Udkast til Københavns Kommunes Agenda 21-plan og konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens arbejde med målsætningerne vedr. omlægning til økologi og miljøcertificering (bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. september 2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om konsekvenserne for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder de estimerede økonomiske konsekvenser, af udkast til Københavns Agenda 21-plan til efterretning.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter ambitionsniveauet for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens videre arbejde med omstilling til økologi og miljøcertificering samt det estimerede finansieringsbehov, som en opfyldelse af Agenda 21-planens målsætninger forudsætter.

Københavns Kommune tiltrådte i 2001 det kommunale miljøsamarbejde Dogme 2000. De lokale mål, målsætninger og handleplaner i henhold til Dogme-kravene offentliggøres i lokale Agenda 21-planer. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet et udkast til Københavns Agenda 21-plan for perioden 2004-2007. Formålet med planen er at forbedre sammenhængen og styrke fokuseringen i de tiltag, Københavns Kommune allerede har i gang på miljøområdet. Agenda 21-planen tager udgangspunkt i de mange allerede besluttede politikker, planer og strategier, der indeholder visioner og mål om en bæredygtig udvikling i kommunen. Agenda 21-planen skal revideres hvert fjerde år.

Udkast til Københavns Agenda 21-plan har været i høring i alle forvaltninger (november 2003) og udvalg (februar – marts 2004). Københavns Kommune er aktuelt ved at indhente høringssvar på det nuværende udkast via en offentlig høring (juni – september 2004). Nyt udkast til Københavns Agenda 21-plan forventes udvalgsbehandlet i løbet af oktober 2004 og endelig politisk vedtaget i november 2004.

Som forberedelse til den politiske behandling af Københavns Agenda 21-plan har denne indstilling til formål at redegøre nærmere for planens konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Indstillingen har særligt fokus på målsætningerne vedr. omlægning til økologi og miljøcertificering. Baggrunden herfor er, at disse målsætninger har direkte betydning for dag- og døgninstitutionsområdet og dermed potentielle økonomiske konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Samlet set vurderer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at en realisering af Agenda 21-planens målsætninger om omlægning til økologi og miljøcertificering inden udgangen af 2008 forudsætter, at der må afsættes betydelig flere ressourcer end antaget i Københavns Agenda 21-plan 2004-2007, bilag C. Implementering af Agenda 21-planens foreslåede målsætninger for økologi og miljøcertificering kan ikke gennemføres inden for rammerne af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget og forudsætter en rammeudvidelse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skønner, at en opfyldelse af Agenda 21-planens målsætninger forudsætter en budgettilførsel i størrelsesordenen 5 mill. kr. over de næste fire år. Beregningen er dog behæftet med stor usikkerhed, særligt for så vidt angår miljøcertificeringsdelen. Såfremt det fastholdes, at Agenda 21-målsætningerne skal være indfriet inden udgangen af 2008, bør forvaltningen fastholde, at det vil være påkrævet at, Borgerrepræsentationen sikrer, at forvaltningen får dækket sine årlige merudgifter.

Med Københavns Kommunes medlemskab af Dogme 2000 har kommunen forpligtet sig til at arbejde hen imod mindst 75% økologi i det offentlige fødevareforbrug. I dag er status, at ca. 40% af forvaltningens daginstitutioner, ca. 20% af forvaltningens døgninstitutioner og ca. 20% af forvaltningens kantiner er i gang med at omlægge til økologi. Kommunen har også forpligtet sig til miljøcertificering af kommunens egne forvaltninger og institutioner over tid. I dag er status, at 10 daginstitutioner forventes miljøcertificeret til efteråret 2004. Således er kun få procent af forvaltningens institutioner i gang med at blive miljøcertificeret.

Forpligtelsen i Dogme 2000 samarbejdet ligger i, at man gør sit bedste for at efterleve målene. Der angives ikke konkrete årsangivelser eller metodeforslag. Udkast til Københavns Agenda 21-plan lægger imidlertid op til en stramning af kravene i forhold til Dogme 2000, idet der her foreslås konkrete årsangivelser for, hvornår målene skal være indfriet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at det vil være en stor udfordring at tilslutte sig de konkrete årsangivelser, der er angivet i udkast til Agenda 21-planen. Omstilling til mindst 75% økologi i alle forvaltningens institutioner og kantiner samt miljøcertificering af forvaltningen og forvaltningens institutioner inden udgangen af 2008 er en ressourcekrævende opgave. At opfylde dette mål forudsætter dels en udbredt grad af motivation til adfærdsændring blandt forvaltningens ansatte og brugere, og dels medarbejderressourcer og økonomiske bevillinger, der ikke kan afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets eksisterende rammer.

Temaer og emner i Københavns Agenda 21-plan er valgt med udgangspunkt i væsentlige udfordringer på miljøområdet, indsatsområder i Planloven, indsatsområder i Dogme 2000, anbefalinger fra Rådet for Bæredygtig Udvikling, allerede besluttede planer, politikker og strategier samt resultater af den borgerdialog, der fandt sted i foråret 2003 i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til Københavns Agenda 21-plan og pjece. Agenda 21-planen har fem overordnede temaer:

- Bæredygtig byudvikling handler om, hvordan de overordnede visioner for byens udvikling kan omsættes til handling inden for emnerne bæredygtighed i lokalplanlægning, byggeri og byfornyelse, transportsystemet samt biologisk mangfoldighed og rekreative områder.

- Ressourcer handler om Københavns og københavnernes økologiske råderum samt om ressourceforbrug og affaldsdannelse, energiforbrug og CO₂-udledning samt om vandforbrug og vandkvalitet.

- Miljø & sundhed handler om miljøfaktorer, som kan påvirke folkesun dheden både negativt og positivt. Negative faktorer er luftforurening, støj, forurening af jord og grundvand samt kemiske stoffer og produkter, mens positive faktorer er bedre og sundere forhold i byens bygninger, friarealer og offentlige rum samt bedre kost- og motionsvaner hos især børn og unge.

- Forankring handler om, at miljøarbejdet skal forankres i lokalområderne. Dette kan ske gennem kampagner som Miljøfestival og Miljøtrafikuge, i form af fx Agenda 21-centre og i erhvervslivet i kraft af fx Københavns Miljønetværk. Temaet beskriver desuden kommunens miljøundervisning af børn og unge, naturvejledning og informationsaktiviteter.

- Fej for egen dør handler om, hvad Københavns Kommune som virksomhed har sat i gang inden for miljøcertificering, miljøvurdering af indstillinger, grønt budget, grønt regnskab, miljøbevidste indkøb, transport, økologiske fødevarer, miljø i byggeri og anlæg, energi- og vandforbrug og affald.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tidligere taget forbehold for øgede driftsudgifter, særligt i forhold til årsangivelser for opfyldelse af målsætningerne vedr. omlægning til økologi og miljøcertificering. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen den 17. marts 2004 (FAU 169/2004 J.nr. 169/2004). I høringssvaret angives, at usikkerhederne omkring finansieringen af de opsatte målsætninger i Agenda 21-planen medfører, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke kan forpligte sig i forhold til høringen. Der efterlyses ved samme lejlighed en afklaring af finansieringen af Agenda 21-planen samt konkrete beregninger for de økonomiske konsekvenser af implementering af planen for de enkelte forvaltninger. Endelig anbefaler Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at Agenda 21-planen ikke forelægges Borgerrepræsentationen selvstændigt, men at den forelægges i forbindelse med drøftelserne om 2005-budgettet.

Ifølge Dogme 2000 skal mindst 75% af de fødevarer, som anvendes i de kommunale køkkener og kantiner skal være økologiske. I udkast til Københavns Agenda 21-plan er der formuleret en ny målsætning om, at 75% af den mad, som serveres i kommunens køkkener og kantiner, skal være økologisk inden udgangen af 2008.

I forbindelse med Dogme 2000 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen siden 2002 været involveret i tre forskellige Dogme økologiprojekter.

1. På daginstitutionsområdet er 140 institutioner i 6 bydele i gang med en hel eller delvis omlægning. Yderligere 75 daginstitutioner i tre bydele omlægges til økologi i løbet af efteråret 2004 /vinteren 2005.
2. På døgninstitutionsområdet omlægges 14 døgninstitutioner ud af i alt 75 mulige
3. Ud af forvaltningens 14 kantiner er 3 aktuelt i gang med at omlægge til økologi.

Dogme økologiprojekterne bygger på en omlægningsmodel, hvor kosten og dens sammensætning er i centrum. Målet er en økologisk omlægning, hvor maden forbedres smags- og ernæringsmæssigt uden at det medfører merudgifter i kostbudgettet. Modellen kræver således både en kostomlægning og ændrede spisevaner. Succeskriteriet for Dogme økologiprojekterne er, at alle deltagende institutioner og kantiner når målet om mindst 75% økologi i den daglige køkken/kantinedrift. Projekterne udfaser og evalueres inden udgangen af 2004. Miljøkontrollen har gennem hele forløbet haft det overordnede projektansvar i forhold til uddannelse, omlægningsrådgivning, regnskab og diverse mødeaktiviteter og rådgivning, mens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har været ansvarlig i forhold til institutionerne.

For Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil de foreslåede målsætninger i Agenda 21-planen betyde, at ca. 310 institutioner, svarende til ca. 60% af daginstitutionerne, skal omlægges til økologi inden udgangen af 2008. Det er forvaltningens indtryk, at et ukendt antal daginstitutioner på egen hånd har indført mere økolgisk mad i deres køkkener. Denne udvikling kan imidlertid ikke aflæses i Københavns grønne regnskaber. På døgninstitutionsområdet betyder det, at ca. 60 institutioner, svarende til ca. 80% af døgninstitutionerne, skal omlægges til økologi inden udgangen af 2008. Og endeligt skal 11 kantiner, svarende til ca. 80%, omlægges førend de foreslåede målsætninger i udkast til Københavns Agenda 21-plan er nået.

Erfaringerne fra Dogme økologiprojekterne peger på, at omstilling til økologisk drift er en proces, der kræver holdnings- og adfærdsændringer blandt både ledelse, medarbejdere og brugere. Derfor er det vigtigt, dels at det personale, der tilbereder maden har de faglige forudsætninger for at sikre en ernæringsmæssig, økonomisk og gastronomisk forsvarlig omlægning til økologi, og dels at ledelse og personale bakker op om projektet og de konkrete ændringer, der vil forekomme i madplanen. Herunder har personalets holdning til - og præsentation af maden stor betydning for, hvordan de spisende tager imod ændringerne. For de deltagende dag- og døgninstitutioner er det erfaringen, at en omlægning til økologi har en række positive sideeffekter idet bl.a. ernæring, madlavning og måltidets sociale betydning naturligt bliver bragt mere i fokus i institutionernes pædagogiske praksis.

Ifølge Dogme 2000 skal samtlige forvaltninger og institutioner i Københavns Kommune indføre miljøledelse over tid. I Agenda 21-planen er der formuleret en ny målsætning om, at alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er aktuelt i gang med at indføre miljøledelse og efterfølgende at miljøcertificere i alt 10 daginstitutioner på Indre Nørrebro. Formålet er flersidigt, idet der dels fokuseres på at opnå mulige besparelser på el, vand, varme og øvrigt ressourceforbrug, dels på at bibringe børnene en bredere miljø- og naturforståelse, og dels på at indføre et ledelsesværktøj til støtte for institutionslederne. Et yderligere antal institutioner på Nørrebro, organiseret under det samlende tema: Grøn Vision - Grøn Institution, samarbejder desuden med Miljøtjenesten om indførelse af miljøledelse. Grøn Vision - Grøn institution projektet arbejder bevidst med aktiviteter, der vil kunne ligge til grund for en kommende miljøcertificering, og med aktiviteter beskrevet i Agenda 21-planen. Grøn Vision – Grøn Institutions erfaringer vil kunne være til god gavn ved kommende miljøcertificeringer, og projektskabelonen vil kunne fungere som spydspids i arbejdet med daginstitutionernes aktiviteter. Processen omkring aktiviteterne og de oplevelser b&oslas h;rnene får heraf, er således, set fra et daginstitutionssynspunkt – langt vigtigere end det certifikat aktiviteterne måtte medføre.

Formålet med at indføre miljøledelse er at reducere ressourceforbruget og mindske miljøbelastningen samt at fremme en mere miljøbevidst holdningog handling fra alle kommunens ansatte. Før en forvaltning eller institution kan miljøcertificeres, skal der indføres et miljøledelsessystem, som fører til løbende forbedringer af miljøpræstationen, samt til overholdelse af gældende regler og lovgivning inden for miljøområdet. Dette omfatter blandt andet udformning af en miljøpolitik, en miljøgennemgang af forvaltningen/institutionen, udpegning af indsatsområder med konkrete mål og handlingsplaner samt periodevise evalueringer af miljøindsatsen.

Udkast til Københavns Agenda 21-plan har på dette punkt givet anledning til bemærkninger fra flere forvaltninger, ikke mindst om det nødvendige ressourceforbrug til gennemførelse af målsætningen på miljøcertificeringsområdet. På baggrund af de indkomne høringssvar fra kommunens forvaltninger anbefaler Miljøkontrollen fremadrettet, at de enkelte forvaltninger certificeres hver for sig. Ligeledes anbefales det, at der i hver forvaltning ansættes en medarbejder, som primært har til opgave at gennemføre miljøledelse og sikre vedligeholdelse af miljøcertificeringen. Til orientering kan det oplyses, at Kultur- og Fritidsforvaltningen har en miljørådgiver ansat, der primært arbejder med indførelse af miljøledelse i - og gennemførelse af - miljøcertificering af forvaltningens institutioner og anlæg.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens arbejde med omlægning til økologi og miljøcertificering af forvaltningens institutioner underbygger de målsætninger, der er opstillet i henholdsvis Dogme 2000 og udkast til Københavns Agenda 21-plan. Arbejdet bidrager samtidig til udvikling af Københavns Kommune som en miljørigtig hovedstad i overensstemmelse med Københavns Kommunes Miljøpolitik.

