Opfølgning på kvalitetsmål i sektorplan på psykisk sygeområdet (bilag)

14. Opfølgning på kvalitetsmål i sektorplan på psykisk sygeområdet (bilag)

FAU 455/2004 J.nr. 455/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager redegørelse for opfølgning på 4 kvalitetsmål i sektorplanen på psykisk syge-området til efterretning

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig den opstillede handleplan for at styrke indsatsen på de pågældende områder

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at resultaterne indgår i det fremadrettede arbejde, bl.a. i relation til den kommende revidering af sektorplanen på psykisk syge-området.

Sektorplan på psykisk syge-området 2000-2003 indeholder i alt 8 kvalitetsmål. Der blev fulgt op på 3 af kvalitetsmålene i form af bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser ultimo 2002. Resultaterne blev forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på udvalgets møde den 15. januar 2003 (FAU 9/2003).

Der redegøres i indstillingen for opfølgningen på 4 kvalitetsmål i sektorplanen på psykisk syge-området:

Kvalitetsmål nr. 1: "Psykisk syge med behov for en særlig boform tilbydes en bolig inden for 3 måneder fra visitationstidspunktet". Måleresultat: Af de i alt 40 indflyttede i socialpsykiatriske botilbud i 4. kvartal 2003 havde 43% ventet mindre end 3 måneder. Mere end halvdelen af de indflyttede i perioden havde ventet mere end 3 måneder. For at styrke indsatsen er der behov for at etablere flere boliger til psykisk syge. Der er i budgetforhandlingerne fremlagt budgetforslag vedr. udbygning af antallet af botilbud.

Kvalitetsmål nr. 3: "Psykisk syge med behov for en særlig indsats gives tilbud om udarbejdelse af en social handleplan inden for 3 måneder fra henvendelse til team for voksne med særlige behov". Måleresultat: Af de personer, der indgår i en stikprøve til måling af kvalitetsmålet, havde 31% fået tilbud om en handleplan inden for 3 måneder. Måleresultatet peger på, at der er behov for yderligere videns- og kompetenceudvikling i voksenteamene. Kompetenceudvikling indgår i budgetforslag 2005.

Kvalitetsmål nr. 5: "Psykisk syge med et behov for omsorg og pleje tilbydes støtte i egen bolig inden for en uge." Måleresultat: Af de personer, der indgår i en stikprøve til måling af kvalitetsmålet, havde 63% fået ydelsen inden for 1 uge. Forvaltningen vurderer, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for yderligere tiltag for at sikre iværksættelse af hjælp til personer, som har behov for det, idet det i visitationsproceduren sikres, at personer med behov for hjælp straks, får dette.

Kvalitetsmål nr. 8: "At 90% af uddannelsessøgende psykisk syge, som er i kontakt med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, oplever de får støtte til at afklare deres undervisnings- og/eller uddannelsessituation." Måleresultat: 72% af de brugere, der indgår i en spørgeskemaundersøgelse, oplever, at de i nogen grad eller i høj grad har fået den tilstrækkelige hjælp og støtte til at afklare deres uddannelsessituation. Tilfredsheden med lokalcentrenes ydelser er relativ lav, mens tilfredsheden med samværs- og aktivitetssteder målrettet uddannelsessøgende er høj. Målingen peger på, at der er behov for at styrke videns- og kompetenceudviklingen af personalet, hvilket indgår i budgetforslag 2005. Målingen tyder endvidere på, at tilbud målrettet uddannelsessøgende, bør understøttes fremover.

Sektorplanen på psykisk syge-området var den første sektorplan på forvaltningens område. Som kvalitetsmålene i sektorplanen på psykisk syge-området blev formuleret, var der store forventninger til den fremtidige udvikling af området, og opnåelse af kvalitetsmålene forudsatte tilførsel af tilstrækkelige midler til at styrke indsatsen, f.eks. midler til udbygning af antallet af boliger til psykisk syge og til yderligere styrkelse af voksenteamenes kompetencer. Der er tale om måling på indsatsområder, der er under fortsat udvikling – en udvikling der bør fastholdes i det fremadrettede arbejde. Den nu konstaterede målopfyldelse indgår som erfarings- og plangrundlag i det fremadrettede arbejde på psykisk syge-området, herunder i revisionen af sektorplanen og formulering af nye kvalitetsmål.

