Folkesundhedsplanens indsatsmål om at styrke den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i kommunens dagtilbud (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. november 2002

17. Folkesundhedsplanens indsatsmål om at styrke den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i kommunens dagtilbud (Bilag)

FAU 516/2002 J.nr. 516/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder,

at Folkesundhedsplanens mål om, at styrke den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i kommunens dagtilbud gennemføres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indenfor rammerne.

at den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i kommunens dagtilbud implementeres ved:

1. at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtager overordnede og rummelige politikker på områderne kost, motion og hygiejne som er målstyrende for kommunens dagtilbud.
2. at dagtilbudene fører politikkerne ud i livet via selvforvaltning.
3. at sundhedsplejersker og kommunallæger medvirker til at føre de respektive politikker ud i livet – via deres konsulentfunktion i kommunens dagtilbud.
4. at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen formidler viden, metoder og information til inspiration og nytte for personalet i dagtilbud, sundhedsplejersker samt kommunallæger.

Som led i implementeringen af Folkesundhedsplanen indstiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen over for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i kommunens dagtilbud styrkes.

Det vil indebære, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtager overordnede og rummelige politikker på områderne kost, motion og hygiejne, som er målstyrende for kommunens dagtilbud.

Det foreslås, at indsatsen gennemføres via sundhedstjenestens konsulentfunktion i kommunens dagtilbud, samt ved målrettet kompetence- og metodeudvikling samt en særskilt informationsindsats.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at igangsætte en samlet indsats, der skal styrke det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde i kommunens dagtilbud.

En styrket sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i dagtilbudene er formuleret som et mål i Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune, som Borgerrepræsentationen vedtog 4. oktober 2001 (BR 397/01).

I forbindelse med implementeringen af Folkesundhedsplanen vil det af en tværsektoriel arbejdsgruppe blive indstillet først til Sundheds- og Omsorgsudvalget og dernæst til Borgerrepræsentationen, at der vedtages en overordnet kostpolitik for Københavns Kommune, som uddybes og implementeres i de enkelte forvaltninger. Ved at vedtage en kostpolitik for dagtilbudene vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen komme en sådan beslutning i forkøbet.

Indsatsen for at fremme sundhed og forebygge sygdom i daginstitutionerne er ikke ny i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ifølge Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge fra 1995 skal den kommunale sundhedstjeneste yde bistand til daginstitutioner og dagpleje.
Af bekendtgørelsen til loven fremgår det, at bistanden skal omfatte:

• Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel.
• Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysning om hygiejne.

Konsulentfunktionen varetages af kommunens sundhedsplejersker og børnelæger (skolelæger).

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at der er brug for at styrke og målrette den indsats, der allerede er beskrevet i loven. Det er der flere grunde til:

• Sundhedsplejens arbejde med de små børn foregår primært hjemme hos familierne, hvor barnets trivsel og sundhed i familien er i fokus. I dag tilbringer børn fra en tidlig alder imidlertid en stor del af deres dag udenfor hjemmet i forskellige dagtilbud. Det er derfor naturligt, i højere grad end tidligere, at rette en sundhedsfremmende indsats mod disse dagtilbud hvor de fleste børn befinder sig i dagtimerne.

• Jo tidligere børnene oplever sund livsstil på egen krop, jo lettere har de ved at fortsætte med de gode vaner senere i livet og jo mere effektiv bliver sygdomsforebyggelsen.

• En faktor, som taler for at styrke indsatsen på særligt kost- og motionsområdet, er stigningen i antallet af overvægtige, der karakteriseres som epidemisk, også blandt børn. I dag skønnes det, at hver tredje Københavner er overvægtig. WHO karakteriserer overvægt som en af verdens væsentligste sundhedsproblemer i dag. På nationalt plan er der stor fokus på overvægt. Først og fremmest via regeringens folkesundhedsprogram. Som led heri har Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en national handlingsplan for svær overvægt. Københavns Kommune deltager i denne arbejdsgruppe.

• Fra flere undersøgelser ved vi, at smitsomme sygdomme i daginstitutionerne af mange forældre anses som et stort og tilbagevendende problem. For det første fordi det medfører dårlig trivsel for barnet, men også på grund af det praktiske besvær forbundet med ofte at skulle tage fri fra arbejde på grund af barns sygdom. Samtidig ved vi fra undersøgelser, at en styrket indsats for at forbedre især håndhygiejnen nedsætter sygeligheden i daginstitutioner.

• En generel og bred sundhedsfremmende indsats i alle dagtilbud vil være et effektivt instrument til at forebygge ulighed i sundhed, som er et af Folkesundhedsplanens overordnede mål.

Hensigten med at formulere rummelige og anvendelige politikker på disse områder er, at der først og fremmest skabes synlighed om politiske mål og klarhed for medarbejderne om, hvad de arbejder hen imod. Sagt med andre ord vil politikkerne være målstyrende for de enkelte dagtilbud. Det er dagtilbudene, som gennem selvforvaltning, gør politikkerne til virkelighed.

Formulerede politikker kan også blive et effektivt redskab til dialog på alle niveauer i forvaltningen og kan skabe visioner for den enkelte medarbejder i det daglige.

I dette afsnit beskrives kort én af sundhedspolitikkerne, kostpolitikken. Hensigten er, at der skal udformes handlingsplaner for både kostpolitik, motionspolitik og hygiejnepolitik.

