Advokatfirmaet DLA Nordics undersøgelse af de lægefaglige konsulenters rolle og varetagelse af deres opgaver i forbindelse med behandlingen af før-tidspensionssager (bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. juni 2005

16. Advokatfirmaet DLA Nordics undersøgelse af de lægefaglige konsulenters rolle og varetagelse af deres opgaver i forbindelse med behandlingen af før-tidspensionssager (bilag)

FAU 313/2005 J.nr. 313/2005

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager advokatundersøgelsen til efterretning.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at forvaltningen skriver til Socialmini-
    steriet jf. vedlagte udkast og anmoder ministeriet om at udarbejde et samlet regelsæt
    eller en samlet vejledning for de lægefaglige konsulenters rolle og varetagelse af opga-
    ver

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget traf på sit møde den 22. september 2004 følgende beslutning: "Der laves en undersøgelse, der også omfatter halvdelen af de tidligere undersøgte sager, samt vurderer om disse tidligere sager har været korrekt undersøgt."

Undersøgelsen er foretaget af advokatfirmaet DLA Nordic og består af: Rapport om brugen af lægekonsulenter i 82 sager om førtidspension ved lokalcentre i Københavns Kommune, oversigt vedr. en række udsagn mv. i lægekonsulentudtalelserne i 82 gennemgåede førtidspensionssager fra Københavns Kommunes lokalcentre og notat om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens interne undersøgelse af 27 tilfældigt udvalgte sager vedrørende lægekonsulent Jens Bangs arbejde ved lokalcentret Ydre Nørrebro

Direkte citater fra undersøgelsen er anført i kursiv.

Advokatundersøgelsen bekræfter og fremhæver de samme problemer, som også fremgår af forvaltningens interne undersøgelse af lægekonsulentens arbejde i lokalcentret Ydre Nørrebro.

Rapporten indeholder i afsnit 6 advokatkontorets samlede vurdering og i notatets punkt 5 er beskrevet resultaterne ved Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens undersøgelse.

Advokatkontoret konkluderer afslutningsvis (punkt 7): "Vi gentager til slut, at vi i det langt overvejende flertal af sagerne ikke har fundet fejl eller mangler, der efter vores vurdering kan anses for at være af reel betydning for borgernes retssikkerhed og integritet, ligesom vi i intet tilfælde positivt har fået det indtryk, at der har foreligget mangler, der har medført en indholdsmæssigt forkert afgørelse."

For så vidt angår forvaltningens interne undersøgelse af lægekonsulentens virke i lokalcentret Ydre Nørrebro giver advokatundersøgelsen intet belæg for at betvivle uvildigheden i Forvaltningens undersøgelse.

Forvaltningen har et principielt forbehold overfor advokatfirmaets fortolkninger af retsvirkningerne af de foreliggende vejledende retningslinier fra Socialministeriet, idet beskrivelsen i disse retningslinier efter advokatkontorets opfattelse er "principielt udtømmende", jf. citatet i sagsfremstillingen fra rapportens side 6, hvilket ikke er forvaltningens opfattelse. Det er således forvaltningens opfattelse, at lægekonsulenten f.eks. kan tage kontakt til den primære sundhedssektor som led i den i de socialministerielle retningslinjer mere generelt omtalte "brobygningsfunktion".

Forvaltningen har løbende taget en række initiativer med henblik på at sikre, at Socialministeriets vejledende retningslinier for brug af lægekonsulenter i sager om førtidspension overholdes og vil løbende følge op herpå.

Advokatundersøgelsen påpeger, at FAKIR nogle enkelte steder er så praktisk orienteret, at Socialministeriets retningslinier ikke er så strikt fortolket som tilfældet er i advokatundersøgelsen, men det skal fremhæves, at retningslinierne i FAKIR har været fremsendt til Socialministeriet, der ikke har haft bemærkninger hertil.

På baggrund af advokatundersøgelsen vil forvaltningen imidlertid revidere de eksisterende retningslinier i FAKIR, således at evt. misforståelser undgås.

Advokatfirmaet bekræfter Forvaltningens kritik af regelsættet over for Socialministeriet og Forvaltningen kan derfor tilslutte sig advokatkontorets bemærkninger i rapporten på side 28, hvor det blandt andet anføres, at "Det er vores vurdering på det grundlag, der har foreligget for os, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis et samlet regelsæt eller en samlet vejledning blev udarbejdet fra ministeriel side."

Reglernes kompleksitet illustreres således tydeligt i sag nr. 83 og 84, jf. advokatundersøgelsens bilag 1. I begge sager har Det Sociale Nævn påtalt forvaltningens anvendelse af lægekonsulenten – i sag nr. 84 uden at identificere de udtalelser der påtales. I sag nr. 83 konkluderes i advokatundersøgelsen, at "Udtalelsen må antages at ligge inden for FAKIRS´s retningslinier såvel som Socialministeriets retningslinier". I sag nr. 84 har lægekonsulenten i 2 tilfælde udtalt at der "ikke (er) basis for tildeling af førtidspension". I et tredje tilfælde har en anden lægekonsulent vedrørende samme borger anført "De somatiske klager finder jeg ikke afgiver indikation for førtidspension. Det Sociale Nævn tiltrådte lokalcentrets afslag på førtidspension, men har bemærket, at lægekonsulenten ikke må udtale sig om berettigelse af førtidspension. Advokatundersøgelsen bemærker, at "Lægekonsulenten har i de første udtalelser direkte taget stilling til, om det er grundlag for førtidspension. Ved den sidste udtalelse har lægekonsulenten derimod udtrykkeligt begrundet sin vurdering vedrørende førtidspension med de helbredsmæssige forhold. Lægekonsulenten har yderligere ikke draget sikre konklusioner, men alene anført, at der ikke er indikation for førtidspension. I betragtning heraf er det vores vurdering at lægekonsulenten i det sidste tilfælde objektivt set ikke har vurderet, om der generelt er grundlag for tildeling af førtidspension". Advokatfirmaet finder således, at lægekonsulentens udtalelse i det sidste tilfælde "ligger inden for rammerne af både FAKIR`s og Socialministeriets retningslinier."

Forvaltningen foreslår i overensstemmelse med advokatundersøgelsens anbefaling, at Socialministeriet tilskrives med en anmodning om at ministeriet udarbejder et samlet regelsæt eller en samlet vejledning for de lægefaglige konsulenters rolle og varetagelse af opgaver, bilagt advokatundersøgelsen med bilag.

SAGSBESKRIVELSE

Advokatfirmaet DLA Nordic har foretaget undersøgelsen af de lægefaglige konsulenters rolle og varetagelse af deres opgaver i forbindelse med behandlingen af førtidspensionssager og fremhæver de samme problemer, som også fremgår af forva ltningens interne undersøgelse af lægekonsulentens arbejde i lokalcentret Ydre Nørrebro.

Undersøgelsen består jf. bilag af:

· Rapport om brugen af lægekonsulenter i 82 sager om førtidspension og andre sager ved lokalcentre i Københavns Kommune

· Notat om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens interne undersøgelse af 27 tilfældigt udvalgte sager vedrørende lægekonsulent Jens Bangs arbejde ved lokalcentret Ydre Nørrebro

· Oversigt vedr. en række udsagn mv. i lægekonsulentudtalelserne i 82 gennemgåede førtidspensionssager fra Københavns Kommunes lokalcentre.

Direkte citater fra undersøgelsen er anført i kursiv.

Advokatkontoret har løst opgaven ved at gennemgå en række sager udfra følgende problemstillinger:

· Kompetence

· Funktioner/sagsbehandling

· Habilitet

· Lægekonsulentudtalelsernes form og fremtræden

· Kommunikation mellem lægekonsulenten og den kommunale forvaltning

Advokatkontoret foretager denne gennemgang udfra en relativt strikt fortolkning, idet advokatfirmaet finder, at hvis: "f.eks. en vejledning eller udtalelse fra Socialministeriet beskriver lægekonsulentens kompetence og opgaver, er det vores udgangspunkt, at beskrivelsen er principielt udtømmende. Hvis den ministerielle udtalelse således siger, at det er lægekonsulentens opgave at rådgive socialcentret om helbredsmæssige forhold, er det vores opfattelse, at der heri ligger, at det ikke er lægekonsulentens opgave – og at det ligger uden for hans kompetence – at udtale sig om f.eks. socialfaglige forhold eller uspecificeret om borgerens berettigelse til en given social ydelse eller om indhentelse af oplysninger som ikke vedrører det helbredsmæssige."

