Mødedato: 22.06.2005, kl. 15:30

Høringssvar vedrørende forslaget fra Udvalget om Demokrati og Serviceudvikling om styrket brugerdemokrati og selvforvaltning (bilag)

Høringssvar vedrørende forslaget fra Udvalget om Demokrati og Serviceudvikling om styrket brugerdemokrati og selvforvaltning (bilag)

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. juni 2005

 

 

10.      Høringssvar vedrørende forslaget fra Udvalget om Demokrati og Serviceudvikling om styrket brugerdemokrati og selvforvaltning (bilag)

 

FAU 317/2005  J.nr. 317/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afgiver vedlagte høringssvar (bilag 1) til Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling.

 

RESUME

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling besluttede på møde i udvalget at vedtage forslag til brugerdemokrati og selvforvaltning og forslaget indstilles til Økonomiudvalget med henblik på efterfølgende godkendelse i Borgerrepræsentationen.

 

Økonomiudvalget har på mødet den 10. maj 2005 (ØU 184/2005) besluttet, at Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling sender forslaget til styrket brugerdemokrati og selvforvaltning til høring i stående udvalg, og at disse hører relevante foreninger, organisationer m.fl. om forslaget, og at deres svar vedlægges fagudvalgets høringssvar. Svarfrist fredag den 24. juni 2005.

 

Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling har derefter i skrivelse af 12. maj 2005 (bilag 2) anmodet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om en udtalelse om forslaget til principper for brugerinddragelse og selvforvaltning .

 

Tidsfristen for høring af forslaget har betydet, at det ikke generelt har været muligt at sende forslaget til høring i organisationer, foreninger m.v., men forslaget har været forelagt de enkelte lokale teams i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling godkendte på møde d. 29 april forslag til brugerdemokrati (bilag 3). Forslaget blev behandlet på Økonomiudvalgsmødet den 10. maj 2005 og her blev det besluttet at Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling skulle sende forslaget til høring i stående udvalg og høre relevante foreninger, organisationer m.fl. om forslaget. Af forslaget fremgår bl.a. at brugerdemokrati og selvforvaltning kan styrkes gennem:

1.      at brugerne af kommunens institutioner og serviceydelser får mere indflydelse på udvikling og tilrettelæggelse af servicen til borgerne gennem en styrket dialog mellem brugerne og Borgerrepræsentationen/de stående udv alg, så det sikres, at kommunen udvikler og tilpasser servicen til borgernes behov,

2.      at der skabes bedre rammer for brugerdemokratiet, så det bliver nemmere for brugerne at deltage i beslutningerne på den enkelte institution,

3.      at der udlægges yderligere kompetence fra kommunens centralforvaltninger til institutionerne, således at brugerne får mulighed for at få mere indflydelse på udvikling og drift af kommunens institutioner,

4.      at der gennemføres selvforvaltning på områder, hvor der er et bredt engagement fra en betydelig del af brugergruppen, således at brugerne selv driver institutionerne.

 

Dialogprocessen, som Demokratiudvalget vedtog på møde d. 18. april 2005, gennemføres som en afslutning på udvalgets dialogproces om Hverdagens Demokrati og består af følgende hovedelementer:

5.      Forslagene til nærdemokrati sendes officielt til høring blandt berørte foreninger, organisationer, fagudvalg m.fl.

6.      Der åbnes en hjemmeside for debat om forslaget.

7.      Der gennemføres lokale debatarrangementer i de enkelte bydele.

 

Dialogprocessen afsluttes med en konference i Store Vega den 14. juni 2005, kl. 18.00-22.00, hvor der bliver mulighed for debat om nærdemokratiforslagene og opsamling på høringen, de lokale debatter og debatten på nettet.  Deltagerkredsen er deltagerne i dialogen om Hverdagens Demokrati, suppleret med invitationer til udvalgte offentlige og private arbejdspladser i byen.

 

Tidsplan for dialogprocessen:

29. april 2005

Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling (UDS) vedtager forslag til principper for udvikling af brugerinddragelse og selvforvaltning..

1. maj 2005

Debatside på KKnet åbner 1. maj 2005.

6. maj – 1. juni 2005

Debatpjece og annoncer til dialogprocessen udsendes. Lokale debatter i bydelene om forslaget – arrangeret af lokale aktive fx med medborgerhuse, kulturhuse og kvarterhuse som rammen om debatten

10. maj 2005

ØU behandler forslag til brugerdemokrati og høring af stående udvalg vedtages

14. juni 2005

Konference i Store Vega om forslaget

24. juni

Høringssvar fra stående udvalg m.fl.

22. august 2005

< p class=MsoNormal>UDS drøfter resultaterne af dialogen, de indkomne ændringsforslag og vedtager endelig indstilling til ØU

1. sept. 2005

Alle stående udvalg afleverer udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning.

Sept. – okt. 2005

ØU og BR behandler sagen i forbindelse med budgetforhandlingerne og tager endelig stilling til udvikling af nærdemokratiet, samt til den økonomiske ramme for nærdemokratiet

 

 

Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i august 2005 fremlægge forslag til udviklingsplan for brugerinddragelse for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget jf forslaget til svar på høringen ( bilag 1). På grund af den korte tidsfrist vil det ikke være muligt at sende forslaget til høring i organisationer, foreninger m. fl. efter at det er behandlet på FAU`s møde ultimo august 2005. Frist for afgivelse af udviklingsplan til Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling er 1. september 2005.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen direkte udgifter følger af principforslaget, men udgifter til gennemførelse af principperne i forslaget afhænger af den konkrete udviklingsplan, som udvalget efterfølgende skal vedtage samt i hvilken udstrækning dette indarbejdes og godkendes i de årlige budgetter.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Forslaget til principper for brugerinddragelse og selvforvaltning er på grund af tidsfristerne kun i begrænset omfang sendt til høring i organisationer, foreninger m.fl. Høringssvar vedlægges forslag til høringssvar fra udvalget i den udstrækning sådanne er modtaget.

 

BILAG

·        Bilag 1: Forslag til høringssvar fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

·        Bilag 2: Skrivelse fra Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling af 12. maj 2005.

·        Bilag 3:Forslag til principper for udvikling af brugerdemokrati og brugerinddragelse fra Demokratiudvalget.

·        Bilag 4. Høringsbidrag modtaget i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

                      Grethe Munk

/

                                                                                       Carsten Stæhr Nielsen


 

Til top