15-09-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden

15-09-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden til mødet onsdag den 15. september 1999, kl. 8.00 - 10.00, Rådhuset, stuen, værelse 8. 1. Godkendelse af dagsorden.[#1] 2. Kapitalbevilling vedrørende indretning af 29 boliger til udviklingshæmmede (Bilag). J.nr. FA 39/99.[#2] 3. Orientering om videreførelse af Projekt Menneske i 2000 og i årene fremover. J.nr. FA 33/99.[#3] 4. Indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1. halvår af 1999 (Bilag) J.nr. FA 65/99.[#4] 5. Skæve boliger - skæve eksistenser. J.nr. FA 116/99.[#5] 6. Valg af bestyrelsesmedlem til Københavns Pædagogseminarium (Bilag). J.nr. FA 117/99.[#6] 7. Orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge (bilag). J.nr. FA 3/99.[#7] 8 . Kommende sager til behandling i udvalget.[#8] 9. Meddelelser.[#9] 10. Eventuelt.[#10] 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Kapitalbevilling vedrørende indretning af 29 boliger til udviklingshæmmede (Bilag). J.nr. FA 39/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borger-repræsen-tationen anbefaler, at godkende vedlagte skitseprojekt til indretning af 29 boliger til psykisk udviklingshæmmede i ejendommen, Thomas Laubsgade 4 - 8. at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte til projektet i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. i form af garanti for realkreditlån under forbehold for By- og Boligministeriets godkendelse. at der til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gives en kapitalbevilling på i alt 7.131.000 kr. til finan-siering af kommunens andel på 14% af anlægsudgiften til boligerne (3.251.200 kr.), køb af service-arealet (3.620.000 kr.) og supplerende montering af servicearealet og flytning (260.000 kr.). RESUME Københavns Kommunes institution "Vinklen" i Spaniensgade 15 fungerer som bolig for ca. 40 yng-re udviklingshæmmede. Boforholdene i Spaniensgade er dårlige og utidssvarende. Værelserne er på 12-15 m2 og køkken, ba-de- og toiletforholdene er indrettet som fællesfaciliteter med ringe kapacitet. Forældrekredsen har presset på overfor forvaltningen for at få bedre boforhold til deres børn. Selve ejendommen drives som en selvejende institution med den kommunale institution "Vink-len" som lejer. Den selvejende institution er for tiden uden bestyrelse, men advokatfirmaet Horten & Partnere er indsat som forretningsfører og boligselskabet KAB som administrator. Der er på indeværende tidspunkt ikke truffet beslutning om den fremtidige anvendelse af ejendom-men efter institutionen "Vinklen"s afvikling. De ca. 11 beboere, der ikke er bolig til i Thomas Laubsgade, vil blive genhuset andre steder. SAGSFREMSTILLING Byggefirmaet "Søtoftegård" har tilbudt at sælge og indrette ejendommen i Thomas Laubsgade til brug for boliger til psykisk udviklingshæmmede. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fået tilsagn fra boligselskabet AKB om, at AKB vil købe ejendommen og indrette den til det ønskede formål med Søtoftegård som totalrådgiver. Ejendommen er forurenet, men er ikke noteret som affaldsdepot. Det er aftalt mellem AKB og Søtoftegård, at Søtoftegård er forpligtet til at sørge for og betale for oprensning af grunden efter en handleplan, der skal godkendes af Miljøkontrollen. Hvis oprensningen ikke er afsluttet på overtagelsestidspunktet, er AKB berettiget til at tilbageholde indtil 3 mill. kr. af købesummen, indtil oprensningen er færdig. Aftalen skal indføjes som betingelse i skødet. Det er planen at ombygge ejendommen efter reglerne om støttet byggeri i lov om almenboliger (ældreboliger) med AKB som bygherre. Kommunens tilknytning til byggeriet bliver, at kommunen skal yde støtte i henhold til lov om almene boliger og får anvisningsretten til de færdige boliger. Søtoftegård's arkitekt har i et nært samarbejde med repræsentanter for institutionen "Vinklen"s forældre og personale, Landsorganisationen LEV, AKB og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet et projekt for renovering af ejendommen, der er en tidligere industriejendom, der har været ubenyttet i nogle år. Alle interessenterne er særdeles tilfredse med det foreliggende projekt. Ejendommen vil blive renoveret og indrettet til at rumme 29 boliger med tilhørende fællesarealer og servicearealer til brug for personalet. Lejlighederne