Mødedato: 21.08.2002, kl. 15:30

Sektorplan for handicapområdet 2002 - 2003

Sektorplan for handicapområdet 2002 - 2003

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. august 2002

 

Sager til beslutning

3. Sektorplan for handicapområdet 2002 - 2003

FAU 350/2002 J.nr. 350/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at arbejdet med sektorplanen for handicappede sker efter den i nedenstående beskrevne proces- og tidsplan.

RESUME

Der er i 2001 gennemført en administrativ omlægning af indsatsen på handicapområdet, ligesom alle handicapcentre og institutioner har udarbejdet egne udviklingsplaner med angivelse af egne målsætninger, mål og handlingsplaner. Ved revision af disse vil fastlæggelse af politiske mål i en sektorplan sikre, at de administrative udviklingsplaner tager udgangspunkt i klare og præcise politiske målsætninger og mål, således at udviklingen på området sker i henhold til udvalgets politiske styring.

Udvalget afholder en indledende temakonference, hvor interessenter og samarbejdspartnere på området får mulighed for at fremlægge deres visioner for området til brug for udvalgets udsendelse af et samlet høringsoplæg.

Høringsprocessen er planlagt til at tage ca. 1½ måned og indeholder udsendelse af udvalgets oplæg til målsætninger og mål til skriftlig høring hos alle interessenter og samarbejdspartnere på området. Borgere får mulighed for at udtale sig bl.a. ved at forslaget lægges på forvaltningens internetadresse samt i et borgermøde. Desuden sendes forslaget til høring i lokalcentre og i relevante institutioner.

SAGSBESKRIVELSE

2003 er EUs handicapår, og forslag til tids og procesplan er udarbejdet således, at høring ligger i starten af dette år.

Tidsplan for 2002-2003

18.09 1. møde - 1. behandling i FAU

15.11 (temadag) Temakonference

    1. 2. møde – fortsat 1. behandling i FAU

Medio december -

Medio februar Høringsfasen

09.04 3. møde – 2.behandling i FAU

19.06 4. møde – fortsat 2. behandling i FAU

10.12 5. møde - Vedtagelse i FAU

03.09 Vedtagelse i ØU

09.10 Vedtagelse i Borgerrepræsentationen

1. møde (opstart 1. behandling i FAU) – 18. september 2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder oplæg med følgende indhold:

  • Forslag til målgrupper med angivelse af brugernes behov, krav og ønsker.
  • Nuværende indsats og beskrivelse af kvaliteten af indsatsen
  • Perspektiver (internt og eksternt) for fremtidig indsats.

Temadag – 15. november 2002

FAU besøger om formiddagen 2 handicapinstitutioner og om eftermiddagen er der temakonference, hvor samarbejdspartnere og interessenter på området får mulighed for at forelægge deres visioner for udvalget.

2. møde (fortsat 1. behandling i FAU) – 11. december 2002.

Forvaltningen udarbejder opsamling på udvalgets møde d. 18. september 2002 samt temakonferencen den 4. november og på dette grundlag udarbejder FAU politiske kvalitetsmålsætninger.

Forvaltningen udarbejder efter mødet opsamling af udvalgets drøftelser til brug for drøftelsen på udvalgets næste møde.

Forvaltningen fremlægger samtidig forslag til høringsprocessens forløb.

Høringsfase med borgermøde - medio december - medio februar 2003

Det godkendte høringsoplæg udsendes til alle relevante samarbejdspartnere, lægges på Intranettet med mulighed for at alle kan komme med bemærkninger og synspunkter. Udvalget afholder desuden en offentlig høring ved et aftenmøde. Sideløbende sendes høringsforslaget til intern høring i centre og relevante institutioner.

Høringsperioden foreslås at være ca. 1½ måned fra medio januar 2003 til 1. marts 2003.

3. møde (2. behandling i FAU) – 9. april 2003

Forvaltningen samler op på de indkomne høringssvar og udarbejder forslag til revision af sektorplanens kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål med skøn over økonomiske konsekvenser til udvalgets møde d. 9. april 2003.

4. møde (fortsat 2. behandling i FAU) – 19. juni 2003

Ud fra udvalgets beslutninger udarbejder forvaltningen endeligt forslag til sektorplan med forslag til områder, som skal indgå i udvikling af området i de kommende år (handlingsafsnit) samt forslag til tids- og handleplan for opfølgning.

5. møde (Vedtagelse i FAU) – 3. september 2003

Endeligt forslag til Sektorplan revideret i forhold til udvalgets drøftelse af udkastet på udvalgsmøde d. 19. juni 2003 forelægges udvalget til endelig godkendelse.

 

Vedtagelse i ØU og Borgerrepræsentationen

Vedtagelse i ØU er planlagt til d. 30. september 2003 og vedtagelse i Borgerrepræsen-tationen til d. 9. oktober 2003.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen

ØKONOMI

Udgifter til sektorplanarbejdet afholdes over bevillingen på budgetområde 7: Funktion 6.51: Administration i de respektive år

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

 

 

 

Til top