Orientering af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om sammenhæng mellem Satspuljer og den kommunale bloktilskudspulje (bilag)
Orientering af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om sammenhæng mellem Satspuljer og den kommunale bloktilskudspulje (bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 27. november 2002
Sager til beslutning
6. Orientering af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om sammenhæng mellem Satspuljer og den kommunale bloktilskudspulje (bilag)
FAU 534/2002 J.nr. 534/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nedenstående orientering til efterretning.
RESUME
Sagsbeskrivelsen orienterer om virkningen af, at anvende den kommunale bloktilskudspulje til fordeling af midler, der skal finansiere aktiviteter, for hvilke byrdefordelingen er skæv.
SAGSBESKRIVELSE
29. oktober er der mellem Folketingets satspuljeforligspartier indgået aftale om satspuljen på det sociale område for 2003-2006. Aftalen indarbejdes i det kommende forslag til Finanslov for 2003.
Aftalen indeholder i hovedtræk:
Område, mill. kr. |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Forlængelse af psykiatriaftalen (det sociale område) |
74,8 |
100,4 |
132,4 |
132,4 |
Behandlingsgaranti for stofmisbrugere |
79,0 |
79,0 |
68,7 |
68,7 |
Udsatte børn og unge – initiativer mod negativ social arv |
66,2 |
66,2 |
66,2 |
63,0 |
Socialt udsatte grupper (voksne) |
67,6 |
65,5 |
65,5 |
67,6 |
Handicappede |
19,3 |
20,3 |
16,8 |
12,3 |
Ældre og pensionister |
24,8 |
21,8 |
21,9 |
20,8 |
Øvrige områder |
8,3 |
8,7 |
8,7 |
5,3 |
I alt |
340,0 |
361,9 |
380,2 |
370,1 |
For en del af de angivne indsatsområder er ved satspuljeforliget besluttet en fordeling af puljebeløbet på forskellige delaktiviteter, herunder en fordeling til konkrete aktiviteter eller tilskudsmodtagere.
Med undtagelse af sidstnævnte konkrete aktiviteter gælder generelt for de forskellige delaktiviteter, at der med Socialministeriet som omdrejningspunkt efterfølgende skal fastsættes principper for den konkrete udmøntning af puljemidlerne. Nogle midler vil måske blive udmeldt som en lille ansøgningspulje, nogle midler vil måske blive anvendt til at udvalgte kommuner efter invitation deltager i forsøgsprojekter mm.
1. Overførsel af satspuljemidler til Indenrigsministeriets kommunale bloktilskudspulje
- Midler til finansiering af indførelse af behandlingsgaranti for stofmisbrugere fra 1. januar 2003.
- Puljen til indsats for socialt udsatte grupper (voksne):
Et led i aftalen er imidlertid, at den afsatte puljen til behandlingsgaranti for stofmisbrugere på hhv. 79,0 ; 79,0; 68,7 og 68,7 mill. kr. i årene 2003-2006
anvendes til at kompensere kommuner og amtskommuner for merudgifter som følge af den nye lovgivning, som forventes at træde i kraft 1. januar 2003.
Socialministeriet oplyser, at beløbet skal overføres til Indenrigsministeriets kommunale bloktilskudspulje og fordeles mellem samtlige kommuner og amtskommuner efter de generelle bloktilskudsfordelingsprincipper. Dvs. at satspuljen anvendes til at finansiere den sædvanlige DUT-kompensation, som altid sker i forbindelse med ny eller ændret lovgivning
For Københavns kommunes betyder det, at bloktilskud fra i årene 2003 2006 forøges ca. med hhv. 7,9 mill. kr.; 7,9 mill. kr. ; 6,9 mill. kr. og 6,9 mill. kr., idet Københavns kommune andel af den kommunale bloktilskudspulje udgør ca. 10 pct.
På trods af, at ca. 1/3 af landets stofmisbrugere er bosat i Københavns kommune, vil Københavns kommune som kompensation for merudgifterne i forbindelse med indførelsen af loven om behandlingsgaranti for stofmisbrugere kun modtage ca. 1/10 af det beløb, som det ifølge Socialministeriets beregninger vil koste på landsplan at indføre behandlingsgarantien.
Tilsvarende skævhed er indarbejdet i det forlig, som i september 2002 blev indgået omkring 2002-Satspuljen til indsats overfor socialt udsatte grupper, den pulje som i øvrigt i 2003-2006 vil blive forhøjet med hhv. 22,6 mill. kr.; 14 mill. kr.; 14 mill. kr. og 35,4 mill. kr. af midler fra ovennævnte satspuljeforlig vedrørende 2003 og frem, som blev indgået den 29. oktober, og som vil blive indarbejdet i den kommende finanslov.
Om denne pulje til socialt udsatte er det aftalt, at der skal ske en gradvis overførsel af midlerne til bloktilskudspuljen i takt med at vanlige tilskud til projekter aftrappes.
Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren har i et brev til Socialministeren påpeget, at der ved generel overførsel af satspuljemidler til bloktilskudspuljen ikke er sikkerhed for, at midlerne kommer de socialt mest udsatte grupper til gode. Bloktilskuddet fordeles mellem samtlige kommuner og amtskommuner, hvorved mindre belastede kommuner får del i de oprindelige satspuljemidler på bekostning af (amts)kommuner, hvor koncentrationen af problemer omkring socialt udsatte grupper er forholdsvis stor.
Således forfordeles bl.a. Københavns kommune: Ca.. 25 pct. af landets psykisk syge med skizofreni og ca. 1/3 af landets stofafhængige er bosat i Københavns kommune, og kommunen driver ca. 1/3 af landets herbergspladser og pladser i krisecentre og lignende boformer til hjemløse, men efter de gældende fordelingskriterier tildeles Københavns kommune kun ca. 1/10 af bloktilskudsmidlerne. Samtidig har den enkelte kommune og amtskommune ret til frit at beslutte, hvortil bloktilskuddet skal anvendes.
En overførsel til kommuner og amtskommuner via bloktilskudspuljen vil således udhule Københavns kommunes finansieringsmuligheder på længere sigt. (10 pct. af midlerne til dækning af 20-25 pct. af behovet).
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
- Aftale om satspuljen på det sociale område 2003-2006. Socialministeriet den 29. oktober 2002.
- Brevskabelon til Folketingets satspuljeforligspartier
Grethe Munk
/
Sven Bjerre