Forslag til sektorplan for handicapområdet (bilag)
Forslag til sektorplan for handicapområdet (bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. oktober 2003
Sager til beslutning
2. Forslag til sektorplan for handicapområdet (bilag)
FAU 546/2003 J.nr. 546/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslag 1-7
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter kommentarer til 1 og 4
RESUME
Sektorplan for handicapområdet er den overordnede plan for udviklingen på handicap-området fra 2004 til 2009. I september 2002 begyndte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget arbejdet med sektorplan for handicapområdet. Siden da har der været afholdt en intern og en offentlig høring i henholdsvis d. 15. november 2002 og d. 12. maj 2003.
SAGSBESKRIVELSE
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 3. september 2003 blev de indskrevne forslag, der fremkom på baggrund af høringen i foråret 2003, drøftet. Udvalget er fremkommet med en række forslag, ændringsforslag og præciseringer, der skal indgå i udkast til sektorplan for handicapområdet .
Forslag
Hjemmebehandling – støtte til familie hjemme. Der skal tilføjes noget om, hvad vi gør med de forældre, der ønsker alternative behandlingsformer som f.eks. Doman. (p. 5)
Der har været rejst kritik af, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke i tilstrækkelig grad har kunnet forholde sig til nye behandlingsformer. Det skal understreges, at forvaltningen altid vurderer en indsats i forhold til det enkelte barns situation. Forvaltningen forholder sig derimod ikke som værende "for" eller "imod" forskellige behandlingsformer, og forvaltningen vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt, at træffe en generel beslutning om, hvorledes man skal forholde sig til kendte og ukendte nye behandlingsformer.
Forslag nr.1:
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil nøje følge udviklingen af nye behandlingstilbud til borgere med handicap. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ansvar for at give passende tilbud til alle familier og børn med handicap. Dvs. også i forhold til de borgere, der ikke aktivt giver udtryk for ønsker og behov. Da der i forhold til det nævnte forslag er tale om nye tilbud, vil der skulle ske en omprioritering af eksisterende budgetmidler eller en tilførsel af nye budgetmidler. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil sammen med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen undersøge mulighederne for at lave et særligt fagligt samråd, der kan tage stilling til nye behandlingsformer.
Besøgslæring – medtages som vision (pp 18 og 39)
Forslag nr. 2:
En af metoderne til at sikre en forsat læringsproces på handicapområdet er besøgslæring. Det betyder, at medarbejderne via besøg på deres respektive arbejdspladser udveksler metoder og derigennem udvikler den enkelte arbejdsplads' rutiner og arbejdsformer.
En af metoderne til at øge erfaringsudvekslingen mellem medarbejdere og tilbud på handicapområdet er via besøgslæring. Det betyder, at medarbejdere udveksler erfaringer og arbejdsmetoder gennem besøg på deres respektive arbejdspladser. Dermed gives erfaringerne ikke kun videre til det øvrige handicapområde, arbejdsmetoderne påvirkes også af medarbejdere fra andre handicaptilbuds erfaringer og viden.
Overordnet handicappolitik, som SF har stillet forslag om (pp 34 og 36)
Forslaget er vedtaget af Borgerrepræsentationen torsdag d. 18. september 2003.
Forslag nr. 3:
Handicappolitik – værdigrundlag i samarbejdet om tilgængelighed i forvaltningerne
For ti år siden tiltrådte Danmark FN´s 22 standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Der er tale om overordnede principper for handicappede borgeres tilgængelighed til at deltage i samfundslivet og kunne leve deres liv efter egne mål og ønsker på samme vis som alle andre borgere. Samtidigt har der vist sig et behov for at udmønte FNs overordnede principper i et værdisæt for især for samarbejdet mellem Københavns Kommunes syv forvaltninger. Sektoransvarlighedsprincippet tilsiger, at den enkelte forvaltning har ansvaret for at sikre tilgængelighed til forvaltningens tilbud for alle borgere. En handicappolitik skal styrke og sætte fokus på det arbejde, så det indgår i alle planer og fremtidsprojekter. En handicappolitik bør anvise værdier, der sikrer tilgængelighed og ligestilling.
Børnecenter – enighed om at omdanne et handicapcenter til et børnehandicaphus (p. 35)
Der er fremkommet to forslag fra henholdsvis SF og Det Konservative Folkeparti om oprettelse af et børnehandicaphus. Forvaltningen kan ikke anbefale, at der etableres et sådant tværsektorielt børnecenter eller at omdanne et handicapcenter af følgende grunde:
A. De 4 handicapcentre har været under opbygning i de seneste år. Etableringen af handicapcentrene indebar at medarbejdere fra 11 lokalcentre og 4 distriktscentre flyttede sammen i 4 nye huse. For 1½ år siden kom medarbejdere fra de 4 forsøgsbydele til. Formålet med etableringen af handicapcentrene var at samle og specialisere forvaltningens viden på handicapområdet samt at kunne tilbyde brugere med handicap en helhedsorienteret indsats.
B. For 1½ år siden blev hvert enkelt handicapcenter opdelt i et voksen- og et børneteam ligesom alle børnehandicapsager blev samlet endeligt på handicapcentre (jf. Det Sociale Brugerråds bemærkninger). 750 medarbejdere og 8.500 brugere har været berørt af denne proces (heraf 57 medarbejdere i de 4 børneteams og ca. 1200 børnefamilier).
C. Nedlæggelse af 4 børnehandicapteams og oprettelse af ét nyt børnehandicapcenter/et børnehandicaphus forudsætter forudgående behandling i de respektive samarbejdsudvalg ligesom det skal forelægges Økonomiudvalget (evt. udvalget for Demokrati og Service) samt Borgerrepræsentationen.
På baggrund af disse argumenter stiller forvaltningen følgende forslag:
Forslag nr. 4:
Tilbud til handicappede børn er i forvejen placeret i de fire handicapcentre sammen med tilbuddene til voksne. Hermed er servicen tæt på den enkelte borger. Udfra ønsket om at tilbyde en samlet og helhedsorienteret rådgivning, sagsbehandling og behandlingstilbud foreslås et udbygget tværfagligt samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Arbejdsmarkedshus afsnit er for luftigt – der skal flere visioner og ideer med. (pp 36 og 38)
Forslag nr. 5:
Der vil være behov for at klarlægge og samtænke udda nnelses- og arbejdstilbud både i forhold til JSV-centret (Job på Særlige Vilkår) og Der vil være behov for at klarlægge og samtænke uddannelses- og arbejdstilbud både i forhold til JSV-centret (Job på Særlige Vilkår) og det arbejde, der foregår i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Særlige Jobformidling, så der sikres et samlet tilbud målrettet den enkelte. Det kommende projekt Kilden, der skal sikre hjerneskadede fodfæste på arbejdsmarkedet igen, kan også med fordel indgå i arbejdet. Endelig er det nødvendigt fortsat at være åben overfor det omgivende samfund både i forhold til arbejdsmarkedsparter, AF og den private og offentlige sektor. Et arbejdsmarkedshus for handicappede kunne være en måde at samle alle tilbud til arbejdssøgende mennesker med handicap.
Udover de allerede nævnte tilgængelighedstiltag bør der i et tværgående samarbejde mellem de syv forvaltninger også indgå spørgsmål om integration samt uddannelse- og arbejdsmarked. Med henblik på at sikre samlede tilbud og løsninger for den enkelte.
Fritidstilbud – mere om det tværgående samarbejde (p. 37)
Forslag nr. 6:
Også i forhold til fritidsaktiviteter er det oplagt at inddrage det i et tværsektorielt samarbejde mellem forvaltningerne, sådan at den enkelte fagforvaltnings ekspertise indgår i fritids- og idrætstilbud til handicappede.
Indvandrere – bør specificeres med hvilke specielle foranstaltninger, der skal være netværksgrupper (og hvordan det kan organiseres) (pp 37og 38)
Arbejdet med brugere af anden etnisk herkomst end dansk bør samles i arbejdet med en brugerpolitik på handicapområdet.
Forslag nr. 7:
I en brugerpolitik bør det også overvejes, hvordan der sikres integration af danskere med anden etnisk baggrund end dansk. På det område er der behov for en debat af problemstillinger og mulige løsninger på hele handicapområdet.
Udover de allerede nævnte tilgængelighedstiltag bør der i et tværgående samarbejde mellem de syv forvaltninger også indgå spørgsmål om integration samt uddannelse- og arbejdsmarked med henblik på at sikre samlede tilbud og løsninger for den enkelte.
Kommentarer til forslag
- Frist på 14 dage – synes, at det er for lang tid. Hvordan kan det organiseres?
- Hvilke andre konventioner kan ikke medtages – skal uddybes
- 14 dages frist for rådgivning indgår i Socialplanens kvalitetsmål (udkast til sektor-plan pp 20 og 27) og er ikke taget med som kvalitetsmål i de nuværende forslag til kvalitetsmål, da målopfyldelsen faktisk er 100% (måling i 2003). Derfor kan det ikke siges at være relevant som indsatsområde. Det er praksis, at handicapcentrene udsender et brev til familien senest en uge efter, at de er blevet adviseret om en ny bruger. Ofte behøver familien længere tid end en uge eller to uger, før de er klar til at modtage rådgivning. Via brevet er familien i besiddelse af information om, hvor de skal henvende sig og kan vælge at henvende sig i handicapcentret, når familien er klar til det.
I sektorplanen refereres til FNs standardregler som helhed i forhold til, at det er en del af grundlaget for Serviceloven. De enkelte konventioner behandles ikke særskilt som det f.eks. er tilfældet i udarbejdelsen af en handicappolitik for Københavns Kommune.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
Igen.
HØRING
Der er afholdt intern høring d. 15. november 2002 og offentlig høring 12. maj 2003.
BILAG
- Bilag 1 sektorplan for handicapområdet
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen