Udviklingen i udgifter til arbejdsskader
Udviklingen i udgifter til arbejdsskader
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. maj 2005
12. Udviklingen i udgifter til arbejdsskader
FAU 262/2005 J.nr. 262/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager den beskrevne stigning i antallet af
arbejdsulykker samt udgifter til arbejdsskadeerstatninger til efterretning.
RESUME
På mødet den 9. februar 2005
(FA 62/2005) bad Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forvaltningen om en redegørelse
vedrørende udviklingen på arbejdsskadeområdet.
Udgifterne til arbejdsskader
i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har været stigende i perioden
2001-2004. Budgettet til arbejdsskader er på 9,3 mill. kr. i 2005, men udgifterne
forventes at udgøre 12 mill. kr.
Baggrunden for stigningen er en kombination af følgende forhold:
· flere sager anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen
· større erstatningsbeløb tilkendes på den enkelte sag
· flere sager genoptages pga. nyt regelgrundlag
·
udgifterne til erstatninger akkumuleres, idet der ikke
på den enkelte sag hensættes midler til løbende udbetalinger
En yderligere forklaring på stigningen er, at antallet af arbejdsulykker i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen generelt er stigende. Dette indebærer flere potentielle arbejdsskader, som anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, og dermed – alt andet lige – flere sager, hvor der tilkendes erstatning.
Det er især pædagoger og
social- og sundhedshjælpere, der kommer til skade, og der er typisk tale om
forvridnings- og forstrækningsskader. Samtidig er der sket en stigning i
antallet af psykiske skader.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeområdet, men har i perioden 1996-2004 haft en administrationsaftale med Kommunernes Arbejdsskadeforsikring (KA) om håndtering af udgifterne til arbejdsskadesager. Udgifterne er løbende blevet afregnet mellem forvaltningerne og KA. Fra den 1. januar 2005 har Økonomiforvaltningen hjemtaget ordningen.
Der afsættes ikke midler til løbende udbetaling af arbejdsskadeerstatninger, selvom dette indgår i den årlige udgift. Dette giver anledning til en sneboldeffekt, idet udgifterne akkumuleres år for år. Derfor kan der ikke spores en direkte sammenhæng mellem antallet af afgjorte arbejdsskadessager og udgifterne hertil.
Tabel 1: Antal afgjorte arbejdsskadesager og udgifter til arbejdsskadeerstatninger
i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 2001-2004
Antal sager / udgifter i mill. kr.
År
|
2001
|
2002
|
2003
|
2004
|
Sager
|
219 |
272 |
330 |
353 |
Udgift
|
2,9 |
8,7 |
11,3 |
10,5 |
Kilde: Økonomiforvaltningen og Københavns Kommunes økonomistyringssystem
(KØR)
Det skal bemærkes, at omfanget af arbejdsskader er vanskeligt at forudsige, idet det ikke er muligt at få oplyst antallet af skader, som ligger til behandling i Arbejdsskadestyrelsen.
Da Arbejdsskadestyrelsen ej heller oplyser om baggrunden for de enkelte sager, kan der ikke fremlægges mere detaljerede opgørelser over fordelingen på personalekategorier, skadestyper mv. for så vidt angår de sager, som vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Københavns Kommune specifikt.
Udviklingen i antallet af arbejdsulykker
Ikke alle arbejdsulykker i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
resulterer i en decideret arbejdsskadesag, som behandles i Arbejdsskadestyrelsen
og dermed potentielt udløser en erstatning. Sandsynligheden taler imidlertid
for en sammenhæng mellem antallet af arbejdsulykker og udgifterne til
arbejdsskader.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens har opgjort antallet af arbejdsulykker
i perioden 2002-2004. Opgørelsen viser en stigende tendens.
Tabel 2: Antal arbejdsulykker i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
|
2002 |
2003 |
2004 |
Ulykker med fravær
|
158 |
187 |
242 |
Handicapcentre |
23 |
25 |
28 |
Specialinstitutioner |
22 |
29 |
46 |
Bocentre |
25 |
31 |
34 |
Lokalcentre og centraladm. |
88 |
87 |
116 |
KKB |
Uoplyst |
15 |
18 |
Fraværsdage
|
2.038 |
3.092 |
3.443 |
Alvorlighed
|
12,9 |
16,5 |
14,2 |
Antal ulykker pr. 1000
årsværk
|
16,6 |
18,3 |
24,1 |
Fraværksfrekvens |
0,21 |
0,30 |
0,34 |
Ulykker uden fravær |
319 |
471 |
451 |
Kilde:
Arbejdsmiljøsekretariatet
Noter:
Alvorlighed: Antal
dage/antal ulykker
Fraværsfrekvens: Fraværsdage pr. medarbejder
Der er endvidere foretaget en opdeling på stillingskategorier på antallet
af ulykker med fravær.
Figur 1: Arbejdsulykker i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
fordelt på stillingskategorier, 2004
Top 6-listen angiver den relative placering set i
forhold til antallet af ulykker og risikoen for at komme til skade.
Relativ placering: Skadesrisiko:
1) Pædagoger 1) SoSu'er
2) SoSu'er 2) Pædagoger
3)
Pædagogmedhjælpere 3) Fysio- og
ergoterapeuter
4)
Sagsbehandlere 4)
Pædagogmedhjælper
5)
Køkken og rengøring 5)
Sagsbehandler
6)
Fysio- og ergoterapeuter 6) Køkken og
rengøring
Kilde:
Arbejdsmiljøsekretariat
Note:
Relativ placering: Placeringen er foretaget på baggrund f en opgørelse
over antallet af ulykker set i forhold til antallet af ansatte i den pågældende
stillingskategori (vægtet i forhold til størrelse)
Skadesrisiko: Placeringen er foretaget på baggrund af
en opgørelse over sandsynligheden for at komme til skade i den pågældende
stillingskategori
Med
hensyn til skadestyper viser ulykkesopgørelsen, at det især er forvridnings- og
forstrækningsskader, bløddelsskader og psykiske skader, som dominerer. De
skadede dele er ryg, fødder, ankler og psyken.
Tallene tyder på skader ved løft, herunder leg i institutioner, vold og trusler i hjemmepleje og ved sagsbehandling samt stød m.v. i køkken og ved rengøring. Oplysningerne skal dog tages med forbehold pga. registreringskvaliteten og uensartetheden.< o:p>
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen iværksætter løbende tiltag med henblik på at
nedbringe antallet af arbejdsulykker, men har i øvrigt ikke mulighed for at
påvirke udviklingen i udgifterne på arbejdsskadeområdet.
Administration af arbejdsskadesager fremover
Økonomiforvaltningen har fra 1. januar 2005 hjemtaget administration af
kommunens udgifter til arbejdsskader. Samtidig arbejdes der på at implementere
en ny forsikringsordning og et omkostningsbaseret regnskabssystem (OBR), som
vil betyde, at der kan ske en reservation af midler til løbende
erstatningsudbetalinger.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes .
ØKONOMI
Budgettet til arbejdsskader udgør 9,3 mill. kr. i 2005. Af regnskabsprognosen
2005 pr. januar, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på mødet den
9. februar 2005 (jf. FAU 62/2005), fremgår det, at udgifterne til arbejdsskader
forventes at udgøre 12,0 mill. kr. i 2005. Merudgifterne til arbejdsskader
finansieres i 2005 via en overførselssag.
ANDRE
KONSEKVENSER
Indstillingen vurderes ikke at have andre væsentlige konsekvenser.
HØRING
Indstillingen har ikke været i høring.
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Torben Brøgger