Orientering om ansøgning til Socialministeriet om midler til metodeudviklingsprojekt for utilpassede og kriminelle unge (Bilag)
Orientering om ansøgning til Socialministeriet om midler til metodeudviklingsprojekt for utilpassede og kriminelle unge (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. juni 2002
Sager til beslutning
11. Orientering om ansøgning til Socialministeriet om midler til metodeudviklingsprojekt for utilpassede og kriminelle unge (Bilag)
FAU 296/2002 J.nr. 296/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsender vedlagte ansøgning til Socialministeriet
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at udvikle og forbedre indsatsen på forvaltningens døgninstitutioner ift. gruppen af svært utilpassede og kriminelle unge. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker derfor at ansøge Socialministeriet om 3,5 mill. kr. til et metodeudviklingsprojekt.
Der er ikke tale om kommunal medfinansiering.
SAGSBESKRIVELSE
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplever løbende en række problemer med at rumme stærkt utilpassede og kriminelle unge i forvaltningens døgninstitutioner. Dette gælder både de åbne og lukkede institutioner. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker derfor at forbedre indstasen på forvaltningens døgninstitutioner ift. denne udsatte gruppe.
På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet vedlagte ansøgning til Socialministeriet.
Socialministeriet har på et indledende møde vist stor interesse for projektet.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Der ansøges om 3,49 mill. kr. fordelt med 0,45 mill. kr. i 2002 og 3,04 mill. kr. i 2003.
Der er ikke tale om kommunal medfinansiering.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
- Ansøgning til Socialministeriet
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen