holdning at stofmisbrugere skal have opnået stoffrihed før de kan placeres på arbejdsmarkedet, påbegynde en revalidering, mv., og det er en holdning man kan finde i behandlingssystemet og det øvrige sociale system, på arbejdsmarkedet, i befolkningen og blandt politikere.

  8. Hvilke muligheder for at fjerne disse barrierer der er fundet?
  9. Påvirkning af kulturen, holdninger og viden i behandlingssystemet, det øvrige sociale system og i relation til virksomheder qua en vedholdende oplysnings- og formidlingsindsats. Projektet og konferencen har været en del af denne formidling.

  10. Hvilke tiltag har der været eller tænkes udført i behandlingssystemet?
  11. Der arbejdes systematisk i forvaltningen med at øge stofmisbrugernes, herunder også stofmisbrugere i substitutionsbehandling, sociale integration, i overensstemmelse med den udmeldte" Sektorplan for Københavns Kommunes indsats ovre for stofafhængige 2001-2003".

  12. Al økonomi vedrørende konferencen?
  13. Konferencen, som i alt kostede ca. 30.000 kr., er afholdt af driftsmidler fra Socialministeriets bevilling og af donationen fra Schering-Plough A/S .

  14. Hvem der har taget initiativ til konferencen?
  15. Rådgivningscenter Indre har taget initiativ til afholdelse af konferencen og har forestået afholdelsen af den.

  16. Hvilke/hvilken person tog initiativ til udviklingsprojektet på Rådgivningscenteret Indre?
  17. Teamchef John Bjerregård, Rådgivningscenter Indre.

  18. Har projektet eller personer som har indgået i projektet brugt lægemidler produceret af Schering-Plough?
  19. Substitutionspræparatet buprenorphin (Subutex®) har i mange år været brugt i Danmark. Ca. 10 % af brugerne i substitutions/afgiftningsbehandling er i behandling med dette præparat. Der kan have været nogle af rådgivningscentrets brugere, som i projektperioden har været i behandling med Subutex®. Hovedparten vil dog have været i behandling med metadon. Der har været mellem 150 og 200 forskellige brugere, som har været i substitutionsbehandling i Rådgivningscentret i projektperioden. Mellem 15 og 20 skønnes at have været i behandling med Subutex® i kortere eller længere tid.

  20. Hvorledes har forvaltningen kontakt til Schering-Plough? Hvem har denne kontakt?
  21. I den konkrete sag har Rådgivningscenter Indre rettet henvendelse til Schering-Plough.

  22. Har der været/ er der andre områder, hvor der samarbejdes med Schering-Ploug?
  23. Forvaltningen har ikke løbende samarbejde med Schering-Ploug eller andre medicinalfirmaer, men har haft kontakt med Shering-Ploug i forbindelse med vurdering af anvendelsen af, og indikationerne for, Subutex®. Schering-Ploug har tidligere bidraget økonomisk ved afholdelsen af møder og konferencer i lighed med andre medicinalfirmaer.

  24. Har Schering-Ploug eller andre medicinalvirksomheder tidligere bidraget økonomisk til FAF eller projekter under FAF?
  25. Schering-Plough har doneret en grant på 75.000 kr. som administreres af socialoverlægen i 7. kontor. Det bevilgede beløb har været anvendt til deltagelse i kurser og konferencer.

  26. Hvordan fik Schering-Ploug kendskab til projektet og konferencen?
  27. Schering-Plough har fået en henvendelse fra Rådgivningscenter Indre om økonomisk støtte til konferencen.

  28. Formidlede konferencen nogle budskaber, som kunne afføde øget efterspørgsel efter Schering-Plough-produkter?
  29. Nej.

  30. Havde Schering-Ploug eller kommunikationsbureauer/PR-bureauer deltagere på konferencen? Hvem?
  31. Nej.

  32. Der udbedes en nærmere redegørelse for projektet og konferncens mål, design og resultater?
  33. Der henvises til konferencerapporten, som tidligere er vedlagt.

  34. Blev der på konferencen nævnt spørgsmål om medicinering? Hvis ja, hvad blev der sagt?
  35. Ja. Der henvises til vedlagte oplæg fra Socialoverlæge Peter Ege (Bilag 3).

  36. Hvorfor meldte borgmesteren afbud i sidste øjeblik på trods af, at han var oplægsholder og kontaktperson for pressen?
  37. Aflysningen af Bo Asmus Kjeldgaards deltagelse skyldtes sygdom.

  38. Der ønskes en kopi af deltagerlisten og borgmesterens talepapir bedes tilsendt vedhæftet originalt worddokument.
  39. Deltagerlisten vedlægges som bilag 2.

    Talepapiret er vedlagt som bilag 4.

  40. Der ønskes desuden en kopi af den oprindelige ansøgning om projektet til Socialministeriet.

Kopi af ansøgningen til Den Sociale Sikringsstyrelse vedlægges som bilag 5

MILJØVURDERING

Ingen.

ØKONOMI

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

 

BILAG

  • Bilag 1. Rapporten fra konferencen, Beskæftigelsesindsatsen for stofmisbrugere på Rådgivningscenter Indre. Rapporten er i genoptryk og fremsendes efterfølgende til samtlige udvalgsmedlemmer.
  • Bilag 2. Program og deltagerliste fra konferencen
  • Bilag 3. Socialoverlæge Peter Eges oplæg ved konferencen.
  • Bilag 4. Borgmester Bo Asmus Kjeldgaards talepapir ved konferencen
  • Bilag 5. Kopi af ansøgningen til Den Sociale Sikringsstyrelse

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top