Tilfredshedsundersøgelse - Privat Børnepasning (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. august 2000

12. Tilfredshedsundersøgelse - Privat Børnepasning (Bilag)

FAU 502/2000 J.nr. 155/00

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om tilfredshedsundersøgelsen til efterretning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sendte i marts et spørgeskema ud til forældre med børn i Privat Børnepasning for at undersøge, hvilken opfattelse brugerne har af ordningen, og hvordan ordningen kan gøres bedre.

Undersøgelsen tyder på, at Privat Børnepasning er en klar succes blandt brugerne af ordningen. Hele 97 procent er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med Privat Børnepasning. Ordningen kan dog forbedres, blandt andet ved at højne serviceniveauet i forhold til udregninger af skat, feriepenge og lignende.

Derudover er der et relativt begrænset kendskab til projektets informationsmateriale, hvilket kunne tyde på, at der er mulighed for at få flere børn i ordningen ved mere systematisk at informere om Privat Børnepasning gennem kampagner og lignende.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil på baggrund af undersøgelsen iværksætte en række tiltag:

Flere forældre har ønsket, at Københavns Kommune påtager sig hele arbejdsgiverforpligtelsen, men ifølge Socialministeriet er det ikke muligt. Begrundelsen er, at kommunen udbetaler tilskud til aflønning af børnepasser mm. I givet fald skulle kommunen udbetale tilskud til sig selv.

Men Kontoret for service til børnefamilier tager forældrenes ønsker om vikarordning, økonomisk friplads og søskenderabat til efterretning. Rammerne for den nuværende ordning giver ikke umiddelbart mulighed for at efterkomme disse ønsker, men det vil blive undersøgt, om der er mulighed for dispensation på et eller flere af områderne.

Privat Børnepasning er kort fortalt en ordning, hvor forældre kan få op til 5.240 kr. i tilskud pr. måned til at ansætte en børnepasser - f.eks. en ung pige eller en bedsteforælder.

Tidligere kunne forældrene kun bruge ordningen, hvis de samtidig sagde nej tak til et andet dagtilbud. Men fra november 1999 har Københavns Kommune fået dispensation fra Socialministeriet, så ordningen nu kan tilbydes alle børn mellem 24 uger og fem år. Dispensationen løber indtil videre til udgangen af 2001. Et led i aftalen er, at ordningen evalueres undervejs.

For at få et billede af forældrenes opfattelse af ordningen sendte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i marts en spørgeskemaundersøgelse ud til forældre med børn i Privat Børnepasning.

Formålet med undersøgelsen er at belyse, på hvilke områder ordningen kan gøres bedre – herunder forældrenes adgang til ordningen, ansøgningsskema, informationsmateriale, service, arrangementer mm.

Skemaet blev sendt til samtlige familier i Privat Børnepasning, det vil sige 292 familier. 134 familier har besvaret skemaet. Det er en besvarelsesprocent på 46.

Forældrenes besvarelser er meget grundige, og forældrene er grundlæggende enige om forhold, der kan forbedres i ordningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet, at analysematerialet med 134 besvarelser er tilstrækkeligt til at opfylde formålet med undersøgelsen, og at det derfor ikke er nødvendigt at rykke for at få besvarelsesprocenten yderligere i vejret. Den efterfølgende analyse bygger derfor på udsagn fra 46% af forældrene med børn i Privat Børnepasning.

Undersøgelsens resultat er delt op i tre dele:

• I første del gives forældrene ordet ved at referere nogle af forældrenes udtalelser fra de åbne spørgsmål i tilfredshedsundersøgelsen.
• I anden del præsenteres en typisk familie med barn i Privat Børnepasning.
• I tredje del dykkes lidt dybere og der præsenteres hovedtal fra undersøgelsen.

Det skal først og fremmest fremhæves, at stort set alle forældre med børn i ordningen er tilfredse med Privat Børnepasning. Således er hele 97% er tilfredse eller meget tilfredse. Forældrene peger på, at ordningen giver mere indflydelse, mindre stress og er mere fleksibel. Dette illustreres af forældrenes bemærkninger i besvarelserne:

Når det er sagt, skal det bemærkes, at mange børn passes i Privat Børnepasning, fordi de venter på en institutionsplads (59%). På spørgsmålet om, hvorfor forældrene benytter sig af ordningen, svarer mange:

Men det er naturligvis ikke den eneste grund. Andre benytter sig af ordningen, fordi de mener, at barnet endnu ikke er modent til at komme ud blandt andre børn.

En del af forældrene peger på flere forhold, der kan forbedres i ordningen. Blandt andet nævner de fleste, at den administrative side af sagen er "bøvlet".

