Mødedato: 23.11.2005, kl. 15:30

Børneplanen, etablering af en ny legeplads til den eksisterende integrerede institution Anna Poulsens Menighedsbørnehave på Artillerivej 67, 2300 København S. (Bilag)

Se alle bilag

Børneplanen, etablering af en ny legeplads til den eksisterende integrerede institution Anna Poulsens Menighedsbørnehave på Artillerivej 67, 2300 København S. (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. november 2005

 

 

8.      Børneplanen, etablering af en ny legeplads til den eksisterende integrerede institution Anna Poulsens Menighedsbørnehave på Artillerivej 67, 2300 København S. (Bilag)

 

FAU 621/2005  J.nr. 621/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds­ud­­val­get overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræ­sen­ta­tio­nen anbefaler, at det tiltræ­­des:

 

at der gives tillægsbevilling til tidligere given kapitalbevilling (BR 378/05) til etablering af en ny legeplads til den eksisterende integrerede institution Anna Poulsens Menighedsbørnehave på Artillerivej 67, der er en del af matrikel 1aa, Eksercerpladsen, i alt 162.000 kr.

 

at der gives tillægsbevilling jf. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning på mødet den 14. september 2005 (FAU 437/2005), hvor Anna Poulsens Minde havde foretræde. I forlængelse af foretrædet blev besluttet, at der skal afsættes 145.000 kr. til dækning af flyt­teudgifter.

 

RESUME

I forbindelse med, at Skolen på Islands Brygges udbygges er det nødvendigt at flytte det selvejende fritidshjem Thors­have og Menighedsbørnehaven Anna Poulsens Min­des legeplads væk fra Amager Fælled. Begge institutioner bliver genhuset på Artillerivej 67, hvor Fa­milie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen etablerer en ny legeplads til Anna Poulsens Min­­de.

 

Borgerrepræsentationen tiltrådte indstilling BR 378/05 den 15. juni 2005 og gav en kapitalbevilling på 664.000 kr. til etableringen af en ny legeplads til Anna Poulsens Minde.

 

Licitation vedrørende anlægsgartnerarbejdet fandt sted den 16. september 2005 og det bil­lig­­ste tilbud blev reduceret ved besparelser i projektet, således at den reviderede tilbudssum blev på 704.496 kr. Bud­get­tet tillod kun, at der afsættes 542.500 kr. til selve anlægsgartnerarbejdet / legepladsetableringen. Der mangler således 162.000 kr., hvis legepladsen til Anna Poulsens Minde skal etableres efter de nuværende tegninger og planer.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 14. september 2005 (FAU 437/2005) i forlængelse af Anna Poulsens Mindes fore­træ­de for udvalget at hæve bevillingen til 145.000 kr. på baggrund af den oversigt som Anna Poulsens Mindes afleverede under foretrædet. Af bevillingstekniske årsager skal Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning også be­handles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, hvilket sker med behandlingen af denne indstilling.

 

Arbejdet med etablering af legepladsen er igangsat og det forventes, at legepladsen kan ibrug­­tages den 2. januar 2006, dog vil græsarealet først blive tilsået i april / maj 2006.

SAGSBESKRIVELSE

Flytning af Anna Poulsens Mindes legeplads

I forbindelse med, at Skolen på Islands Brygges udbygges er det nødvendigt at flytte det selvejende fritidshjem Thors­have og menighedsbørnehaven Anna Poulsens Min­des legeplads væk fra Amager Fælled. Begge institutioner bliver genhuset på Artillerivej 67, der administreres af Vej & Park.

 

Bygge- og Teknikudvalget besluttede den 8. januar 2005 (BTU 612/2004), at menighedsbørnehaven Anna Poulsens Minde skal genplaceres på Artillerivej 67, institutionen får råderet over den nordlige del af spejdernes areal, som inkluderer et areal, hvor den nordlige fløj af spejderhuset er placeret. Anna Poulsens Mindes nye legepladser får et samlet are­al på 986 m2.

 

Den oprindelige kapitalbevilling

Borgerrepræsentationen tiltrådte indstilling BR 378/05 : "Børneplanen, kapitalbevilling til 4. del af etape 2 - Traditionelle pladser" på mødet den 15. juni 2005 der bl.a. vedrørte Anna Poulsens Menighedsbørnehaves nye legeplads på Artillerivej 67, 2300 København S.

 

I beslutningsprotokollen fra mødet er det oplyst, at Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag til 1. at: "at kapitalbevillingen til etablering af en ny legeplads til den eksisterende integrerede institution Anna Poulsens Menighedsbørnehave på Artillerivej 67, forøges fra 614.000 kr. til 664.000 kr., således at institutionen, der i dag står uden legeplads får mulighed for udendørsaktiviteter. Der er kassemæssig dækning for en forøgelse af kapitalbevillingen til Anna Poulsens Menighedsbørnehave med kr. 50.000 på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 2005, bevillingen Servicetilbud til børnefamilier, funktion 5.14.3, integrerede institutioner".

 

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning. Den således ændrede indstilling blev god­kendt uden afstemning.