Der foretages ikke måling på det sidste kvalitetsmål i sektorplanen om, at psykisk syge, der ønsker at få afprøvet deres arbejdsevne, tilbydes arbejde eller beskæftigelse på særlige vilkår inden for 3 måneder, da målet relaterede sig til et centralt projektforslag omhandlende Virksomhedscentret København, som der ikke blev opnået budgetmidler til at iværksætte. Overvejelser om fastsættelse af nye kvalitetsmål på beskæftigelsesområdet vil indgå i den kommende revidering af sektorplanen på psykisk syge-området.

På baggrund af måleresultaterne opstilles en handleplan for at styrke indsatsen på områderne.

Der redegøres i det følgende for opfølgningen på 4 kvalitetsmål i sektorplanen på psykisk syge-området.

Kvalitetsmålet er: "Psykisk syge med behov for en særlig boform tilbydes en bolig inden for 3 måneder fra visitationstidspunktet".

Ventetiden for indflyttede i et botilbud er opgjort i en bagudrettet 3 måneders periode (4. kvartal 2003). Internt ventende inden for samme boligtype indgår ikke, f.eks. personer som venter på flytning fra et bocenter til et andet bocenter (i perioden var der dog kun én person, som flyttede internt). Købte pladser er ikke med i opgørelsen.

Af de i alt 40 indflyttede i socialpsykiatriske botilbud (ekskl. akut/midlertidige botilbud, dog inkl. akutboliger på Sundbyhus) i 4. kvartal 2003 havde 43% ventet mindre end 3 måneder. Kvalitetsmålet er, at alle psykisk syge med behov for en særlig boform skal kunne tilbydes en bolig inden for 3 måneder fra visitationstidspunktet. For over halvdelen af de indflyttede i perioden, opfyldes kvalitetsmålet dermed ikke.

Den gennemsnitlige ventetid til bocentre/bosteder (inkl.. akut-boliger på Sundbyhus) var 211 dage (ca. 7 måneder), til bofællesskaber 156 dage (ca. 5 måneder) og til solistboliger 179 dage (ca. 6 måneder).

Kvalitetsmålet er: "Psykisk syge med behov for en særlig indsats gives tilbud om udarbejdelse af en social handleplan inden for 3 måneder fra henvendelse til team for voksne med særlige behov".

Der er fulgt op på kvalitetsmålet med en stikprøve, omfattende et antal brugere i hvert voksenteam (ekskl.. de 4 tidligere forsøgsbydele, der ikke var omfattet af sektorplanen, da den blev udarbejdet og ekskl.. voksenteamet i Lokalcenter Vanløse). Personer, som er overført fra andre lokalcentre, handicapcentre eller børne/familieteam, og som allerede har en handleplan, indgår ikke i opgørelsen. Personer, som har fået tilbud om en handleplan, men har afslået, indgår i opgørelsen.

Stikprøven omfatter 90 personer, svarende til 29% af det samlede antal nyhenvendelser i 1. halvår af 2003. Stikprøven er udtrukket via S&A-systemet. Antallet af dage mellem 1. henvendelse og evt. tilbud om handleplan er opgjort af voksenteamene.

Resultatet af stikprøven er, at 28 brugere af de 90 brugere, der indgår i stikprøven (31%), har fået tilbud om en social handleplan inden for 3 måneder fra henvendelse til voksenteamene.

Herudover har 6 brugere (7%) fået tilbud om en social handleplan, men der er gået mere end 3 måneder fra henvendelsen til tilbuddet om en handleplan.

56 af de brugere, der indgår i stikprøven (62%), har endnu ikke modtaget tilbud om en social handleplan.

Kvalitetsmålet er: "Psykisk syge med et behov for omsorg og pleje tilbydes støtte i egen bolig inden for en uge."

Ydelserne i kvalitetsmålets formulering "omsorg og pleje" defineres i denne opfølgning som hjemmehjælp (praktisk og personlig hjælp efter servicelovens §§ 71 og 72) og hjemmesygepleje. Behovet for omsorg og pleje vurderes af en visitator.

Målingen er gennemført som en stikprøve, omfattende visitation gennem 8. kontors hjemmeplejeteam til hjemmehjælp (praktisk og/eller personlig hjælp) og hjemmesygepleje til 67 personer i perioden januar til oktober 2003. Stikprøven repræsenterer ca. 10% af alle nyvisiteringer i perioden. Målingen omfatter brugere af voksenteamene. Der er derfor mulighed for, at der kan indgå andre end psykisk syge i målingen.

For hver person er henvisningsdatoen sammenholdt med datoen for, hvornår ydelsen er leveret.

Af de 67 personer, der indgår i stikprøven, havde 42 personer fået ydelsen inden for 1 uge, svarende til 63%.

Som kvalitetsmålet er formuleret, tilstræbes det, at 100% af de psykisk syge med et behov for omsorg og pleje, tilbydes støtte i egen bolig inden for en uge. Kvalitetsmålet er dermed ikke nået. Det er imidlertid ikke alle, som har behov for ydelsen inden for en uge, hvorfor de er visiteret til at få ydelsen på et senere tidspunkt. Det kan f.eks. dreje sig om personer, der er indlagt, sådan at levering af ydelsen afventer udskrivelse.

Kvalitetsmålet er: "At 90% af uddannelsessøgende psykisk syge, som er i kontakt med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, oplever de får støtte til at afklare deres undervisnings- og/eller uddannelsessituation."

Til brug for opfølgningen på kvalitetsmålet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse om tilfredsheden blandt brugere af Bogstøtten. Bogstøtten er et særligt tilbud i Fonden Fountain House, og er det tilbud i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der er særlig målrettet uddannelsessøge nde med psykisk sygdom eller psykiske vanskeligheder. Bogstøtten havde i 2003 kontakt med 96 forskellige brugere med varierende fremmødehyppighed. Bogstøttens funktioner er at yde vejledning og rådgivning, der er bibliotek, lektieværksted/skriveværksted, lektiehjælp, sociale fora, opsøgende arbejde m.v.

Spørgeskemaerne blev besvaret anonymt. Der blev fordelt 32 skemaer. 28 besvarede skemaerne. Dvs. en svarprocent på 88%. Der må tages forbehold for undersøgelsens resultater, da der er tale om relativt få svarpersoner, men svarene vurderes dog at være retningsgivende for brugernes holdning til tilbudene.

Spørgeskemaundersøgelsen belyser brugernes tilfredshed med en række af de instanser, de oftest kommer i kontakt med. Udover Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tilbud (lokalcentrene og samværs- og aktivitetsstederne) er det: Studenterrådgivningen, studievejledningen, distriktspsykiatrien, hospital, praktiserende læger, psykiatere og psykologer samt frivillige/private organisationer.

Generelt set – for de steder brugerne er i kontakt med, d.v.s. også andre instanser end Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tilbud - oplever 72% af brugerne, at de i nogen grad eller i høj grad har fået den tilstrækkelige hjælp og støtte til at afklare deres uddannelsessituation. 14% oplever, at de i mindre grad har fået tilstrækkelig hjælp og støtte, og 7% svarer "hverken eller".

Dermed er målet om, at 90% af uddannelsessøgende psykisk syge oplever de får støtte til at afklare deres undervisnings- og/- eller uddannelsessituation, ikke nået.

Brugernes kontakt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er via lokalcentrene og/eller samværs- og aktivitetsstederne. I de to følgende afsnit beskrives tilfredsheden med lokalcentrenes ydelser og med samværs- og aktivitetsstederne.

Fokuseres der på tilfredsheden med lokalcentrenes ydelser viser det sig, at tilfredsheden med lokalcentrenes ydelser generelt set er lav.

Brugernes tilfredshed med hjælp og støtte til undervisnings- og uddannelsessituationen er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 meget tilfreds. Værdien 3 svarer til hverken tilfreds eller utilfreds. Halvdelen af brugerne har været i kontakt med et lokalcenter. For lokalcentrene ligger tilfredsheden med lokalcentrene på ca. 3 ("Hverken eller").

For nærmere at få belyst baggrunden for tilfredshedsgraden med lokalcentrene er brugerne spurgt om tilfredsheden med lokalcentrenes ydelser: Rådgivning og information, hjælp til økonomisk ydelse, henvisning til andre støttemuligheder, studievejledning, psykologhjælp, pædagogisk støtte, lektiehjælp og støtte til eksamen. Kun for én ydelse ligger tilfredsheden over værdien "hverken tilfreds eller utilfreds". Det drejer sig om hjælp til økonomisk støtte (værdi 3,79).

De åbne besvarelser vedr. lokalcentrene omhandler bl.a., at brugerne oplever, at de får økonomisk støtte, f.eks. revalidering, men at de ønsker mere rådgivning. Herudover anføres bl.a., at sagsbehandlerne ikke har tilstrækkeligt kendskab til psykiske vanskeligheder og udbuddet af behandlingstilbud i offentligt regi.

