Forslag om aftale om genoptræning mellem H:S og Københavns- og Frederiksberg Kommuner (Bilag)

2. Forslag om aftale om genoptræning mellem H:S og Københavns- og Frederiksberg Kommuner (Bilag)

FAU 607/2003 J.nr. 607/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte forslag til aftale om genoptræning mellem H:S og Københavns og Frederiksberg Kommune.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget herunder godkender iværksættelsen af de tiltag, som er beskrevet i aftalens handlings- og implementeringsplan, og

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at forvaltningen vil fremlægge sagen på ny, såfremt opgaven ikke kan løses inden for den eksisterende bugetramme.

I forbindelse med de to love har Sundhedsministeriet og Socialministeriet opfordret til, at amter og kommuner indgår samarbejdsaftaler om genoptræningsforløb. De to love rummer en række uklarheder med hensyn til placering af ansvaret for - og finansiering af - gennemførelsen af de planlagte genoptræningsforløb. Der har derfor været drøftelser om dette igennem en længere periode mellem H:S og de to kommuner.

H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner har nu på grundlag af disse drøftelser udarbejdet vedlagte forslag til rammeaftale med tilhørende handleplan for aftalens videre implementering.

Det overordnede formål med aftalen er at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret genoptræningsindsats og dermed opfylde intensionerne i de to love på området. Når aftalen er implementeret er målet:

• At alle borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning, får et tilbud om dette.
• At genoptræningsindsatsen opleves som ét sammenhængende forløb af høj kvalitet uanset hvem, der udfører eller har ansvar for opgaven.

Der er i aftalen beskrevet en procedure, der skal sikre at disse mål kan nås. Proceduren omfatter bl.a. at hospitalet sammen med borgeren udarbejder den lovbefalede genoptræningsplan om, hvilke tilbud patienten har behov for i det videre forløb. Planen udarbejdes i tæt dialog mellem hospitalet og den respektive kommunale part.

Under forudsætning af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets godkendelse af aftalen forestår der herefter en implementeringsfase. Elementerne i denne implementeringsfase er nærmere beskrevet i aftalen og omfatter bl.a. :

• En videreudbygning af datagrundlaget til belysning af de opgaver, som aftalen indebærer for aftaleparterne.
• En dimensionering af de tilbud som skal være til stede til løsningen af genoptræningsopgaven i kommunerne, samt
• En belysning af de fremtidige ressourcemæssige konsekvenser af aftalen.

En styregruppe med repræsentanter fra alle implicerede parter skal forestå implementeringen. Endvidere skal følgegruppen på længere sigt følge op på aftalen og udviklingen på området og herunder vurdere behovet for ændringer i aftalen.

Udgangspunktet for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er, at forvaltningen ikke i dag råder over tilstrækkelige genoptræningstilbud til at opfylde aftalens krav. Det indgår derfor som et vigtigt led i implementeringsfasen at få afklaret, hvilke tilbud, der skal etableres og de ressourcemæssige konsekvenser heraf, samt at få afklaret finansieringen af disse tilbud.

Der er faglig enighed om, at genoptræning efter traume og sygdom har den største effekt, når træningsresultaterne umiddelbart kan omsættes til dagligdags funktioner og aktiviteter i hjemlige omgivelser. Derfor er der både menneskelige, sundhedsfaglige og økonomiske fordele ved at flytte genoptræningsindsatsen til borgerens hjem så hurtigt, som det er lægefagligt forsvarligt.

De seneste års lovgivningsmæssige tiltag på genoptræningsområdet skal bl.a. ses på baggrund af denne viden.

Efter servicelovens § 73 a har kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse, forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Bestemmelsen blev indsat i serviceloven i 2001 og trådte i kraft pr. 1. april 2001. Baggrunden for bestemmelsen var bl.a., at der var rejst kritik af genoptræningsindsatsen over for gruppen af ældre, der som følge af sygdom var svækket midlertidigt, og som ikke blev behandlet i sygehusregi.

Parallelt med vedtagelsen at denne bestemmelse blev der indsat en ny bestemmelse, § 5 f, i sygehusloven. Bestemmelsen bemyndigede Sundhedsministeren til at fastsætte regler for, at amtskommunen eller Hovedstadens Sygehusfællesskab tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning ved udskrivning fra sygehus.

