Status for arbejdet med integrationspolitikken (bilag)
Status for arbejdet med integrationspolitikken (bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. maj 2005
13. Status for arbejdet med integrationspolitikken (bilag)
FAU 250/2005 J.nr. 250/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget godkender redegørelse for status for arbejdet med
integrationspolitikken 2004 samt udkast til brev til Det rådgivende Integrationsudvalg
RESUME
Det rådgivende Integrationsudvalg har ved brev af 4. april 2005 anmodet samtlige stående udvalg samt Økonomiudvalget om at afgive en kort status til Det rådgivende Integrationsudvalg om integrationsarbejdet.
På baggrund af udvalgenes tilbagemeldinger skal Det rådgivende Integrationsudvalg afgive en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen i form af en statusrapport.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efter aftale
med Integrationsudvalgets sekretariat fået forlænget svarfristen til efter Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 25. maj 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2000 en overordnet integrationspolitik med tilhørende indsatsområder for Københavns Kommune (BR 274/2000).
Borgerrepræsentationen besluttede samtidig at pålægge de stående udvalg samt Økonomiudvalget at udarbejde en kort status til Det rådgivende Integrationsudvalg vedrørende arbejdet med integrationsområdet. På baggrund af udvalgenes tilbagemeldinger skal Det rådgivende Integrationsudvalg afgive en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen i form af en statusrapport.
Med udgangspunkt i kommunens integrationspolitik vil statusrapporten for 2004 være opdelt i følgende temaer:
· Børn og unge (førskoleindsats, folkeskole, ungdomsuddannelse mv.)
· Ældre (plejehjem, hjemmehjælp mv.)
· Beskæftigelse/erhverv herunder arbejdsmarkedsrelateret uddannelse
· Boligsocial indsats
· Sundhed
· Kultur- og fritidsengagement
· Københavns Kommune som arbejdsplads
· Aktivt medborgerskab (herunder demokratisk deltagelse)
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har med udgangspunkt i de temaer, der vedrører forvaltningen udarbejdet "Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets redegørelse for status for arbejdet med integrationspolitikken. 2004"
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
HØRING
Der skal ikke foretages høring
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
· Det rådgivende Integrationsudvalgs brev af 4. april 2005
·
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets redegørelse for
status for arbejdet med integrationspolitikken. 2004
·
Udkast til svarbrev til Det rådgivende
Integrationsudvalg
Grethe Munk
/ Torben Brøgger