Mødedato: 27.04.2005, kl. 18:15

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling FAF/KFF) (Bilag)

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling FAF/KFF) (Bilag)

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. april 2005

 

 

2.      Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet (fællesindstilling FAF/KFF) (Bilag)

 

FAU 175/2005  J.nr. 175/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen ind­stiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget – under forudsætning af at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har godkendt samarbejdsaftalen for 2005 vedrørende Projektrådgivningen og Brobygningspuljen – bevilger:

 

-         tilskud på 100.000 kr. til To The Beat til gennemførelse af projektet "Gadekrydset – et projekt til involvering af "klubløse" børn og unge i gadekulturens bevægelsesformer".

-         tilskud på 135.625 kr. til Kringlebakken til gennemførelse af projektet "Piger i bevægelse".

-         tilskud på 40.000 kr. til DASAC til gennemførelse af projektet "Young People´s Football Project".

-         tilskud på 27.040 kr. til AK73 til gennemførelse af projektet "Integration af etniske minoriteter i AK73".

 

RESUME

Der er fire årlige ansøgningsfrister til Brobygningspuljen. Der er pr. 1. februar 2005 indkommet 4 ansøgninger. Der indstilles uddelt i alt 302.665 kr. Næste ansøgningsfrist er d. 1. maj 2005.

Samlet set vurderes 2030 borgere at få gavn af de fire indstillede projekter.

 

SAGSBESKRIVELSE

Af bilag 1 fremgår en uddybende beskrivelse af ansøgningerne samt indstillingen.

I bilag 2 orienteres udvalgene i henhold til retningslinierne om bevilling og anvendelse af de 50.000 kr., der via retningsliniernes § 13 i 2004 var afsat til initiativer og aktiviteter, som understøtter Projektrådgivningens opsøgende arbejde.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes. 

 

ØKONOMI

I henhold til retningsliniernes § 13, godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 21. januar 2004 og af Kultur- og Fritidsudvalget d. 29. januar 2004, er der afsat 50.000 kr. til at understøtte Projektrådgivningens opsøgende arbejde. De nærmere forudsætninger for bevillingen fremgår af retningslinierne § 13 (Bilag 1).

Da 2005 budgettet for Projektrådgivningen – og herunder Brobygningspuljen – endnu ikke er fastsat, vil prisfremskrivningen på Brobygningspuljen først fremgå af næste indstilling vedrørende Brobygningspuljen.

 

Foreløbigt budget for Brobygningspuljen 2005:

 

Brobygningspuljen 2005 incl. moms 1.200.000,00 kr.

Aktivitetsmidler (jf. §13) - fratrækkes  50.000,00 kr.

Til bevilling i 2005                         1.150.000,00 kr.

 

Indstillet i denne indstilling                  302.665,00 kr.

Rest                                                       847.335,00 kr.

 

BILAG

1.      Beskrivelse af projekterne.

2.      Orientering vedr. brug af § 13-midler (50.000 kr.).

3.      Ansøgningerne (fremlagt på møderne).

 

 

Grethe Munk                           Carsten Haurum


 

Til top