Mødedato: 22.09.2004, kl. 19:00

Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2004 (Bilag)

Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2004 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. september 2004

 

13. Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2004 (Bilag)

FAU 451/2004 J.nr. 451/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet – 2. kvartal 2004 til efterretning.

 

RESUME

Sektorplanopfølgningen for arbejdsmarkedsområdet er en kvartalsvis opfølgning på Sektorplan 2000-2002 - Arbejdsmarkedsområdet.

Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet – 2. kvartal 2004 beskriver udviklingen for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, fleks- og skånejob og etniske minoriteter samt udviklingen på sygedagpengeområdet.

Der er vedlagt en begrebsoversigt, der forklarer de enkelte nøgletal i rapporten.

De fleste af målene er opfyldt. Dog er målsætningen om at 80% er i introduktionsprogram ikke opfyldt, resultatet er 49,1%. Målet om, at 80 pct. er aktive i introduktionsprogrammet blev fastsat umiddelbart i forbindelse med Integrationslovens ikrafttræden, dvs. inden der var gjort egentlige erfaringer med introduktionsprogrammet. De første 5 års erfaringer med Integrationsloven har vist, at stort set ingen udlændinge deltager i introduktionsprogrammet i samtlige 3 år, jf. ovenstående. Det betyder, at deltagelsesgraden har ligget nogenlunde konstant omkring 50 pct.

På denne baggrund er kvalitetsmålet i forbindelse med budgetforslag 2005 foreslået erstattet af følgende 2 nye mål:

  1. Halvdelen af integrationsudlændingene påbegynder 6 måneders sammenhængende ordinær beskæftigelse inden udløbet af den treårige introduktionsperiode.
  2. Mindst 90 pct. af alle udlændinge omfattet af Integrationsloven tilbydes deltagelse i introduktionsprogrammet. Mindst 80 pct. deltager i introduktionsprogrammet i mere end 6 mdr.

Resultaterne af de i sektorplanen vedtagne mål er gennemgået i tabel 1.

En forklaring til målene findes i den ovennævnte begrebsoversigt.

Tabel 1. Oversigt over mål og resultater

Mål

Målsætning fra sektorplanen

Resultat

2. kvartal 2004

Bemærkninger

Aktivtilbuddet

100%

intet resultat

Se *

Aktiveringsgraden

35%

44%

Målet er opfyldt

Aktiveringsbarometret

70%

68%

Målet er ikke opfyldt – målet svinger hele tiden omkring målopfyldelse og forventes dermed opfyldt i næste kvartal.

Revalideringsbarometret

70%

72%

Målet er opfyldt

Forrevalideringsbarometret

60%

65%

Målet er opfyldt

Tilfredshedsvurdering

90%

intet resultat

Se **

Sygedagpengesagers gennemsnitlige varighed

33 uger

36,3 uger

Den 11. juni 2003 bevilgede BR 2,25 mio. kr. i 2003 og 4,5 mio. kr. i 2004 til en ekstra administrativ indsats på sygedagpengeområdet. Evalueringen viser at den ekstra bevilling har haft effekt.

Kontakt til arbejdsplads eller faglige organisation

mindst 30% af sagerne

6% (2003)

Målet er ikke opfyldt, men kommunen tager initiativet i langt størstedelen af sagerne. Se endvidere ***

Sociale partnerskaber

min. 10 årligt.

10 aftaler i 2004

Målet på 10 aftaler i sektorplanen bliver opfyldt i år.

Kontanthjælpsgraden for etniske minoriteter

20%

23,3%

Kontanthjælpsgraden er faldet med 1,7 procentpoint de seneste 12 måneder.

Integrationsprogrammet

80%

49,1%

Målet er ikke opfyldt.

* Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 3. december 2003 at der ikke måles før de nødvendige IT-redskaber er til stede

** Der arbejdes på at kunne måle tilfredshed både på revaliderings- og aktiveringsområdet

*** Måles kun en gang årligt i forbindelse med udarbejdelsen af Dagpengeprofilen

Sektorplanopfølgningen ser også på et par andre arbejdsmarkedsrelaterede områder. Således har der i 2. kvartal 2004 været gennemsnitligt 165 tilkendelser af førtidspension pr. måned. Der er nu 1.520 i fleksjob og 169 i løntilskud til førtidspensionister.

Endvidere skal det bemærkes at antallet af kontanthjælpsmodtagere atter er faldende, der er således 26.465 kontanthjælpsmodtagere i 2. kvartal 2004 mod 27.295 kontanthjælpsmodtagere i 2. kvartal 2003.

Fra og med denne udgave af sektorplanopfølgningen er der et nyt effektmål med. Målet blev mere detaljeret gennemgået i temanummeret vedlagt sektorplanopfølgningen for 4. kvartal 2003. Effektmålet viser en langvarig effekt af aktiverings- og revalideringsindsatsen. I 2. kvartal 2004 var effekten henholdsvis 29% og 24%. Målet viser, hvor mange personer, der efter et ophør i indsatsen er ude af kontanthjælp de næste 12 måneder.

SAGSBESKRIVELSE

Se Resumé

MILJØVURDERING

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Begrebsoversigt til sektorplanopfølgningen
  • Sektorplanopfølgning for arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2004

 

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

 

Til top