Redegørelse om udviklingen på hjemløseområdet samt status på indsatsen (Udsat fra mødet 6. april 2005) (Bilag)
Redegørelse om udviklingen på hjemløseområdet samt status på indsatsen (Udsat fra mødet 6. april 2005) (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 27. april 2005
14. Redegørelse om udviklingen på hjemløseområdet samt status på indsatsen (Udsat fra mødet 6. april 2005) (Bilag)
FAU 173/2005 J.nr. 155/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at nedenstående redegørelse om den aktuelle udvikling på hjemløseområdet samt status for indsatsen på området tages til efterretning.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2003 at afsætte 10 mio. kr. som kompensation for, at et ekstraordinært statstilskud til Københavns Kommune bortfaldt. De 10 mill. kr. skulle anvendes til at videreføre eksisterende aktiviteter på hjemløseområdet, og var en forudsætning for indgåelse af aftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet om permanent tilførsel af midler via satspuljeaftalen til etablering af varige initiativer overfor udsatte grupper. Der skal årligt udarbejdes redegørelser til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Borgerrepræsentationen vedr. antallet af hjemløse samt indsatsen for denne gruppe.
I 2004 havde i alt 1.538 personer ophold på et herberg. Det karakteristiske for udviklingen i antallet af hjemløse har været, at genindskrivningerne er steget, at flere personer har haft ophold på herberg og at flere kvinder har været indskrevet på §94-boformerne i forhold til 2003. Derudover har der i 2004 været en forskydning mod ældre brugere på herbergerne.
Mænd er i højere grad gengangere end kvinder, ligesom det generelt er den ældre andel af brugerne, der har gentagne ophold på herberg.
Omkring to tredjedele af alle indskrevne har dansk statsborgerskab og andelen af indskrevne med andet statsborgerskab er steget. Dette gør sig særligt gældende for kvinde- krisecentrenes indskrevne, hvor det er godt halvdelen, der har andet statsborgerskab. Personer med andet statsborgerskab udgør dog en højere andel på hele området, end de udgør af byens borgere generelt, men de fastholdes ikke i samme grad som indskrevne med dansk statsborgerskab. Somalierne er den største gruppe med andet statsborgerskab på her bergerne.
Det lykkedes i 2004 at fastholde den positive udvikling fra 2003 i retning af normalisering og løsning af boligspørgsmålet gennem udskrivning til egen bolig og mere differentierede botilbud.
Kommunen råder over 597 midlertidige botilbud etableret efter Servicelovens §§94 og 93a, 281 botilbud etableret efter Servicelovens §91 og 77 boliger etableret efter lov om almene boliger.
Budgettet for det samlede hjemløseområde var i 2004 på omkring 77 mill. kr. netto.
Den gennemsnitlige belægning på §94-boformerne var i 2004 på 94 %, hvilket er noget lavere end i 2003. Belægningen er relativt høj på kvinde- og krisecentrene og noget lavere på herberger og pensionatslignende boformer.
Den gennemsnitlige belægning på §91-boformerne var i 2004 på 90 %. Det er især på de store bofællesskaber, der primært huser brugere med sociale problemer, at belægningen er lav og faldende. Modsat har bofællesskaber for svært integrerbare og stofmisbrugere en højere belægning. Forvaltningen vil følge belægningsudviklingen tæt med henblik på at vurdere, om der er tale om et varigt fænomen.
I 2004 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen haft fokus på kvalitetsstandarder, som er blevet tilgængelige på Internettet og i pjecer; på internationalt samarbejde, med det formål at udarbejde fælles europæiske retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed; på oprustning af gadeplansarbejdet, der arbejder for bedring af helbredstilstanden, sociale- og boligmæssige forhold blandt meget marginaliserede hjemløse og der har været fokus på flere boliger til særligt udsatte grupper, hvor der i 2004 blev etableret i alt 24 boliger.
Derudover er der blevet igangsat en række satspuljeprojekter i form af opsøgende arbejde, støttepersoner i boliger til særligt udsatte grupper, forskellige netværksskabende aktiviteter, en natcafe samt midlertidige og mere varige botilbud.
Nogle af de kommende udfordringer for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i forhold til hjemløse vil være at mindske antallet af genindskrivninger på herbergerne og vurdere behovet for yderligere differentiering af botilbud, herunder sikre en fortsat optimal udnyttelse af det samlede system.
