Børnekulturel strategi (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. august 2000

7. Børnekulturel strategi (Bilag)

FAU 494/2000 J.nr. 152/00

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager vedlagte oplæg til efterretning med anmodning om indarbejdelse af nedenstående bemærkninger:

1. Følgende overordnede mål bliver fastholdt i oplægget til en børnekulturel strategi:

• Integration af børn af flygtninge og indvandrere i kultur- og foreningslivet fremmes.
• Handicappede børn og unge sikres mulighed for at deltage på lige fod med andre i kultur- og foreningslivet.

1. Der kommer et afsnit i handleplanen, som eksplicit understreger vigtigheden af, at tosprogede børn og unge får adgang til deltagelse i kultur- og fritidstilbuddene, og at dette medtænkes i alle etaper af den fremtidige udvikling på kultur- og fritidsområdet.
2. Der kommer et afsnit i handleplanen, som eksplicit understreger vigtigheden af, at truede eller handicappede børn og unge får adgang til deltagelse i kultur- og fritidstilbuddene, og at dette medtænkes i alle etaper af den fremtidige udvikling på kultur- og fritidsområdet.
3. Daginstitutionerne og tilbud til børn i alderen 0 – 6 år præciseres i handleplanen, og at denne aldersgruppe medtænkes i alle etaper af den fremtidige udvikling på kultur- og fritidsområdet.

Kultur- og Fritidsudvalget har i forbindelse med udarbejdelsen af en Børnekulturel strategi for Kultur- og Fritidsområdet besluttet at iværksætte en høring af vedlagte oplæg. Høringen er vejledende for Kultur- og Fritidsudvalget. I denne forbindelse er Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget blevet anmodet om at komme med en udtalelse. Udtalelsen skal være Kultur- og fritidsforvaltningen i hænde senest den 1. september 2000.

I oplægget til en børnekulturel strategi for Kultur- og Fritidsområdet står der i et af de overordnede mål, at alle københavnske børn, uanset sproglig, kulturel eller social baggrund, i deres hverdag kan møde, fortolke og bearbejde kulturelle indtryk.

Desuden indeholder resuméet to "ekstra" mål, der præciserer en ekstra opmærksomhed på særlige grupper af børn og unge. Det første mål skal fremme integration af tosprogede børn og unge i kultur- og foreningslivet. Det andet mål skal sikre handicappede børn og unges mulighed for at deltage på lige fod med andre i kultur- og foreningslivet.

Disse to mål understreger, at det ofte kræver en ekstra indsats overfor nogle grupper af børn og unge, således at disse kan få mulighed for at deltage i de generelle kulturelle tilbud, der findes til børn og unge i dag. Skal de kulturelle tilbud sikres til alle københavnske børn, kræver det en ekstra opmærksom overfor de særlige grupper af børn og unge, der møder større hindringer af fysisk, psykisk eller sproglig karakter, eller som på grund af manglende familiemæssige traditioner ikke deltager i kulturelle tilbud til børn og unge. De to "ekstra" overordnede mål vil medvirke til, at en børnekulturel strategi tilbydes til alle københavnske børn.

I forslaget til handlingsplanen er der ingen afsnit eller specielle overvejelser om, hvordan en øget kulturel aktivitet på Kultur- og Fritidsudvalgets område også får inddraget ressourcesvage eller ressourcekrævende børn og unge, så det ikke udelukkende er de velfungerende børn og unge, der får gavn af øgede aktiviteter.

Børnekulturel strategi henvender sig til alle børn og unge i alderen 0 – 24 år. En del af forslaget henvender sig naturligvis til børn i alderen 7 – 24 år, men i forslaget til handleplanen mangler der en præcisering af tilbuddene for børn i 0 – 6 års alderen. Kulturelle tilbud til denne aldersgruppe er med til at danne grobund for kulturelle vaner og traditioner, foruden at kulturelle aktiviteter kan få stor betydning for børnenes personlighedsudvikling. På denne baggrund vil det være ønskeligt, at der i handleplanen kom et særskilt afsnit, som synliggør tilbuddene til børn i alderen 0 – 6 år.