Med Dogme økologiprojektet sættes fokus på såvel de ernæringsmæssige, som de miljømæssige og de pædagogiske aspekter af en økologisk kostomlægning . Projektet bidrager endvidere til, at en del af intentionerne i kommunens indkøbspolitik om at købe økologisk realiseres. Økologiske fødevarer indeholder ingen kemiske sprøjtemidler, ingen kunstige aromastoffer, ingen kunstige farvestoffer, ingen kunstige sødestoffer, kun få tilsætningsstoffer - alle dog af naturlig oprindelse og lavere indhold af nitrat.

Med hensyn til miljøcertificering vurderes indsatsen at støtte kommunens forvaltninger og institutioner i deres arbejde for at mindske miljøbelastningen og få sat miljøindsatsen i system. Miljøledelse sikrer, at der arbejdes systematisk med løbende miljøforbedringer og at indsatsen prioriteres ud fra, hvor der er mulighed for at opnå den største miljøeffekt. En vurdering af de kvalitative eller kvantitative miljøpåvirkninger og miljøeffekter af indførelse af miljøledelse og miljøcertificering er først mulig i forbindelse med det konkrete miljøforbedringsarbejde.

Agenda 21-planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række mål og indsatser, hvortil der ikke afsættes midler. Agenda 21-planen indeholder mål og indsatser, som ikke er - eller kun delvist er - finansierede. Det drejer sig bl.a. om miljøcertificering og omlægning til økologiske fødevarer. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har tidligere opsat følgende regnestykke:

- 5 mill. kr. om året i perioden 2005 til og med 2008 til indførelse af miljøledelse og miljøcertificering i kommunen

- 5 mill. kr. årligt til løbende vedligeholdelse og forbrug af medarbejdertimer.

- 4 mill. kr. om året i 2006, 2007 og 2008 til omlægning til økologiske fødevarer

Ifølge Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil der blive stillet forslag om finansiering af ovenstående elementer i forbindelse med budgetarbejdet: for så vidt angår miljøcertificering i forbindelse med budgetarbejdet for 2005 og for så vidt angår økologiske fødevarer i forbindelse med forslag til budgetønsker til budgettet for 2006. Realisering af målsætningerne forudsætter således, at Borgerrepræsentationen beslutter en rammeudvidelse. Miljø- og Forsyningsforvaltningen forudsætter, at udgifter herudover, f.eks. til vedligeholdelse af miljøcertificering og medarbejderressourcer til eksempelvis opfølgnings- og forankringsaktiviteter afholdes over de enkelte forvaltningers budgetter.

Nedenstående overslag over de økonomiske konsekvenser af Agenda 21-planen for centralforvaltningen og for forvaltningens dag- og døgninstitutioner er behæftet med en del usikkerhed. Således har Københavns Kommune ikke tilstrækkelige erfaringer med hverken økologisk omlægning eller miljøcertificering til, at en enhedspris kan beregnes. Til grund for overslaget ligger dels de hidtidige erfaringer med økologiske omlægninger af dag- og døgninstitutioner, dels Miljøkontrollens vurderinger af omkostningerne i forbindelse med miljøcertificering. Følgelig har nedenstående overslag karakter af et kvalificeret gæt.

Nedenstående tabeller angiver det estimerede udgiftsniveau for de af forvaltningens køkkener/kantiner, der endnu ikke er omlagt til økologi. Omkostningerne for de hidtidige pilotprojekter har været dækket af Dogmemidler bevilliget af Borgerrepræsentationen. De estimerede udgiftsniveau er baseret på grove skøn, idet de igangværende projekter endnu ikke er fuldt evalueret, og idet der ikke fra Miljøkontrollens side er udarbejdet konkrete handlingsplaner med beregninger for eventuelt kommende projektfaser.

Det er Miljøkontrollens vurdering, at de resterende institutioner og køkkener i Københavns Kommune kan omlægges til økologi inden udgangen af 2008 under forudsætning af, at der afsættes 4 mill. kr. pr. år i 2006, 2007 og 2008. I alt 12 mill. kr. Derudover må påregnes midler til vedligeholdelse i form af opfølgnings- og forankringsaktiviteter. Ifølge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens beregninger er det estimerede udgiftsniveau for omlægning af forvaltningens egne køkkener/kantiner på ca. 9,5 mill. kr. Miljøkontrollen forventer, at der for visse fremtidige omlægninger kan opnås budgetbesparelser, idet der kan bygges videre på hidtidige erfaringer.

Miljøkontrollen anbefaler en model, hvor de enkelte forvaltninger certificeres hver for sig. Det er her forudsat, at hver enkelt forvaltning dækkes af et miljøledelsessystem og et certifikat. Ifølge Miljøkontrollens vurdering, vil en miljøcertificering af alle kommunens forvaltninger inden udgangen af 2008 beløbe sig til 5 mill. kr. årligt. Herefter vil vedligeholdelse af miljøcertificeringen kræve et tilsvarende beløb årligt.

Nedenstående tabel angiver det estimerede udgiftsniveau for miljøcertificering af hele Københavns Kommune. Beregningerne er foretaget af Miljøkontrollen og er angivet i bilag C til udkast til Københavns Agenda 21-plan. Det estimerede udgiftsniveau er baseret på skøn, idet der ikke fra Miljøkontrollens side er udarbejdet konkrete handlingsplaner for miljøcertificering af de enkelte forvaltninger med angivelse af beregninger for implementering på de forskellige niveauer.

Miljøkontrollen vurderer, at der vil være betydelige stordriftsfordele ved at miljøcertificere i puljer. Der er hovedsageligt tale om administrative besparelser, idet det ved puljecertificering ikke er nødvendigt at certificere alle institutioner individuelt. I stedet er det tilstrækkeligt at foretage stikprøver. På baggrund af erfaringerne fra de igangværende projekter inden for daginstitutionsområdet stiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sig imidlertid tvivlende over for, om Agenda 21- målsætningen vedr. miljøcertificering kan realiseres inden for den økonomiske ramme, som er opstillet af Miljøkontrollen. De 10 pilotinstitutioner under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har alene i 2003 og 2004 modtaget ca. 650.000 kr. til miljøledelse og miljøcertificering. Projektmidlerne er bevilliget af Borgerrepræsentationen. Som den største forvaltning i Københavns Kommune vurderer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at en miljøcertificering af forvaltningen vil kræve en meget større budgettilførsel end antaget i Københavns Agenda 21 Plan, 2004-2007, Bilag C.

Samlet set vurderer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at en realisering af Agenda 21-planens målsætninger om omlægning til økologi og miljøcertificering inden udgangen af 2008 forudsætter, at der må afsættes betydelig flere ressourcer end antaget. Nyt udkast til Københavns Agenda 21-plan behandles forventes udvalgsbehandlet i løbet af oktober 2004 og endelig politisk vedlaget i november 2004. Såfremt det fastholdes, at Agenda 21-målsætningerne skal være indfriet inden udgangen af 2008 bør forvaltningen fastholde, at det vil være påkrævet, at Borgerrepræsentationen sikrer, at forvaltningen får dækket sine årlige merudgifter.

I forhold til pilotprojekterne vedr. Dogme økologiprojektet og miljøcertificering har Miljø- og Forsyningsforvaltningen (Miljøkontrollen) hidtil varetaget en projektlederrolle i forhold til fastsættelse af mål, indsatsområder, procesbeskrivelse, aktivitetsforløb og budgethåndtering. Såfremt der findes finansiering for realisering af Agenda 21-planens foreslåede målsætninger anbefales det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i begyndelsen af 2005 får forelagt en ny indstilling med angivelse af, hvordan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil organisere implementering af de af Agenda 21-planens målsætninger, der har direkte relevans for forvaltningen og forvaltningens institutioner.

I tillæg til det økologiske omlægningsprojekt på døgninstitutionsområdet er der knyttet et beskæftigelsesprojekt, hvor en række ledige har fået mulighed for at få en grundig praktisk og køkkenfaglig uddannelse, og har været i jobtræning i institutionernes køkkener. Kombinationen af økologisk og social bæredygtighed i døginstitutionsprojektet er blevet positivt evalueret.

Erfaringerne fra de hidtil gennemførte projekter viser, at et øget fokus på mad, ernæring, madkultur, miljø og økologi kan have en positiv effekt på såvel brugernes madkultur og sundhedstilstand som på den pædagogiske praksis. Et øget fokus på mulige miljøforbedringer inden for den enkelte institutions rammer samt på køkkenets og køkkenpersonalets funktioner og roller kan i hverdagen have en positiv effekt på arbejdsmiljøet.

Igen.

• Københavns Kommunes Agenda 21-plan, 2004-2007.

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen