Mødedato: 22.06.2005, kl. 15:30

Redegørelse om daghøjskoler (Bilag)

Redegørelse om daghøjskoler (Bilag)

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. juni 2005

 

 

23.      Redegørelse om daghøjskoler (Bilag)

 

FAU 320/2005  J.nr. 320/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig model 3 om uændret aktivitetsniv eau på daghøjskolerne fremover, såfremt daghøjskolerne tilføres 10 mill. kr. i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2006.

 

at model 2 tiltrædes såfremt området ikke tilføres 10 mill. kr. i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2006.

 

RESUME

Jf. budgetforliget for 2005 skal der gennemføres initiativer, der bringer daghøjskolernes økonomi i balance. På baggrund heraf er der udarbejdet "Redegørelse for Daghøjskoler". På baggrund af redegørelsen har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstillet til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der optages budgetønske om 10 mill. kr. for budget 2006 og fremover til fastholdelse af uændret aktivitetsniveau på daghøjskolerne til køb af ordinær uddannelsesforløb for ledige borgere.

SAGSBESKRIVELSE

Med budgetforliget for 2005 blev der afsat 10 mill. kr. i 2004 og 2005 til betaling af taxameterudgiften ved køb af tilbud til ledige borgere efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, 3) ordinære uddannelsesforløb fra daghøjskoler med driftsoverenskomst med Københavns Kommune "til understøttelse af initiativer, som skal bringe daghøjskolernes økonomi i balance".

 

Midlerne blev jf. budgetforliget for 2005 finansieret ved tilførsel af 5 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt 2,5 mill. kr. fra hhv. Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets egne rammer for 2005.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udmøntede den 10. november 2004, de 2,5 mill. kr. indenfor egen ramme til taxameterbetaling og herudover 3,0 mill. kr. til deltagerbetaling, i alt 5,5 mill. kr.  indenfor egen ramme, i budget 2005 til køb af ordinære uddannelsesforløb fra daghøjskolerne.

 

Fra og med 2006 kan aktivitetsniveauet ikke opretholdes medmindre området fortsat får tilført 10 mill. kr. Hverken den kommende Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning eller den kommende Socialforvaltning har budgetmidler, som umiddelbart kan omprioriteres til formålet, uden negative konsekvenser for andre aktiviteter.

 

Alle midlerne til køb af ordinære uddannelsesforløb for ledige borgere, 10 mill. kr. taxameterbetalig og 3,0 mill. kr. deltagerbetaling, i alt 13,0 mill. kr., er efterfølgende indgået i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budget, til betaling af tilbud om ordinære uddannelsesforløb for ledige borgere. 

 

Mhp. iværksættelse af initiativer for at bringe daghøjskolernes økonomi i balance blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, daghøjskolerne samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der blev afholdt 2 møder i arbejdsgruppen, hvorefter Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen færdiggjorde redegørelsen og forelagde den for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har dermed ikke haft mulighed for at kommenterer redegørelsens anbefalinger.

 

Redegørelsen omhandler:

·        Faktaark.

·        Resumé af visionsbeskrivelse fra daghøjskolerne, med henblik på udmøntning under den sidste af 4 beskrevne forslag til budgetmodeller.

·        Effektmåling, herunder resumé af undersøgelse af daghøjskolernes brugere, foretaget af Enalyser på vegne af daghøjskolerne.

·        4 budgetmodeller til fremadrettet løsning.

·        Daghøjskolernes bemærkninger til de 4 budgetmodeller.

 

Redegørelsen har herudover et forsidenotat omhandlende Uddannelses- og Ungdomsudvalgets spørgsmål på udvalgets budgetseminar og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens besvarelse heraf.

 

Blandt bilagene findes udover daghøjskolernes visionsbeskrivelse i øvrigt 2 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen omhandlende effektvurdering af umiddelbare udslusningsresultater fra tilbud til ledige borgere om for- og revalidering samt særlig beskæftigelsesfremmende indsats (før 1. juli 2003 benævnt gråzonetilbud / -projekter).

 

De 4 forslag til at bringe daghøjskolernes økonomi i balance

De 4 løsningsmodeller for daghøjskolernes økonomiske problemstillinger omhandler:

 

1)     0-løsningsmodel

Driftsoverenskomsterne ophæves, idet daghøjskolerne ikke er en lovpligtig opgave.

 

2)     Den ordinære model

 De særlige midler til køb af tilbud til ledige borgere bortfalder. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens eget budget for daghøjskoler anvendes alene til frit optag, hvor den primære målgruppe er unge. Som konsekvens heraf opsiges driftsoverenskomsterne med de daghøjskoler, der i dag hyppigst anvendes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltn ingen ved tilbud om ordinære uddannelsesforløb til ledige borgere. Daghøjskolerne er:

 

·        Daghøjskolen Københavns Forkursus.

·        Københavns Kvindedaghøjskole.

·        Daghøjskolen for indvandrerkvinder med små børn.

·        Daghøjskolen Kys En Tiger.

 

3)     Status quo modellen

At det eksisterende aktivitetsniveau i 2005 fastholdes fra 2006 og fremefter. Dette forudsætter at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tilføres 10 mill. kr. fra budget 2006 og fremefter til finansiering af taxameterudgifter ved køb af ordinære uddannelsesforløb til ledige borgere.

 

4)     2002 modellen / visionsmodellen

Modellen betyder, at daghøjskolerne får de samme økonomiske vilkår som i 2002. Dette betyder, at der skal tilføres Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 18 mill. kr. til formålet.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har overfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstillet model 3.

 

Effektmålingen af daghøjskolerne

Den af Enanlyser gennemførte evaluering viser at stort set alle kursister overordnet har været tilfredse med deres tilbud.

 

Mht. effekten i forhold til tilbud til ledige borgere om for- og revalidering samt særlig beskæftigelsesfremmende indsats er det Forvaltningens vurdering, at det samlet set ikke kan konstateres at de særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb i 2003 på daghøjskolerne virkede meget mere eller meget mindre hensigtsmæssige for ledige borgere end samtlige særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb i 2003 gør mht. resultaterne af tilbuddene for de ledige borgere generelt.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkning til redegørelsen

I forhold til redegørelsen skal det bemærkes, at det set i lyset af den kommende ændring af forvaltningerne i Københavns Kommune jf. Borgerrepræsentationens beslutning den

25. maj 2005, er det for den kommende Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hensigtsmæssigt, at de midler der afsættes i budgettet til vejledning og kvalificering af ledige borgere til arbejde eller uddannelse anvendes med udgangspunkt:

 

·        I de ledige borgeres behov og ønsker 

·        I overensstemmelse med de forpligtigelser Københavns Kommune har jf. lovgivning­en

·        I den politiske prioritering af målene med tilbud til ledige borgere.

 

Og ikke i forhold til at sikre bestemte institutioners drift. Dvs. at der alene foretages køb af enkeltpladser baseret på ledige borgeres efterspørgsel efter tilbud.

 

Det bemærkes i forbindelse med ovenstående, at det nuværende forslag til budget 2006 omfatter forslag til besparelser på 37 mill. kr. til vejledning og kvalificering til ledige borgere.

 

Jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 25. maj 2005, bliver den kommende Socialforvaltningen driftsherre for daghøjskolerne. Dette betyder at Socialforvaltningen får væsentlige forpligtigelse i forhold til daghøjskoler med driftsoverenskomst med Københavns Kommune, herunder garanterer for deres økonomiske levedygtighed, bl.a. ved at dække evt. underskud. En garanti, der i praksis stiller daghøjskolerne konkurrencemæssigt bedre end andre leverandører, som ikke har driftsoverenskomst.

Ud fra et sådan hensyn prioriteres som minimum model 3 for, at den kommende Socialforvaltning ikke skal blive "født" med et kontinuerligt underskud. Dvs. at den kommende Socialforvaltningen  tilføres 10 mill. kr. fra budget 2006 og fremefter til finansiering af taxameterudgifter ved køb af ordinære uddannelsesforløb for ledige borgere.