Regeringen fremlagde i juni 1999 en børnekulturelpolitisk redegørelse, som august i 2000 følges op af en handleplan fra det nye Kulturråd for Børn. Denne børnekulturelle orientering skal blandt andet ses i lyset af, at de fleste børn kulturelt påvirkes fra mange sider, herunder familier, skoler institutionerne, vennerne, kvarteret, foreningerne. Desuden er medie- og informationsudbuddet eksploderet og har i dag gjort børn til en slags multikulturelle verdensborgere.

På denne baggrund lægger Kultur- og Fritidsforvaltningen op til en politisk debat om mål på det børnekulturelle område, samtidig med, at der er opstillet en række konkrete forslag til anlæg og aktiviteter, som kan bidrage til opnåelsen af disse mål.

I oplægget til børnekulturel strategi foreslås det, at Kultur- og Fritidsudvalget opstiller følgende overordnede mål på børneområdet:

• At sikre et varieret kulturtilbud af høj kvalitet til byens børn og unge.
• At der skabes rammer, tid, rum og mulighed for, at alle københavnske børn, uanset sproglige, kulturel eller social baggrund, i deres hverdag kan møde, fortolke og bearbejde kulturelle indtryk.
• At alle københavnske børn får mulighed for at opleve og møde voksne, der er parate til at delagtiggøre dem i den fælles kulturarv og i den kulturelle mangfoldighed.
• At de københavnske børns kultur mødes med åbenhed, så de får optimale betingelser for at udfolde sig aktivt i deres egen kultur.
• At sikre alle børn medindflydelse og medbestemmelse på kulturområdet.

Desuden fremtræder der to "ekstra" overordnede mål på børneområdet i resuméet:

• At fremme integration af børn af flygtninge og indvandrere i kultur- og foreningslivet.
• At sikre handicappede børn og unge mulighed for at deltage på lige fod med andre i kultur- og foreningslivet.

I oplæg til en børnekulturel strategi for Kultur- og Fritidsområdet er der følgende forslag til handleplan:

• Centralt børnekulturhus/ Børnekulturarrangementhuset.
• Udbygning af decentrale børnekultursteder/værksteder i tilknytning til børnebibliotekerne.
• Øget samarbejde mellem de forskellige aktører i børns hverdag og nye samarbejdsrelationer.
• Styrkelse af børnebibliotekernes rolle som lokale kulturformidlere.
• Lokale børnekulturkoordinatorer i tilknytning til børnebibliotekerne.
• Udbygning af formidling til børn/skoletjeneste på museer.
• Krav til de faste tilskudsmodtagere generelt om at give børn mulighed for at opleve kunsten "live" det "rigtige sted".
• Etablering af flere/udbygning af eksisterende kreative skoler med professionelle instruktører.
• Flere midler til professionelle kunstnere ude på skolerne eller daginstitutionerne.

Oplægget lægger op til drøftelser om en børnekulturel strategi på Kultur- og Fritidsudvalgets område, men de overordnede mål lægger op til at få prioritet hele kommunens arbejde, således, at børnekulturen indarbejdes i den administrative forvaltningsstruktur på tværs af de forskellige sektorer, blandt andet med det formål at udvikle en børneprofil, der kan sikre en kontinuerlig udvikling på børnekulturområdet i et dynamisk samspil med lokalområdets ressourcer.

I oplægget til "Børnekulturel strategi" inddrages alle børn i de overordnede mål, uanset sproglig, kulturel eller social baggrund. En understregning af de to "ekstra" mål, der fremtræder i resumeet, men ikke i afsnit 3. om en fremtidig børnekulturpolitisk målsætning, vil kunne sikre en større opmærksomhed på disse grupper af børn. Hvis dette sammenholdes med de konkrete forslag til handleplanen, giver det ikke indtryk af, at de ressourcekrævende eller mere ressourcesvage børn har brug for en ekstra opmærksomhed for at kunne deltage i et varieret kulturtilbud.

Disse børn møder ofte større hindringer, før de kan deltage i de generelle kulturelle tilbud, der findes til børn i dag. Det kan eksempelvis være hindringer af fysisk, psykisk eller sproglig karakter, eller børnene manglende familiemæssige traditioner for deltagelse i kulturelle aktiviteter.

For eksempel vil tosprogede børn ikke få mulighed for kulturelle oplevelser på grund af manglende sprog eller kulturel indsigt i de forskellige tilbud, der gives til danske børn. Men en særlig flerkulturel indsats vil være en oplagt mulighed for integration af disse børn og unge og vil højst sandsynligt kunne modvirke en kulturel splittelse, som mange tosprogede børn og unge oplever.

Et andet eksempel er de hindringer handicappede børn og unge kan opleve på grund af deres fysiske og/ eller psykiske handicap, som ofte vil begrænse deres deltagelse i det almindelige kultur- og foreningsliv. Hindringer for deltagelsen kan være af fysisk karakter, men kan i lige så høj grad handle om fraværet af ressourcepersoner, som er opmærksomme på de specielle og ofte meget forskelligartede behov, som handicappede københavnere har.

Deltagelse i kulturelle aktiviteter kan udgøre en væsentlig forebyggende indsats for familier med børn og unge med særlige behov, blandt andet ved at kulturelle aktiviteter kan pege på mulige veje at gå for en mere massiv forebyggende indsats, fx kulturelle projekter der sigter på at skabe netværk omkring truede børn og unge.

Hvis øgede kulturelle aktiviteter ikke udelukkende skal tilgodese de velfungerende børn, der i dag har tilbud i en storby som København, men også sikre, at de mere truede eller ressourcesvage børn og unge får gavn af en generel øget børnekulturel indsats, vil det kræve en ekstra indsats.

Dette kan gøres ved at præcisere, at disse børn og unge har behov for en særlig indsats (i den overordnede målsætning).

Næsten alle børn går i dag i institution. For nogle børn er det i institutionen, at de først og fremmest får mulighed for kulturel udfoldelse. Og det er i institutionen børn kan opleve etablering af kulturelle traditioner og møde den fælles kulturarv. Desuden vil en mangfoldighed i kulturelle oplevelser og aktiviteter give mulighed for at fortolke og bearbejde kulturelle indtryk, hvilket kan have en betydning for børnenes personlighedsudvikling. De overordnede mål på børneområdet skal sikre, at alle københavnske børn og unge i alderen 0 – 24 år skal have mulighed for at fortolke og bearbejde kulturelle indtryk.

Der er flere forslag til aktiviteter, men ingen eksplicit understregning af daginstitutionernes rolle i handleplanen. Det kunne fx være en præcisering af institutionernes mulighed for samarbejde med de decentrale børnekultursteder/værksteder i tilknytning til børnebibliotekerne. Eller tilbud fra musikskolen om etablering af musikalsk legestue for 0 –6 års børn i institutionerne og lignende tilbud fra billedskolen til institutionerne.

Det foreslås i oplægget, at udgiftsniveauet skal øges til børnekulturelle aktiviteter på Kultur- og Fritidsudvalgets område, således, at tilskuddet til kulturelle aktiviteter for børn og unge i alderen 0 til 24 år gradvist øges fra år 2001 indtil det i år 2003 udgør 15% af de samlede kulturtilbud.

Indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil en øget aktivitet kunne medføre en medfinansiering på fx 25 procent, som skal finansieres indenfor institutionernes budget, såfremt institutionen vælger at deltage i en kulturel aktivitet.

HØRING

Ingen.

Bliver oplægget til "Børnekulturelstrategi for Kultur- og Fritidsområdet" implementeret med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkninger, vil det muligvis betyde en øget aktivitet på institutionerne, som kan medvirke til højnelsen af kvaliteten på institutionsområdet. Implementering af oplægget vil kunne skabe mulighed for, at der sker en brobygning mellem det sociale og kulturelle område og vise nye veje at gå i arbejdet med børn, der har særlige behov.

• Oplæg til drøftelse af Børnekulturel strategi for Kultur- og Fritidsområdet i Københavns Kommune.

/

Sven Bjerre