Tilfredsheden med samværs- og aktivitetssteder, herunder Bogstøtten, ligger på 4,5 - altså en meget høj tilfredshedsgrad. Brugerne lægger særlig vægt på, at Bogstøtten giver en langvarig kontinuert støtte, og at de kan mødes med andre studerende i samme situation.

Brugerne er også spurgt, om det har været let eller vanskeligt at finde et sted, der kunne hjælpe med undervisningen/uddannelsen. Knap 1/3 angiver, at de har oplevet det let eller meget let at få hjælp og støtte, når de havde behov. ¼ angiver "hverken eller". Knap halvdelen angiver, at det er vanskeligt eller meget vanskeligt at finde hjælp og støtte til at få hjælp med undervisningen/uddannelsen. Der gives i de åbne besvarelser udtryk for, at det er vanskeligt at mobilisere den energi, der skal til for at være opsøgende, når man har brug for støtte. Det angives, at vanskeligheden i at finde hjælp i højere grad kan ligge i manglende sygdomserkendelse end i selve adgangen til støtten.

Der er ovenfor redegjort for opfølgningen på 4 kvalitetsmål i sektorplanen på psykisk syge-området. Graden af målopfyldelse er forskellig, men ingen af de fire kvalitetsmål er helt opnået.

Den manglende målopfyldelse giver anledning til overvejelser, dels om målene har været realistiske, dels om hvordan målopfyldelsen kan styrkes.

Sektorplanen på psykisk syge-området var den første sektorplan på forvaltningens område. Et af kriterierne ved fastsættelse af kvalitetsmål for en indsats er, at det skal være realistisk at opnå målopfyldelse. Som kvalitetsmålene i se ktorplanen på psykisk syge-området blev formuleret, var der store forventninger til den fremtidige udvikling af området, og opnåelse af kvalitetsmålene forudsatte tilstrækkelige midler til at styrke indsatsen, f.eks. midler til udbygning af antallet af boliger til psykisk syge og til yderligere styrkelse af voksenteamenes kompetencer. Der er tale om måling på indsatsområder, der er under udvikling, men hvor der ikke er opnået de nødvendige ressourcer for at nå målene. Udviklingen på indsatsområderne bør fastholdes i det fremadrettede arbejde. Den nu konstaterede målopfyldelse indgår som erfarings- og plangrundlag i det fremadrettede arbejde på psykisk syge-området, herunder i revisionen af sektorplanen og formulering af nye kvalitetsmål.

Nedenfor vurderes måleresultaterne, og der opstilles en handleplan til styrkelse af målopfyldelsen for hvert af de fire kvalitetsmål. En samlet oversigt over handleplanen findes i afsnit 5.5.

Der er fortsat en lang venteliste til særlige botilbud til psykisk syge. Målopfyldelsen kan øges ved at udbygge antallet af botilbud. Forvaltningen vil i budgetforhandlingerne fremlægge budgetforslag vedr. udbygning af antallet af botilbud til psykisk syge.

Det er ikke realistisk at reducere tilgangen til ventelisten. I henhold til serviceloven har (amts)kommunen en forpligtelse til at sørge for botilbud til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Der indgår i visitationen til forvaltningens botilbud til psykisk syge en grundig vurdering af, om den enkelte ansøger kan godkendes til et særligt botilbud.

Forvaltningen vil fremover løbende følge op på kvalitetsmålet.

Voksenteamene angiver bl.a. følgende grunde til, at der for nogle personer ikke er udarbejdet handleplan:

• Der er p.t. forhold, der udelukker udarbejdelse af handleplan (f.eks. indlæggelse, hvor sygdommen udelukker udarbejdelse af handleplan),
• Der er tale om kontanthjælpsmodtagere der er i gang med afklaringsforløb i.f.t. aktiv- og beskæftigelsesloven,
• Der er udarbejdet reva-plan eller ressourceprofil. Der er tilsyneladende en holdning i nogle lokalcentre til, at en revalideringsplan eller udarbejdelse af en ressourceprofil eller lignende erstatter en social handleplan.
• Personen ønsker ikke en social handleplan.

Det er forvaltningens vurdering, at nogle psykisk syge brugere kan opleve handleplanen som et "kontrolredskab" og "registreringsredskab", der alene er til "for systemets skyld", og som blot yderligere vil klientgøre brugeren.

Måleresultatet peger på et behov for yderligere videns- og kompetenceudvikling af lokalforvaltningens personale, og på styrkelse af mulighederne for mere kontakttid mellem bruger og kontaktperson i voksenteamet. Flere af voksenteamene anfører, at arbejdet med sociale handleplaner er et indsatsområde i teamet, herunder i form af kompetenceudvikling/efteruddannelse blandt personalet. Denne udvikling bør styrkes ved tilførsel af ressourcer til kompetenceudvikling. Forvaltningen har fremlagt forslag vedr. kompetenceudvikling af lokalforvaltningens personale i forhandlingerne om budget 2005.

I forvaltningen er der p.t. ved at blive udarbejdet et revideret handleplanskoncept, der bl.a. indeholder oplysninger om årsager til, at brugeren ikke ønsker en social handleplan. Forvaltningen vil i forlængelse af dette arbejde tilskynde voksenteamene til at styrke udarbejdelsen af sociale handleplaner som redskab til at give en helhedsorienteret indsats over for psykisk syge, samt tilskynde voksenteamene til at have implementering af sociale handleplaner for psykisk syge som et prioriteret indsatsområde i udviklingsplanen.

Opfølgning på kvalitetsmålet forventes fremover at blive omfattet af forvaltningens generelle opfølgning på servicelovens bestemmelse om tilbud om handleplaner via erindringssystemet. Erindringssystemet har indbygget en facilitet, hvor det kan registreres, hvorvidt og på hvilken dato, brugeren har fået tilbud om en social handleplan, samt hvorvidt brugeren har accepteret eller afslået tilbuddet. Centralforvaltningen bør følge udbredelsen af sociale handleplaner tæt, f.eks. via kvartalsvise udtræk i erindringssystemet. En endelig evaluering vil kunne gennemføres via erindringssystemet, når dette er implementeret, forventeligt ultimo 2005.

Når en person henvises til hjemmesygepleje/hjemmehjælp, foretages der en visitation. Om nødvendigt kan hjemmesygepleje/personlig hjælp ydes straks, evt. inden den egentlige visitation finder sted. Det er forvaltningens opfattelse, at det i visitationsproceduren sikres, at personer med behov for hjælp straks, får dette.

Der er tilfælde, hvor levering af ydelsen må afvente f.eks. udskrivelse fra hospital. I sådanne tilfælde kan der gå mere end en uge fra henvisningsdatoen, til ydelsen leveres.

Efter vedtagelsen af sektorplanen på psykisk syge-området er der udarbejdet kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §§ 71 og 72. Der er bl.a. vedtaget følgende driftsmål/sagsbehandlingsfrister:

• Personlig hjælp: 1 uge (om nødvendigt ydes hjælpen straks)
• Vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder: 2 uger
• Privat hjælp til praktiske opgaver: 2 uger.

Det fremgår, at fristen for ydelse af hjælp til praktiske opgaver er fastsat til 2 uger i kvalitetsstandarden.

Forvaltningen vurderer, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre iværksættelse af hjælp til personer, som har behov for det. Målopfyldelsen skal dog løbende følges.

Opfølgningen på disse sagsbehandlingsfrister foregår fremover via måling på opfyldelsen af kvalitetsstandarderne vedr. servicelovens § 71. Der arbejdes med en elektronisk løsning, men det er p.t. ikke muligt at sige, hvornår denne kan sættes i drift. Indtil da varetages opfølgningsopgaven centralt i samarbejde med det decentrale niveau.

Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse til belysning af målopfyldelsen afdækker en række områder, der kan arbejdes videre med. Det drejer sig især om lokalcentrenes ydelser, hvor tilfredsheden generelt ligger under middel. Der ønskes mere rådgivning og viden om de eksisterende tilbud i voksenteamene. Det er centralforvaltningens vurdering, at de unge oplever, at de får økonomisk støtte, men at de ønsker mere rådgivning om/henvisning til anden støtte til at gennemføre en uddannelse.

Dette peger på et behov for videns- og kompetenceudvikling af lokalforvaltningens personale. Forvaltningen har fremlagt forslag vedr. kompetenceudvikling af lokalforvaltningens personale i forhandlingerne om budget 2005 via FAU's ønskeliste.