Advokatkontoret foretager i afsnit 6 en samlet vurdering.

I rapportens punkt 6.1 " Tilfælde hvor lægekonsulenten øjensynlig ikke har fulgt de formulerede principper for lægekonsulentarbejdet" anføres således:

"01. Som det fremgår af bilag 1 til rapporten har vi fundet en del tilfælde, hvor vi har vurderet, at der er sket en større eller mindre tilsidesættelse af de hovedprincipper for lægekonsulenternes udtalelser og adfærd, som vi har ment at kunne formulere på grundlag af vores forståelse af de foreliggende vejledninger og anbefalinger m.v. fra Socialministeriet men nok en strengere fortolkning, end hvad der følger af FAKIR, der synes at formulere en mere fleksibel og administrativt praktisk samarbejdsmodel.

Der er grund til tillige at gentage, at vi i det langt overvejende flertal af sagerne ikke har fundet fejl eller mangler eller dog ikke fejl eller mangler, der kan anses for at være af reel betydning for borgernes retssikkerhed eller integritet. Endvidere understreger vi, at det er vores vurdering, at en række af de eksempler på princippernes tilsidesættelse, som vi har nævnt, ligger i et grænseområde og kan henføres til karakteren af regelgrundlaget for lægekonsulentarbejdet.

Omvendt skal rapporten, som anført i afsnit 4, læses med det forbehold, at vores undersøgelse alene har kunnet afdække det negative, nemlig en række tilfælde hvor sagsmaterialet tyder på, at lægekonsulenten ikke har udført opgaven i fuld overensstemmelse med de formulerede principper herfor, hvorimod vi ikke har fagligt grundlag for at vurdere, om lægekonsulenten i den enkelte sag har udført opgaven hensigtsmæssigt og forsvarligt.

02. Hvad angår årsagen til de nævnte "fejl", er det vores vurdering ud fra den foretagne gennemgang, at forholdet (udover almindelige menneskelige fejlkilder) i hvert fald i nogen grad må tilskrives den omstændighed, at der ikke er formuleret et samlet, præcist og dækkende regelsæt eller en samlet vejledning el. lign. for lægekonsulenternes arbejde, og at FAKIR's anvisninger kan synes at bygge på en mere pragmatisk fortolkning af de centralt fastsatte principper, end den fortolkning vi har lagt til grund.

Det er vores vurdering på det grundlag, der har foreligget for os, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis et samlet regelsæt eller en samlet vejledning blev udarbejdet fra ministeriel side."

Endvidere anføres i punkt 6. 2. "Er der grundlag for at frygte, at borgernes retssikkerhed eller integritet er blevet krænket i forbindelse med lægekonsulenternes bistand til lokalcentrene i førtidspensionssager?"

Det skal understreges, at fejl i sagsbehandlingen i den her anvendte forstand ikke er ensbetydende med, at fejlen har påvirket resultatet, der meget vel kan være blevet rigtigt, men således efter omstændighederne på et grundlag, der ikke nøje stemmer med de formulerede principper.

Endvidere er der grund til at markere, at selvom der har foreligget en fejl, og selvom denne fejl har påvirket afgørelsens indhold, er dette ikke ensbetydende med, at påvirkningen er sket på en måde, der krænker borgerens retssikkerhed, eller som er bebyrdende for borgeren. Fejlen kan meget vel bevirke, at borgeren opnår en ydelse, som han ønsker, men som han måske sagligt set ikke er berettiget til. I denne forbindelse skal det dog samtidig erindres, at borgeren måske ville være bedre tjent med ikke at få tildelt f.eks. en ansøgt førtidspension, hvis han på sigt kunne komme i relevant erhverv.

Vi har som tidligere nævnt ikke grundlag for at vurdere, om en fejl eller mangel har bevirket, at den trufne afgørelse er blevet indholdsmæssigt "forkert", og vi har tilsvarende i rapporten ikke kunnet forholde os til, om en fejl eller mangel har resulteret i en afgørelse – rigtig eller forkert – der på længere sigt er i borgerens velforståede interesse, eller dette ikke er tilfældet."

