Orientering om lovændringer pr. 1. januar 2001 vedr. kontanthjælp/aktivering og sygedagpenge.

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. januar 2001

13. Orientering om lovændringer pr. 1. januar 2001 vedr. kontanthjælp/aktivering og sygedagpenge.

FAU 29/2001 J.nr. 22/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ved ændringer i Lov om aktiv socialpolitik er der sket stramning og præcisering af kontanthjælpsmodtageres rådighedsforpligtelse med hensyn til fritagelsesgrunde og krav om aktiv arbejdssøgning, samt af sanktionsmulighederne med hensyn til fradrag i og standsning af hjælpen. Reglerne er afstemt med reglerne for de forsikrede ledige. Desuden (gen)indføres krav om skriftlige handleplaner.

Ved ændringer i Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er indført en ny mulighed for at forlænge sygedagpengeudbetalingen ud over den generelle varighedsbegrænsning.

Herudover er der sket en nedsættelse af den statslige refusion fra 5. uge. Endvidere er reglerne om 8-ugers opfølgning smidiggjort, og der er indført en forsøgsbestemmelse, der muliggør, at kommunerne kan iværksætte forsøgsordninger, der fraviger visse regler i dagpengeloven.

Endelig vil der - formentlig i løbet af januar 2001 - ske ændringer i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom og fødsel for så vidt angår reglerne om arbejdsgivernes anmeldelse af sygefravær og refusionskrav til kommunerne.

Rådighedspligt:

Kontanthjælpsmodtagere (og ægtefælle) har som betingelse for hjælpen pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder, d.v.s. skal tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger (inkl. fx arbejdsprøvning eller danskundervisning). Man kan fritages, hvis man har en særlig grund, som hidtil har været angivet i loven som eksempler.

Nu opregnes udtømmende i loven, hvad der er gyldige undtagelsesgrunde for så vidt angår målgruppen, der modtager hjælp alene på grund af ledighed:

• at tilbuddets indhold ikke er rimeligt, eller medfører en urimelig transportbelastning,
• sygdom eller risiko for helbredsforringelse, eller ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter ligebehandlingsloven,
• manglende børnepasning, eller ved støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående,
• aftjening af værnepligt,
• arbejdet er omfattet af overenskomstmæssig konflikt eller omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

De gyldige grunde svarer til hidtidige regler og praksis. I forbindelse med lovhøringen er det afværget, at der blev obligatorisk – og kostbart - krav om lægeerklæringer ved ethvert banalt sygdomstilfælde.

For så vidt angår målgruppen, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen med udgangspunkt i listen fortsat skønne, om der konkret foreligger andre forhold, der kan begrunde en fritagelse. Personer i målgruppen kan være socialt belastede, have misbrugsproblemer osv. – ofte mere komplekse forhold.

Aktiv arbejdssøgning:

Det præciseres, at personer uden andre problemer end ledighed selv skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område (fx skriftligt eller personligt). Det gælder både passive hjælpsmodtagere og aktiverede. Kommunen vurderer i den enkelte situation, hvilke krav til jobsøgningsaktivitet og dokumentation herfor, der skal kræves. Målgruppen skal fortsat være tilmeldt AF.

Ledige, der aktiveres i CAB tilskyndes allerede til aktiv jobsøgning fra første aktiveringsdag, understøttet af jobklub, vejledning i jobsøgning og individuel bistand fra jobkonsulenter.

Sanktioner ved udeblivelser m.v.:

Konsekvensen af at afslå et arbejdstilbud m.v. eller helt udeblive uden gyldig grund er at hjælpen ophører, hvis tilbudet står åbent (ellers udbetales hjælpen mod tilbagebetaling). Ved fravær fra aktiveringstilbud m.v. nedsættes hjælpen forholdsmæssigt. For gruppen uden andre problemer end ledighed gøres dette nu ufravigeligt, dvs. kommunen skal trække i hjælpen, hvis der ikke foreligger en af de oplistede gyldige grunde.

For gruppen med andre problemer, skal kommunen fortsat skønne individuelt.

