Medlemsforslag stillet af Thor Grønlykke (A), Finn Rudaizky (A), Jesper Christensen (A), Rikke Fogh Møller (Ø), Manu Sareen (B) om indførelse af fixerum

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. november 2005

 

 

2.      Medlemsforslag stillet af Thor Grønlykke (A), Finn Rudaizky (A), Jesper Christensen (A), Rikke Fogh Møller (Ø), Manu Sareen (B) om indførelse af fixerum

 

FAU 626/2005  J.nr. 626/2005

 

 

INDSTILLING

 

 

At, forvaltningen bedes fremlægge en model for hvordan man kan lave en holdbar løsning for indførelse af fixerum i stil med, hvad der er tilfældet i Holland, Schweiz og Spanien.

 

At, forvaltningen bedes undersøge hvad det vil koste at lave en sådan model.

 

 

 

Baggrund:

 

·        Formålet

 

-         Nå ud til den marginaliserede risikogruppe af stofbrugere.

-         Skabe ro og orden på offentlige steder, mindre kriminalitet og færre sprøjter på gaden.

-         Skabe værdighed, fællesskab og social integration i nærmiljøet.

-         Udvikle behandlingstilbud og forbedre narkomanernes helbred, værdighed og fællesskab ved at fjerne dem fra gaden.

-         Bygge bro mellem stofbrugernes liv og nærmiljøet gennem gensidig dialog og samarbejde.

-         Forebygge og minimere smitteoverførte sygdomme som leverbetændelse og HIV.

-         Reducerer antallet af overdoser og deraf følgende dødsfald

 

·        Indretningen

 

Fixe & Fri-rummet skal være bemandet og åbent døgnet rundt med social- og sundhedspersonale (sygeplejersker, socialpædagoger osv.) men tillige forankret i lokalsamfundet ved hjælp af frivillige o g frivillige organisationer. Derudover tilknyttes psykologer, socialrådgivere samt læger.

 

Personalet skal rådgive om hygiejne, basal sygepleje, injektionsteknikker, dosering, samt tilbyde tværfaglige behandlingstilbud tilpasset den enkeltes præmisser.

 

Rammerne er særskilte sprøjterum bygget sammen med lokaler, hvor der skabes dialog med narkomanerne samt tilbud om en bredere vifte af aktivitets- og behandlingstilbud.

 

·        Det økonomiske grundlag

 

På baggrund af udenlandske erfaringer skønnes driften inklusive lønninger til tværfagligt personale at beløbe sig til ca. 10 millioner kroner årligt.

      I Oslo er afsat 9 millioner norske kroner årligt.

 

·        Det juridiske grundlag

 

De fleste lande i Vesteuropa har efterhånden oprettet fixerum. Oprettelsen er sket efter aftale med politiet lokalt og uden lovændringer alle andre steder end i Norge. Det er i dag kun i Tyskland og i Norge, hvor der specifikt er lovgivet på området.

 

Der er ikke juridiske forhold i Danmark, som adskiller sig fra Holland, Spanien, Schweiz mv. i denne henseende, hvilket betyder, at samme model kan anvendes i Danmark. De "juridiske" forhindringer som ofte nævnes, er reelt politiske problemer.

 

Set i lyset af udviklingen med fixerum i landende omkring os, er det eksempelvis meningsløst at henvise til, at internationale konventioner forhindrer fixerum.

 

Salg af narkotika skal under alle omstændigheder forhindres omkring fixerummene, så dette kan i give juridiske problemer.

 

Politiet forfølger i dag ikke narkomaner, som alene bruger stof, og ikke sælger det. Det er naturligvis en forudsætning for oprettelse af fixerum, at denne politik ikke ændres.

 

I det gældende cirkulære på området står bl.a.:

Som følge heraf vil der i reglen ikke være anledning til at indlede undersøgelse med henblik på at pålægge strafansvar for besiddelse (køb eller modtagelse), når mistanken alene angår eget forbrug af euforiserende stoffer. I overensstemmelse hermed bør der vises tilbageholdenhed med af egen drift at indlede undersøgelse f. eks. på skoler, selv om politiet får formodning om, at der er konstateret misbrug af euforiserende stoffer.

 

Regeringen eller politiet skal altså stramme politikken på området, hvis det skal gøres umuligt at lave fixerum. Men hvorfor skulle det ske? Justitsministeriet har endda tidligere meddelt Sundhedsministeriet, at der ikke er kontrolhensyn, som taler imod fixerum.

 

·         Samarbejdet med politiet

 

Det er afgørende at politiet synes, at det er fornuftigt, det som foregår. Politidirektør Hanne Bech Hansen har prisværdigt allerede meldt ud, at hun ikke ser nogen politimæssig forhindring i at lave fixerum.

Politidirektøren vil dog gerne have et decideret lovgrundlag. Der er forståeligt og det ville være at foretrække. Men det er ikke nødvendigt, og ansvaret for at hjælpe narkomaner og borgere ligger hos Københavns Borgerrepræsentationen.

 

Politiet skal være en tæt samarbejdspartner. Det skal være medarbejdere på Fixe & Fri-rummet som konsekvent sikrer, at der ikke handles med euforiserende stoffer, heller ikke lige udenfor fixerummet. Men hvis dette alligevel konstateres, skal politiet naturligvis tilkaldes for at håndhæve gældende dansk lov.

 

 

I Københavns kommune er der ca. 6000 narkomaner med en gennemsnitlig levealder på ca. 36 år.