Statusrapport om byudvalgsprojekterne i Københavns Kommune 2002 (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. juni 2002

8. Statusrapport om byudvalgsprojekterne i Københavns Kommune 2002 (Bilag)

FAU 286/2002 J.nr. 286/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Statusrapport om byudvalgsprojekterne i Københavns Kommune 2002 til efterretning.

I 1994 besluttede Borgerrepræsentationen at iværksætte en forøget boligsocial indsats i en række kvarterer i København, der i stigende grad var præget af sociale problemer.

I 1998 gav Regeringens Byudvalg mulighed for at videreføre indsatsen i de mest belastede boligområder i landet. Borgerrepræsentationen besluttede derfor at videreføre 10 af de hidtidige projekter, heraf 9 med støtte fra Regeringens Byudvalg, og igangsætte to nye projekter for perioden 1998/99 - 2002/2003. Der blev samtidig afsat midler til evaluering af det boligsociale område.

Der fremlægges hermed en Statusrapport om byudvalgsprojekterne i Københavns Kommune. Statusrapporten indeholder en beskrivelse af væsentlige træk ved udviklingen i de berørte områder fra 1995 - 2000, og en status på byudvalgsprojekternes centrale aktiviteter og erfaringer.

I 1998 besluttede Borgerrepræsentation at videreføre den boligsociale indsats i byudvalgsprojekterne i Københavns Kommune i den såkaldte 2. byudvalgsperiode fra 1998/99 - 2002/2003.

Beslutningen indebar, at 10 projekter, der var startet i 1994, blev videreført for perioden 1999 - 2003:

Kgs. Enghave, Holmbladsgadekvarteret i Sundby Nord, Femkanten på Bispebjerg, Rabarberland og Jagtvejskvarteret på Indre Nørrebro, Det Sociale Kvarterløft (tidl. Lundtoftegade) og Projekt Internationalt Lokalmiljø (Mjølnerparken og Aldersrogade) på Nørrebro, Tingbjerg/Utterslevhuse i Brønshøj-Husum, Remisevænget i Sundby Syd og Høffdingsvej i Valby Bydel.

Beslutningen indebar ligeledes, at der blev startet to nye projekter:

Akacieparken i Valby Bydel for perioden 1998 - 2002, og

Televænget på Amagerbro for perioden maj 1998 - april 2003.

Projekterne har overordnet til formål at styrke det sociale liv i boligområderne og medvirke til at skabe mere velfungerende boligområder. I projekterne er der ansat beboerrådgivere til at igangsætte og koordinere sociale aktiviteter. Beboerrådgiverne har hidtil været finansieret af staten og Landsbyggefonden (60/40). De sociale aktiviteter er finansieret af staten og kommunen, som udgangspunkt (50/50). Bag projekterne er nedsat lokale styregrupper med repræsentanter fra de involverede parter: det lokale center, boligafdelinger og boligorganisationer og andre lokale samarbejdspartnere.

Forvaltningen har ansat en intern evaluator til at evaluere det boligsociale område, og der foreligger nu en statusrapport om byudvalgsprojekterne.

Statusrapporten har først og fremmest til formål, at synliggøre den boligsociale indsats, som den er blevet udmøntet i de forskellige projekter og lokalområder.

1. del af rapporten indeholder en status på befolkningens udvikling i de berørte områder fra 1995 - 2000, samt en redegørelse for projekternes rammer, målgrupper og aktiviteter. I rapporten er medtaget foreløbige resultater og aktuelle problemstillinger i relation til projekternes mål, indsats overfor svage grupper og fremtidige forankring. I 2. del af rapporten findes oplysninger om de enkelte projekter.

Det gennemgående billede er, at der er et højt aktivitetsniveau og et stort engagement fra styregruppernes side i den boligsociale opgave. Aktiviteterne er godt i gang og evt. vanskeligheder bliver løst løbende af de forskellige aktører.

Projekterne har igangsat mange aktivitetstilbud for de brede beboergrupper, som f.eks. familier med børn, forskellige interessegrupper, etniske grupper, ældre m.v.

Alle projekter har aktiviteter for børn og unge. I områder med en stor andel af børn og unge giver styregrupperne udtryk for, at der er behov for bolignære aktiviteter til børn og unge. Dette skal ses i lyset af, at andelen af børn og unge i disse områder generelt er stort, samtidig med at andelen er vokset i løbet af projektperioden.

1. Befolkningsudviklingen i byudvalgsområderne

Statusrapporten viser, at byudvalgsprojekterne opererer i meget forskellige by- og boligområder, og at de har gennemgået en positiv udvikling på en række områder. I statusrapporten er områderne delt ind i tre grupper - de store områder, middelstore områder og mindre områder.

Generelt er der en lavere beskæftigelsesfrekvens i byudvalgsområderne end i Københavns Kommune. De statistiske nøgletal for 1995 - 2000 viser, at beskæftigelsesfrekvensen udvikler sig i positiv retning i de store og de middelstore områder, mens det kun er tre af de mindre områder, der har en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen. I 2 mindre områder har der været et fald i beskæftigelsesfrekvensen.

