Mødedato: 26.04.2000, kl. 13:00

Orientering om indstilling til Socialministeriet af fællesmedlem til Det Sociale Råd (Bilag)

Orientering om indstilling til Socialministeriet af fællesmedlem til Det Sociale Råd (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. april 2000

 

Sager til drøftelse

20. Orientering om indstilling til Socialministeriet af fællesmedlem til Det Sociale Råd (Bilag)

FAU 234/2000 J.nr. 89/00

 

INDSTILLING

Det indstilles,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen godkender forvaltningens indstilling af et fællesmedlem til Det Sociale Råd.

RESUME

Socialministeren opfordrer i brev af 22. marts 2000 Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab til at indstille et medlem og en stedfortræder til Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked (Det Sociale Råd).

Grundet den korte svarfrist har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen under forudsætning af Borgerrepræsentationens efterfølgende godkendelse indstillet Borgmester Winnie Larsen-Jensen som fællesmedlem og vicedirektør Torben Brøgger, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som stedfortræder.

Det Sociale Råd overtager fra 1. april 2000 Det Centrale Koordinationsudvalgs opgaver.

Københavns Kommunes og Frederiksberg Kommunes fællesmedlem af Det Centrale Koordinationsudvalg var Borgmester Winnie Larsen-Jensen og stedfortræder vicedirektør Torben Brøgger, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Socialministeren udpeger til Det Sociale Råd 1 medlem indstillet fra følgende organisationer: Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab og Arbejdsministeriet.

Det Sociale Råd har vejledende og koordinerende opgaver i forbindelse med den centrale politikformulering. Rådet skal ligeledes understøtte den lokale indsats, som er forankret i de lokale koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats.

ØKONOMI

Ingen.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

  • Brev fra Socialministeren til Københavns Kommune, dateret den 22. marts 2000.

Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top