Brugerundersøgelse af Miljøtjenestens aktiviteter samt fremtidig drift heraf (fællesindstilling UUF/MFF/FAF) (bilag)

6. Brugerundersøgelse af Miljøtjenestens aktiviteter samt fremtidig drift heraf (fællesindstilling UUF/MFF/FAF) (bilag)

FAU 83/2005 J.nr. 83/2005

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Miljø- og Forsyningsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

at brugerundersøgelsen om Miljøtjenesten tages til efterretning

at udvalgene drøfter om den foreslåede udvidelse af driften af Miljøtjenestens aktiviteter skal indarbejdes i udvalgenes ønskelister forud for behandlingen af budget 2006.

Siden Miljøtjenestens start som pilotprojekt i 1999 er der investeret mange ressourcer i udvikling og opbygning af miljøværksteder for børn, besøgsordninger på miljøinstitutioner samt undervisnings- og formidlingsprojekter på skoler og institutioner. Alene på Energi- og Vandværkstedet er investeret mere end 15 millioner kroner.

Med den nuværende økonomi kan den store efterspørgsel af aktiviteterne ikke imødekommes og de fysiske rammer ikke udnyttes i fuldt omfang.

Miljøtjenestens styregruppe gennemførte derfor i efteråret 2004 en brugerundersøgelse af de tre eksisterende miljøværksteder samt projektet Grøn Vision – Grøn Institution for at få et mere præcist billede af brugernes opfattelse af tilbuddene og deres syn på den fremtidige brug af dem. Hovedkonklusionerne fra brugerundersøgelsen er blandt andet:

• At børnene får stort fagligt udbytte af aktiviteterne.
• At der er et meget stort ønske blandt lærere og pædagoger om at benytte aktiviteterne i større omfang end hidtil.

Forvaltningerne foreslår, at spørgsmålet om en eventuel udvidelse af den økonomiske ramme for Miljøtjenesten tages op i forbindelse med udvalgenes drøftelser af budgetforslaget for 2006.

Miljøtjenesten blev startet i 1999 som et toårigt pilotprojekt af Miljø- og Forsynings-

Miljøtjenestens mål er at give børn og unge i København større forståelse for at værne om vores ressourcer og miljøet som helhed for i sidste ende at fremme en ny generation af miljøbevidste borgere. Miljøtjenesten har udviklet en lang række undervisnings- og aktivitetstilbud, besøgsordninger, kampagner mm. i samarbejde med byens forsyningsenheder, miljøinstitutioner, værker og virksomheder:

• Energi- og Vandværkstedet er et eksperimenterende miljøværksted for børn og unge. Det består af fire hovedlokaliteter: Vandværkstedets udendørsdel, Vandværkstedets indendørsdel med en afløbsenhed, et laboratorium/aktivitetsrum samt Energiværkstedet. Investering i fysiske faciliteter: ca. 15. mio. kr.
• Øresundsmiljøskolen er ligeledes et eksperimenterende miljøværksted, som har til huse i Carls Bastion. Der arbejdes med tre hovedtemaer: Københavns havn og byens kulturhistorie, havnens og sundets miljø samt friluftsliv i og omkring havnen. Investering i fysiske faciliteter: ca. 4 mio. kr.
• Naturværkstedet Kløvermarken er et økologisk inspirations- og formidlingssted beliggende i en smuk oase midt på Christianshavns ydre vold. Stedet omfatter en 5.000 m² stor naturlegeplads samt et økologisk demonstrationshus. Naturlegepladsen er indrettet med en række oplevelses- og legemiljøer og med eksperimenterende udeværksteder. Investering i fysiske faciliteter (inkl. jordrensning): ca. 7,5 mio. kr.
• Grøn Vision - Grøn Institution er et pilotprojekt, der blev påbegyndt i 2003 med det formål at udvikle et grønt, pædagogisk koncept for daginstitutioner. Det er tanken at udvikle og afprøve ideer til et egentligt pædagogisk indhold i miljøcertificeringsarbejdet på institutionsområdet.
• Miljøinstitutionerne i København. Der findes ca. 20 miljøinstitutioner i København, som Miljøtjenesten i forskellig udstrækning samarbejder med om besøg og aktiviteter for børne- og ungdomsgrupper. Flere institutioner har investeret i publikums/besøgsfaciliteter.
• Affaldsværkstedet. I samarbejde med primært Amagerforbrænding og R98 er der udviklet et koncept til et affalds- og genbrugsværksted. Forslaget indebærer indretning af en række værksteder og laboratorier om bl.a. energi, genbrug, teknologi og elektronik. Der arbejdes med et bygge- og etableringsbudget på ca. 22 mio. kr.
• Andre projekter. Miljøtjenesten har udviklet adskillige miljøundervisnings- eller formidlingsprojekter i tilknytning til en række kommunale miljøinitiativer, bl.a. miljøcertificering, minilaboratorium ved de indre søer, grøn skole-konsulentordning, Miljøtrafikugen og Miljøfestivalen.

Ideen er, at der gennem et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem miljøområdet og institutions- og uddannelsesområdet kan skabes baggrund for en mere hensigtsmæssig anvendelse af de samlede ressourcer til formidling, læring og oplevelse. Det betyder, at bestræbelserne på at informere og undervise vores børn og unge kommer til at foregå på et højere kvalitetsniveau både pædagogisk og fagligt.

Miljøtjenestens nuværende udgifter til løbende drift og udvikling finansieres i dag gennem tilskud fra de tre forvaltninger på samlet 2.480.000 kr. fordelt med 827.000 kr. til hver forvaltning, og yderligere 500.000 kr. fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Til basisdriften er knyttet ca. 7 årsværk.

Miljøtjenestens primære målgruppe er b& oslash;rn og unge i København. Denne målgruppe består først og fremmest af:

1. Ca. 27.000 børn i vuggestuer og børnehaver
2. Ca. 30.000 børn i folkeskolen
3. Ca. 3.000 unge i gymnasiet (kommunalt ansvar til og med 2006)
4. Ca. 24.000 børn og unge i fritidshjem og klubber

Som sekundære målgrupper kan nævnes lærere, pædagoger og familier i København.

Siden Miljøtjenestens start i 2001 har hovedvægten ligget på at udvikle aktiviteter og i mindre grad at drive aktiviteter. Efter tre år med intensivt udviklingsarbejde er et antal aktiviteter ved at overgå til en egentlig driftsfase eller vil inden for de næste par år overgå hertil. For de nuværende driftsprægede aktiviteter (hvoraf de fleste stadig også er under udvikling) gælder samtidig, at deres kapacitet langtfra er udnyttet fuldt ud. Der er således nu et misforhold mellem Miljøtjenestens fysiske kapacitet og den aktuelle bemanding. Med den nuværende økonomi kan den store efterspørgsel af aktiviteterne ikke imødekommes, og de fysiske rammer ikke udnyttes i fuldt omfang.

Man vil for et relativt beskedent beløb kunne udnytte de eksisterende og kommende aktiviteter væsentligt mere effektivt. Det skønnes, at 35-40 % af den maksimale fysiske kapacitet udnyttes i dag svarende til en børnedeltagelse på 23.000 børne-/elevdage om året og en totaldeltagelse på ca. 30.000 (inkl. familier mv.). Med en målsætning om en dækningsprocent på 80 vil børnedeltagelsen kunne øges til omkring 60.000 om året.

Miljøtjenestens styregruppe igangsatte i efteråret 2004 en undersøgelse blandt brugerne af Miljøtjenestens centrale aktiviteter. Formålet med undersøgelsen har været at få et billede af brugernes tilfredshed med de eksisterende aktiviteter og deres ønsker om at anvende disse i fremtiden. Derved kvalificeres grundlaget for at stille forslag om det fremtidige driftsniveau.

Brugerundersøgelsen af Miljøtjenestens aktiviteter

Både lærere og pædagoger uddyber i interviewene, at besøg på et miljøværksted giver børnene en sammensat oplevelse i form af en konkret faglig viden kombineret med store sanseindtryk i anderledes og spændende omgivelser. Lærerne fremhæver, at forløbene indgår som en underbyggende, interaktiv metode i undervisningen, som skaber en helhedsforståelse for dyr, natur og miljø, og dermed fremmer indlæringen. Pædagogerne understreger, at besøg på et miljøværksted giver børnene en anderledes og spændende dag, som skaber grobund for fordybelse, bibringer børnene ny viden, og inspirerer til kreative aktiviteter i institutionen.