Sund kost og sunde måltidsvaner har stor betydning for børns trivsel, adfærd og indlæringsevne. Jo tidligere børn får mulighed for at praktisere sund livsstil og få sunde vaner, jo lettere er det at fastholde denne adfærd senere i livet.

Det primære formål med en kostpolitik er, at flere børn kan spise sundt og opleve sunde måltidsvaner for derved at øge deres trivsel og forebygge sygdomme, som vi ved er i fremdrift såsom diabetes 2.

En kostpolitik kan samtidig være et effektivt instrument til at mindske den sociale ulighed i sundhed, fordi den kan bidrage til at generelt kvalitetsløft af den mad børnene spiser, også i de dagtilbud hvor børnenes kost generelt er af en objektiv ringe kvalitet.

Kostpolitikken skal føres ud i livet gennem dagtilbudenes selvforvaltning, på den måde at det enkelte dagtilbud sammen med forældrene beslutter hvordan kostpolitikken udmøntes i lige netop deres dagtilbud. Der lægges vægt på, at kostpolitikken er et tilbud om bedre trivsel til alle - gennem rådgivning, information, vejledning og det gode eksempel. Kostpolitik må aldrig blive en sur pligt og har intet med påbud at gøre.

Kostpolitik handler i lige så høj grad om rammerne for måltidet og pædagogikken omkring mad og måltider som den handler om kostens sammensætning og indhold. Derfor er kostpolitikken principielt uafhængig af, om der laves mad i institutionen.

Kostpolitikken vil, udover at angive de overordnede mål, give inspiration og idéer til, hvordan der lokalt kan arbejdes med at føre politikken ud i livet.

De lokale kostpolitikker kan inddrage alle relevante aspekter omkring mad og måltider – såsom rammerne om måltidet, spisetider, hvordan man forholder sig til kulturelle forskelle i maden der spises, samt maden ved særlige lejligheder såsom fødselsdage og højtider. Det vil også være naturligt at inddrage forståelse om økologiske sammenhænge og madens vej 'fra jord til bord' som led i det kostpolitiske arbejde.

Kostpolitikken formuleres i samråd med personale i dagtilbud, sundhedsplejersker og kommunallæger, så alle oplever et ejerskab i forhold til kostpolitikken. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale selv er med til at konkretisere kostpolitikken, så den tilpasses de mennesker der skal gøre politikkerne til virkelighed.

Dagplejen har allerede en kostpolitik, som blev udmeldt i 2000. Dagplejens kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældre, dagplejere og ledere i kommunen. Kostpolitikken bygger på den nyeste viden om kost og ernæring kombineret med erfaring fra mange års arbejde med børn.

Formålet med dagplejens kostpolitik er, at:

• dagplejerne sammensætter en ernæringsrigtig og varieret kost til børnene

• der tages aktivt ansvar for børnenes udvikling og trivsel ved at give dem et sundt fundament gennem måltidet og rammerne omkring måltidet.
• forældrene får kendskab til og indflydelse på kostpolitikken i dagplejen
• motivere børnene til at være med til at forberede måltidet
• børnene oplever måltidet lystbetonet i en nærværende atmosfære uden spændingsfelter
• forebygge sygdomme

De foreløbige erfaringer med kostpolitikken i dagplejen viser blandt andet, at:

• Processen med at udfærdige en kostpolitik har været positiv.
• Kostpolitikken er et godt dialogværktøj mellem dagplejen og forældrene og forældrene involverer sig i arbejdet med kostpolitikken.
• Børnene spiser generelt en bedre kost.
• Kostpolitikken giver ny viden og indsigt, blandt andet om mellemmåltiders betydning.
• Kostpolitikken giver en større ansvarlighed og bevidsthed om kostens betydning for sundheden.
• Kostpolitikken har en afsmittende virkning på overvægtigt personale, der bliver inspireret til at spise sundere for at tabe sig.

Det foreslås, at Folkesundhedsplanens mål om at styrke den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i kommunens dagtilbud implementeres ved…

1. at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtager overordnede og rummelige politikker på områderne kost, motion og hygiejne som er målstyrende for kommunens dagtilbud.
2. at dagtilbudene fører politikkerne ud i livet via selvforvaltning.
3. at sundhedsplejersker og kommunallæger medvirker til at føre de respektive politikker ud i livet – via deres konsulentfunktion i kommunens dagtilbud.
4. at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen formidler viden, metoder og information til inspiration og nytte for personalet i dagtilbud, sundhedsplejersker samt kommunallæger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil gennemføre indsatsen med størst mulig koordination til Dogme 2000 og Pædagogisk Perspektivplan.

Det vurderes, at en styrket sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i kommunens dagtilbud indirekte vil have en positiv effekt på miljøet.

Ved at børn oplever og indlærer sunde og gode vaner og livsstil, og ved at styrke medarbejderes og forældres bevidsthed om madens vej fra jord til bord og mangfoldigheden i naturlige råvarer vil der på sigt anvendes færre produkter med miljøskadelig påvirkning.

Efteruddannelse af sundhedsplejersker og kommunallæger finansieres via det centrale sundhedsplejebudget.

Ingen.

-

• Århus Kommunes Kostpolitik for 0-6-årige børn i daginstitutioner og dagpleje

Grethe Munk

/