SAGSBESKRIVELSE
I budgetvedtagelsen for 2003 vedtog Borgerrepræsentationen at afsætte 10 mio. kr. som kompensation for, at et ekstraordinært statstilskud til Københavns Kommune bortfaldt. Statstilskuddet var givet til at gennemføre den nu afsluttede omstillingsplan på hjemløseområdet 1999-2003. De 10 mill. kr. skulle dermed anvendes til at videreføre eksisterende aktiviteter på hjemløseområdet, og var en forudsætning for indgåelse af aftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet om permanent tilførsel af midler via satspuljeaftalen til etablering af varige initiativer overfor udsatte grupper.
Familie- og Arbejdsudvalget tilkendegav med hensigtserklæring H34, at der skal udarbejdes årlige redegørelser for udviklingen i antallet af hjemløse og en status for indsatsen overfor denne gruppe med henblik på forelæggelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Borgerrepræsentationen.
I det følgende er i afsnit 1) redegjort for udviklingen i antallet af hjemløse, mens status for indsatsen fremgår af afsnit 2).
1. Udvikling af antallet af
hjemløse mv.
For en uddybning henvises til bilag 1 samt Evaluering af Københavns Kommunes omstillingsplan på hjemløseområdet 1999 – 2003, Right, Kjaer og Kjerulf.
Brugere af §94-botilbud
I 2004 har i alt 1.538 personer haft ophold på et herberg, fordelt på 1.914 ophold, hvilket indebærer at der har været en stigning i antallet af genindskrivninger i 2004 i forhold til 2003, jf. figur 1. Der kan ligeledes konstateres en mindre stigning i antallet af personer med ophold på herberg i 2004 i forhold til 2003. Dette antages at have sammenhæng med det generelt lavere antal pladser i 2003, idet flere boformer periodevis var nednormerede som følge af større ombygninger.
Figur 1.
Kilde: Klientregistreringssystemet
For så vidt angår den kønsmæssige fordeling blandt brugerne kan følgende hovedtræk, fremhæves:
· Generelt er der sket en s tigning i antallet af kvinder på §94-boformerne. Mens fordelingen i 1999, 2000, 2001 og 2002 var ca. 35 pct. kvinder og 65 pct. mænd er andelen af kvinder steget til knap 45 pct. kvinder i 2003 og 2004.
· Kvinder er – ikke overraskende – i høj grad koncentreret på "Kvinde- og krisecentre med en kvindeandel på ca.80-90 pct. i årene 1999-2004. Derimod dominerer mænd især brugergruppen på traditionelle herberger med en andel på mellem 80-90 i årene 1999-2004.
· Mænd er hyppigere gengangere på §94-boformerne end kvinderne. Der er godt 85 pct. mænd blandt de brugere, der genindskrives på hjemløseboformer i 1999-2004. Alle gengangere på de traditionelle herberger er mænd for perioden 1999-2003. Der er således en klart større fastholdelse af mænd på herberger.
Der er følgende hovedtræk for så vidt angår aldersfordelingen blandt brugerne:
· Samlet er de aldersmæssigt hyppigst repræsenterede grupper på hjemløseboformer i 2004 de 35-44 årige (33 pct.) og 35-44 årige (30 pct.). Gruppen af 18-24 årige (15%) og de 45-55 årige udgør ca. 17 pct. Aldersfordelingen blandt de indskrevne er relativ stabil for perioden 1999-2003. I 2004 sker der en klar forskydning mod ældre brugere.
· Blandt gengangerne er der relativt større andel 45-54 årige samt gruppen over 54 år end de tre aldersgruppers andel af de indskrevne.
Nationalitet
Der er følgende hovedtræk for herbergsbrugerne for så vidt
angår statsborgerskab:
· Knap 2/3 af alle indskrevne på en hjemløseboform har dansk statsborgerskab, ca. 2 pct. vestligt eller nordisk statsborgerskab, og godt 1/3 af de indskrevne har andet statsborgerskab. Sammenlignet med tidligere er det sket en klar stigning i antallet af brugere med andet statsborgerskab.
· Andelen indskrevne med andet statsborgerskab er markant højere for kvinde- og krisecentre for kvinder og familier med børn (godt 50 pct.) end for de andre typer af §94-boformer. På de traditionelle herberger er der omkring 25 pct. af brugerne, som har andet statsborgerskab. Andelen af brugere med andet statsborgerskab er dog for alle begge typer af hjemløseboform meget større end andelen af den samlede befolkning i Danmark med andet statsborgerskab.
· Generelt set er der en noget lavere andel af brugere med andet statsborgerskab blandt gengangere på boformerne i hele perioden 1999-2003 (godt 10 pct.).
· 82 nationaliteter er repræsenteret på Københavns Kommunes hjemløseboformer. største udenlandske gruppe er somaliere med 137 (9% af alle brugere) brugere, irakere med 46 (3%)brugere og tyrkere med 36 (2%) brugere.
· Godt halvdelen af alle indskrevne på hjemløseboformer er ugifte, knap 20 pct. fraskilte og godt 30 pct. er gifte.
Udslusning /
udskrivning
Det lykkedes i 2004 at fastholde den positive udvikling fra 2003 i retning af normalisering og løsning af boligspørgsmålet, jf. figur 2. Etablering af mere differentierede tilbud på hjemløseområdet har medført, at personer, der efter udflytning fra herberg ikke har været parat til at flytte i egen bolig, har kunnet tilbydes ophold i en boform med et vist fællesskab, der i højere grad har modsvaret den enkeltes behov. Antallet er dog faldet fra 2003, hvor 92 pladser på Bocentret på Sundholm blev konverteret fra traditionelt § 94-herberg til §91-boform med en længerevarende opholdstid.
Antallet af brugere der udskrives til egen bolig er steget markant fra 409 i 2003 til 513 i 2004. Ventetiden for at få en bolig over den boligsociale anvisning er tillige faldet til 1-3 måneder for enlige med børn og til 6-9 måneder for enlige.
Kvindekrisecentrene har de fleste planlagte udskrivninger på mellem 70-80% af samtlige udskrivninger, men herbergerne har mellem 55-65% planlagte udskrivninger. Herbergerne har til gengæld flest, der er udskrevet som følge af reglementsbrud (Mændenes H jem og Kirkens Korshær hhv. 20% og 23%).
Figur 2.
2. Status for indsatsen
Kommunen råder over en række pladser på selvejende og kommunale boformer til midlertidigt og permanent ophold til hjemløse:
·
597 midlertidige botilbud etableret efter servicelovens
§ 94 og § 93a til personer med særlige sociale problemer, som ikke har - eller
ikke kan - opholde sig i egen bolig, og som har behov for et midlertidigt botilbud
og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Herudover
12 vinterovernatningspladser.
· 281 botilbud etableret efter servicelovens § 91 til personer som pga. betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevner eller særlige sociale problemer, har behov herfor. Herunder projektet Plejekollektivet Forchhammersvej.
· 77 boliger til særligt udsatte grupper, etableret efter lov om almene boliger, hvor kommunen har 100 % anvisningsret (særboliger), herunder 40 skæve huse. Særboligerne etableres i samarbejde med de almene boligorganisationer. Boligerne er målrettet personer, der har behov for en bolig med personalestøtte, og hvor der er egen lejekontrakt, i overensstemmelse med Udmøntningsaftalen af 2001. En del af boligerne er etableret i eksisterende ejendomme.
Budgettet for det samlede hjemløseområde var i 2004 på omkring netto 77 mill. kr. og finansierede aktiviteter ved væresteder og boformer, herunder kvindekrisecentre.
Den gennemsnitlige belægning på §94-boformerne var i 2004 på 94%. Sammenlignet med 2003 er belægningen på §94-boformerne generelt lavere. Dog viser tabellen en stigningen frem mod vinter 2004 som er højere end i 2003, jf. nedenstående oversigt, der viser gennemsnitlig månedlig belægningsprocent i §94-boformerne i 2003 og 2004.