Advokatkontoret uddyber disse forhold i rapportens punkt 6.2.1-6.2.5.

Advokatkontoret anfører afslutningsvis i punkt 7: "Afsluttende bemærkninger

Vi har i rapporten med bilag 1 påvist forhold, som efter vores vurdering ikke er i nøje overensstemmelse med den måde, hvorpå vi har opfattet retningslinierne - baseret på en strikt fortolkning af disse retningslinier. Det er vores opfattelse, at problemet i nogen grad kan henføres til den omstændighed, at der ikke foreligger et samlet autoritativt regelsæt for lægekonsulenternes arbejde og samarbejdet mellem lægekonsulent og lokalcenter mv.

Det er vores indtryk ud fra en praktisk vurdering og ud fra det indtryk af lægekonsulenternes og sagsbehandlernes situation, som gennemlæsningen af det store antal sager efterlader, at det daglige samarbejde mellem lægekonsulenter og sagsbehandlere nyder godt af en åben dialog, der ikke arbejder med alt for snævre grænser for den enkeltes kompetence, hvis iøvrigt de helt overordnede og principielle faggrænser respekteres i afgørelses- og begrundelsessituationen.

Vi finder, at FAKIR i nogen grad afbøder den måske lovlig strikte læsning af de retningslinier, der lader sig udlede af en del af det øvrige kildemateriale i sagen. Når retningslinierne imidlertid kan forstås på den strikte måde, finder vi det uheldigt, at vi har kunnet konstatere, at de i nogen grad – om end ofte på mindre væsentligt niveau - ikke overholdes i højere grad end sket i de mange sager, som vi har gennemgået.

Vi gentager til slut, at vi i det langt overvejende flertal af sagerne ikke har fundet fejl eller mangler, der efter vores vurdering kan anses for at være af reel betydning for borgernes retssikkerhed og integritet, ligesom vi i intet tilfælde positivt har fået det indtryk, at der har foreligget mangler, der har medført en indholdsmæssigt forkert afgørelse."

Forvaltningen har et principielt forbehold overfor advokatfirmaets fortolkninger af retsvirkningerne af de foreliggende vejledende retningslinier fra Socialministeriet, idet beskrivelserne i disse retningslinier efter advo katkontorets opfattelse er "principielt udtømmende", jf. tidligere (rapportens side 6) , hvilket ikke er forvaltningens opfattelse. Det er således forvaltningens opfattelse, at lægekonsulenten f.eks. kan tage kontakt til den primære sundhedssektor som led i den i de socialministerielle retningslinjer mere generelt omtalte "brobygningsfunktion".

For så vidt angår advokatfirmaets notat "om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens interne undersøgelse af 27 tilfældigt udvalgte sager vedrørende lægekonsulent Jens Bangs arbejde ved lokalcenter Ydre Nørrebro" anfører advokatfirmaet i punkt 5 "Resultaterne ved FAF`s undersøgelse

Nedenfor har vi kommenteret de 7 punkter, som er anført som resultatet af FAFs undersøgelse:

· At den måde lægekonsulentordningen har fungeret på i de undersøgte sager ikke har krænket borgerens retssikkerhed, selv om der i visse sager er sket en sagsbehandling, der ikke har været i overensstemmelse med de vejledende retningslinier fra Socialministeriet og FAKIR.

Vi er enige i, at der i visse sager er sket en sagsbehandling, som ikke har overholdt gældende retningslinier.

Derimod er det vores vurdering, at fejl og mangler ved lægekonsulentens sagsbehandling i forbindelse med udtalelser om fx tildeling af eller afslag på sociale ydelser i nogle tilfælde muligt kan have haft indflydelse på afgørelsen i sagen og/eller sagsbehandlerens varetagelse af sagsforløbet.

Vi henviser herved til det anførte i afsnit 4.2 ovenfor.

· At Jens Bang i de undersøgte sager kun i ét tilfælde har haft en samtale med borgeren. Der er således ikke forhold, der tyder på, at Jens Bang i de undersøgte sager i øvrigt har undersøgt eller behandlet borgeren.

Vi har ingen bemærkninger til denne konklusion, f.s.v. angår de 15 sager, som vi har gennemgået.