Derudover nævnes det sociale udbytte som værdifuldt, da børnene får en god fælles oplevelse.

Undersøgelsen viser, at aktivitetstilbuddet i de fleste tilfælde inddrages i en faglig sammenhæng i undervisningen/institutionen, og at det oftere er tilfældet for lærere end for pædagoger. Desuden vidner interviewene om, at et besøg på en miljøskole ofte for institutionerne og indskolingsklasser drejer sig om at opleve og sanse naturen samt blive inspireret til at lave relaterede kreative aktiviteter i institutionen før og særligt efter besøget. For større skolebørn er der oftest tale om, at aktiviteten inddrages som et konkret fagligt element, der er relateret til undervisningen.

Brugerne vurderer, at børnene, uanset graden af faglig relation til undervisningen/institutionen, får et stort fagligt udbytte af miljøværkstedernes forløb.

Undersøgelsen viser endeligt, at samtlige adspurgte lærere og pædagoger i høj grad eller i nogen grad vil benytte aktivitetstilbudene i fremtiden , og at mange finder det problematisk, at der er begrænsning i form af lang ventetid og besøgsbegrænsning på to gange årligt. Mange lærere har et ønske om at benytte miljøskolerne flere gange årligt, mens pædagogerne typisk gerne kom på besøg flere gange om måneden.

Sammenfattende mener alle fem institutioner at have fået et stort udbytte af at deltage i Grøn Vision – Grøn Institution og synes at have fået de nødvendige kompetencer til at videreføre projektets principper på egen hånd i fremtiden. Ligeledes har det givet et stort udbytte at få kendskab til nærområdet, idet pædagogerne er mere inspirerede til at bruge naturen lige ude foran døren og dermed er mindre afhængig af personaleressourcer, når børnene skal på tur.

I alle fem institutioner har man opfyldt kravene også på det pædagogiske område og ønsker at fortsætte de pædagogiske aktiviteter efter projektets afslutning.

Undersøgelsen viser, at institutionerne inden for det tekniske omr&arin g;de har fokuseret på vand- og strømbesparelser, affalds- og papirsortering og har indført andre mindre miljøtiltag. Alle fem institutioner ønsker at fortsætte med disse indsatsområder selv efter projektets afslutning.

Trods det ekstra og til tider belastende arbejdspres, som det administrative arbejde har medført, har institutionerne med lidt øvelse lært at bruge skemaer og billeddokumentationen som et arbejdsredskab til at skabe fokus, målrette og strukturere udflugter og andre aktiviteter således, at man i projektperioden har opnået bedre resultater af institutionens aktiviteter end tidligere.

Institutionerne mener at have levet op til kravene for projektet på dette område, men vil drosle lidt ned på den administrative del, når det efter projektets afslutning ikke længere er et krav, fordi det har været meget ressourcekrævende.

Institutionerne mener, at projektet har skabt et fællesskab og en sammenhæng i institutionernes aktiviteter. Det skyldes netop det særlige fokus og den målrettede og strukturerede indsats, som den administrative del har givet. Dette fremhæves som værende projektets vigtigste omdrejningspunkt, idet dette indsatsområde har betydet, at børnenes interesse, opmærksomhed og nysgerrighed omkring naturen er vokset mærkbart.

Miljøtjenestens basisdrift betales af de tre involverede forvaltninger (se nedenfor). Grundlæggende anvendes driftsbudget til følgende funktioner:

1. Direkte undervisning/aktivitet i forhold til børn og unge (ca. 4 årsværk).
2. Udvikling og vedligehold af nye og eksisterende aktiviteter og anlæg (ca. 1 ½ årsværk).
3. Booking og administration (ca. 1 årsværk).
4. Hjemmesider, kommunikation, kurser for lærere, pædagoger m.fl. (ca. 1 årsværk).
5. Ledelse, samarbejde og andet (ca. ½ årsværk).

En lang række aktiviteter finansieres af samarbejdspartnere samt gennem fonde, sponsorering mv. I 2003/04 har det til nyanlæg, udstyr og nyudvikling af aktiviteter drejet sig om 8-10 millioner kroner.

Ingen bemærkninger.

Miljøtjenestens grundlæggende udgifter til drift og udvikling finansieres gennem tilskud fra de tre involverede forvaltninger på samlet 2.480.000 kr. Således bidrager hver forvaltning med 827.000 kr. Miljø- og Forsyningsforvaltningen bidrager desuden med 0,5 mio. kr. til en række særlige aktiviteter, herunder bl.a. for gennemførelse af aktiviteter for børn og unge under Miljøfestivalen og Miljøtrafikugen.

Med en målsætning om at forøge udnyttelsesgraden fra de nuværende 35-40 % af den fysiske kapacitet til omkring 80% over 3 år, ville en budgetudvikling kunne se således ud:

Bemærk at et årsværk er sat til 325.000 kr. Dette kan synes lavt sat, men der tænkes i en vis udstrækning bl.a. på studentermedhjælp. Desuden må der kalkuleres med øgede udgifter til materialeforbrug, slitage mv. ved øget besøgstal. Dette er skønsmæssigt vurderet til en forøgelse på samlet 100.000 kr. årligt fra og med 2007.

På denne baggrund foreslår Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at den økonomiske ramme for den fremtidige drift af Miljøtjenestens aktiviteter med udgangspunkt i ovenstående drøftes i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på eventuelt at indarbejde et ønske om udvidelse af den økonomiske ramme for Miljøtjenesten i udvalgenes ønskelister forud for behandlingen af budget 2006. For året 2006 vil budgetønsket være på 750.000 kr., der – hvis det imødekommes – foreslås fordelt på de tre udvalgs I ovenstående skema ses således en merudgift på i alt ca. 750.000 kr. i 2006, 1.600.000 kr. i 2007 og 2.550.000 kr. i 2008. Fordelt på hver af forvaltningerne bliver det kr. 250.000 kr. i 2006, 530.000 kr. i 2007 og 850.000 kr. i 2008.

Denne indstilling har sig selv ingen miljøeffekt, men i det tilfælde, at der i budget 2006 afsættes yderligere midler til Miljøtjenesten, vil det have en positiv miljøeffekt. Derfor er der nedenfor foretaget en miljøvurdering af indstillingen.

Følgende miljømål fra de tre forvaltningers positivlister er relevante for en miljøvurdering:

Ifølge Københavns Kommunes miljøpolitik skal kommunen "Informere om miljøforhold, demonstrere handlemuligheder og skabe gunstige betingelser for borgere og erhverv til at integrere miljø i daglige handlinger, så borgere og erhverv tager medansvar for byens udvikling." og desuden "styrke børns og unges viden og handlemuligheder i forhold til bæredygtig udvikling og inspirere dem til at inddrage miljøet i deres hverdag."

Miljøundervisning og miljøinformation:

Ifølge Københavns Agenda 21 plan vil "Kommunen (…) i samarbejde med skoler, virksomheder og myndigheder motivere til og give børn og unge forståelse for at værne om vores ressourcer og miljøet som helhed, for herigennem at få en ny generation af miljøbevidste borgere i København."

"Fej for egen dør". Drift og udvikling af kommunens forvaltning, institutioner og virksomheder..Ifølge Dogme 2000 samarbejdet skal der "indføres miljøledelse i samtlige forvaltninger og institutioner i Kommunen over tid."

Hele Miljøtjenestens virke handler om miljøformidling. Ved en større udnyttelse af Miljøtjenestens kapacitet end i dag, vil der kunne opnås en positiv miljøeffekt, da flere københavnske børn og unge vil kunne få en bedre forståelse for dyr, natur og miljø. Det vil give et bedre grundlag for at integrere miljø i daglige handlinger og i sidste ende fremme mulighederne for at skabe en ny generation af miljøbevidste borgere.

Endvidere arbejder Miljøtjenesten målrettet med at støtte kommunens daginstitutioner, skoler, mv. til at kunne blive miljøcertificerede. Det sker blandt andet gennem det nævnte projekt "Grøn Vision – Grøn Institution".

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger

• En brugerundersøgelse af Milj&o slash;tjenestens aktivitetstilbud

Peter Rasmussen Grethe Munk Peter Elsman