På baggrund af denne bestemmelse udsendte Sundhedsminister i juni 2001 en bekendtgørelse om udarbejdelse af genoptræningsplaner ved udskrivning fra sygehus. Bekendtgørelsen trådte i kraft d. 1. juli 2001.

I forbindelse med Folketingets behandling af de to lovforslag, er der i bemærkningerne til begge love anført det hensigtsmæssige i, at amter/Hovedstadens Sygehusfællesskab og kommuner indgår samarbejdsaftaler om genoptræningsopgaven, m.h.p. at borgerne modtager sammenhængende genoptræningsforløb uden "fald mellem to stole".

H:S og kommunerne har siden de to loves ikrafttræden i 2001 arbejdet på at komme frem til en aftale om genoptræningsforløb efter sygehusindlæggelse. Arbejdet har været kompliceret af uklarheder omkring ansvaret for gennemførelsen – og dermed finansieringen - af de genoptræningsforløb, som fastlægges i patienternes lovbefalede genoptræningsplaner.

På trods af intentionerne om at skabe klarhed om ansvarsfordelingen på genoptræningsområdet, har de to love ikke bidraget hertil, men har blot skabt en generel grobund for fortolkninger og diskussion også blandt de amter og kommuner, der allerede havde etableret et samarbejde, inden lovene trådte i kraft.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i dette spørgsmål bl.a. henholdt sig til følgende passus i bemærkningerne til lovforslaget om genoptræningsplaner.

• Inddragelse af primærkommunale tilbud i genoptræningsplanen forudsætter, at der træffes konkret aftale herom med patientens hjemkommune, herunder eventuelt med en nærmere aftalt fælles finansiering.

Arbejdet har været yderligere kompliceret af, at det ikke har været muligt for H:S at opgive tal for, hvor mange patienter, der udskrives med et behov for yderligere træning. Omfanget af opgaven er derfor p.t. ukendt og skal undersøges nærmere.

En samarbejdsaftale kan betyde, at genoptræning opprioriteres, uanset i hvilket regi genoptræningsopgaven udføres. En samarbejdsaftale kan ligeledes indebære hurtigere udskrivelse fra hospitalerne med øget pres på hjemmepleje til følge. Finansieringen af dette skal afklares.

Der er i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi etableret en række genoptræningstilbud for handicappede børn, og det må formodes, at forvaltningen vil kunne opfylde forpligtelsen til at yde denne målgruppe genoptræning ifølge aftalen inden for den eksisterende genoptræningskapacitet.

For målgruppen af 19 – 67 årige er genoptræningsopgaven forankret hos privat praktiserende fysioterapeuter. Privatpraktiserende fysioterapeuter arbejder under sygesikringen, der i Københavns Kommune administreres af Sundhedsforvaltningen.

Der er endvidere indført en særlig ordning om vederlagsfri fysioterapi ved privatpraktiserende fysioterapeut til fysisk handicappede. Der er en række krav for at falde ind under denne ordning. Personen skal have et svært fysisk handicap og tilstanden skal være varig (dvs. over 5 år) og lidelsen skal være omfattet af den foreliggende diagnoseliste.

Den vederlagsfri fysioterapi forventes kun at ville dække en mindre del af de genoptræningsopgaver, som genoptræningsaftalen må forventes at ville indebære for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Den foreliggende genoptræningsaftale vil derfor formentlig betyde, at der skal etableres genoptræningstilbud til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målgruppe af 19 – 67 årige. Som nævnt ovenfor har det ikke været muligt for H:S at opgive tal for, hvor mange patienter, der udskrives med behov for yderligere genoptræning og hermed hvor stor en ressourceindsats, det vil kræve, at løfte opgaven. Dette skal først afklares i den kommende implementeringsfase, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget om omfanget af de genoptræningskapacitet, som evt. skal etableres i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målgruppe.

Sundhedsforvaltningen har i forhold til ældre københavnere etableret trænings- og behandlingskapacitet med omdrejningspunkt i de i dag i alt 8 træningscentre samt 150 rehabiliteringspladser. Sundhedsforvaltningen vurderer, at organiseringen af genoptræningsindsatsen i Sundhedsforvaltningen også vil kunne udbygges til at rumme en evt. fremtidig opgave fra H:S.

