Mødedato: 22.06.2005, kl. 15:30

Ansøgninger til Puljen for integrationsfremmende tiltag 2005 (Bilag)

Ansøgninger til Puljen for integrationsfremmende tiltag 2005 (Bilag)

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. juni 2005

 

 

20.      Ansøgninger til Puljen for integrationsfremmende tiltag 2005 (Bilag)

 

FAU 319/2005  J.nr. 319/2005

 

 

INDSTILLING

Underudvalget indstiller,

 

At Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget giver bevilling og afslag på ansøgningerne til Puljen for integrationsfremmende tiltag 2005 jf. vedlagte indstillinger.

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 27. april 2005 at nedsætte et underudvalg, til behandling af ansøgningerne til Puljen for integrationsfremmende tiltag 2005.

 

Underudvalget har nu behandlet ansøgninger og afgiver vedlagte indstillinger til bevillinger og afslag på ansøgningerne til puljen i 2005.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fastlagde den 8. december 2004 følgende prioriterede indsatsområder for Puljen til integrationsfremmende tiltag 2005:

·        Holdningsbearbejdende indsats blandt minoritetsetniske danskere og deres familier og miljøer mht. homo- og biseksuelle samt stofmisbrugere med anden etnisk herkomst end dansk,

og at der jf. budgetaftalen for 2005 afsættes 0,4 mill. kr. til formålet indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme.

 

Ansøgningsfristen for puljen var den 1. marts 2005 og der blev modtaget i alt 24 ansøgninger rettidigt i Københavns Kommune.

 

Med henblik på vurdering og prioritering af ansøgninger til Familie- og Arbejdsmarkeds­udvalget besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 27. april 2005, at nedsætte et underudvalg til behandling af ansøgningerne.

 

Underudvalget har nu afsluttet sit arbejde og indstillinger jf. vedlagte skemaer til hhv. bevilling og afslag på ansøgningerne til puljen 2005.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivlister over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Der er med budget 2005 afsat 400.000 kr. til formålet. Udgifterne til an noncering af puljen har udgjort 35.223 kr., hvormed tilbagestår 364.777 kr. til bevilling.

 

Såfremt underudvalgets indstillinger tiltrædes, er midlerne for 2005 disponeret.

 

På grund af tidspunktet for bevilling, vil bevillingsmodtagerne blive orienteret om muligheden for administrativt, at få godkendt overførelse af mindreforbrug i 2005 til forbrug i 1. halvår 2006 under forudsætning af, at ansøgning afgives herom til forvaltningen, og at midlerne anvendes til samme formål som bevilget inden

1. juli 2006.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen.  Puljens prioritering for 2005 er hørt i Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet før fastlæggelse af puljens prioritering for 2005.

 

BILAG

·        Oversigtsliste med indstillingsforslag.

·        Skema for hver ansøgning med underudvalgets indstilling.



                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Torben Brøgger

 

 

 


 

Til top