Redegørelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 2001 (Bilag) (Udsat fra mødet den 7. august 2002)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. august 2002

16. Redegørelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 2001 (Bilag) (Udsat fra mødet den 7. august 2002)

FAU 339/2002 J.nr. 297/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 2001 til efterretning.

Set over en 5-årig periode fra 1997 til 2001 er lokalforvaltningen blevet betydeligt mere effektive til hurtigt at finde sager om uberettiget brug af sociale ydelser.

Som følge heraf er den gennemsnitlige størrelse af en tilbagebetalingssag tilsvarende faldet og udgjorde for uretmæssig modtaget kontanthjælp 11.900 kr. i 2001 svarende til et fald på 36 pct. siden 1997.

I alt er der i 2001 rejst tilbagebetalingskrav i 1.844 sager for et samlet beløb på 21,7 mill. kr. Medregnes en fremadrettet besparelse, er der kutyme for at denne beregnes som hjælpen i ét år. Hvis hjælpen ikke stoppes i forbindelse med det konstaterede misbrug, er det dog her valgt i beregningen kun at medtage et beløb svarende til hjælpen i et halvt år. Den samlede effekt af lokalforvaltningens indsats i 2001 kan herefter opgøres som de rejste tilbagebetalingskrav tillagt den beregnede fremadrettede besparelse eller i alt 160 mill. kr.

Af de 1.844 sager om uberettiget brug af sociale ydelser, er der foretaget politianmeldelse i 91 sager for et samlet beløb på 3,2 mill. kr.

Der er her tale om en faldende andel af sagerne, hvor der foretages politianmeldelse. Således var det i 1997 godt 12 pct. af sager om uberettiget brug af sociale ydelser, hvor der blev foretaget politianmeldelse, medens andelen i 2001 er faldet til ca. 5 pct.

Set over en 5-årig periode er der sket en løbende stigning i omfanget af sager, hvor der konstateres uberettiget brug af sociale ydelser, selvom der i samme periode kan være tale om et fald i omfanget af ydelsesmodtagere.

Baggrunden for stigningen skal ses i lyset af flere forhold.

I 1998 blev der særligt fokuseret på at optimere indsatsen, herunder i forbindelse med indskærpelse og opstramning af retningslinier. Sideløbende hermed var det en afgørende forudsætning at få nedbragt antallet af uafsluttede sager.

Dette medførte, at der i 1998 blev afsluttet flere sager end i 1997, herunder også sager fra tidligere år.

Med virkning fra den 1. januar 2000 har alle arbejdsgivere – mod tidligere arbejdsgivere med mere end 10 ansatte – hver måned skulle indberette til Told & Skat, hvem de har udbetalt A-indkomst til i forrige måned.

Den udvidede indberetningspligt indebærer, at der tilgår kommunen flere oplysninger, idet arbejdsgivernes indberetninger er tilgængelige via Det Fælleskommunale Kontrol- og Opfølgningsgrundlag (FKO), der herefter adviserer kommunen, hvis eksempelvis en kontanthjælpsmodtager modtager en ny sideløbende A-indkomst.

Den udvidede indberetningspligt for arbejdsgivere medfører, at kommunen nu også får indberetninger om udbetaling af A-indkomst fra mindre arbejdsgivere, således at der også ad denne vej findes flere sager om uberettiget brug af sociale ydelser.

Men selv med disse forhold in mente er der tale om en løbende stigning i omfanget af sager om uberettiget brug af sociale ydelser, og i alt er der tale om stigning på godt 106 pct. fra 1997 til 2001.

Nedenfor i tabel 1 er der foretaget en sammenligning mellem indberetninger foretaget i årene 1997 til 2001.

I 2001 er der således konstateret uberettiget brug af sociale ydelser i 1.844 sager for et samlet beløb på 21,7 mill. kr.

Nedenfor i tabel 2 er der på baggrund af et simpelt gennemsnit illustreret udviklingen i størrelsen af en gennemsnitlig tilbagebetalingssag for uberettiget modtaget kontanthjælp i årene fra 1997 til 2001.

Note 1: Kilde: Den Sociale Ankestyrelses rapport om Kommunernes krav om tilbagebetaling over for borgere, der uberettiget har modtaget sociale ydelser (januar 1999). Opgørelsen er foretaget på baggrund af kommunernes indberetninger i perioden fra den 1. april til den 30. september 1998.

Den gennemsnitlige størrelse af en tilbagebetalingssag om uberettiget modtaget kontanthjælp er således faldet fra 18.600 kr. i 1997 til 11.900 kr. i 2001 svarende til et fald på ikke mindre end 36 pct. til et niveau kun lidt over forsøgertaksten, der i 2001 udgjorde 10.245 kr. om måneden.