Der er enighed mellem parterne om, at det er nødvendigt at indgå en samarbejdsaftale for at sikre hensigtsmæssige genoptræningsforløb for borgerne. Der er enighed om, at det overordnede formål med aftalen er at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret genoptræningsindsats og dermed opfylde intensionerne i de to love på området.

Det foreliggende forslag til samarbejdsaftale er en overordnet rammeaftale, der efterfølgende skal udfyldes i løbet af en implementeringsfase.

Der er enighed om at de fælles mål efter implementeringsfasen er:

• At alle borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning, får et tilbud om dette.

• At genoptræningsindsatsen opleves som ét sammenhængende forløb af høj kvalitet uanset hvem, der udfører eller har ansvar for opgaven.

De beskrevne procedurer i forslaget til aftale vil medføre en kontinuitet i patientforløbene, idet genoptræningen vil kunne fortsætte i kommunalt regi umiddelbart efter patientens udskrivning - understøttet af nødvendige og relevante informationer i patientens genoptræningsplan. Et væsentligt led i proceduren er, at hospitalet i samarbejde med patienten udarbejder en genoptræningsplan. Hospitalet aftaler som led heri med den respektive kommunale part, hvilke tilbud der skal gives patienten i det videre forløb. Herved undgår man brud mellem hospitalets og kommunens udførelse af genoptræningsindsatsen.

I handlingsplanen indgår, at der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra alle parter. Styregruppen skal følge op på aftalen og på udviklingen på området, og herunder vurdere behovet for ændringer i aftalen.

Der forestår et betydeligt implementeringsarbejde for at få udfyldt rammeaftalen og for at få det konkrete samarbejde etableret. Sammenfattende skal der ske en afklaring af, hvordan genoptræningen i udskrivningsfasen skal foregå, og hvordan der etableres en tæt og sikker kommunikation mellem de involverede parter.

Der er i aftalen opregnet følgende opgaver i implementeringsfasen:

• Dimensionering if. løsning af genoptræningsopgaven i kommunerne
• En videreudbygning af datagrundlaget til belysning af de opgaver, som aftalen indebærer for aftaleparterne,
• En belysning af de fremtidige ressourcemæssige konsekvenser af aftalen.
• Den endelige udformning af den skabelon, der skal benyttes ved udarbejdelsen af genoptræningsplanerne.
• Udarbejdelse af en fælles informationspjece om struktur, organisation, aftaler og tilbud på genoptræningsområdet målrettet til de ansatte i begge sektorer.
• Iværksættelse af udredningsarbejde m.h.p. at beskrive de væsentligste patientforløb, hvor der er behov for træningsaktiviteter i begge sektorer.

Som det fremgår forestår der en omfattende opgave med at implementere aftalen. Det skyldes først og fremmest, at det ikke har været muligt for H:S at fremkomme med et tilstrækkeligt datagrundlag til belysning af hvor mange patienter, der udskrives med behov for yderligere genoptræning. Den opgave, som i givet fald skal løftes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi derfor på nuværende tidspunkt ikke noget sikkert kendskab til.

Det er i aftalen forudsat, at implementeringsfasen vil være afsluttet i indeværende år. I betragtning af, at vi er i slutningen af året må dette betragtes som urealistisk. Et mere realistisk bud er, at implmenteringsfasen kan afsluttes inden sommerferien 2004.

Der er ikke miljømæssige konsekvenser forbundet med indstillingen.

Aftalen bør som udgangspunkt ikke medføre økonomiske konsekvenser. På grund af det utilstrækkelige datagrundlag er det imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvilke praksisændringer aftalen vil indebære og dermed, om disse praksisændringer vil have økonomiske konsekvenser. Der er derfor behov for en meget tæt opfølgning af aftalen, og såfremt der viser sig økonomiske problemer vil sagen blive fremlagt for udvalget, jf. tredje indstillingspunkt

Det Sociale Brugerråd orienteres om samarbejdsaftalen.

• Forslag af 10. september 2003 til aftale om genoptræning mellem H:S og Københavns- og Frederiksberg Kommuner.

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen