Mødedato: 25.06.2003, kl. 08:00

Midler til øvrige sociale formål i 2003 (bilag)

Midler til øvrige sociale formål i 2003 (bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. juni 2003

 

Sager til beslutning

3. Midler til øvrige sociale formål i 2003 (bilag)

FAU 364/2003 J.nr. 364/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvorledes de 700.000, der under kontoen til sociale formål er afsat til udvalgets disposition, anvendes i 2003.

 

RESUME

Øvrige sociale formål er defineret i Indenrigsministeriets Budget og Regnskabssystem og afgrænses således:

" På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende øvrige sociale formål, herunder udgifter til husly efter § 66 i lov om social service. Det bemærkes, at støtte til frivilligt socialt arbejde, jf. § 115 i lov om social service registreres på funktion 5.08 Støtte til frivilligt socialt arbejde."

I 2002 og fremefter var der afsat en pulje til udvalgets disposition på 0,7 mill. kr. på kontoen øvrige sociale formål. I 2002 blev disse midler udmøntet med en engangsbevilling på 0,5 mill. kr. til TUBA København (FAU 370/2002) samt 0,2 mill. kr. til KIFU (FAU 563/2002). Der er i 2003 endnu ikke disponeret over disse midler.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i 2003 modtaget en ansøgning fra TUBA. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en evt. ansøgning fra KIFU vedr. 2003. Endvidere ligger der en ansøgning fra Børnehuset "Sokkelundlille", som kunne overvejes under denne pulje.

SAGSBESKRIVELSE

Se resumé.

ØKONOMI

Sådan som budgetforslag 2003 foreligger, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udækkede finansieringsbehov i 2004.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Indstilling vedr. "Ledige midler til øvrige sociale formål i 2002" (FAU 576/2002)
  • Beslutningsprotokol og indstilling vedr. "Orientering om afslag fra ansøgning fra TUBA (Blå kors) om 675.000 kr. i tilskud til terapi og rådgivningstilbud" (FAU 570/2002)
  • Beslutningsprotokol og indstilling vedr. "Sagsforløb og afgørelse vedr. KIFU" (FAU 563/2002)

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

Til top