Orientering om Rapport om indskolingen i folkeskolen (Bilag) (Udsat fra mødet d. 14. juni 2000)

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde onsdag den 21. juni 2000

13. Orientering om Rapport om indskolingen i folkeskolen (Bilag) (Udsat fra mødet d. 14. juni 2000)

FAU 435/2000 J.nr. 131/00

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 1999 besluttet, at der skulle udarbejdes en rapport med forslag til initiativer, der kunne styrke indskolingen i de københavnske folkeskoler.

Der har været nedsat en projektgruppe, som skulle udarbejde en rapport. Projektgruppen var sammensat af to repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, to repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt en repræsentant fra Økonomiforvaltningen, som varetog sekretariatsfunktionen.

Rapporten skulle belyse, hvordan indsatsen omkring det enkelte barn kunne styrkes, herunder hvordan rullende indskoling kan introduceres i folkeskolerne. Samtidig skulle der sættes fokus på samarbejdet mellem lærere, pædagoger, forældre og børn.

Rapporten belyser de forskellige faglige konsekvenser ved en styrkelse af indskolingen. Rapporten kan ses som et debatoplæg, der kan være med til at sætte fokus på indskolingen i de københavnske folkeskoler.

Projektgrupen anbefaler, at:

• der arbejdes videre med at styrke samarbejdet mellem børnehaver og skole om at styrke samarbejdet omkring indskolingen af det enkelte barn. En af metoderne kan være en fælles rammeplan for samarbejdets indhold.

• Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påpeger, at rullende indskoling i et væsentligt omfang vil kunne bidrage til realiseringen af pladsgarantien for de mindste børn, idet der mangler anlægsmuligheder. I forhold til realisering af pladsgarantien vil en fremrykning af stillingtagen til rullende indskoling være hensigtsmæssig.

• det nuværende timetal i indskolingen udvides til f.eks. 25 ugentlige undervisningstimer.

I dag er der ikke et fast formaliseret samarbejde mellem folkeskoler og daginstitutioner i København, men et uformelt samarbejde mellem de berørte parter. Det betyder samtidig, at der ikke er sat fokus på de gensidige forventninger til børnenes færdigheder ved skolestarten.

Indføring af en fælles rammeplan for samarbejdets indhold kunne eventuelt indeholde:

• Børnehaverne bliver tilknyttet bestemte skoler
• Et tættere formelt samarbejde mellem daginstitutioner og skoler
• Fysisk fællesskab – fx indskolingshuse med børnehaver, fritidshjem og skoler
• En fælles børnepolitik for 0-9 årige børn

Rapporten påpeger, at der er en række forudsætninger, der må være opfyldt for at etablere rullende indskoling. Eksempler herpå er:

1. At der er fælles mål for leg og læring i daginstitution og skole.
2. At børnehaverne skal tilknyttes bestemte skoler.
3. At arbejdsformerne bygges på børnenes selvstændighed
4. At forældrene i endnu højere grad medvirker til indslusningen af deres barn i skolelivet.

Rapporten anbefalede i første udkast, at kommunen venter med at tage stilling til om man vil indføre rullende indskoling til de allerede igangværende forsøg i andre kommuner er blevet evalueret.

Men en evaluering fra 6 små kommuner med rullende indskoling vil ikke automatisk kunne overføres til en stor kommune som København. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har en interesse i at fremskynde en stillingtagen til rullende indskoling, fordi det vil kunne bidrage til realiseringen af pladsgarantien for de mindste børn. En realisering af pladsgarantien alene ved nyetablering bliver vanskelig at realisere på grund af manglende anlægsmuligheder.

På denne baggrund har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bedt om følgende tilføjelse til arbejdsgruppens anbefalinger:

• Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påpeger, at rullende indskoling i et væsentligt omfang vil kunne bidrage til realiseringen af pladsgarantien for de mindste børn, idet der mangler anlægsmuligheder. I forhold til realisering af pladsgarantien vil en fremrykning af stillingtagen til rullende indskoling være hensigtsmæssig.

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Rapporten er et debatoplæg, der udelukkende kommer med eksempler og henstillinger. Hvis projektgruppens anbefalinger følges og der etableres en fælles rammeplan for indskolingen af det enkelte barn, der indføres rullende indskoling og indskolingen udvides til 25 ugentlige undervisningstimer får rapporten økonomiske konsekvenser.

Ingen.

På kort sigt får rapporten ikke andre konsekvenser end en debat om kommunens indskoling i folkeskolen. På lang sigt kan rapporten få vidtgående konsekvenser for børn mellem 0-9 år, deres forældre, daginstitutionerne og skolerne.