· At der ikke er forhold, der tyder på, at Jens Bang har været inhabil i de undersøgte sager.

Vi har ingen bemærkninger til denne konklusion, f.s.v. angår de 15 sager, som vi har gennemgået.

· At Jens Bangs udtalelser og anbefalinger i nogle af de undersøgte sager ligger udover, hvad der efter FAFs opfattelse falder indenfor rammerne i Socialministeriets vejledninger om lægekonsulentens arbejde og retningslinierne i FAKIR. I den overvejende del heraf er Jens Bangs udtalelse og anbefaling begunstigende for borgeren.

Vi er enige i, at lægekonsulentens udtalelser og anbefalinger i flere af de 15 sager, som vi har gennemgået, ligger uden for rammerne for lægekonsulenters arbejde.

Efter vores vurdering er det ikke afgørende i relation til en undersøgelse af lægekonsulentens arbejde, om lægekonsulentens udtalelser og anbefalinger overvejende er til fordel for borgeren. Vi henviser her til de uddybende synspunkter i afsnit 4.2 ovenfor.

Det bemærkes, at FAF ikke i sin undersøgelse har hævdet, at det er afgørende, at lægekonsulentens udtalelse i de fleste tilfælde har været til fordel for borgeren.

· At der foreligger tilsvarende udtalelser fra andre læger, f.eks. Revacentrets lægekonsulent, praktiserende læger og speciallæger.

Vi har ikke i FAF-undersøgelsens analyseafsnit kunnet finde det nærmere grundlag for denne konklusion.

Umiddelbart vil vi dog bemærke, at heller ikke borgerens praktiserende læge, speciallæge eller lægekonsulenter ved revalideringsinstitutter bør udtale sig om, hvorvidt borgeren er berettiget til en given social ydelse. Som anført i Socialministeriets skrivelse af 21. marts 2003 bør lokalcentret reagere på lægeerklæringer, som indeholder synspunkter om borgerens ret til sociale ydelser, herunder evt. ved at bede om en ny erklæring uden sådanne synspunkter.

At lægeerklæringerne i sagen indeholder en stillingtagen til borgerens ret til en social ydelse, kan efter vores opfattelse ej heller berettige, at lokalcentrets lægekonsulent forholder sig til berettigelsen af den ansøgte sociale ydelse. Noget sådant er dog heller ikke anført i FAFs undersøgelse, jf. den indledende bemærkning ovenfor til dette punkt.

· At Jens Bang ikke har truffet afgørelse i sagen.

Vi har ikke fundet grundlag for at antage, at lægekonsulent Jens Bang selv har truffet afgørelse vedrørende sociale ydelser i de 15 sager, vi har gennemgået.

Noget andet er den indflydelse, som konkrete udtalelser uden for lægekonsulentens kompetenceområde kan have haft på de konkrete afgørelser og/eller sagsforløbet, jf. herom i afsnit 4.3 ovenfor.

Vi henviser også til, at lægekonsulenten efter det oplyste har deltaget i pensionsteamets møder, hvor der træffes afgørelse om førtidspension, om end uden formelt at have andel i beslutningskompetencen.

· At Jens Bangs skøn ikke er anvendt som begrundelse i afgørelserne til borgerne, men at skønnet i to tilfælde indgår i begrundelsen, uden at dette giver borgeren indtryk af, at det dermed er lægekonsulenten, der har truffet afgørelsen. I et tilfælde har lokalcentret uddybet en afgørelse (i forbindelse med behandlingen af en klagesag), hvor der er henvist til Jens Bangs lægefaglige vurdering.

Vi har ingen grund til at bemærke noget særligt vedrørende FAFs vurdering på dette punkt."

Advokatundersøgelsen af forvaltningens interne undersøgelse af lægekonsulentens virke i lokalcentret Ydre Nørrebro giver således intet belæg for at betvivle uvildigheden i Forvaltningens undersøgelse.

