Forsøg med opsøgende psykoseteams i H:S og Københavns Kommune.

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. september 2001

4. Forsøg med opsøgende psykoseteams i H:S og Københavns Kommune.

FAU 358/2001 J.nr. 358/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bemyndiger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens direktion til at indgå aftale med H:S om de nærmere forhold ved tilrettelæggelsen af H:S´ forsøg med opsøgende psykoseteams.

H:S iværksætter pr. 1 januar 2002 et forsøg med 4 opsøgende psykoseteams omfattende 6 lokalcentre. Forsøget er tilrettelagt med udgangspunkt i den amerikanske Madisonmodel. Modellen adskiller sig fra eksisterende tilbud ved at være opsøgende og fastholdende i forhold til brugerne. Det tværfaglige team varetager så mange opgaver som muligt i forhold til brugerne.

Det indebærer, at en række sociale ydelser foreslås uddelegeret fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til OP-teamet, herunder arbejdet med den sociale handleplan.

Forsøget finansieres af H:S, og forventes ikke at medføre ekstra ressourcetræk på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens område samlet set. På sigt forventes modellen at kunne få en række konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ydelser, f.eks. større behov for bofællesskaber, solistboliger og støtte i egen bolig, men mindre behov for døgndækkede botilbud.

H:S iværksætter fra 1. januar 2002 forsøg med etablering af opsøgende psykoseteams (OP-teams) i bydelene Sundby Syd, Sundby Nord, Amagerbro, Christianshavn, Bispebjerg og Indre Nørrebro. Etableringen af forsøget blev besluttet af H:S Bestyrelsen på møder den 3. maj og den 6. december 2000. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er tidligere orienteret om modellen og H:S´ planer af sundhedsfaglig direktør i H:S, Lone de Neergaard. Forsøget etableres i samarbejde med Københavns Kommune (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen).

For at forberede forsøget har der bl.a. været nedsat en styregruppe, bestående af repræsentanter fra direktionerne i H:S og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Direktionerne har indtil videre holdt det sidste møde den 5. september 2001. Dette møde ligger til grund for det forslag til gennemførelse af forsøget, der hermed forelægges. Forslaget forelægges for H:S bestyrelsen den 26. september 2001.

Modellen opsøgende psykoseteams (Assertive Community Treatment) er udviklet i USA i byen Madison (Madison modellen). Hovedprincippet i modellen er at komme til patienterne og hjælpe dem på deres præmisser og hjemmebane, når de på grund af sygdommen ikke magter at udnytte de eksisterende muligheder for behandling og støtte. Modellen har vist sig at være bedre til at fastholde patienten i behandling. Patienterne har i gennemsnit færre indlæggelser og sengedage. Patienternes situation med hensyn til bl.a. bolig og beskæftigelse er bedre og patienttilfredsheden større. Udgangspunktet for H:S´ forsøg er en så høj grad af metodetrofasthed som muligt.

OP-team-modellen adskiller sig fra eksisterende tilbud ved at være opsøgende og fastholdende i sin behandlingsform – med respekt for den gældende lovgivning. Teamet har det endelige ansvar for al behandling og støtte, ideelt set også for indlæggelse og udskrivningstidspunkt fra psykiatrisk afdeling og for flest mulige af de sociale ydelser. Tilbuddet er principielt vedvarende, så længe behovet består.

Målgruppen for OP-teams er patienter, som opfylder en række kriterier og som selv ønsker at deltage. Kriterierne sigter mod at målrette tilbuddet til brugere, som har størst vanskelighed ved at udnytte og fastholde kontakten til de eksisterende tilbud. I forsøget indgår ikke patienter med dom til psykiatrisk behandling eller patienter med igangværende metadonbehandling.

OP-teamet består af ca. 10 medarbejdere med hver ca. 10 patienter, d.v.s. et team vil typisk betjene ca. 100 personer. Teamet skal være tværfagligt sammensat af medarbejdere med social og/eller sundhedsfaglig baggrund. En særlig rolle for lægen er at være gate keeper i forhold til den lokale sengeafdeling, som indebærer en ind- og udskrivningsret og – pligt.