Samtidig forhøjes maksimumsfradraget fra 20 % til 30 % af en måneds hjælp. Endelig skærpes reglerne, så gentagne udeblivelser af betydeligt omfang, fx halvdelen af tiden eller som er systematiske, sidestilles med afvisning af tilbud, således at hjælpen kan standses.

Skriftlige planer:

Kommunen får pligt til ved aktivering at udarbejde en plan for personer med problemer ud over ledighed. For under 30 årige senest efter 13 ugers kontanthjælp; for over 30 årige senest efter 12 måneder.

For personer uden andre problemer end ledighed, der beder om det, skal kommunen lave en plan ved aktivering.

Der laves i dag i princippet handleplaner for alle aktiverede i CAB. En "handleplan" er i øvrigt allerede indarbejdet i det elektroniske standard-journalark, der skal anvendes ved lokalcentrenes løbende 3 måneders opfølgning i kontanthjælpssager, også ved visitation til tilbud i CAB.

Målgrupper:

I følge lovbemærkningerne vil der i kontanthjælpsvejledningen blive indarbejdet mere præcise visitationskriterier for gruppen af personer henholdsvis med og uden problemer ud over ledighed. Det anføres, at gruppen med andre problemer ikke må blive for bred, og at opdelingen i de to hovedgrupperinger ikke kan baseres på udtømmende objektive kriterier, men på mere bløde karakteristika. Socialministeriets udgangspunkt er en opdeling i 5 undergrupper, relateret til aktiveringens målsætning (den erhvervsrettede, den erhvervsforberedende og den socialt betonede aktivering). Disse grupper beskrives som: de arbejdsmarkedsparate, de uafklarede, de arbejdsmæssigt marginaliserede, de socialt belastede og de helbredsmæssigt belastede personer.

Forvaltningen vil formentlig med en vis fordel kunne anvende opdelingsmetoden i visitationspraksis, uden at den dog er afgørende ny.

Den nye forlængelsesmulighed:

Der er indført en ny mulighed for at forlænge dagpengeudbetalingsperioden ud over den generelle varighedsbegrænsning på 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. Reglen kan anvendes i op til 2 x 13 uger, når det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne.

Socialministeriet har overraskende udmeldt, at den nye forlængelsesmulighed (kun) kan anvendes ved varighedsbegrænsningens indtræden samt i de situationer, hvor der i forvejen har været forlænget pga. igangværende lægebehandling, hvor den sygemeldte forventes raskmeldt inden for 1 x 26 eller 2 x 26 uger. Der er således ikke mulighed for at forlænge dagpengeperioden for en person, hvor dagpengeperioden oprindelig har været forlænget, fordi det ansås for overvejende sandsynligt, at der ville blive iværksat revalidering, men hvor man nu må opgive dette og fx i stedet arbejde hen imod visitation til et fleksjob.

Nedsættelse af statsrefusionen:

Den statslige refusion er nedsat fra 5. uge (tidligere var der 100 % statsrefusion i de første 8 uger). Finansieringen fordeler sig herefter således:

Uge 1 - 4: Staten 100 %

Uge 5-52: Kommunen 50 % og staten 50 %

Efter uge 52: Kommunen 100%

Begrundelsen for fremrykningen af den kommunale medfinansiering var, at man ønskede at sikre, at kommunerne havde et økonomisk incitament til at foretage en så tidlig opfølgning som muligt.

Smidiggørelse af opfølgningsreglerne:

Reglerne om opfølgning er smidiggjort, således at der i dagpengesager, der vedrører forudsigelige eller kortvarige sygdomsforløb, efter en vurdering kan undlades en tidlig intensiv opfølgning. I de situationer er det tilstrækkeligt, at der tages kontakt til den sygemeldte og på den baggrund vurderes, om en personlig samtale er nødvendig i første omgang. Alene i de tilfælde, hvor der er et forudsigeligt sygdomforløb, kan kommunen undlade at indkalde til en personlig samtale. I alle andre tilfælde har kommunen en pligt til at indkalde den sygemeldte til personlig samtale, og man skal stadig i alle sager tage vurdering af sagernes kompleksitet op til overvejelse senest efter 8 uger med henblik på at sikre, at eksempelvis sager der hidtil har været vurderet som ukomplicerede fortsat kan betegnes som ukomplicerede, og der fortsat ikke er behov for intensiv opfølgning.