er bortset fra én (i stuen ved porten), hvor det ikke er praktisk muligt, indrettet som to-rumsboliger med køkken, bad og toilet og opfylder kravene til handicapegnethed. Lejlighedernes gennemsnitlige størrelse udgør inklusive fællesarealerne, men eksklusive serviceareal-erne 67,2 m2 bruttoareal. Selve lejlighedernes størrelse udgør 35-38 m2 (beregnet efter indvendige mål), bortset fra ét-rums boligen, der udgør ca. 30 m2. Ejendommen er delt op i 3 bygninger A, B og C. A er en selvstændig bygning, mens bygning B og C er bygget sammen. Bygning A og B er i to etager, mens bygning C er i 3 etager. Der er ikke kælder, men et loftsrum, der vil blive indrettet til pulterrum. Ejendommen vil blive opdelt i fem afdelinger, én i bygning A og B og én på hver af de tre etager i bygning C. En del af fællesarealet vil blive knyttet til hver af de tre afdelinger som levegrupperum. Den resterende del af fællesarealet vil som fællesgrupperum være til rådighed for alle beboere til fælles aktiviteter. Ved udformningen af projektet er der lagt vægt på, at fællesarealer og servicearealer indgår i en integreret helhed med lejlighederne. Det er vigtigt for den målgruppe af beboere, der skal bygges for, at lokaleindretningen tilskynder til personlig kontakt og socialt samvær mellem beboerne indbyrdes og mellem beboerne og personalet. Projektets integrering af boliger, fællesarealer og servicearealer er derfor en vigtig del af projektets idégrundlag. For beboerne betyder overflytningen til Thomas Laubsgade, at de ændrer status fra at bo i institution til at bo i egen bolig og være omfattet (herunder beskyttet) af lejeloven. Personalet vil ikke længere skulle "betjene" beboerne som "institutionsbrugere", men som beboere, der har et særligt behov for personlig service. Indflytning forventes at kunne ske i begyndelsen af år 2001. Ved monteringen af servicearealerne vil der fortrinsvis blive genbrugt inventar fra Spaniensgade, men der skal ved overflytningen anskaffes nyt telefonsystem og installationer til EDB samt forskelligt supplerende inventar, i alt 160.000 kr. Udgifterne til flytning fra Spaniensgade til Thomas Laubsgade er kalkuleret til 100.000 kr. ØKONOMI Projektet er beregnet til at koste (inklusive moms): Grundudgifter (køb af ejendommen) 7.137.000 kr. Håndværkerudgifter 21.100.000 kr. Omkostninger 5.317.000 kr. Totale anskaffelsessum 33.554.000 kr. Boligdelen, ca. 1.948 m2 29.029,000 kr. Servicearealerne, ca. 346 m2 4.525.000 kr. Total anskaffelsessum 33.554.000 kr. Prisen pr. bolig udgør gennemsnitligt ca. 1.001.000 kr. Prisen pr. m2 boligareal udgør ca. 14.902 kr. og pr. m2 serviceareal.ca. 13.078 kr. Alle beløb er inklusive moms. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mener, at priserne er acceptable for ældreboliger, der er tilvejebragt ved ombygning af en eksisterende ejendom. Det skal indgå i kontrakten mellem AKB og Søtoftegård, at Søtoftegård hæfter for udgifter, der overstiger de i skema A og B fastsatte håndværkerudgifter. Søtoftegård er berettiget til at lade indtil 40% af arbejderne udføre i underhåndsbud, mens mindst 60% af arbejderne skal udbydes i licitation. FINANSIERING Finansieringen af anlægsudgiften sker efter reglerne for ældreboliger: Boligdelen (inklusive moms). Beboerindskud 2% af 29.029 mill. kr. 580.580 kr. Kommunen tilskud 14% af 29.029 mill. kr. 4.064.060 kr. Belåning med 84% (kommunegaranti) af 29.029 mill. kr. 24.384.360 kr. Boligdelen i alt 29.029.000 kr. Servicearealet (inklusive moms). Finansieres kontant af kommunen 4.525.000 kr. 4.454.000 kr. Staten yder i en 5-årig periode støtte til servicearealet med 4.000 kr. årligt pr. bolig svarende til i alt 116.000 kr. årligt. Efter 5 år nedtrappes tilskuddet lineært til nul over en 10-årig periode. Kommunens andel (eksklusive moms). Boliger 14% af 29,029 mill. kr. 3.251.200 kr. Køb af serviceareal og flytning 3.620.000 kr. Montering af serviceareal og flytning 260.000 kr. Total 7.131.200 kr. for hvilket beløb, der kan anvises kassemæssig dækning på investeringsplanen. Momsen refunderes kommunen via momsrefusionsordningen. Udgiften forventes fordelt med ca. 4 mill. i år 2000 og resten i år 2001. Da ejendommen skal ejes og drives af AKB, vil kommunen ikke direkte blive påført udgifter ved ejendommens drift (dækkes over huslejen), men på grund af anvisningsretten skal kommunen påtage sig