H:S´ model afviger fra Madisonmodellen ved ikke at have døgnberedskab. I stedet tilrettelægges der en fleksibel arbejdstid og en mulighed for telefonkontakt, som rækker ud over åbningstiden, der er kl. 9.00-18.00 på hverdage og 6 timers planlagt arbejde i weekenden.

Teamet ledes af en leder, som refererer til H:S.

En gruppe bestående af ledelsen af det distriktspsykiatriske center og afdelingsledelsen for den relevante psykiatriske afdeling i H:S samt voksenteamchef og centerchef for det relevante lokalcenter i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fungerer som lokal styregruppe med henblik på råd og vejledning for teamets leder. Styregruppen skal tilse og kontrollere, at den uddelegerede kompetence sker i overensstemmelse med lovgivning og god forvaltningsskik. Styregruppen kan komme med forslag i tvivlssituationer.

Styregruppen bag forsøgets tilrettelæggelse fortsætter.

De sociale ydelser indgår i bestræbelserne på at bringe den enkelte bruger tilbage til en så normal tilværelse som muligt. Det er derfor vigtigt, at så mange ydelser som muligt kan bevilges af OP-teamet. På den baggrund er der valgt en model, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen uddelegerer retten til udbetaling og administration af flest mulige af de sociale ydelser, som brugeren i forvejen er tildelt, til teamet (og dermed H:S). En sådan ordning indebærer, at teamet skal forestå handleplansarbejdet og opfølgning heraf. OP-teamet varetager hjælp til selvhjælp vedrørende pasning af eget hjem, daglig husførelse m.v. og alle sygeplejeopgaver. Rengøringsopgaver bør normalt kunne dækkes af teamet selv.

Kompetencen vedrørende en række ydelser uddelegeres ikke til OP-teamet, bl.a. tilkendelse og forhøjelse af pension og bevilling af revalideringsydelser. OP-teamet indstiller herom til Voksenteamet.

Der nedsættes et udvalg til udredning og konkretisering af samarbejdet omkring de enkelte team og kompetencefordelingen mellem H:S og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ydelser kan metoden på sigt især forventes at medføre et større behov vedrørende bofællesskaber, solistboliger og boliger gennem den sociale boliganvisning. Endvidere forventes større behov for støtte i egen bolig, dagtilbud, beskæftigelse og forsørgelse. Omvendt forventes et mindre behov for døgndækkede botilbud (bocentre/bosteder). Konsekvenserne vil indgå i evalueringen af forsøget.

Ved hvert OP-team oprettes brugerråd ud fra samme principper som i distriktspsykiatrien.

Det vurderes, at der ingen miljømæssige konsekvenser er af forsøget.

Udgiften til forsøget holdes inden for de 20 mill. kr., som H:S har afsat (4,2 mill. kr. pr. team, ekskl. etableringsudgifter og udgifter til evaluering). Der er indtil videre tale om en styrket indsats over for målgruppen, d.v.s. tilbuddet erstatter ikke andre ydelser. Der forventes alt i alt ikke et ekstra ressourcetræk på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ydelser.

Konsekvenserne for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen søges belyst i forbindelse med evalueringen af forsøget.

Foreningen af brugere og pårørende i distriktspsykiatrien under H:S har efter 1. møde i arbejdsgruppen haft mulighed for at deltage i gruppen. Foreningen er fortsat medlem af arbejdsgruppen, der arbejder videre med konkretisering af grundlaget for etablering af OP-team.

Der blev den 21. august 2001 holdt møde med brugerrådene i distriktspsykiatrien i de involverede distrikter. Brugerne viste en entydig opbakning til forsøget og kom med væsentlige kommentarer, som er inkluderet i rapporten. Endvidere er planerne for forsøget forelagt og drøftet i Dialogforum på Psykiatriområdet den 12. september 2001.

Ingen

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen