Mødedato: 22.09.2004, kl. 19:00

Integrationsindsats i "Byer for Alle" - Tingbjerg-Utterslevhuse (Bilag)

Integrationsindsats i "Byer for Alle" - Tingbjerg-Utterslevhuse (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. september 2004

 

5. Integrationsindsats i "Byer for Alle" - Tingbjerg-Utterslevhuse (Bilag)

FAU 459/2004 J.nr. 459/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at tidligere afsatte midler til integrationsindsats på børn og ungeområdet i projekt "Byer for Alle"- Tingbjerg-Utterslevhuse på 2,4 mill. kr. anvendes til gennemførelse af strategi på børn- og ungeområdet, heraf

  • 800.000 kr. til at gennemføre model for differentieret undervisningstilbud utilpassede børn og unge i samarbejde mellem Tingbjerg Skole, Ungdomsskolen og Københavns produktionsskole,
  • 190.000 kr. til model for øget forældresamarbejde
  • 150.000 kr. til etablering af Ungeråd
  • 100.000 kr. til øget støtte til forældrebestyrelse
  • 300.000 kr. til udvikling af fælles værdigrundlag for alle aktører på børn- og ungeområdet
  • 400.000 kr. til styrkelse af netværk og det tværgående samarbejde
  • 100.000 kr. til at øge antallet af børn der benytter områdets institutioner
  • 250.000 kr. til opstart af magnetskoledisskusion
  • 150.000 kr. til styrkelse af mønsterbrydere på Tingbjerg Skole.

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 16. januar 2003 at igangsætte "Byer for alle" - Tingbjerg – Utterslevhuse, der er et partnerskabsprojekt mellem Københavns Kommune og boligorganisationerne KAB og FSB i Tingbjerg-Utterslevhuse (BR 22/03). Projektet er igangsat med støtte fra Integrationsministeriet under "Byer for alle" programmet, der har til formål at sikre en positiv udvikling i udsatte by- og boligområder. "Byer for alle" fokuserer især på forpligtende lokale partnerskaber, beskæftigelse og en indsats for vellykket integration.

Det overordnede formål med projektet er at Tingbjerg-Utterslevhuse udvikler sig til et attraktivt boligområde, der dels kan fastholde de nuværende beboere dels tiltrække nye ressourcestærke beboere.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde 8. august 2001 reserveret 2,4 mill. kr. til projektet til integrationsindsats på børn og ungeområdet (FA 290/01). 6 arbejdsgrupper bestående af repræsentanter for forældre og professionelle aktører på børn- og ungeområdet m.fl. har nu udarbejdet forslag til udmøntning af integrationsindsatsen på børn- og ungeområdet.

SAGSBESKRIVELSE

"Byer for alle" – Tingbjerg-Utterslevhuse startede i marts 2003 og har siden arbejdet med at realisere projektets overordnede formål gennem en helhedsorienteret indsats på områderne Erhverv og Beskæftigelse, Børn og Unge , Kultur, Idræt og Fritid, Ansvar og Rummelighed for beboere med særlige behov og Boligen. Projektet er organiseret med en overordnet partnerskabsbestyrelse kaldet Samrådet og temapartnerskaber for de forskellige indsatsområder.

På Børn og ungeområdet er målet bl.a. at forbedre børn og unges muligheder for integration i samfundet på det sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle område. Målet er endvidere at udvikle modeller for en styrket tværsektoriel indsats overfor børn og unge og at styrke børnene, de unges og forældrenes medansvar.

I overensstemmelse hermed har der været afholdt to konferencer, hvor alle aktører på børn og ungeområdet i Tingbjerg-Utterslevhuse var repræsenteret. Den første konference havde fokus på at udvikle en fælles forståelse af problemfelterne på området. Konferencen nedsatte 6 arbejdsgrupper, der forpligtigede sig til at fremlægge en række løsningsforslag til de identificerede problemfelter på en efterfølgende konference. På baggrund af de to konferencer har projektets styregruppe den 28 juni 2004 godkendt følgende konkrete forslag til initiativer, (se bilag 1) for en nærmere uddybning heraf.

  1. Model for differentieret undervisningstilbud til utilpassede børn og unge i Tingbjerg-Utterslevhuse i samarbejde mellem Tingbjerg Skole, Ungdomsskolen og Københavns Produktionsskole. Forslaget indebærer, at der som forsøg i 1år oprettes 3 Drømmeklasser for utilpassede børn og unge på 5.- 7., 8.- 9. og 10. klasse niveau kombineret med et intensiveret samarbejde med de unges familier og inddragelse af det lokale center. Ideen bag initiativet er, at problemer med utilpassede unge og unge med stærkt negativ adfærd, skal løses ved at gøre undervisningstilbuddet mere bredt og differentieret, som alternativ og supplement til folkeskolens ældste klassetrin, med mulighed for at aflægge afgangsprøve. Formålet er dermed at fastholde eleverne i det lokale miljø fremfor at isolere dem i et særligt undervisningsmiljø udenfor lokalområdet. Det indstilles at anvende 800.000 kr. til denne indsats, heraf 700.000 kr. til løn og 100.000 kr. til aktiviteter.
  2. Model for øget forældresamarbejde – afholdelse af fælles forældremøde for alle forældre og alle medarbejdere i Tingbjerg-Utterslevhuse. Udgivelse af folder med 10 bud på godt forældresamarbejde, udarbejdelse af fælles politik for forældresamarbejde. Det indstilles at anvende 190.000 kr. til afholdelse af møder og udgivelse af folder.
  1. Etablering af Ungeråd, der skal inddrage unge aktivt i skole- og fritidsliv, baseret på demokratiske principper. Det indstilles at anvende 150.000 kr. til løn og mødevirksomhed.
  2. Øget støtte til forældrebestyrelser – møder og særligt tilrettelagte kursusforløb for forældrebestyrelser. Det indstilles at anvende 100.000 kr. til løn og information.
  3. Fælles overordnet værdigrundlag for alle institutioner, foreninger, grupperinger m.v. for arbejdet med børn og unge i Tingbjerg-Utterslevhuse. Det indstilles at anvende 300.000 kr. til løn og konsulentbistand.
  4. Styrkelse af netværk og tværgående samarbejde – fyraftensmøder, samarbejdskonference, ressourcebank, hjemmeside og intranet. Det indstilles at anvende 400.000 kr. til løn og konsulentbistand.
  5. Opsøgende virksomhed der skal øge antallet af børn mellem 6 og 9 år, der benytter fritidshjemstilbud. Det indstilles at anvende 100.000 kr. til løn.
  6. Opstart af diskussion om magnetskolebegrebet på Tingbjerg Skole, herunder fælles forståelse for, hvorledes skolen skal udvikles over de kommende år. Det indstilles at anvende 250.000 kr. til 1 - 2 studieture, samt afholdelse af konference.
  7. Styrkelse af mønsterbrydere – støtte og motivation til unge, der har potentialet for at komme på gymnasium eller anden ungdomsuddannelse, men som mangler den fornødne opbakning og tro på, at det kan lade sig gøre. Det indstilles at anvende 150.000 kr. til løn, samt møder for unge og forældre.

MILJØVURDERING

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

I projektets samlede økonomi (se bilag 2) er afsat 2,4 mill. kr. til finansiering af strategi på børn- og ungeområdet.

Af de fremsendte forslag til realisering af strategien på børn og ungeområdet er alle forslag med undtagelse af forslag A. Model for differentieret undervisningstilbud til utilpassede børn og unge i Tingbjerg-Utterslevhuse fuldt finansierede af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Tabel 1. viser finansieringen af A. Model for differentieret undervisningstilbud til utilpassede børn og unge i Tingbjerg-Utterslevhuse:

1000 kr.

heraf FAF (pædagog)

heraf UUF (lærer)

I alt

Drømmeklasse 1: 5.-7. klasse

350.

350

700

Drømmeklasse 2: 8.-9. klasse

350

350

700

Værkstedskolen: 10. klasse

-

-

-

Aktiviteter

100

 

100

   

1.500

Tilskud til A. Model for differentieret undervisningstilbud gives under forudsætning af at der i Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen træffes beslutning om medfinansiering. Værkstedskolen forventes gennemført indenfor rammerne af Produktionsskolen (UU).

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tilskud finansieres ved en prioritering af grundtilskudsmidlerne i 2003, bevilling Voksne med behov for serviceydelser, funktion 5.60. Midlerne overføres successivt i perioden 2004-2006. Der er i overførselssagen overført 13,8 mill. kr. fra 2003 til 2004 til kvarterløftlignende projekter. Heraf er 2,4 mill. kr. reserveret til integrationsindsats på børn- og ungeområdet i Tingbjerg-Utterslevhuse.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ansøgning om midler til udmøntning af integrationsindsats i "Byer for Alle" – Tingbjerg-Utterslevhuse er i høring i Integrationsudvalget og i Integrationsrådet. Høringssvarene omdeles på udvalgets møde den 22. september 2004.

BILAG

  1. "Indstilling vedrørende Byer for Alle-projekter pkt. a Børne- og ungeområdet" . Indstilling til Samrådets møde 28. juni 2004.
  2. Oversigt over den samlede økonomi i "Byer for alle" – Tingbjerg-Utterslevhuse

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top