Mødedato: 24.01.2001, kl. 13:00

Iværksættelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med registrering af unge, anbragt på sikrede afdelinger (Bilag)

Iværksættelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med registrering af unge, anbragt på sikrede afdelinger (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. januar 2001

 

Sager til beslutning

9. Iværksættelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med registrering af unge, anbragt på sikrede afdelinger (Bilag)

FAU 25/2001 J.nr. 19/01

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der i forbindelse med registrering af unge, anbragt på sikrede afdelinger, kan ske behandling af personoplysninger.

RESUME

I henhold til § 6, stk. 1, i "Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune og forsøgsbydelene" skal beslutning om behandling af personoplysninger træffes af vedkommende udvalg.

Der skal forinden iværksættelsen foretages anmeldelse og indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. §§ 43 og 45 i Lov om behandling af personoplysninger.

Denne indstilling er foranlediget af reglerne i den nye Persondatalov og der er ikke tale om nye behandlinger.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med registrering af unge, anbragt på sikrede afdelinger, som indebærer behandling af personoplysninger, vil det være nødvendigt at foretage følgende typer af behandlinger.

De unge der anbringes på Sønderbro sikrede afdeling bliver registreret. Deres indskrivningsdato og eventuelle udskrivningsdato registreres så myndighederne hurtigt og enkelt kan danne sig et overblik over ledige pladser samt udnyttelsen af kapaciteten. I forbindelse med udskrivning kan der angives forskellige årsager f.eks. udskrevet, overflytning til anden institution osv. Lovgrundlaget for behandlingerne er Retsplejeloven og "Magtanvendelsescirkulæret" Bekendtgørelse nr. 308 af 28. maj 1998.

 

Formålet med disse behandlinger er at administrere pladser på de sikrede afdelinger, herunder at registrere oplysninger om anbragte, bl.a. med henblik på at kunne tage stilling til eventuelle genanbringelser, at synliggøre udnyttelsen af de sikrede afdelinger ved fremstilling af oversigter, statistikker og rapporter samt at give de andre sikrede afdelinger adgang til anonyme oplysninger om den aktuelle belægningssituation.

Behandlingerne sker ved hjælp af elektronisk databehandling i Det fælleskommunale System til registrering af unge, anbragt på sikrede afdelinger, der føres på Kommunedata A/S. Der benyttes pc'er til tekstbehandling og lignende.

I henhold til § 6, stk. 1 i "Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune og forsøgsbydelene" er det vedkommende udvalg – i den konkrete sag Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget -, der træffer beslutning om behandling af personoplysninger, samt afgør til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling.

De personoplysninger, der indgår i behandlingen, skal eventuelt indgå i den løbende statistikproduktion, som foretages i Københavns Statistiske Kontor.

Endvidere indgår personoplysningerne i den løbende behandling af indsigtsanmodninger og klagesager.

Da behandlingerne kan omfatte følsomme oplysninger om menneskers rent private forhold, skal der forinden iværksættelsen udover anmeldelse tillige indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. §§ 43 og 45 i Lov om behandling af personoplysninger.

Anmeldelsen til Datatilsynet vedlægges til orientering. Såfremt Datatilsynet fremkommer med væsentlige bemærkninger til anmeldelsen vil udvalget få genforelagt sagen.

ØKONOMI

Ingen

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

  • Anmeldelse til Datatilsynet

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top