Belægning på
Københavns Kommunes §94-boformer
|
|
Jan. |
Feb. |
Marts |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
Sep. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
|
03 |
94 % |
93% |
96% |
96% |
93% |
94% |
96% |
96% |
94% |
97% |
97% |
95% |
|
04 |
94% |
94% |
93% |
94% |
93% |
92% |
93% |
93% |
95% |
97% |
97% |
96% |
Obs: Der er iværksat vinterberedskab på 10 ekstra pladser i Herbergscentret Sundholm og 20 overnatningspladser ved Frelsens hærs beskyttede pensionat Hørhuset. Disse reguleringer er indregnet i tallene
Belægningen svinger lidt fra måned til måned. Erfaringsmæssigt viser sommermånederne en lavere belægningsprocent, og dette er da også især afspejlet i 2004-tallene.
Bag disse gennemsnitstal ligger en tendens til relativ høj belægningsprocent på kvinde-krisecentrene, som huser enlige og par med børn, og en noget lavere belægning på herberger og pensionatslignede boformer, jf. bilag 1.
Der synes at være en tendens til at, at efterspørgslen efter boformer typisk rettet mod enlige falder på herberger, pensionater og lign. boformer, hvilket kan skyldes, at der de senere år er indviet flere differentierede og varige botilbud i form af både §91-bofællesskaber og "skæve" boliger.
Omvendt har der, som tidligere nævnt, været lukket en del
pladser i både 2002 og 2004, hvilket primært har været tilfældet på
kvinde-krisecentrene. Dette har selvsagt en afsmittende virkning for det
samlede område.
Det vurderes derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge entydige tendenser, men den samlede belægsudvikling følges nøje.
Belægningen på §91-bofællesskaberne var i 2003 i gennemsnit 91%. I 2004 faldt procenten til 90%.
Belægning på Københavns Kommunes §91-boformer
|
|
Jan. |
Feb. |
Marts |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
Sep. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
|
03 |
91% |
90% |
93% |
88% |
85% |
92% |
89% |
91% |
93% |
92% |
95% |
91% |
|
04 |
92% |
90% |
88% |
91% |
89% |
89% |
91% |
91% |
91% |
92% |
91% |
91%
|
Boformerne på §91-området er delt op i målgrupperne, 1) brugere med sociale problemer, 2) svært integrerbare og 3) stofmisbrugere. Belægningen er især faldende på de store bofællesskaber Bocentret og Gl. Køge Landevej, der primært huser brugere med sociale problemer, mens bofællesskaber for svært integrerbare og stofmisbrugere har en noget højere belægning.
Det er vurderingen, at årsagen til den lavere belægning på Bocentret er en lav personalenormering, der betyder, at man ikke kan modtage de personer, der har behov for megen personalestøtte. På Gl. Køge Landevej, er det vurderingen, at man pga. udskiftning i personalet har været bagud med registreringen af brugerne og at belægningsprocenten derfor, reelt, kan være noget højere end her angivet. Derudover har man oplevet et generelt større "flow" af brugere gennem boligerne. Det har betydet større slitage og dermed løbende istandsættelse af boliger på Gl. Køge Landevej, der således ikke har været til rådighed for brugere. Forvaltningen vil følge op på problemstillingerne vedrørende den lave belægning på §91-boformerne, visitationen mellem §94- og §91boformerne samt §91-boformernes målgrupper.
Fokusområder i 2004
I 2004 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen haft fokus på følgende indenfor hjemløseområdet:
· Kvalitetsstandard på kvindekrisecenterområdet
· Internationalt samarbejde om hjemløse
· Oprustning af gadeplansarbejdet
· Flere boliger til de særligt udsatte grupper
· Igangsætning af satspuljeprojekter
Kvalitetsstandard på
kvindekrisecenterområdet
I april 2004 fik kvindekrisecentrene selvstændig hjemmel i § 93a i lov om social service. I den forbindelse blev det et lovkrav, at kommunen udarbejdede en kvalitetsstandard for de kvindekrisecentre, som kommunen råder over. Kvalitetsstandarden indeholder en samlet information om de tilbud og ydelser, som borgerne tilbydes ved ophold i et kvindekrisecenter, herunder de politiske målsætninger og prioriteter. Tillige har hvert kvindekrisecenter udarbejdet en servicedeklaration, som informerer borgerne om de fysiske forhold og serviceniveauet på det enkelte kvindekrisecenter. Informationen om kvindekrisecentrene ligger på Københavns Kommunens hjemmeside. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har herudover trykt en pjece, som indeholder en samlet oversigt over de enkelte kvindekrisecentres serviceniveau.
Internationalt samarbejde om hjemløse
I forlængelse af Københavns Kommunes Internationale
Strategiplan er der på hjemløseområdet indledt et samarbejde med andre
europæiske storbyer gennem "Working Group on Cities Strategies Against
Homelessness". Formålet med samarbejdet er at udvikle fælles europæiske
retningslinier for indsatsen mod hjemløshed og derved danne basis for en
generel reduktion af hjemløshed, såvel i de nuværende, som de kommende
EU-lande.
Oprustning af gadeplansarbejdet
Det opsøgende sociale gadeplansarbejde har gjort det muligt at etablere kontakter til en meget marginaliseret gruppe hjemløse med henblik på afklaring af såvel deres helbredsmæssige, sociale og boligmæssige situation. I 2004 er gadeplansindsatsen blevet udvidet således, at indsatsen i dag udgår fra alle byens 15 lokalcentre samt de fire rådgivningscentre for stofafhængige. Der er årligt afsat 6,7 mill. kr. til den opsøgende sociale gadeplansindsats.
Flere boliger til de særligt
udsatte grupper
I 2004 blev der opført 24 almene boliger til hjemløse. Der blev etableret 16 almene boliger, fordelt på tre opgangs- og bofællesskaber (Glumsøparken, Skyttevænget og Saxobo), hvor målgrupperne er henholdsvis hjemløse fra krisecentrene og bedre fungerende mænd fra herbergsområdet. Otte "skæve boliger" blev etableret i form af småhuse på Spontinisvej, til de mindre velfungerende hjemløse.
Igangsætning af
satspuljeprojekter
Halvdelen af satspuljebevillingerne på ca. 47 mill. kr. årligt vedrører forebyggende og understøttende aktiviteter i form af opsøgende arbejde, støttepersoner i boliger til særlige grupper, forskellige netværksskabende aktiviteter samt en natcafé. Natcafeen er et akut tilbud om et sted at være, men som også har personale, som forsøger at skabe kontakt med henblik på at formidle/-henvise til den nødvendige omsorg eller behandling m.m. De resterende projekter består i forskellige midlertidige eller mere varige botilbud, herunder plejehjemslignende botilbud, målrettet særlige grupper. I bilag 2 er en status for alle satspuljeprojekter.
Kommende udfordringer
Nogle af de kommende udfordringer for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forhold til hjemløse vil være at
· mindske antallet af genindskrivninger på herbergerne
· vurdere behovet for yderligere differentiering af botilbud, herunder sikre en fortsat optimal udnyttelse af det samlede system
Genindskrivning i
herbergerne skal mindskes
Ved at tilbyde de hjemløse varierede botilbud i kombination med en forstærket social støtte søges antallet af genindskrivninger i herberger reduceret yderligere. Det vurderes endvidere nødvendigt at målrette tilbuddene til den gruppe af mandlige brugere, der stadig i for stor udstrækning genindskrives i primært herbergerne.
Vurdering af behovet
for yderligere differentiering af botilbud
Som en del af differentieringen af botilbudene til hjemløse i kommunen, bygges der i disse år særboliger med forskellige grader af personalestøtte til hjemløse. Boligerne etableres som almene boliger, hvor beboerne får egen lejekontrakt, men med 100 % anvisningsret for kommunen.
På baggrund af denne udbygning af botilbud til hjemløse, er det en udfordring for området generelt at tilpasse de samlede botilbud til hjemløse i kommunen, både i forhold til kvalitet og kapacitetsudnyttelse.
En eventuel tilpasning af antallet af botilbudspladser, skal ske i samråd med Socialministeriet som følge af Satspuljeforliget fra 2002, hvor der blev givet en tilvækstgaranti fra Københavns Kommunes side.
I Familie- Arbejdsmarkedsudvalgets Boligplan 2005 – 2008 foreslås en yderligere differentiering og udbygning af nye botilbud bl.a. på hjemløseområdet. Boligplanens 1. udkast behandles af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i foråret 2005.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes
ØKONOMI
Nærværende redegørelse har ingen økonomiske konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
· Statistik på hjemløseområdet for indskrevne 2004
· Status pr. 1. marts 2005 for projekter med tilskud fra satspuljen til indsats for socialt udsatte.
Grethe Munk
/
Torben Brøgger