Tilfredsheden med Bogstøttens indsats ligger over middel, og det viser, at denne type af indsats bør understøttes fremover. Forvaltningen vil i den kommende reviderede sektorplan fremsætte forslag til, hvordan dette konkret kan gennemføres.

En øget rådgivning i voksenteamene kan afføde en øget efterspørgsel på tilbud som Bogstøtten. Bogstøtten er p.t. "fyldt op" i forhold til lokaler og personaleressourcer, og i den fremadrettede indsats bør samværs- og aktivitetsstedernes muligheder for at udvide tilbuddet til unge uddannelsessøgende undersøges.

2/3 af svarpersonerne har været i kontakt med studenterrådgivningen for at søge støtte, og over halvdelen har været i kontakt med studevejledningen på deres uddannelsessted.

Det er derfor vigtigt, at studenterrådgivningen/studievejledningen er i stand til at rådgive og vejlede de unge om muligheder og tilbud til unge med psykisk sygdom eller psykiske vanskeligheder. Undersøgelsen tyder på, at information om forvaltningens tilbud til studievejledninger og studierådgivninger bør styrkes.

Generelt vil måleresultaterne indgå som plangrundlag i det fremadrettede arbejde på psykisk syge-området, herunder i relation til revision af sektorplanen og formulering af kvalitetsmål.

Herudover fremsættes følgende forslag til handleplan:

• Forvaltningen fremlægger budgetforslag vedr. udbygning af antallet af botilbud til psykisk syge i forbindelse med budgetforhandlingerne.

• I forlængelse af forvaltningens arbejde med et revideret handleplanskoncept tilskyndes voksenteamene til at styrke udarbejdelsen af sociale handleplaner som redskab til at give en helhedsorienteret indsats over for psykisk syge, samt til at have implementering af sociale handleplaner for psykisk syge som et prioriteret indsatsområde i udviklingsplanen.

• Såfremt en person ikke ønsker en social handleplan eller der er udarbejdet reva-plan/ressourceprofil, skal det noteres i brugerens sag.
• Forvaltningen gennemfører kompetenceudvikling af lokalforvaltningens personale, i det omfang der opnås budgetmidler hertil i 2005.

• Opfølgning på kvalitetsmålet forventes fremover at blive omfattet af forvaltningens generelle opfølgning på servicelovens bestemmelse om tilbud om handleplaner via erindringssystemet. Forvaltningen følger udbredelsen af sociale handleplaner via udtræk i erindringssystemet. En endelig evaluering vil kunne gennemføres via erindringssystemet, når dette er implementeret, forventeligt ultimo 2005.

• Det er forvaltningens vurdering, at det i visitationsproceduren sikres, at personer med behov for hjælp straks, får dette, og at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre iværksættelse af hjælp til personer, som har behov for det. Forvaltningen vil løbende følge målopfyldelsen af nuværende kvalitetsstandarder.

• Forvaltningen gennemfører kompetenceudvikling af lokalforvaltningens personale, i det omfang der opnås budgetmidler hertil i 2005 via FAU's ønskeliste.

• Forvaltningen fremsætter i den kommende reviderede sektorplan forslag til, hvordan tilbuddet til unge uddannelsessøgende kan udvides.

• Forvaltningen informerer studievejledninger og studierådgivninger om forvaltningens tilbud til unge med psykisk sygdom eller psykiske vanskeligheder.

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Måleresultaterne vil indgå i det fremadrettede arbejde. Nedbringelse af venteliste gennem forslag til udbygning af boliger til psykisk syge, såvel som midler til videns- og kompetenceudvikling for lokalforvaltningens personale, indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ønskeliste i forhold til budget 2005.

Ingen.

Voksenteam, bocentre/bosteder og væresteder orienteres om måleresultaterne. Herudover forelægges resultaterne for Dialogforum på Psykiatriområdet i Københavns Kommune.

• Notat af 19. marts 2004 om opfølgning på kvalitetsmål nr. 1 i sektorplan på psykisk sygeområdet vedr. ventetid på botilbud.
• Notat af 22. april 2004 om opfølgning på kvalitetsmål nr. 3 i sektorplan på psykisk sygeområdet vedr. tilbud om social handleplan.
• Notat af 19. marts 2004 om opfølgning på kvalitetsmål nr. 5 i sektorplan på psykisk sygeområdet vedr. støtte i egen bolig.
• Notat om evaluering af mål 8 i sektorplan for psykisk syge 2000-2003.

Grethe Munk

/