Forsøgsordning:

Socialministeren kan tillade, at en kommune laver en forsøgsordning, der fraviger visse regler i dagpengeloven. Ministeriet har på forhånd tilkendegivet, at man ikke agter at godkende forsøg, der samlet set medfører øgede administrative byrder for erhvervslivet eller påvirker det økonomiske mellemværende mellem stat og kommune.

Forventede ændringer i Bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998:

Socialministeriet har tilkendegivet, at man vil ændre reglerne om arbejdsgiveres indberetning af sygefravær og anmodning om refusion, og man har lagt op til, at der evt. åbnes mulighed for at arbejdsgiverne indberetter sygefravær direkte til kommunen på en blanket, uden at blanketten - som det sker i dag - forinden passerer lønmodtageren.

I dag påbegyndes en dagpengesag (hvor der anmodes om refusion fra arbejdsgiver) ved, at kommunen modtager en blanket.

På blankettens forside redegør arbejdsgiveren for lønmodtagerens ansættelsesforhold, arbejdstid, lønforhold og hvilken periode, der anmodes om refusion for. På bagsiden har lønmodtageren besvaret en række spørgsmål, bl.a. om han kan bekræfte arbejdsgiverens oplysninger på forsiden, samt spørgsmål om fraværsårsag og indkomstforhold, og lønmodtageren giver ved sin underskrift kommunen tilladelse til bl.a. at indhente helbredsmæssige oplysninger. Når kommunen har indberettet de nødvendige oplysninger til EDB-systemet, er sagen klar til udbetaling og/eller opfølgning.

Hvis indberetningsreglerne ændres, vil det medføre ekstra arbejdsgange for kommunerne, idet man fremover dels skal videresende blanketten til lønmodtageren, dels skal følge op på, om blanketten returneres.

Den tidlige opfølgning, som Socialministeriet bl.a. begrunder ændringen med, har kommunen alligevel ikke mulighed for at foretage, da det er en forudsætning for at iværksætte en opfølgning, at kommunen har lønmodtagerens oplysninger om f.eks. fraværsårsagen. Der vil heller ikke straks kunne indhentes fx lægelige oplysninger, da lønmodtageren ikke har givet samtykke hertil.

Herudover kan man frygte, at indførelse af den direkte anmeldelsesmulighed vil medføre, at arbejdsgiverne, så snart det konstateres at en lønmodtager er sygemeldt, afsender en anmeldelsesblanket til kommunerne, der således vil modtage en lang række anmeldelser, som vedrører lønmodtagere, som det viser sig er sygemeldte i under 2 uger. Dette vil igen medføre en stor unødvendig arbejdsbyrde for kommunerne.

Hvis forslaget gennemføres, vil det medføre en betydelig merudgift og forøget administration for kommunen. Dette er fremført over for Socialministeriet, der så vidt vides p.t. arbejder med alternative løsningsmuligheder.

Behæftet med betydelig usikkerhed beregnes virkningen for København inkl. bydele vedr. rådighed og sanktioner til en årlig mindreudgift på ca. 0,5 mio. kr., og vedr. skriftlige planer til en adm. merudgift på ca. 1,4 mio. kr. De økonomiske konsekvenser skal forhandles.

Lovforslaget om den nye forlængelsesmulighed forventes at give København en årlig nettomerudgift på 12,8 mio. kr. I beregningen er taget højde for, at en del af de sygedagpengesager, der ikke kan forlænges overgår til kontanthjælp. Lovforslaget om nedsættelse af statsrefusionen forventes at give København en årlig nettoudgift på 71 mio. kr. Udgifterne kompenseres via bloktilskuddet.

Dagpengebekendtgørelsen er endnu ikke ændret mht. arbejdsgivers anmeldelsesregler, og der er derfor ikke foretaget nøjere beregninger.

Ingen

Ingen

Ingen

Grethe Munk