Mødedato: 25.05.2005, kl. 18:15

Udviklingen i udgifter til arbejdsskader

Udviklingen i udgifter til arbejdsskader

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. maj 2005

 

 

12.      Udviklingen i udgifter til arbejdsskader

 

FAU 262/2005  J.nr. 262/2005

 

 

INDSTILLING

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager den beskrevne stigning i antallet af arbejdsulykker samt udgifter til arbejdsskadeerstatninger til efterretning.

 

 

RESUME

På mødet den 9. februar 2005 (FA 62/2005) bad Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forvaltningen om en redegørelse vedrørende udviklingen på arbejdsskadeområdet.

 

Udgifterne til arbejdsskader i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har været stigende i perioden 2001-2004. Budgettet til arbejdsskader er på 9,3 mill. kr. i 2005, men udgifterne forventes at udgøre 12 mill. kr.

 

Baggrunden for stigningen er en kombination af følgende forhold:

 

·        flere sager anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen

·        større erstatningsbeløb tilkendes på den enkelte sag

·        flere sager genoptages pga. nyt regelgrundlag

·        udgifterne til erstatninger akkumuleres, idet der ikke på den enkelte sag hensættes midler til løbende udbetalinger

 

En yderligere forklaring på stigningen er, at antallet af arbejdsulykker i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen generelt er stigende. Dette indebærer flere potentielle arbejdsskader, som anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, og dermed – alt andet lige – flere sager, hvor der tilkendes erstatning.

 

Det er især pædagoger og social- og sundhedshjælpere, der kommer til skade, og der er typisk tale om forvridnings- og forstrækningsskader. Samtidig er der sket en stigning i antallet af psykiske skader.

 

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeområdet, men har i perioden 1996-2004 haft en administrationsaftale med Kommunernes Arbejdsskadeforsikring (KA) om håndtering af udgifterne til arbejdsskadesager. Udgifterne er løbende blevet afregnet mellem forvaltningerne og KA. Fra den 1. januar 2005 har Økonomiforvaltningen hjemtaget ordningen.

 

Der afsættes ikke midler til løbende udbetaling af arbejdsskadeerstatninger, selvom dette indgår i den årlige udgift. Dette giver anledning til en sneboldeffekt, idet udgifterne akkumuleres år for år. Derfor kan der ikke spores en direkte sammenhæng mellem antallet af afgjorte arbejdsskadessager og udgifterne hertil.

 

Tabel 1: Antal afgjorte arbejdsskadesager og udgifter til arbejdsskadeerstatninger i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 2001-2004

                                                       Antal sager / udgifter i mill. kr.

År

2001

2002

2003

2004

Sager

219

272

330

353

Udgift

2,9

8,7

11,3

10,5

Kilde: Økonomiforvaltningen og Københavns Kommunes økonomistyringssystem (KØR)

 

Det skal bemærkes, at omfanget af arbejdsskader er vanskeligt at forudsige, idet det ikke er muligt at få oplyst antallet af skader, som ligger til behandling i Arbejdsskadestyrelsen.

 

Da Arbejdsskadestyrelsen ej heller oplyser om baggrunden for de enkelte sager, kan der ikke fremlægges mere detaljerede opgørelser over fordelingen på personalekategorier, skadestyper mv. for så vidt angår de sager, som vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Københavns Kommune specifikt.

 

Udviklingen i antallet af arbejdsulykker

Ikke alle arbejdsulykker i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen resulterer i en decideret arbejdsskadesag, som behandles i Arbejdsskadestyrelsen og dermed potentielt udløser en erstatning. Sandsynligheden taler imidlertid for en sammenhæng mellem antallet af arbejdsulykker og udgifterne til arbejdsskader.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens har opgjort antallet af arbejdsulykker i perioden 2002-2004. Opgørelsen viser en stigende tendens.

 

Tabel 2: Antal arbejdsulykker i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

2002

2003

2004

Ulykker med fravær

158

187

242

      Handicapcentre

23

25

28

      Specialinstitutioner

22

29

46

      Bocentre

25

31

34

      Lokalcentre og

      centraladm.

88

87

116

      KKB

Uoplyst

15

18

Fraværsdage

      2.038

      3.092

      3.443

Alvorlighed

12,9

16,5

14,2

Antal ulykker pr. 1000 årsværk

16,6

18,3

24,1

Fraværksfrekvens

0,21

0,30

0,34

Ulykker uden fravær

319

471

451

Kilde: Arbejdsmiljøsekretariatet

Noter: Alvorlighed:                Antal dage/antal ulykker

         Fraværsfrekvens:         Fraværsdage pr. medarbejder

 

Der er endvidere foretaget en opdeling på stillingskategorier på antallet af ulykker med fravær.

 

Figur 1: Arbejdsulykker i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fordelt på stillingskategorier, 2004

 

Top 6-listen angiver den relative placering set i forhold til antallet af ulykker og risikoen for at komme til skade.    

            Relativ placering:         Skadesrisiko:

             1) Pædagoger                             1) SoSu'er

             2) SoSu'er                                  2) Pædagoger

            3) Pædagogmedhjælpere           3) Fysio- og ergoterapeuter

            4) Sagsbehandlere                      4) Pædagogmedhjælper

            5) Køkken og rengøring             5) Sagsbehandler

            6) Fysio- og ergoterapeuter      6) Køkken og rengøring

Kilde: Arbejdsmiljøsekretariat

Note:  Relativ placering: Placeringen er foretaget på baggrund f en opgørelse over antallet af ulykker set i forhold til antallet af ansatte i den pågældende stillingskategori (vægtet i forhold til størrelse)

                                                            Skadesrisiko:        Placeringen er foretaget på baggrund af en opgørelse over sandsynligheden for at komme til skade i den pågældende stillingskategori

 

Med hensyn til skadestyper viser ulykkesopgørelsen, at det især er forvridnings- og forstrækningsskader, bløddelsskader og psykiske skader, som dominerer. De skadede dele er ryg, fødder, ankler og psyken.

 

Tallene tyder på skader ved løft, herunder leg i institutioner, vold og trusler i hjemmepleje og ved sagsbehandling samt stød m.v. i køkken og ved rengøring. Oplysningerne skal dog tages med forbehold pga. registreringskvaliteten og uensartetheden.< o:p>

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen iværksætter løbende tiltag med henblik på at nedbringe antallet af arbejdsulykker, men har i øvrigt ikke mulighed for at påvirke udviklingen i udgifterne på arbejdsskadeområdet.

 

Administration af arbejdsskadesager fremover

Økonomiforvaltningen har fra 1. januar 2005 hjemtaget administration af kommunens udgifter til arbejdsskader. Samtidig arbejdes der på at implementere en ny forsikringsordning og et omkostningsbaseret regnskabssystem (OBR), som vil betyde, at der kan ske en reservation af midler til løbende erstatningsudbetalinger.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes .

 

ØKONOMI

Budgettet til arbejdsskader udgør 9,3 mill. kr. i 2005. Af regnskabsprognosen 2005 pr. januar, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på mødet den 9. februar 2005 (jf. FAU 62/2005), fremgår det, at udgifterne til arbejdsskader forventes at udgøre 12,0 mill. kr. i 2005. Merudgifterne til arbejdsskader finansieres i 2005 via en overførselssag.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Indstillingen vurderes ikke at have andre væsentlige konsekvenser.

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring.

 

BILAG

Ingen

 

 

                                           

Grethe Munk

                                                                      /

                                                                                               Torben Brøgger        

 


 

Til top