en forpligtelse til at dække boligselskabets eventuelle udgifter til tomgangsleje samt udgifter, som beboerne skulle dække i henhold til lejekontrakten, men som de ikke har kunnet dække. Herudover kommer kommunen til at dække 25% af udgifterne til beboernes personlige boligydelse. Alle beboerne oppebærer højeste eller mellemste førtidspension og vil modtage boligydelse efter lov om boligstøtte. HØRING Forslaget har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 26. august 1999, og udvalget kan efter indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen anbefalet forslaget, jævnfør vedlagte kopi af Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling. BILAG 1. Skema A + B 2. Projektbeskrivelse. 3. Lejlighedsoversigt. 4. Tegninger over boliger og servicearealer i A4-format (mål 1:100 passer ikke). 5. Specifikation af anlægsudgifter. 6. Monteringsoverslag. 7. Udkast til betinget skøde. 8. Miljørapport. 9. Udtalelse fra Bygge- og Teknikudvalget. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 3. Orientering om videreførelse af Projekt Menneske i 2000 og i årene fremover. J.nr. FA 33/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. RESUME OG SAGSFREMSTILLING På baggrund af en analyse af Projektet Menneskes nuværende indhold og økonomi afholdtes den 23. juni 1999 møde mellem forvaltningen og repræsentanter for Socialministeriet om fremtidig finan-siering af aktiviteterne. Mødet med Socialministeriet resulterede i følgende skitse for organisation og midlertidig finan-siering: - Døgnbehandlingsinstitutionen Æblely i Fakse drives på entreprisevilkår - De ambulante ind- og udslusningsaktiviteter i Oehlenschlægersgade i København, samt fælles-administration for afdelingerne i Fakse- og København, finansieres af driftstilskud fra Social-ministeriet og Københavns kommune i en periode på 3 –5 år. Efter i en 3-årsperiode at have været fuldt finansieret af staten, var det forudsat, at projektet fra 1999 alene skulle drives på entreprisevilkår. Under hensyntagen til at projektet ville have vanskeligt ved at få sine aktiviteter finansieret, blev det dog i december 1998 aftalt, at delvist finan-siere projektet i 1999 via tilskud fra staten og Københavns kommune. Med den skitserede finansieringsordning fra og med 2000 udskydes blot beslutningen om projektets videreførelse, da man ikke herved får løst de bagved liggende indholdsmæssige og organisatoriske problemer. Der vil således fortsat være usikkerhed om projektets fremtid., hvilket ikke er tilfreds-stillende. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er af den opfattelse, at der må tilvejebringes en varig finansieringsordning for projektet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at projektets finansielle problemer i høj grad hænger sammen med afgrænsningen af målgrupper og af det nuværende faglige indhold i projektet, herunder vægtningen af de enkelte elementer i den samlede aktivitet. Derfor kan de økonomiske problemer ikke løses uafhængigt af nærmere overvejelser af projektets faglige indhold. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil derfor indkalde til en 1-dags konference om Projekt Men-neskes behandlingstilbud med deltagere fra bl.a. Center for Rusmiddelforskning, Socialmini-steriet, behandlingsinstitutioner og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Konferencen forventes afholdt i september/oktober 1999. Program for konferencen er under udarbejdelse. På baggrund af resultaterne af denne konference vil forvaltningen i samarbejde med Socialministeriet for-søge at finde frem til en acceptabel, varig finansieringsform fra 2001, eller alternativt at Køben-havns kommune fra da af helt fralægger sig en finansieringsforpligtelse i forhold til projektet.. Baggrunden for det alternative forslag er, at en ren københavnsk finansiering af den ambulante be-handling, vil betyde en merudgift på ca. 5 mill. kr., svarende til en udgiftsstigning på knap 5 pct. i for-hold til det nuværende budget. En sådan udgiftsstigning synes ikke realistisk, ej heller en om-prioritering indenfor den gældende budgetramme. Ophører Socialministeriets tilskud, således at Københavns kommune forventes at være den eneste finansieringskilde for projektets ambulante behandling, vil det sandsynligvis betyde, at projektet må lukke, da de ambulante aktiviteter i realiteten kun har brugere fra Københavns-området som mål-gruppe. For midlertidigt at sikre projektet arbejdsro og finansieringsgrundlag i den mellemliggende periode, indtil aktivitetsindhold og finansiering er endeligt besluttet, foreslås at Københavns kommune i budgetåret 2000 · køber døgnpladser på døgninstitutionen Æblely på almindelige entreprisevilkår, dvs. uden for-håndsgaranti for køb at et bestemt antal pladser · bidrager med et driftstilskud til de ambulante aktiviteter i Oehlenschlægersgade i København. Driftstilskuddet foreslås i lighed med 1999 afholdt af entreprisepuljen og fastsat til 2 mill. kr. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i kølvandet på den afholdte konference og fornyede drøftelser med Socialministeriet fremkomme med forslag til en varig løsning form Projekt Menneske. ØKONOMI Projekt Menneske har i årene 1996-1998 været finansieret fuldt ud af statslige puljemidler. I 1999 finansieres projektet ved særtilskud fra Socialministeriet og Københavns kommune på hhv. 6 mill. kr. og 2 mill.kr. samt ved salg af pladser til fremmede amtskommuner. Fra 2000 var Projektet forudsat videreført som en ren entrepriseinstitution uden statslige eller kom-munale driftstilskud. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på baggrund af en analyse af Projekt Menneske kon-kluderet, at projektets nuværende struktur og opbygning indebærer vanskeligheder med at etablere og konsolidere projektet som en privat institution, der udbyder og sælger behandlingspladser på entreprisevilkår: · Projekt Menneske har meget høje omkostninger, navnlig på grund af ejendomsudgifter til 2 behandlingssteder i Fakse og – særlig dyrt - i Oehlenschlægersgade i København. · Medvirkende til det høje omkostningsniveau er desuden, at projektet har forudsat døgn-behandling både i København (afgiftning) og på Æblely i Fakse. · De høje omkostninger medfører, at pladsprisen pr. måned bliver relativt høj, ca. 10 pct. højere end gennemsnittet for de entreprisepladser, som Københavns kommune køber. · Dette giver anledning til at formode, at projektet vil have vanskeligt ved at afsætte sine pladser på rene entreprisevilkår til såvel til Københavns kommune som til landets øvrige amter. For amterne udenfor hovedstadsområdet antages incitamentet til køb af pladser yderligere begrænset, fordi Projekt Menneskes ambulante ind- og udslusningsaktiviteter på " i miljøet" på Vesterbro må formodes primært at have appel til brugere bosat i Københavns-området. Midlertidig finansieringsordning for 2000. Drøftelserne med Socialministeriet resulterede ikke i en varig løsning omkring Projekt Menneskes struktur, indhold og økonomi. Indtil der foreligger bearbejdede resultater af den forestående konference om projektets indhold og opbygning, der kan danne grundlag for endelig beslutning om projektets fremtid, foreslås for år 2000 en midlertidig finansieringsordning med følgende økonomiske konsekvenser: Mill. kr. Køb af døgnpladser på Æblely Driftstilskud til ambulante aktiviteter Udgifter i alt Finansiering ved træk på entreprisepuljen Udgifter 1999 - - 2 2 Udgifter 2000 1,5 – 1,7 2 3,5 – 3,7 3,5 – 3,7 Merudgift 2000 - - 1,5 – 1.7 1,5 – 1,7 Udgifterne foreslås afholdt indenfor entreprisepuljen, som i budgetforslaget for 2000 foreslås forøget med 4 mil. kr., således at puljen herefter udgør i alt ca. 20 mill. kr.. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 4. Indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1. halvår af 1999 (Bilag) J.nr. FA 65/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om indsatsen mod uberettiget brug af sociale i 1. halvår af 1999 til efterretning. RESUME Den øgede intensivering mod uberettiget brug af sociale ydelser er fortsat i 1. halvår af 1999, hvor der er konstateret snyd i 814 sager for et samlet beløb på 9,3 mio. kr. Beløbet er mindre end det tilsvarende for 2. halvår af 1998, men dette beror på, at forvaltningen er blevet bedre og hurtigere til at opdage snyd, hvilket indebærer, at de gennemsnitlige tilbage-betalings-krav bliver mindre. I de 814 sager er der foretaget politianmeldelse i 75 sager for et samlet beløb af 2,3 mio. kr. Der er her tale om et fald i andelen af sager, der politianmeldes såvel i forhold til 1997 som 1998. Som resultat af fjernelse af bagatelgrænserne i marts 1998 ses nu en vis øgning i antallet af politian-meldelser, for sager, der før ville