Der er også sket et fald i omfanget af politianmeldelser over perioden fra 1997 til 2001, idet der i 1997 blev foretaget politianmeldelse i godt 12 pct. af de konstaterede sager om uberettiget brug af sociale ydelser, medens andelen i 2001 var faldet til ca. 5 pct.

Der er næppe tvivl om, at der er sammenhæng mellem på den ene side den hurtigere opdagelse og på den anden side faldet i antallet af politianmeldelser, idet det ofte vil være lettere at løfte bevisbyrden for at der foreligger forsæt til bedrageri, når den uberettigede brug har vedvaret over en længere periode.

Nedenfor i tabel 3 er der foretaget en sammenligning i omfanget af politianmeldelser foretaget i årene fra 1997 til 2001.

I 2001 er der foretaget politianmeldelse i 91 sager om uberettiget brug af sociale ydelser for et samlet beløb på 3,2 mill. kr.

Medregnes en fremadrettet besparelse, er der kutyme for at denne beregnes som hjælpen i ét år. Hvis hjælpen ikke stoppes i forbindelse med det konstaterede misbrug, er det dog her valgt kun at medtage et beløb svarende til hjælpen i et halvt år. Den samlede effekt af lokalforvaltningens indsats i 2001 kan herefter opgøres som de rejste tilbagebetalingskrav tillagt den beregnede fremadrettede besparelse eller i alt 160 mill. kr.

Men når der ved beregningen af et sådant skøn som her benyttes årsbeløb, må man være opmærksom på den usikkerhed, der vil være ved beregningen, idet det vil være en forudsætning for beregningens validitet, at borgeren, hvis der ikke var grebet ind, havde fortsat med at oppebære den uretmæssige ydelse i samme omfang i hvert fald et år frem.

Set over perioden fra 1997 til 2001 findes der flere og flere sager, hvor der er tale om uberettiget brug af sociale ydelser. Der er for så vidt ikke noget, der direkte taler for, at der er tale om en stigning i det faktiske snyd, men snarere om, at lokalforvaltningen over de seneste 5 år er blevet meget mere effektive til at finde sagerne hurtigt.

I december 1997 skrev daværende socialminister til kommunerne om regeringens handleplan om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og sort økonomi. I denne forbindelse blev det præciseret, at "Det er vigtigt, at vi får en væsentlig garanti for, at de, der får hjælp, også er berettiget til hjælpen. Det er vigtigt af hensyn til den almindelige accept af vores sociale system."

Udvikling i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen viser, at indsatsen mod uberettiget brug af sociale ydelser har haft betydelig effekt, og at der er sikret en væsentlig garanti for, at de der modtager hjælp, også er berettiget til hjælpen.

Det er ikke kun i forbindelse med kontrol, at lokalforvaltningen er hurtige, således blev der i februar 2001 gennemført en måling af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens overholdelse af sagsbehandlingsfrister, dvs. de frister amter og kommuner skal fastsætte for, hvor lang tid, der må gå, inden der skal være truffet afgørelse på en ansøgning om hjælp efter den sociale lovgivning.

Ifølge Socialministeriets vejledning skal fristerne fastsættes, således at de svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80 til 90 pct. af den pågældende sagstype.

Målingen, der omfattede 14.000 afgørelser, viser, at der er en generel overholdelse af de fastsatte sagsbehandlingsfrister på 90,14 pct.

Sammenfattende viser det, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er blevet gode til hurtigt at handle på en borgers ansøgning om hjælp, og tilsvarende til hurtigt at følge op på om borgeren fortsat er berettiget til hjælpen. Den ovenfor beskrevne udvikling er i god overensstemmelse med den indsats Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i de senere år har intensiveret for at sikre en bedre kvalitet i sagsbehandlingen og for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Der er ingen umiddelbare miljømæssige konsekvenser.

Der er i 2001 rejst tilbagebetalingskrav for 21,7 mill. kr. for uberettiget brug af sociale ydelser. Medregnes en fremadrettet besparelse, er der kutyme for at denne beregnes som hjælpen i ét år. Her er det dog valgt kun at medtage hjælpen i et halvt år, hvis hjælpen ikke stoppes i forbindelse med det konstaterede misbrug. Den samlede effekt af lokalforvaltningens indsats i 2001 kan herefter opgøres som de rejste tilbagebetalingskrav tillagt den beregnede fremadrettede besparelse eller i alt 160 mill. kr. fordelt på staten og Københavns Kommune.

Der er ikke andre konsekvenser.

Der er ikke foretaget høring.

• Redegørelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 2001.
• Pressemeddelelse af 24. juni 2002 "Snyd med sociale ydelser opdages hurtigt"

Grethe Munk

/