I alle områder er andelen af beboere med anden etnisk herkomst end dansk højere end i Københavns Kommune, selvom der er store variationer i niveauerne fra område til område. Fra 1995 til 2000 er denne forskel i forhold til gennemsnittet for København øget i alle byudvalgsområderne på nær ét. Rapporten konkluderer, at niveauet og væksten i nogle områder har et omfang, der gør det nødvendigt at iværksætte et øget beredskab for at integrere nye etniske grupper i områderne.

Mange af de boligsociale problematikker i områderne knytter sig til børn og unge og deres udfoldelsesbetingelser, og andelen af børn og unge har stor betydning for det enkelte område. I 6 af områderne ligger andelen af børn og unge mellem 31% og 48 % af den samlede befolkning, og i 5 af disse områder har der i perioden været en større stigning i denne aldersgruppe end i København som helhed.

Byudvalgsprojekterne har ført til en styrkelse af de sociale netværk og det sociale liv i områderne. Både imellem beboerne, imellem de professionelle og de frivillige, og imellem de professionelle aktører indbyrdes. Styregrupperne fremhæver, at byudvalgsindsatsen har fremmet kontakten imellem de professionelle i området. Og at styrkelsen af det tværfaglige og tværsektorielle professionelle netværk også i fremtiden vil have stor betydning for forebyggelsen af sociale problemer lokalt.

De foreløbige resultater viser, at projekterne har mange gode erfaringer med indsats overfor truede børn og unge, og aktiviteter for alkoholmisbrugere og socialt udsatte beboere, herunder beboere med anden etnisk herkomst end dansk.

Styregrupperne giver udtryk for et ønske om at kunne gøre noget mere for de psykisk syge, ensomme og isolerede beboere. Men oplever det samtidig som en vanskelig opgave, som de ikke har de fornødne ressourcer til i bred forstand.

Rapporten konkluderer, at der er mange gode eksempler og aktiviteter i byudvalgsprojekterne, som der kan bygges videre på.

Styregrupperne arbejder med forskellige modeller for forankring og videreførelse af aktiviteterne: i selvstændige foreninger, i boligafdelingerne eller boligorganisationen, som en del af lokalcentrets indsats, eller gennem et partnerskab med institutioner eller andre parter i områderne. Flere aktiviteter er allerede forankret i selvstændige foreninger eller i et samarbejde med institutioner m.v.

En grundtanke i byudvalgsindsatsen har været, at styrke beboernes/de frivilliges ansvar for boligområdet og for de forskellige aktiviteter. De foreløbige resultater viser, at det bidrag beboerne yder, gør det muligt for projekterne at have langt flere aktiviteter, end de ansatte beboerrådgivere og projektmedarbejdere kan iværksætte. Samtidig giver mange styregrupper udtryk for, at det kan være vanskeligt at få frivillige til at tage ansvar for en aktivitet, og at beboerrådgiverens koordinerende indsats er en forudsætning for, at de frivillige "stiller op". Ligeledes har de forbedrede beskæftigelsesmuligheder betydet, at det er blevet vanskeligere at rekruttere frivillige.

Holdningen i styregrupperne er, at samarbejdet med de frivillige er et vigtigt element i den boligsociale indsats, som gerne skal bevares. Mens der er aktiviteter - især overfor de svage grupper - som ikke kan eller skal løses alene af de frivillige.

Selvom der allerede er gode erfaringer med det lokale samarbejde peger styregrupperne på, at der er fortsat er behov for at styrke samarbejdet og koordinationen af indsatsen overfor børn og unge i lokalområderne. Dette gælder også i forhold til beboere med anden

etnisk herkomst end dansk m.fl.

På baggrund af statusrapporten skal der udpeges områder, som skal gøres til genstand for en nærmere evaluering.

Der er ansat 12 beboerrådgivere i byudvalgsprojekterne i Københavns Kommune. Med vedtagelsen af finansloven for 2002 er statens tilskud til beboerrådgiverordningen faldet bort. Derimod vil der fortsat være tilskud fra staten til de sociale aktiviteter projektperioden ud. Landsbyggefonden har efterfølgende besluttet, at yde finansieringsmæssig dækning af beboerrådgiverne for resten af 2002.

Forvaltningen undersøger i øjeblikket, hvorledes projektperiodens sidste år - 2003 - kan gennemføres i lyset af den manglende finansiering af beboerrådgiverne i 2003. Samtidig skal der tages stilling til forankring/videreførelse af projekterne i Akacieparken og Televænget, hvor projektperioden udløber med udgangen af henholdsvis 2002 og april 2003. Forvaltningen forelægger en indstilling for udvalget om dette efter sommerferien.

Der er ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser forbundet med indstillingen.

Der er afsat 13,245 mio. kr. af den boligsociale budgetramme til sociale aktiviteter i byudvalgsprojekterne for perioden 1999 - 2003. Heraf yder staten 5,090 mio. kr. årligt.

Ingen.

Ingen.

• Statusrapport om byudvalgsprojekterne i Københavns Kommune 2002

Grethe Munk

/