have ligget under en bagatelgrænse. SAGSFREMSTILLING Forvaltningen fører "Københavns Kommunes statistikregister over uretmæssigt modtagne sociale ydelser". Der foretages indberetning til registeret fra de 11 lokale centre samt fra de fire forsøgsbydele Indre Nørrebro, Valby, Kongens Enghave og Indre Østerbro. I 1998 har der i BR-kommunen været en øget fokusering på og intensivering af indsatsen mod uberettiget brug af sociale ydelser. Denne indsats er fortsat i 1999, hvor der er konstateret snyd for 9,3 mio. kr. Nedenfor i tabel 1 er der foretaget en sammenligning med antallet af indberetninger i perioden 1997 til 1999. Tabel 1. Halvårsindberetninger 1997-1999 (beløb og antal) BR-kommunen Forsøgsbydelene Hele København 1997, 1. halvår 4.514.649 kr. 618.391 kr. 5.133.040 kr. 1997, 2. halvår 8.289.773 kr. 2.465.547 kr. 10.755.320 kr. 1998, 1. halvår 9.631.559 kr. 1.518.394 kr. 11.149.953 kr. 1998, 2. halvår 15.127.007 kr. 1.110.064 kr. 16.237.471 kr. 1999, 1. halvår 8.192.066 kr. 1.145.940 kr. 9.338.006 kr. 1997, 1. halvår 240 35 275 1997, 2. halvår 451 171 622 1998, 1. halvår 473 89 562 1998, 2. halvår 805 104 909 1999, 1. halvår 704 110 814 Det fremgår af tabel 1, at der er sket et fald i indberetninger fra 2. halvår af 1998 til 1. halvår af 1999, når disse opgøres i beløb. Baggrunden herfor skal bl.a. søges i det forhold, at der særligt i 2. halvår af 1998 blev færdiggjort et antal ældre sager i forbindelse nedbringelse af antallet af uafsluttede sager. Antallet af indberetninger i 1. halvår af 1999 ligger næsten på niveau med indberetningerne i 2. halvår af 1998, og ligger væsentligt over niveauet for halvårsindberetninger i 1997 og 1. halvår af 1998. Nedenfor i tabel 2 er foretaget en beregning af den gennemsnitlige størrelse af en tilbagebetalingssag vedrørende uberettiget modtaget kontanthjælp. Beløbene er beregnet som simple gennemsnit. Tabel 2. Beregnet gennemsnitsbeløb i tilbagebetalingssager om uberettiget modtaget kontanthjælp 1997 1998 1. halvår 1999 BR-kommunen 19.800 kr. 20.600 kr. 11.939 kr. Forsøgsbydelene 14.800 kr. 12.000 kr. 11.025 kr. Hele København 18.600 kr. 19.500 kr. 11.810 kr. Hele landet 1) - 13.600 kr. - Note 1: Kilde: Den Sociale Ankestyrelses rapport om "Kommunernes krav om tilbage- betaling over for borgere, der uberettiget har modtaget sociale ydelser" (januar 1999). Opgørelsen er foretaget på baggrund af indberetninger for perioden fra den 1. april til den 30. september 1998. Det fremgår af tabel 2, at der i 1. halvår af 1999 er sket et betydeligt fald i de beregnede gennemsnitsbeløb. Baggrunden herfor er, at sager om uberettiget modtaget hjælp findes hurtigere, hvilket indebærer, at tilbagebetalingskravene bliver mindre. Sammenfattende må det således konkluderes, at forvaltningen er blevet bedre og hurtigere til at opdage forhold om uberettiget modtaget sociale ydelser. Det er således kendetegnende for indsatsen, at der særligt i 2. halvår af 1998 og nu i 1. halvår af 1999 konstateres flere tilfælde af snyd, men hvor det i 1998 også havde sammenhæng med færdig-gørelse af et antal ældre sager, er resultatet af indsatsen i 1999 typisk koncentreret om nyere sager. Nedenfor i tabel 3 er foretaget en sammenligning for 1998 og 1999 mellem tilgang af nye sager i et kvartal, antallet af uafsluttede sager ved udgangen af et kvartal samt afsluttede sager i et kvartal (dvs. at der er truffet afgørelse om tilbagebetaling og/eller foretaget politianmeldelse). Tabel 3. Kvartalssammenligning af sagsmængde (BR-kommunen) Tilgang Uafsluttede Afsluttede 1998, 1. kvartal - 475 246 1998, 2. kvartal 112 1) 377 227 1998, 3. kvartal 161 350 431 1998, 4. kvartal 169 309 374 1999, 1. kvartal 188 267 393 1999, 2. kvartal 197 281 311 Note 1: Opgjort på baggrund af oplysninger fra 8 af de 11 lokale centre. Det ses af tabel 3, at tilgangen af nye sager har været stødt stigende, medens antallet af overliggende uafsluttede sager har været for nedadgående. For så vidt angår afsluttede sager, ses en stigning i forhold til 1. halvår af 1998, og et mindre fald i forhold til 2. halvår af 1998. I de ovenfor opgjorte tal er medregnet sager, hvori der foretages politianmeldelse. Ses derimod alene på politianmeldelser er der i 1. halvår af 1999 foretaget anmeldelse i 75 sager for et samlet beløb på 2,3 mio. kr. Nedenfor i tabel 4 er der foretaget en sammenligning i omfanget af politianmeldelser i perioden 1997 til 1999. Tabel 4. Politianmeldelser 1997-1999 (antal og beløb) BR-kommunen Forsøgsbydelene Hele København 1997 98 11 109 1998 169 15 184 1999, 1. halvår 71 4 75 1997 4.797.583 kr. 591.056 kr. 5.388.639 kr. 1998 8.028.745 kr. 702.046 kr. 8.730.791 kr. 1999, 1. halvår 2.192.967 kr. 120.482 kr. 2.313.449 kr. Det ses af tabel 4, at der i forhold til 1998 er sket et forholdsmæssigt fald i antallet af politian-meldelser, medens der i forhold til 1997 synes at foreligge en vis stigning. Opgøres politianmeldelser i beløb, er der såvel i forhold til 1997 som i forhold til 1998 tale om fald i anmeldelserne. Nedenfor i tabel 5 er foretaget en opgørelse af andelen af sager om uberettiget brug af sociale ydelser, hvori der foretages politianmeldelse. Tabel 5. Andelen af sager om uberettiget modtaget sociale ydelser, hvori der foretages politianmeldelse 1997 1998 1. halvår 1999 Politianmeldelser 109 184 75 Tilbagebetalingskrav 897 1.471 814 Politianmeldelser i pct. 12,2 pct. 12,5 pct. 9,2 pct. Politianmeldelser 5.388.639 kr. 8.730.791 kr. 2.313.449 kr. Tilbagebetalingskrav 15.888.360 kr. 27.387.424 kr. 9.338.006 kr. Politianmeldelser i pct. 33,9 pct. 31,9 pct. 24,8 pct. Det fremgår af tabel 5, at der er tale om et reelt fald i andelen af sager om uberettiget brug af sociale ydelser, hvori der foretages politianmeldelse, idet hvor andelen i 1997 og 1998 har ligget på godt 12 pct., er den i 1. halvår af 1999 faldet til 9,2 pct. Tilsvarende gælder, når anmeldelserne opgøres i beløb, idet de for 1.halvår af 1999 udgør 24,8 pct., medens de i 1997 udgjorde 33,9 pct. og i 1998 31,9 pct. Nedenfor i tabel 6 er foretaget en beregning af den gennemsnitlige størrelse af en sag om uberettiget modtaget kontanthjælp, hvori der foretages politianmeldelse. Beløbene er beregnet som simple gen-nemsnit. Tabel 6. Beregnet gennemsnitsbeløb i tilbagebetalingssager om uberettiget modtaget kontanthjælp, hvor der foretages politianmeldelse 1997 1998 1. halvår 1999 BR-kommunen 51.814 kr. 49.928 kr. 28.765 kr. Forsøgsbydelene 53.732 kr. 26.441 kr. 30.121 kr. Hele København 52.027 kr. 47.932 kr. 28.847 kr. I marts 1998 blev det besluttet at afskaffe bagatelgrænser ved politianmeldelser, således at der herefter skal foretages anmeldelse i åbenbare bedragerisituationer samt i sager, hvor det i øvrigt vurderes, at anmeldelse vil kunne føre til domfældelse. Faldet i gennemsnitsbeløbet, der fra 1997 til 1999 er på ikke mindre end 44,6 pct., må således antages at skulle ses i sammenhæng med afskaffelse af bagatelgrænsen i marts 1998. Til nærmere vurdering heraf er der nedenfor i tabel 7 foretaget en opgørelse af fordelingen af politianmeldelser på kontanthjælpsområdet over henholdsvis under 15.000 kr., der som nævnt var den tidligere bagatel-grænse. Tabel 7. Fordeling af politianmeldelser på kontanthjælpsområdet Anmeldelser i alt Anmeldelser under 15.000 kr. Pct. 01.01.-31.03.98 29 4 13,8 pct. 01.04.-13.12.98 111 32 28,8 pct. 01.01.-30.06.99 66 25 37,9 pct. Før afskaffelsen af bagatelgrænsen i marts 1998 var det således (i 1998) kun 13,8 pct. af politian-meldelserne vedrørende kontanthjælpsområdet, der lå under bagatelgrænsen. Efter afskaffelsen af bagatelgrænsen steg andelen i 1998 til 28,8 pct. I 1. halvår af 1999 er andelen af kontanthjælpssager under 15.000 kr., der politianmeldes, steget til yderligere 37,9 pct. Det faldende gennemsnitsbeløb ved politianmeldelser har således tydelig sammenhæng med afskaf-felsen af bagatelgrænsen. I juni 1999 er der på tilsvarende måde som sidste år foretaget en stikprøveundersøgelse på centrene. I forbindelse med gennemgang af sager på de lokale centre blev det konstateret, at en teknisk fejl i systemerne fra Kommunedata medførte, at sager, hvor hjælpen var stoppet, ikke blev passiveret i Sags- og Advissystemet. Dette medførte, at der fortsat blev udskrevet advis'er, f.eks. om ændringer på adressen, start af arbejde hos ny arbejdsgiver m.v., selvom sagerne var passiveret. Fejlen er nu afhjulpet. Stikprøveundersøgelsen har i øvrigt givet anledning til at indskærpe vigtigheden i, at advis'er, der har betydning for beregning af den sociale ydelse, behandles hurtigt. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Bilag 1: Beløb i indberettede sager · Bilag 2: Antal indberettede sager · Bilag 3: Beløb i politianmeldelser · Bilag 4: Antal politianmeldelser Grethe Munk / Torben Brøgger 5. Skæve boliger – skæve eksistenser. J.nr. FA 116/99. Sagen eftersendes. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler projekter overfor By og Boligministeriet med henblik på at opnå tilsagn om finansiel støtte til dækning af etableringsudgifter i forbindelse med i alt 72 boliger til særlig udsatte grupper. at kommunen vederlagsfrit stiller velegnede, eksisterende kommunale grunde til rådighed for nedennævnte projekter. at forvaltningen overfor By- og Boligministeriet giver tilsagn om social støtte til nedenstående projekter indenfor de allerede givne økonomiske rammer RESUMÉ By- og Boligministeriet giver i finansårene 1999-2001 tilskud til etablering af "skæve boliger til skæve eksistenser". Forvaltningen ønsker, at igangsætte en række boligprojekter i det næste halve år, for bedre at kunne udsluse beboere fra institutioner til egen bolig. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med, at By- og Boligministeriet i budgetårene 1999-2001 har givet tilsagn om tilskud til etablering af boligtyper til særligt udsatte grupper, ønsker forvaltningen, at igangsætte en række boligprojekter i løbet af det næste halve år. Etablering af disse boliger vil være med til at lette forvaltningens udslusning af beboere fra institutioner til egen bolig. Projekterne har til formål at styrke indsatsen på hjemløseområdet. I valget af projekter som anbefales, er der derfor lagt vægt på, at der udover selve boligbyggeriet også ydes social støtte og udvikling. Det kan være gennem private organisationer, institutioner eller indenfor rammerne af udslusningspuljen. Det drejer sig om følgende projekter, som ansøges pr.1. oktober 1999: · Projekt: Krattet 8 kolonihavehuse for "Hjemløse M/K med Hund", etableres i samarbejde med boligselskabet KSB og Gl. Køge Landevej Kollegium. · Projekt Ved Åen fri almen havebebyggelse for 10 beboere m. særlig behov, etableres i samarbejde med Boligselskabet KSB. · Projekt: Husbåd for 4 karakterafvigende, hjemløse, etableres i samarbejde med Kirkens Korshærs Herberg. Derudover forbereder forvaltningen ansøgning pr.1 april 2000 om yderligere 50 boliger i følgende projekter: · Projekt Illu selvbygger skurby for 12 hjemløse grønlændere. Etableres i samarbejde med boligselskabet KAB, samt en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Sundholm Bofællesskab og Herberg, Grønlændernes Hus, projekt Udenfor og Kofoed Skole. · Projekt: Nattoralik bofællesskab for 8 grønlændere. Etableres i samarbejde med boligselskabet KSB, under samme følgegruppe, som ovennævnte projekt. · Projekt: "Alderdomshjem" for kvinder m. mangeårigt stof- og prostitutionsliv Botilbud for 6 kvinder over 30 år. Etableres i samarbejde med KFUKs Sociale Arbejde, Reden og boligselskabet KAB. · Projekt: Prambåde for "skæve eksistenser" 3 prambåde med i alt 12 boliger. Etableres i samarbejde med boligselskabet KAB. · Projekt: Parallel boliger for 8 særligt vanskeligt stillede psykisk syge med behov for individuel og opsøgende kontakt. Etableres evt. i samarbejde med et boligselskab. · Projekt: Sjælør Boulevard Et botilbud for 4 unge udviklingshæmmede med en svær mental retardering, samt en psykiatrisk problemstilling. ØKONOMI Forvaltningen har i samarbejde med de almennyttige boligselskaber KSB og KAB udarbejdet ansøgning og projektbeskrivelse af projekterne Krattet, Ved Åen og Husbåd. Der søges samlet By- og Boligministeriet om tilskud til etablering af 22 boliger. Etableringsudgift pr. bolig er fastsat til maksimalt 350.000 kr. Tilskud pr. bolig forventes højest at udgøre 150.000 kr. Resten finansierer KSB og KAB. De almennyttige selskaber KSB og KAB vurderer, at etableringen kan gennemføres på en god og hensigtsmæssig måde, så projekterne i henhold til § 4 i Bekendtgørelse om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper og vejledning hertil kan gennemføres uden kommunalbestyrelsens/amtsrådets økonomiske bidrag til etableringen. Københavns Kommune vil derfor ikke have nogen etableringsudgifter i forbindelse med projekterne. Til gengæld foreslås, at Københavns Kommune vederlagsfrit stiller grunde til rådighed, så længe disse anvendes til det beskrevne formål. Driftsudgifter Ejendomsudgifter dækkes ind ved beboernes huslejebetaling. Der må forventes kommunale udgifter til boligsikring eller –ydelse, skønsmæssigt