Nyt koncept for Servicebutikkerne (bilag)

11. Nyt koncept for Servicebutikkerne (bilag)

FAU 454/2004 J.nr. 454/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender at det nye koncept for Servicebutikkerne har et særligt fokus børnefamilier med særlige behov (Forslag 1)

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen godkender, at Servicebutikkerne skifter navn til "Familiebutikken" (Forslag 3)

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der indføres en ny budgetfordelingsmodel, der afspejler den lokale sociale belastningsgrad (Forslag 6)

eller alternativt

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at det nye koncept for Servicebutikkerne har et generelt servicefokus (Forslag 2)

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen godkender, at Servicebutikkerne skifter navn til "Borgerbutikken" (Forslag 4)

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der skal indføres en ny budgetfordelingsmodel, der afspejler det lokale befolkningstal (Forslag 7)

Desuden indstiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at det gennem oprettelse af nye og sammenlægning af eksisterende Servicebutikker inden for den eksisterende økonomiske ramme sikres, at Servicebutikkerne er et bydækkende tilbud (Forslag 5)

Budgetaftalekredsen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har bedt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at analysere området og udarbejde forslag til nyt koncept for Servicebutikkerne.

På baggrund af analysen stiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen følgende konkrete forslag, der

• Skærper servicebutikkernes målgruppe
• Foreslår et nyt navn, der modsvarer den nye skærpede målgruppe
• Foreslår en model for at gøre Servicebutikkerne til et bydækkende tilbud
• Foreslår en ny budgetfordelingsmodel, der modsvarer den nye skærpede målgruppe

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen stiller 7 konkrete forslag:

• Forslag 1, Forslag 3 og Forslag 6 henviser til et skærpet fokus på børnefamilier med særlige behov
• Forslag 2, Forslag 4 og Forslag 7 henviser til et skærpet fokus på generel service til borgerne
• Forslag 5 stilles som et selvstændigt forslag.

De stillede forslag afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ved en tidligere lejlighed forespurgt om, baggrunden for en afvigelse i budgetmidlerne til en eksisterende Servicebutik. Denne afvigelse skyldes, at en medarbejder har bibeholdt lønniveauet fra en tidligere ansættelse i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Servicebutikkerne blev oprettet i forlængelse af budgetforliget for 1999, hvor det blev vedtaget, "at der i alle byens lokalområder skulle etableres servicebutikker, som bl.a. skulle varetage anonym rådgivning mv. til familier" (FAU 94/98).

På møde d. 18 august 2004, førte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til protokol, at "udvalget ønsker at fortsætte finansieringen af servicebutikker på det samme niveau som oprindeligt budgetteret".

Dermed opereres der ikke med en besparelse på Servicebutikkerne i dette notat.

De stillede forslag afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme på 7,0 mill. kr. (2004-pl) på bevillingsområdet for børnefamilier med særlige behov.

Der eksisterer i dag 10 servicebutikker, der dækker 11 bydele. Aktuelt deles Christianshavn og Indre By om en Servicebutik, og lokalområderne Amagerbro, Brønshøj/Husum, Kgs. Enghave og Valby har ingen.

Det skyldes at:

• Brønshøj/Husums Servicebutik måtte lukke, da udlejer har opsagt lejekontrakten
• Det på Amagerbro endnu ikke har været muligt at finde egnede lokaler
• Valby og Kgs. Enghave var som tidligere forsøgsbydele ikke umiddelbart omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 94/98) om at etablere Servicebutikker i alle lokalområder

Servicebutikkerne har et samlet budget på 7 mill. kr. årligt (2004-pl), der er placeret på fkt. 5.46 – rådgivningsinstitutioner under bevillingsområdet for børnefamilier med særlige behov.

Servicebutikkernes aktuelle tilbud er meget forskelligartet. Deres fællestræk er, at de

• Tilbyder åben, anonym rådgivning i lokalområdet
• Har et samarbejde med lokalcentret
• Er rammen for en del af sundhedsplejerskernes aktiviteter
• Huser lokale frivillige organisationers aktiviteter hhv. forskellige selvhjælps- og netværksgrupper.

Servicebutikkerne har ved flere lejligheder udtrykt behov for en mere klar profil, et tættere samarbejde med lokalcentrene og en større grad af ensartethed.

Aktuelt spiller Servicebutikkerne både en konkret forebyggende rolle ift. sårbare borgere – primært børnefamilier - dels fungerer de som et generelt servicetilbud.

De fleste Servicebutikker laver forebyggende arbejde af god kvalitet, der dels er med til at lette presset på lokalcentrene og dels giver et ikke-stigmatiserende tilbud til en række børnefamilier, der har behov for støtte men ikke nødvendigvis sociale foranstaltninger. Herunder må Servicebutikkernes netværksaktiviteter (fx for udsatte unge mødre, alkoholramte familier, sorg/krisegrupper m.v.) antages at medvirke til, at disse familier bliver i stand til at løse deres problemer uden – eller med mindre – offentlig hjælp.

Samtidig er Servicebutikkerne et generelt servicetilbud, der modsvarer en række familier, øvrige borgere, organisationer og foreningers behov for faciliteter og vejledning til fx netværksgrupper, socialt samvær mv. Det gælder særligt ift. sundhedsplejerskernes tilbud, der meget ofte foregår i Servicebutikkernes regi.

Denne dobbelthed er integreret i det oprindelige koncept (vedlagt som bilag).

Servicebutikkernes aktuelle situation er præget af følgende uhensigtsmæssige problemstillinger:

• Der er uklarhed og uensartethed ift. Servicebutikkernes primære målgruppe og rolle i den kommunale tilbudsvifte. Konkret er der stor forskel på i hvilket omfang, den enkelte Servicebutik primært fungerer som et tilbud til børnefamilier med særlige behov eller som et generelt tilbud til alle borgere.
• Den store grad af uensartethed de enkelte Servicebutikkerne imellem er ikke hensigtsmæssig
• Det skaber et uensartet serviceniveau, at ikke alle lokalområder har en Servicebutik
• Den aktuelle budgetfordelingsmodel tager ikke højde for lokale forskelle hverken mht. social belastningsgrad eller befolkningstal.

I det oprindelige koncept (vedlagt som bilag) fremhæves det, at Servicebutikkerne både har en rolle som generelt servicetilbud og har et særligt fokus på børnefamilier med særlige behov.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at det alt andet lige fortsat er hensigtsmæssigt at Servicebutikkerne fungerer som ramme for åben, anonym rådgivning til en bred målgruppe, som ramme for sundhedsplejerskernes aktiviteter og som ramme for og ressource i lokale aktiviteter til en bred målgruppe, arrangeret af frivillige foreninger og organisationer.

Der er efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering dog aktuelt behov for en skærpelse og præcisering af målgruppen og opgaveforståelsen, således at der:

• Skabes større klarhed over Servicebutikkernes primære målgruppe
• Formuleres en mere præcis rolle for Servicebutikkerne i kommunens tilbudsvifte
• Skabes fælles grundlag for videre udvikling af konceptet
• Sikres større ensartethed i tilbudet på tværs af byen.

På den baggrund stilles 7 konkrete forslag:

Forslag 1 – Nyt koncept, der sikrer et særligt fokus på børnefamilier med særlige behov

Forslag 3 – Servicebutikkerne skifter navn til "Familiebutikken"

Forslag 4 – Servicebutikkerne skifter navn til "Borgerbutikken"

Forslag 6 – Budgettet fordeles i henhold til den lokale sociale belastningsgrad

Forslag 7 – Budgettet fordeles i henhold til de faktiske befolkningstal i lokalområderne.

Forslag 1 stilles i sammenhæng med Forslag 3 og Forslag 6 og vedrører et nyt og skærpet koncept for servicebutikkerne, der sikrer større ensartethed, og som præciserer, at Servicebutikkernes primære målgruppe er børnefamilier med særlige behov.

Elementer i det nye koncept:

• Udviklingsplaner med klare kvalitetsmål for alle Servicebutikker
• Udvikling af nyt fælles dokumentationskoncept
• Ny styringsorganisation, der styrker forbindelsen mellem Servicebutikkerne, central-, og lokalforvaltningen
• Særligt fokus på børnefamilier med særlige behov ift. aktiviteter og rådgivningstilbudets karakter
• Ramme om familiebehandling i Familien i Centrum-regi (satspuljens Program A)
• Ramme om opkvalificeringsforløb for sårbare forældre (evt. Satspuljens Program D)
• Særlig opgave ift. at huse og facilcitere § 37-grupper og familierådslag
• Tæt samarbejde med den lokale boligsociale indsats med fokus på udsatte børnefamilier

Med et særligt fokus på børnefamilier med særlige behov, kan de lokale Servicebutikker:

• Spille en rolle ift. de familieorienterede arbejdsformer, der igangsættes i forbindelse med satspuljeprojektet "Med Familien i Centrum", Program A
• Skabe gode rammer for og være en ressource i de lokale børnefamilieteams borgerrettede aktiviteter, herunder samtaler med børn og forældre, psykologiske tests af børn, familierådslag, §37 grupper o.m.a.
• Være et tilbud til børnefamilier med særlige behov, der udfoldes i en sammenhæng, der er iboende serviceorienteret, "hjælp-til-selvhjælpsorienteret" og som også bruges af de "normale" familier, hvilket kan en støtte integrationen af de sårbare familier i "normalsystemerne". Det gælder fx ift. sundhedsplejerskernes tilbud, diverse netværks- og selvhjælpsaktiviteter og den generelle rådgivningsindsats.

Forslag 2 stilles som alternativ til Forslag 1 (børnefamiliefokus), og stilles i sammenhæng med Forslag 4 og Forslag 7.

Forslaget vedrører et nyt og skærpet koncept for servicebutikkerne, der sikrer større ensartethed, og som præciserer, at Servicebutikkernes primære opgave er, at fungere som et generelt servicetilbud til de lokale borgere

Elementer i det nye koncept:

• Udviklingsplaner med klare kvalitetsmål for alle Servicebutikker
• Udvikling af nyt fælles dokumentationskoncept
• Ny styringsorganisation, der styrker forbindelsen mellem Servicebutikkerne, central-, og lokalforvaltningen
• Fokus på lokal, lettilgængelig borgerservice og den generelle trivsel og velfærd for borgerne, især forældre og børn

Med et særligt fokus på den generelle borgerservice kan, kan de lokale Servicebutikker:

• Imødekomme borgernes behov for råd, vejledning, undervisning, netværk osv. ift. almindelige livssituationer, det kan fx gælde børn og søvn, livskriser, sundhed, ernæring, motion og dagpasningstilbud

Dette tilbud kan gives i Servicebutikkerne af såvel professionelle fra lokalcentret, af den fastansatte koordinator og af frivillige organisationer, der bruger Servicebutikkens lokaler som ramme.

Samtidig kunne Servicebutikkernes lokale forankring understøtte etableringen af levende, aktive og rummelige lokalområder.

Dog vil der være en fare for, at Servicebutikkernes opgaver i nogen grad ville være sammenfaldende med de nyoprettede Servicecentre.

Som følge af navneligheden med de nye Servicecentre foreslås navnet ændret. Konkret foreslås "Familiebutikken", det gælder især, hvis det besluttes, at Servicebutikkerne primært skal være et tilbud til børnefamilier med særlige behov.

Som følge af navneligheden med de nye Servicecentre foreslås navnet ændret. Konkret foreslås "Borgerbutikken", det gælder især, hvis det besluttes, at Servicebutikkerne primært skal være et generelt servicetilbud.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at ikke alle bydele har adgang til en Servicebutik. For at sikre, at Servicebutikker i fremtiden bliver et bydækkende tilbud, foreslås det, at der inden for den nuværende økonomiske ramme dels oprettes nye servicebutikker, og dels besluttes at flere lokalområder betjenes af den samme Servicebutik.

Konkret foreslås det at:

• Ryvang og Indre Østerbro får en fælles Servicebutik
• Der oprettes en ny Servicebutik i Valby
• Kgs. Enghave får andel i Servicebutikken på Vesterbro
• Amagerbro får andel i den eksisterende Servicebutik i Indre By/Christianshavn
• Der findes lokaler til Servicebutikken i Brønshøj/Husum

Ny budgetfordelingsmodel, der stemmer overens med Servicebutikkernes faktiske brugergrundlag. Besluttes det, at Servicebutikkerne primært skal være et tilbud til børnefamilier med særlige behov foreslås, at budgettet fordeles i henhold til bydelens sociale belastningsgrad, som den afspejles i den objektive budgetfordelingsmodel for Budgetområde 2.

Ny budgetfordelingsmodel, der stemmer overens med Servicebutikkernes faktiske brugergrundlag. Besluttes det, at Servicebutikkerne primært skal være et generelt servicetilbud foreslås, at budgettet fordeles i henhold til befolkningstallet, i det område som Servicebutikken skal betjene.

Forslagene forudsættes afholdt inden for den eksisterende ramme på 7,0 mill. kr. (2004-pl).

De eksisterende Servicebutikker har næsten alle det samme budget, svarende til en lønsum til en fastansat koordinator og et fast driftsbudget. Det gælder jf. skema 1, uanset bydelens størrelse og sociale belastningsgrad.

Skema 1 – Aktuelle Servicebutikker og deres budget (2004-pl)