 

På den baggrund indstilles det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig model 3 om uændret aktivitetsniveau på daghøjskolerne fremover.

 

Såfremt daghøjskolerne ikke tilføres 10 mill. kr. i forbindelse med budgettet foreslås at model 2 tiltrædes, idet hverken den kommende Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning eller den kommende Socialforvaltning har budgetmidler, som umiddelbart kan omprioriteres til formålet, uden negative konsekvenser for andre aktiviteter.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af forvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Budget 2005

Der er med budgetforligt 2005 disponeret i alt 10 mill. til finansiering af taxameteromkostninger ved køb af ordinære uddannelsesforløb for ledige borgere jf. budgetforliget for 2005, finansieret via tilførsel af 5 mill. kr. for 2005, samt 2,5 mill. kr. fra hhv. Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets egne rammer for 2005

 

Herudover har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget yderligere prioriteret 3,0 mill. kr. til dækning af deltagerbetalingen indenfor egen ramme ved ovennævnte ordinære uddannelsesforløb i 2005.

Der er hermed i 2005 afsat i alt 13,0 mill. kr. til køb af ordinære uddannelsesforløb for ledige borgere på daghøjskoler med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

 

Midlerne er overflyttet til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, som til gengæld stiller en række pladser gratis til rådighed for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kvalificering af ledige borgere til arbejdsmarkedet / uddannelse på daghøjskoler med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

 

Budget 2006

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede den 4. maj 2005 udkastet til budget 2006. Det eksisterende forslag omfatter bl.a. en reduktion af rammen til vejledning og kvalificering af ledige borgere på alt 37 mill. kr.

 

Evt. yderligere prioritering af midler til køb af ordinære uddannelsesforløb på daghøjskoler med driftsoverenskomst indenfor det kendte budget 2006 vil have negative konsekvenser for andre tilbud til ledige borgere.

 

De økonomiske konsekvenser for daghøjskolerne fremover vil afhænge af, hvilke model der politisk prioriteres:

 

1)     O-løsning model.
Set i forhold til aktivitetsniveauet for 2005 betyder modellen en reduktion på 23 mill. kr., idet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i dag også råder over 10 mill. kr. til køb af uddannelsestilbud til ikke mindst unge fra daghøjskolerne, også benævnt det "frie optag". 

Forslaget giver hermed en besparelse på 10 mill. kr. fra budget 2006 og fremover indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme mht. frit optag. Modellen frigøre tillige 2,5 mill. kr. indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget ramme jf. budgetforliget for 2005 til taxameterbetaling for ledige borgere, som principielt tilhører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ud fra formålet med midlerne.

Forslaget frigøre i alt 5,5 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget fra 2006. De resterende 5 mill. kr. til aktivitetsniveauet for 2005 er tilført for 2005.

 

2)     Den ordinær model.
Set i forhold til aktivitets­niveauet for 2005 er der tale om en reduktion af
udgiftsniveauet på 13 mill. kr., idet der fremover alene anvendes de midler, der i dag er disponeret i Udannelses- og Ungdomsforvaltningens budget til "frit optag", dvs. eks køb af ordinære uddannelsesforløb til ledige borgere. Modellen frigøre tillige 2,5 mill. kr. indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget ramme jf. budgetforliget for 2005 til taxameterbetaling for ledige borgere, som principielt tilhører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ud fra formålet med midlerne.

 

Endelig frigøre forslaget i alt 5,5 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bud­get fra 2006. De resterende 5 mill. kr. til aktivitetsniveauet for 2005 er tilført for 2005.

 

3)     Status quo model.
Tilførsel af 10 mill. kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Dette svarer til uændret aktivitetsniveau i forhold til budget 2005, herunder tilbud til ledige borgere.


Modellen frigøre tillige de 2,5 mill. kr. indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget ramme jf. budgetforliget for 2005 til taxameterbetaling for ledige borgere, som principielt tilhører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ud fra formålet med midlerne

 

Endelig frigøres de 2,5 mill. kr. der er prioriteret til taxameterbetaling i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget budget i 2005 fra 2006.