Forvaltningen har løbende taget en række kvalitetsforbedrende initiativer med henblik på at sikre, at Socialministeriets vejledende retningslinier for brug af lægekonsulenter i sager om førtidspension overholdes, der er eksempelvis:

· Afholdt dialogmøder med lægekonsulenterne og lokalcentrene henholdsvis den 23. februar 2004 og den 17. februar 2005 med fokus på lægekonsulentens rolle i sager om førtidspension, hvor emnerne blandt andet har været gennemgang af Socialministeriets retningslinier og Det Sociale Nævns praksisundersøgelse om førtidspension i 2004.

· Udsendt et nyhedsbrev den 7. februar 2005 til lokalforvaltningen med en proces-

beskrivelse af en førtidspensionssag, hvor det også præciseres:

- at lægekonsulenten ikke må undersøge borgeren

-&nbs p; at lægekonsulenten ikke må behandle borgeren

- at lægekonsulentens udtalelse ikke må udgøre dokumentationsgrundlaget for afgørelsen i sagen

- at det ikke er lægekonsulenten, der beslutter om der skal indhentes yderligere lægelige oplysninger, herunder attester (teammedarbejderen må gerne rådføre sig med lægekonsulenten herom).

· Udsendt retningslinier om bemyndigelse i førtidspensionssager herunder om pensionsteam til lokalforvaltningen den 8. april 2005, hvor det præciseres, at "Lægekonsulenten må IKKE indgå i pensionsteamet, men må gerne deltage ad hoc i pensionsteammøder, når der behandles sager, hvor der er et konkret behov for lægens medicinske viden, og lægekonsulenten i øvrigt ikke er inhabil."

· En igangværende dialogrunde i lokalcentrene, hvor centralforvaltningen arbejder med kvalitetsforbedrende initiativer på førtidspensionsområdet, hvor der også fokuseres på lægekonsulentens rolle.

· Foretaget en revision af de eksisterende standardkoncepter med henblik på sikring af, at forvaltningens afgørelser bliver korrekt afgjort og begrundet

· Indkaldt lægekonsulenterne og en teamchef fra hvert lokalcenter til et orienteringsmøde den 23. juni 2005.

På baggrund af advokatundersøgelsen vil forvaltningen revidere de eksisterende retningslinier i FAKIR, således at evt. misforståelser undgås, ligesom man løbende vil følge op på forvaltningens anvendelse af lægekonsulenter i førtidspensionssager.

Reglernes kompleksitet illustreres således tydeligt i sag nr. 83 og 84, jf. advokatundersøgelsens bilag 1. I begge sager har Det Sociale Nævn påtalt forvaltningens anvendelse af lægekonsulenten – i sag nr. 84 uden at identificere de udtalelser der påtales. I sag nr. 83 konkluderes i advokatundersøgelsen, at "Udtalelsen må antages at ligge inden for FAKIRS`s retningslinier såvel som Socialministeriets retningslinier". I sag nr. 84 har lægekonsulenten i 2 tilfælde udtalt at der "ikke (er) basis for tildeling af førtidspension". I et tredje tilfælde har en anden lægekonsulent vedrørende samme borger anført "De somatiske klager finder jeg ikke afgiver indikation for førtidspension. Det Sociale Nævn tiltrådte lokalcentrets afslag på førtidspension, men har bemærket, at lægekonsulenten ikke må udtale sig om berettigelse af førtidspension. Advokatundersøgelsen bemærker, at "Lægekonsulenten har i de første udtalelser direkte taget stilling til, om det er grundlag for førtidspension. Ved den sidste udtalelse har lægekonsulenten derimod udtrykkeligt begrundet sin vurdering vedrørende førtidspension med de helbredsmæssige forhold. Lægekonsulenten har yderligere ikke draget sikre konklusioner, men alene anført, at der ikke er indikation for førtidspension. I betragtning heraf er det vores vurdering at lægekonsulenten i det sidste tilfælde objektivt set ikke har vurderet, om der generelt er grundlag for tildeling af førtidspension". Advokatfirmaet finder således, at lægekonsulentens udtalelse i det sidste tilfælde "ligger inden for rammerne af både FAKIR`s og Socialministeriets retningslinier."

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Udgifterne til advokatundersøgelsen udgør 600.000 kr. + moms.

Der er overført 600.000 kr. fra budget 2004.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

· Advokatundersøgelsen fra DLA Nordic med bilag

· Udkast til brev til Socialministeriet

Grethe Munk

Torben Brøgger

Til top