I samme åndedrag som forældrene beklager den bøvlede administration, efterlyser de mere information om ordningen på pladsanvisningen.

Endvidere gør en lang række af forældrene opmærksom på, at ordningen er meget sårbar, når børnepasseren er syg og foreslår en form for vikarordning.

Desuden påpeger forældrene, at ordningen er dyrere for familier med mere end et barn, da der ikke er mulighed for søskenderabat. Tilsvarende efterlyser flere mulighed for økonomisk friplads.

Forældrene er generelt tilfredse med Det Pædagogiske Tilsyns tilbud som f.eks. juletræsfest og ser gerne, at der holdes endnu flere arrangementer med både nyt og kendt islæt.

(Ifølge pladsanviserne på Østerbro bliver forældrene gjort opmærksomme på – helt i overensstemmelse med reglerne - at barnet optjener anciennitet, mens det er i Privat Børnepasning, men ikke kan få tilbudt institutionsplads, så længe ordningen kører. Derved er det muligt, at et yngre barn får plads, mens barnet passes i Privat Børnepasning, og det kan opfattes, som om "man kommer bagerst i køen".)

Efter disse bemærkninger fra familierne forsøges at tegne et billede af en typisk familie med barn i Privat Børnepasning.

Undersøgelsen tegner et billede af en "typisk Privat Børnepasning Familie". Den typiske familie, der benytter sig af Privat Børnepasning, har hørt om ordningen gennem pladsanvisningen eller venner, og de har en ung pige som børnepasser, som de har fundet gennem annoncer i avisen.

Barnet bliver passet hjemme, alene eller med et andet barn i dagtimerne. Barnet er skrevet op på den specifikke venteliste og passes som nævnt i Privat Børnepasning, indtil der er en plads i den ønskede institution, eller til barnet har nået en alder, hvor det vil få mere ud af at være i dagpleje eller daginstitution.

Som forældrenes udtalelser viste, er de meget tilfredse med ordningen, men de giver samtidig udtryk for, at det administrative arbejde ved at være arbejdsgiver er besværligt, og de efterlyser mere information om ATP, skatteregler, feriepenge og lignende.

Informationen om ordningen har de fået enten telefonisk eller ved personlig henvendelse på pladsanvisningen. Her har man generelt mødt hjælpsomhed og venlighed, men også en noget overfladisk viden om ordningen. Det tilgængelige informationsmateriale er godt – men det er lidt tilfældigt, om familien har fået kendskab til det. Den store vejledning er god, men hjemmesiden kender de generelt ikke.

Familien har et godt forhold til Det Pædagogiske Tilsyn, der betragtes som kompetent, venligt og imødekommende. Børnepasseren er glad for tilsynets arrangementer, glade for at møde andre børn og børnepassere.

Familien har sjældent været i kontakt med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Kontoret for service til børnefamilier.

Familien består typisk af to voksne og et-to børn. Mange bor på Indre Østerbro eller i Indre By. Både far og mor har ofte en lang videregående uddannelse, og husstandsindtægten er tit over 500.000 kr.

Hele 97% af brugerne af Privat Børnepasning er tilfredse eller meget tilfredse med ordningen. Forældrene ønsker dog forbedringer af ordningen omkring det administrative arbejde, der følger med det at være arbejdsgiver. Således savner 39% vejledning om netop administrationen - udover det materiale, der er tilstede i dag.

96% af familierne har kun ét barn i ordningen. Godt halvdelen af børnene bliver passet alene, 2% bliver passet sammen med mere end et barn, mens resten bliver passet sammen med et enkelt andet barn. Lidt over halvdelen af børnepasserne er unge danske piger, mens 15% er unge udenlandske piger. Resten er bedsteforældre eller anden familie.

66% af samtlige børn i ordningen bliver passet hjemme, 11% bliver passet i børnepasserens hjem og 13% bliver passet i en anden families hjem. Langt størstedelen af børnene, 88%, bliver passet i dagtimerne i tidsrummet mellem 7.30 – 17.30.

På spørgsmålet om, hvorfor forældrene har valgt ordningen, svarer 59%, at de bruger ordningen som et ventelistetilbud. Samtidig peges der på, at ordningen giver mere indflydelse, mindre stress og er mere fleksibel.

55% vil stoppe ordningen, når de får mulighed for at få en daginstitutionsplads. 30% vil fortsætte uanset et tilbud om en daginstitutionsplads, mens 14% ikke ved det endnu.

Svarene tyder således på, at Privat Børnepasning er et godt og tilfredsstillende pladstilbud, der af mange bruges som en forløber for en egentlig daginstitutionsplads. Kritikken ligger i, at de administrative dele af ordningen volder besvær, og at det med fordel er her, at ordningen kan forbedres.