 

4)     2002 modellen.
Tilførsel af 18 mill. kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Stigning i aktivitetsniveauet med 8 mill. kr. set i forhold til budget 2005.

Modellen frigøre tillige de 2,5 mill. kr. indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget ramme jf. budgetforliget for 2005 til taxameterbetaling for ledige borgere, som principielt tilhører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ud fra formålet med midlerne.

 

Endelig frigøres de 2,5 mill. kr. der er prioriteret til taxameterbetaling i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget budget i 2005 fra 2006.

  ;

Følgende tabel 1 gengiver den samlede økonomiske aktivitet i budget 2005 jf. det beskrevne i den af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdede redegørelse:

 

Tabel 1 – Den samlede økonomiske aktivitet i budget 2005 fordelt på finansiering

Finansiering

Mill. kr.

Tilført med budget 2005 for budget 2005

    5,0

Frit optag (primært unge)

 10,0

Taxameterbetaling U&U, indenfor egen ramme

    2,5

Taxameterbetaling FAF, indenfor egen ramme

    2,5

Deltagerbetaling, FAF, indenfor egen ramme

    3,0

I alt

 23,0

 

Følgende tabel 2 gengiver de økonomiske konsekvenser i mill. kr. ved de 4 modeller for Københavns Kommune samlet og fordelt på hhv. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen / den kommende Socialforvaltning og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen / den kommende Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i 2006 set i forhold til det med budget 2005 fastlagte aktivitetsniveau.

 

Tabel 2 – Konsekvenser ved valg af model i 2006 set i forhold til aktivitetsniveau 2005 i mill. kr.

Model

UUF / SF

FAF / BIF

KK*

1: 0-løsning

- 12,5

      - 5,5**

- 18

2: Ordinær model

   - 2,5

      - 5,5**

 -  8

3: Status quo

+10

         0*** 

 + 5

4: 2002 modellen

+18

          + 1,2****

   +14,2

*          Der er med budget 2005 tilført 5 mill. kr. til taxameterbetaling i 2005.

**        Der erindres om at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i dag afholder udgiften for deltagergebyet ved borgere i tilbud på daghøjskoler med driftsoverenskomst.

***      Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal fortsat prioriterer 3 mill. kr. til deltagerbetaling, mens der frigøres hhv. 2,5 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetter.

****   Estimat, såfremt 50 pct. af de 8 mill. kr. anvendes til gavn for ledige borgere, i alt 4 mill. kr., hvorved der følger deltagergebyrer på 1,2 mill. kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal fortsat prioriterer 3 mill. kr. til deltagerbetaling indenfor egen ramme, mens der frigøres hhv. 2,5 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetter.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Daghøjskolerne har tilkendegivet deres forventninger til konsekvenserne af de 4 scenarier fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen som følger:

·        Model 1: Daghøjskolerne lukker

·        Model 2: Valg af denne løsning vil betyde en væsentlig reduktion af Københavns Kommunes tilbud, ikke mindst til de svageste grupper af borgere

·        Model 3: Modellen løser problemstillingen på kort sigt, men den giver ingen mulighed for udvikling, ligesom at det økonomiske råderum vil forsvinde på sigt som følge af den almindelige løn-, pensions- og prisudvikling

·        Model 4: Anbefales af daghøjskolerne.

 

Daghøjskolerne bemærker herudover, at valg af model 1 eller 2 tillige vil have negative konsekvenser for de ledige borgere i relation til den indgåede rammeaftale mellem

Konsortiet af daghøjskoler og Københavns Kommune, om tilbud til ledige borgere om for- og revalidering samt særlig beskæftigelsesfremmende indsats med reference til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32 1) Korte vejlednings- og afklaringsforløb, og 2) Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal hertil bemærke, at såfremt daghøjskolerne ophører med eller reducerer deres aktiviteter indenfor deres rammeaftale, vil ledige borgere modtage relevante tilbud fra andre private aktører med rammeaftale.

 

BILAG

·        Redegørelse om daghøjskoler.

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Torben Brøgger


 

Til top