ca. 150.000 kr. pr. år netto. I lighed med andre personer, som udsluses fra §94-botilbud m.fl. vil beboerne i forsøgsboligerne blive tilbud støtte gennem Københavns kommunes boligsociale beredskab, der som led i omstillingsplanen for hjemløseområdet udvides med 3 stillinger fra 2000 samt fra §94-botilbuddenes udslusningsmedarbejdere. Der påregnes således ikke særskilte personaleudgifter i forbindelse med forsøgsboligerne. For boligprojekterne med 50 boliger til ansøgning pr. 1. april har forvaltningen i samarbejde med det almennyttige boligselskab endnu ikke en endelige vurdering af de økonomiske konsekvenser, men principperne for etableringen vil svare til de tre første projekter. Forvaltningen vil derfor tilstræbe, at driften af projekterne indgår som en integreret del af forvaltningen arbejde. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Foreløbig projektskitse til Kirkens Korshærs Husbåd. · Foreløbig projektskitse over projekt: "Krattet" fra boligselskabet KSB. · Foreløbig projektskitse over projekt: "Ved Åen" ligeledes fra KSB. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 6. Valg af bestyrelsesmedlem til Københavns Pædagogseminarium (Bilag). J.nr. FA 117/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at forvaltningen sender indstilling til Borgerrepræsentationen om udpegning af et medlem og en suppleant til bestyrelsen af Københavns Pædagogseminarium. RESUME OG SAGSFREMSTILLING Seminariet er en privat selvejende institution med hjemsted i Københavns Kommune og har til formål at uddanne pædagoger. Seminariets overordnede ledelse varetages af en bestyrelse på 7-12 medlemmer, der udpeges således: 1 medlem af Landsforeningen Montessoris Børnevenner 1 medlem af Børneringen 1 medlem af Menighedernes Daginstitutioner 1 medlem af Københavns Kommune 1 medlem af Landsforeningen af Socialpædagoger 1 medlem af Danmarks Pædagogiske Institut 1 medlem af Socialpædagogernes Landsforbund Bestyrelsen kan herudover supplere sig med indtil 3 medlemmer. Der skal tilstræbes en ligelig sammensætning af mænd og kvinder. Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år fra den 1. april året efter afholdelsen af kommunale valg. Det afgående medlem fratræder først, når det medlem, der skal træde i stedet, er udpeget. Genudpegning kan finde sted. Der kan udpeges en suppleant for hvert medlem. Københavns Kommune har ikke udpeget et medlem for perioden fra 1. april 1998. I sidste periode repræsenterede uddannelseskonsulent Leif Nordstrand Nielsen (Uddannelses- og Ungdomsforvalt-ningen) kommunen. ØKONOMI Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. HØRING Ingen. BILAG · Vedtægt · Fortegnelse over medlemmer af bestyrelsen. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 7. Orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge (bilag). J.nr. FA 3/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. RESUME OG SAGSBESKIVELSE På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 13. januar 1999 besluttede udvalget at status over midlertidig boligplacering af flygtninge på dagsordenen fremover. Vedlagte bilag er en opda-teret liste over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Status over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. Grete Munk / Torben Brøgger 8 . Kommende sager til behandling i udvalget. Regnskabsafslutning 1998. Konkret plan vedrørende anvendelse af Vigerslev Allé. Ombygning af handicap- og rådgivningscentre. Selvforvaltning. Forsøg med udbud af daginstitutioner. Forslag til studieture for udvalget. Servicebutikker. Evaluering af bydelsforsøget. 9. Meddelelser. 10. Eventuelt. BILAGSOVERSIGT TIL DAGSORDEN 15. SEPTEMBER 1999 BILAG TIL PUNKT 2 · Bilag 1: Skema A + B. · Bilag 2: Projektbeskrivelse. · Bilag 3: Lejlighedsoversigt. · Bilag 4: Tegninger over boliger og servicearealer i A4-format (mål 1:100 passer ikke). · Bilag 5: Specifikation af anlægsudgifter. · Bilag 6: Monteringsoverslag. · Bilag 7: Udkast til betinget skøde. · Bilag 8: Miljørapport. · Bilag 9: Udtalelse fra Bygge- og Teknikudvalget. BILAG TIL PUNKT 4 · Bilag 1: Beløb i indberettede sager. · Bilag 2: Antal indberettede sager. · Bilag 3: Beløb i politianmeldelser. · Bilag 4: Antal politianmeldelser. BILAG TIL PUNKT 6 · Vedtægt · Fortegnelse over medlemmer af bestyrelsen. BILAG TIL PUNKT 7 · Oversigt over indkvarteringer/indkvarterede.