På spørgsmålet om, hvor forældrene har fået information om Privat Børnepasning; svarer lidt over halvdelen, at de har henvendt sig personligt til pladsanvisningen, 55% har, også eller i stedet for, henvendt sig telefonisk til pladsanvisningen og kun 6% skriftligt. 25% har fået information gennem sundhedsplejersken, 13% gennem mødregruppen, 19% gennem venner og bekendte, og 8% gennem avisen. (Forældrene har haft mulighed for at sætte kryds flere steder, derfor overstiger den samlede procentsats 100).

Betjeningen på pladsanvisningen opleves for det meste som venlig og imødekommende, men 35% peger dog på, at pladsanviserne ikke vidste tilstrækkeligt om ordningen. 49% beskriver den information, de har fået på pladsanvisningen som overfladisk. Specielt har det knebet med information om økonomi, skat og feriepenge.

Informationsmaterialet får generelt ros, men der er mange, der ikke kender materialet. Hele 57% kender ikke hjemmesiden om Privat Børnepasning, der ligger under Københavns Kommunes hjemmeside på Internettet.

På baggrund af svarene til spørgsmål om informationsdelen kan man konkludere, at kendskabet til Privat Børnepasning kommer fra mange sider, men også at kendskabet til informationsmaterialet ikke er særlig udbredt. Samtidig støtter svarene konklusionen om, at der bør lægges vægt på en bedre service over for forældrene angående de administrative spørgsmål, herunder spørgsmål om økonomi, skat og feriepenge.

Hele 84% er glade for Det Pædagogiske Tilsyn. Kontakten til Det Pædagogiske Tilsyn ved opstartsbesøgene vurderes som god og informativ. Tilsynet får ligeledes ros for at være venligt og informativt. 16% mener dog, at tilsynet var for omstændigt.

Lidt over halvdelen har svaret, at de har deltaget i de arrangementer, Det Pædagogiske Tilsyn har stået for. Det er specielt samværet med andre børn og børnepassere, der opleves som positivt.

Svarene tyder på, at Det Pædagogiske Tilsyn er værdsat og en vigtig del af konceptet i Privat Børnepasning. Samtidig tilbydes der gennem tilsynet en række arrangementer, som bliver brugt og værdsat af mange.

Kun 13% har været i kontakt med forvaltningens Kontoret for service til børnefamilier. Det er dog heller ikke her, at børnefamilierne skal finde information, da kontoret primært varetager den centrale administration af projektet. For de få, der har haft kontakt med kontoret, gælder det dog, at betjeningen var været venlig og god, og at der har været stor viden om de spørgsmål, der er blevet stillet.

59% af familierne består af to voksne og et barn, mens 30% består af to voksne og to børn. 8% består af to voksne og tre børn, mens kun 2% af familierne består af en voksen med et eller to børn.

48% af børnene var 9-12 mdr. ved ordningens start. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at ordningen i efteråret kun gjaldt for børn på 12 mdr. og ældre. 36% var mellem 6 og 8 mdr. ved ordningens start.

Familiernes husstandsindtægt fordeler sig jævnt. Der er ingen familier med en årlig husstandsindtægt under 100.000 kr. 20% tjener mere end 700.000 kr. årligt.

Med hensyn til familiens uddannelsesniveau har forældre overvejende en længerevarende uddannelse. Det gælder både mor og far. Således har 55% af forældrene, både fædre og mødre, en lang videregående uddannelse.

Familierne er spredt over hele byen, dog er 23% bosat på Indre Østerbro, 18% i Indre By, 15% på Vesterbro, 13% på Indre Nørrebro og 10% i Ryvang.

Det skal bemærkes, at Valby som den eneste bydel ikke har deltaget i undersøgelsen. Det skyldes, at Valby som forsøgsbydel har deres eget tilsyn med ordningen og selv står for arrangementer, publikationer etc. Da undersøgelsen blandt andet har drejet sig om centralforvaltningens publikationer og arrangementer, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen valgt ikke at sende spørgeskemaet ud til forældre i Valby Bydel.

Valby Bydel har ikke lavet en tilsvarende undersøgelse, men på en forespørgsel vedrørende forældrenes holdning til ordningen i bydelen, svarer souschefen i Valbys dagpleje, der også er tilsynsførende med Privat Børnepasning i bydelen:

Det ser altså umiddelbart ud til, at forældre i Valby har den samme opfattelse af ordningen som forældre i de resterende københavnske bydele.

Ingen

Ingen

Ingen

• Spørgeskemaet, der ligger til grund for undersøgelsen.