Ny økonomifordelingsmodel for Københavns daginstitutioner (Bilag)

2. Ny økonomifordelingsmodel for Københavns daginstitutioner (Bilag)

FAU 515/2003 J.nr. 488/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender

at økonomifordelingsmodellen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets daginstitutioner justeres, så alle institutionsbudgetter bliver baseret på en ens pris pr. plads.

at overgangen til den nye model sker med en treårig overgangsperiode fra og med 2004, så institutionernes budgetter er tilpasset den nye model fra 2006 og frem

at der oprettes en reservepulje på 4 mill. kr. til institutioner, der er særligt vanskeligt stillede i overgangen til den nye model. Puljen finansieres inden for den eksisterende ramme på daginstitutionsområdet.

at der oprettes en pulje på 6 mill. kr. til institutioner, hvor det pædagogiske arbejde og forældrekontakten er mere ressourcekrævende på grund af børnegruppens sociale baggrund. Puljen finansieres inden for den eksisterende ramme på daginstitutionsområdet.

at antallet af weekendåbne daginstitutioner reduceres fra 10 til 3 institutioner fra 2005. Daginstitutionernes åbningstid ændres i øvrigt ikke som følge af den nye økonomifordelingsmodel.

at daginstitutioner med en ugentlig åbningstid på under 48 timer ikke bliver omfattet af den nye model. Det nuværende budgetgrundlag for de pågældende institutioner videreføres.

at daginstitutioner med en ugentlig åbningstid på mindst 55 timer får en særskilt kompensation for at sikre, at de kan bevare deres åbningstid.

at der udarbejdes en særskilt model for daginstitutioner med basispladser med forventet implementering fra 2005.

Formålet med de foreslåede ændringer er at skabe mulighed for ens serviceniveau på alle daginstitutioner i København via et budget til variable udgifter, der så vidt muligt er det samme beløb pr. barn. Situationen er den, at der i dag er forskelle på institutionernes budgetter på grund af en række forhold. F.eks. får daginstitutionerne i de fire tidligere forsøgsbydele beregnet deres budget på et grundlag, der er anderledes end resten af byens. Desuden er budgettet til nye daginstitutioner, der er oprettet siden 2001, forskellig fra beregningsgrundlaget for de "gamle" daginstitutioner.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede d. 13. december 2000 indstilling om ny økonomifordelingsmodel på daginstitutionsområdet. I forbindelse med forvaltningens forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe med daginstitutionsledere, som vurderer dispensationstimer, åbningstid og fordeling af lønarbejdertimer i de eksisterende daginstitutioner fremsatte Marie Jeppesen (Ø) følgende ændringsforslag: I stedet for en arbejdsgruppe nedsættes en projektorganisation med daginstitutionsledere og medarbejderrepræsentanter, som vurderer dispensationstimer, åbningstid og fordeling af lønarbejdstimer i de eksisterende daginstitutioner og vurderer behovet for tildeling efter sociale kriterier, herunder f.eks. 2-sprogede børn. Martin Geertsen (V) fremsatte ændringsforslag til ændringsforslaget, hvorefter projektorganisationen ud over daginstitutionsledere og medarbejderrepræsentanter også skal bestå af repræsentanter fra forældrebestyrelserne. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte de to ændringsforslag.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tog d. 11. december 2002 til efterretning, at projektet med den nye model blev udvidet til også at omfatte en tilpasning mellem budgetterne for daginstitutionerne i de 4 tidligere forsøgsbydele og daginstitutionerne i de øvrige 11 bydele i København. Modellen omfatter således Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets daginstitutioner i hele København.

På baggrund af medlemsforslag fra Maibritt Mamsen og ændringsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 12. marts 2003 at bede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at lade problemstillingen om afhjælpning af de små institutioners udfordringer indgå i arbejdet med kommende økonomifordelingsmodeller og sektorplan.

Den nye økonomifordelingsmodel er beskrevet i detaljer i vedlagte rapport, der er udarbejdet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og den styregruppe, der er nedsat i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.

Rapporten er blevet drøftet med daginstitutionslederne på lokale ledermøder og med forældrerepræsentanter fra det centrale forældreforum. Endelig er rapporten blevet drøftet med de faglige organisationer. De faglige organisationers bemærkninger til modellen er vedlagt denne indstilling, ligesom forvaltningens opsummering fra de lokale ledermøder er vedlagt.

Modellen er løbende blevet revideret og ændret på baggrund af tilbagemeldingerne fra daginstitutionsledere, forældrerepræsentanter og de faglige organisationer.

Den nye økonomifordelingsmodel baseres på følgende principper (modellen er beskrevet i detaljer i rapportens kapitel 5):

Grundbeløbet dækker de faktiske lønudgifter til institutionens leder og de ejendomsrelaterede udgifter (løn til gårdmand og rengøring, husleje, vedligeholdelse samt ejendomsskatter og -afgifter). Desuden dækker grundbeløbet udgifter til udflytterkørsel og driftsudgifter til andre busordninger, uddannelsesmidler og administrationsbidrag. Endelig indgår institutionens energibudget i grundbeløbet (se afsnit 1.2. samt rapportens kapitel 5.3.)

Nogle daginstitutioner får desuden et øget grundbeløb som kompensation for særlige vilkår, enten på grund af fysiske eller sociale forhold, klubpladser, busordninger eller hvis institutionen har en ugentlig åbningstid på mindst 55 timer.

Pladsprisen fastsættes ud fra det nuværende budgetgrundlag, så der ikke sker omfordeling mellem pladstyperne.

Der er beregne t følgende pladspriser (2003-niveau):

Pladsprisen dækker lønudgifter til det pædagogiske personale (ekskl. leder), køkkenpersonale og øvrige generelle driftsudgifter.

Institutioner etableret efter 1. januar 2004 får ikke budget til gårdmænd og rengøring som en del af grundbeløbet. I stedet beregnes budgettet ud fra de gennemsnitlige lønudgifter pr. plads. Pladsprisen for institutioner etableret efter 1. januar 2004 er justeret i forhold til denne ændring. Justeringen udgør følgende:

Der gennemføres en decentralisering af sygedagpengeordningen og vikarmidlerne i forbindelse med den nye model. Trods decentraliseringen af midlerne varetager lokalforvaltningen fortsat opgaven med at indhente refusion m.v. for de kommunale daginstitutioner.

Daginstitutionernes energibudgetter fastsættes fra 2004 på grundlag af de gennemsnitlige energiudgifter i den enkelte institution for årene 1998-2002. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger særskilt redegørelse om daginstitutionernes energiforbrug for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Daginstitutionernes kompensationer for særlige forhold er blevet gennemgået og mulighederne for at få kompensation er blevet reduceret til et mindre antal kriterier for væsentlige bygningsmæssige forhold. Provenuet ved omlægningen af kompensationerne er anvendt til dels at finansiere en kompensation for sociale forhold (afsnit 1.3.) og dels tilbageført til daginstitutionernes pladspris.

Det foreslås, at der indføres en kompensationsordning for institutioner med særlig social belastning. Kompensationen gives til institutioner, hvor den samlede sociale sammensætning af børnegruppen præger institutionens dagligdag.

Kompensationen gives ud fra fire indikatorer for den sociale belastning i den enkelte institution:

1. Andelen af børn i institutionen med mindst en forælder, der ikke har statsborgerskab i et vestligt land
2. Andelen af børn med økonomisk friplads
3. Andelen af børn med mindst en forælder på kontanthjælp
4. Andelen af børn med socialpædagogisk friplads

Der afsættes 6 mill. kr. årligt til kompensation for sociale forhold til de 20 institutioner, der ifølge beregningsgrundlaget har den største sociale belastning.

Kompensationen gives for to år ad gangen, så den kan anvendes til længerevarende initiativer (første gang for 2004 og 2005).

Fremmødet i Københavns 10 weekendåbne daginstitutioner er blevet undersøgt i hhv. efteråret 1999 og for hele 2002. I 2002 blev der i gennemsnit passet i alt 9,8 børn pr. weekenddag i kommunens 10 weekendåbne daginstitutioner.

På baggrund af det meget lave fremmøde i weekenderne, reduceres antallet af institutioner med weekendåbent til tre institutioner. De pågældende institutioner vil blive valgt ud fra beliggenhed og det nuværende fremmøde. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil fremlægge konkret forslag om implementering af forslaget, så der er mulighed for en høring af de berørte institutioner.

Omlægningen af weekendåbningstiden vil først blive gennemført fra og med 2005 for at sikre en acceptabel frist i forhold til varsling af forældre og personale i de berørte ti weekendåbne institutioner.