 

Tillægsbevilling til den oprindelige kapitalbevilling som følge af licitationen

Det billigste tilbud vedrørende etablering af legepladsen blev afgivet af Køge Bugt ApS og lød på 753.696 kr. excl. moms, hvilket ville medføre en betydelig overskridelse af den oprindelige kapitalbevilling. For at nedbringe udgifterne anbefalede projektets eksterne råd­giver efter licitationen, at reducere projektet med 49.200 kr. i forhold til det billigste til­bud. Besparelserne betyder, at følgende poster trækkes ud af tilbuddet og ikke udføres :

§        Oliebehandling af trædæk omkring træer

§        Planteleverance og plantning

§        Pleje af planter indtil afleveringen

§        Pleje af græsareal indtil afleveringen

§        Området med faldsand flyttes til en anden placering på legepladsen

§        Sluttelig reviderede Køge Bugt ApS deres priser vedr. deponering af forurenet jord og det medførte en yderligere besparelse

§        Tillæg på 12.000 kr. for levering og etablering af pumpebrønd på legepladsen

§        Samlet besparelse 49.200 kr.

 

 

Licitationsresultatet, med de foretagne besparelser, betyder, at prisen for legepladsetableringen er 704.496 kr., men bud­get­tet jf. den oprindelige kapitalbevilling tillader kun, at der afsættes 542.500 kr. til denne post. Såfremt legepladsen skal etableres efter de nuværende tegninger og planer mangler der 162.000 kr. til gennemførelse af projektet.

 

Det dårlige licitationsresultat skyldes til dels, at anlægsgartnerbranchen i øjeblikket ikke har brug for nye arbejdsopgaver og at der derfor ikke er tilstrækkelig kon­kur­ren­ce på markedet. Desuden er prisen for støjhegnet (af pileflet) steget i forhold til de overslagspriser, som rådgiveren indhentede ved projektets start. Endvidere betyder bevarel­sen af træerne langs Artillerivej, at der skal etableres trædæk omkring træerne således at bør­nene ikke kan komme i direkte kontakt med den diffust forurenede jord. Sluttelig oplyser Lassen Landskab, at der skal eta­ble­res en pumpebrønd for at kunne dræne området, da vandstanden i området er me­get høj.

 

Tillægsbevilling i forbindelse med Anna Poulsens Mindes foretræde for Familie- og Ar­­bejdsmarkedsudvalget

Anna Poulsens Minde havde foretræde for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14. september 2005, hvor institutionen forelagde en oversigt over flytteudgifter i forbindelse  med flytning af legepladsen. Oversigten, der er vedlagt den­­ne indstilling som bilag, omfat­ter:

·        Yderdør

·        Puslebord

·        Nye nøgler

·        Dørtrin / rist

·        El-arbejde

·        Trædæk på gården

·        Hus

·        Tinglysningsafgift

·        Advokat

·        Deling med brandmur

·        Vand

·        Gulve

·        Toilet (mur fjernes mv.)

·        Vindue

·        Bjælke skiftes

·        Vikar

·        Vogn til transport af 2-årige

·        Redskabsskur

 

Udgifterne excl. institutionens andel fra opsparede midler i 2004 andrager 145.000 kr. På mø­det besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at bevilge de ønskede 145.000 kr. til institutionen.

 

Af bevillingstekniske årsager skal Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning på mødet den 14. september 2005 også behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, hvilket sker med behandlingen af denne indstilling.

 

Ibrugtagning af legepladsen

Det forventes, at legepladsen kan ibrugtages den 2. januar 2006, dog vil græsarealet først blive tilsået i april / maj 2006.

 

MILJØVURDERING

Der er foretaget forklassificering af jorden og udgifter til håndtering af den diffust forurenede jord er indeholdt i projektets økonomi. Der etableres støjhegn (som pileflethegn) mellem legeplad­sen og Artillerivej som krævet af Miljøkontrollen. Træerne langs legepladsen, ud mod Artillerivej, bevares efter ønske fra Vej & Park.

 

ØKONOMI

Ved tiltrædelse af de to tillægsbevillinger ser den samlede bevilling til etablering af en ny le­geplads til Anna Poulsens Menighedsbørnehave således ud :

 

Den oprindelige kapitalbevilling

(BR 378/05 den 15. juni 2005)

 

664.000

 

kr.

 

 

 

Tillægsbevilling i forbindelse med licitationen

(denne indstilling)

 

162.000

 

kr.

 

 

 

Tillægsbevilling i forbindelse med Anna Poulsens Mindes foretræde for Familie- og Ar­bejdsmarkedsudvalget

(FAU 437/2005 den 14. september 2005 og denne indstilling)

 

 

145.000

 

 

kr.

 

 

 

Samlet budget, incl. de to tillægsbevillinger

971.000

kr.

 

Der kan anvises kassemæssig dækning for tillægsbevillingerne på Familie- og Arbejdsmar­kedsudvalgets budget 2005, bevillingen Servicetilbud til børnefamilier funktion 5.14.3, integrerede institutioner.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Oversigt over flytteudgifter. Dokumentet blev fremlagt af Anna Poulsens Minde under fo­re­trædet for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14. september 2005.

 

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                        /

                                                            Torben Brøgger


 

Bilag

Til top