Det foreslås endvidere, at forældre i de resterende weekendinstitutioner tilbydes weekendpasning i de tre institutioner. Det vil sige, at børnene bliver i deres nuværende institutioner, og i weekenden kan passes i en af de tre institutioner, hvis forældrene har behov for det.

Provenuet ved at reducere antallet af institutioner med weekendåbent tilbageføres i 2005 til daginstitutionsbudgetterne via pladsprisen.

De fleste daginstitutioner vil ikke opleve store omfordelinger på grund af den nye økonomifordelingsmodel. 288 ud af 441 daginstitutioner skal afgive eller modtage et beløb, der er mindre end 2 % af deres nuværende budget.

Der er dog fortsat en del institutioner, der skal afgive et større beløb som følge af den nye model. Den nye økonomifordelingsmodel indføres derfor over en treårig periode fra 2004 til 2006, så institutionernes budgetter årligt reguleres med en tredjedel af den samlede afvigelse. Dermed vil den nye model være indført fuldt ud fra og med 2006.

Der oprettes en central reservepulje på 4 mill. kr., der skal afbøde virkningerne af den nye økonomifordelingsmodel for særligt vanskeligt stillede institutioner.

Bevillinger fra puljen sker ud fra en helhedsvurdering af institutionernes handlemuligheder. Institutioner vil kunne komme i betragtning under forudsætning af, at de ikke har tilstrækkelige handlemuligheder i forhold til det beløb, der skal afgives.

Der udregnes ikke pladspris for klubpladser. Det nuværende budgetgrundlag for klubpladser videreføres. Der er 17 institutioner med klubpladser i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Der udregnes ikke pladspris for 15 daginstitutioner med basispladser. Der udarbejdes en særskilt model for institutioner med basispladser, og det forventes, at denne model kan implementeres fra 2005.

Der udregnes ikke pladspris for 20 daginstitutioner med en ugentlig åbningstid på under 48 timer. Det nuværende budgetgrundlag for de pågældende institutioner videreføres.

Lønudgifterne i små daginstitutioner er generelt højere pr. barn. Det skyldes primært at lønudgiften til ledelse fastsættes konkret for etablerede institutioner. I mindre institutioner udgør lønudgiften til ledelsen en forholdsmæssig større andel af budgettet, og det medfører en relativt højere pladspris.

Det har været prioriteret højt i arbejdet med den nye økonomifordelingsmodel at begrænse omfordelinger så meget som muligt. Sigtet har været en neutral model, der ikke medfører at der generelt flyttes ressourcer fra små til store daginstitutioner eller omvendt. Derfor har det været vigtigt at sikre en balance mellem grundbeløb og pladspris, så institutionerne fortsat modtager et grundbeløb, der afspejler de udgifter, der er relativt høje for de mindste institutioner.

Omfordelingerne ud fra institutionsstørrelse fremgår af nedenstående tabel:

Tabellen giver et overblik over omfordelingerne som følge af modellen i forhold til institutionernes størrelse. Eksempelvis er der 160 institutioner, der har under 50 børnepoint (1 vuggestueplads svarer til 2 børnepoint, en børnehaveplads til 1 point). Denne gruppe institutioner får i alt tilført 4.686.252 kr. som følge af pladsprisen. Desuden afgiver gruppen af institutioner 3.172.776 kr. som følge af ændringer af kompensationsordninger, og endelig får institutionerne tilført 828.195 kr. som følge af de foreslåede omlægninger af puljer. Samlet set får institutioner med under 50 børnepoint derfor tilført 2.341.671 kr. som følge af den nye model.

Det vurderes, at det lokale ressourceforbrug i daginstitutionerne vil falde som indirekte konsekvens af indstillingen. Det skyldes, at institutionerne fremadrettet vil overføre et eventuelt mer-/mindreforbrug på deres vand/varme/el-budget, og derfor har et øget incitament til at gennemføre energibesparende tiltag.

Den ny økonomifordelingsmodel realiseres inden for den eksisterende ramme på daginstitutionsområdet. Modellen vil medføre omfordelinger mellem institutionerne, men daginstitutionernes samlede økonomiske ramme ændres ikke som følge af den nye model.

Ingen.

Ingen.

• Rapport om ny økonomifordelingsmodel for daginstitutionerne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i København.
• Opsummering af lokale drøftelser om modellen med daginstitutionslederne i juni 2003.
• Referat af møde med de faglige organisationer d. 19. august 2003.

Grethe Munk

/