Frit valg af dagtilbud over kommunegrænser (Bilag)

7. Frit valg af dagtilbud over kommunegrænser (Bilag)

FAU 202/2004 J.nr. 202/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om frit valg af dagtilbud over kommunegrænser fra 1. januar 2004 til efterretning

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget hurtigst muligt får forelagt et udkast til en aftale med andre kommuner om afregning for køb/salg af pladser. Aftalen skal fastsætte de nærmere rammer for pasning af udenkommunale børn, herunder at det som vidt muligt sikres, at den kommune, hvor barnet bliver passet (udførerkommunen) bliver kompenseret for merudgifter grundet f.eks. ejendomsudgifter og særlige behov.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at københavnske børnefamilier kan få plads i andre kommuner, selv om der er ventetid på plads i København. Derved kan ledig pladser i andre kommuner blive udnyttet, og ventelisterne i København bliver kortere.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at københavnske børnefamilier, der får plads i andre kommuner, behandles efter kommunens almindelige anvisningsregler. Dvs. at barnet bliver slettet af eventuelle ventelister i København, og skal skrives på venteliste på ny, hvis familien ønsker plads i København.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at opsigelsesvarslet i dagtilbud ændres fra to til en måned. En forkortelse af opsigelsesvarslet skal underbygge den fleksibilitet i pasning over kommunegrænserne, der er intentionen med lovforslaget.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen lukker ventelisterne for udenkommunale børn efter en konkret administrativ vurdering. Forvaltningen vil så vidt muligt søge at lukke ventelisterne for udenkommunale børn for at sikre serviceniveauet i forhold til københavnske børnefamilier. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bliver orienteret hvert kvartal om status for udenkommunale børn på ventelister i København. Aktuelt (5. april 2004) står der så mange udenkommunale børn på venteliste til københavnske dagtilbud, at ventelisterne til samtlige dagtilbud for 0-6 årige kan lukkes for udenkommunale børn.

1. januar 2004 blev Serviceloven ændret, så børnefamilierne fik frit valg af dagtilbud over kommunegrænser.

Samlet set vurderes det, at lovændringen ikke vil ændre efterspørgslen på dagtilbud i København markant. Der skal dog tages det forbehold, at Københavns Kommune har mange indpendlere, og det er usikkert, om det friere valg derfor vil medføre et øget pres på ventelisterne i København og i sidste instans betyde, at flere udenkommunale børn indskrives i Københavns Kommunes dagtilbud.

Københavns Kommune har mulighed for i en kortere periode at lukke ventelisterne for udenkommunale børn, hvis mere end en procent af børnene (svarer til 120 0-2 årige børn) på ventelisten kommer fra andre kommuner.

Forvaltningen anbefaler, at lukning af københavnske ventelister sker efter en konkret administrativ vurdering. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vil modtage en kvartalsvis orientering om udenkommunale børn og eventuel lukning af ventelister i København. Indtil Københavns Kommune kan tilbyde pasning efter behov vil forvaltningen så vidt muligt søge at lukke ventelisterne for udenkommunale børn for at sikre serviceniveauet i forhold til københavnske børnefamilier. Behovet for at lukke ventelisterne vil blive revurderet, når Københavns Kommune kan tilbyde pasning efter behov.

Aktuelt (5. april 2004) står der så mange udenkommunale børn på venteliste til københavnske dagtilbud, at ventelisterne til samtlige 0-6 års dagtilbud kan lukkes for udenkommunale børn.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har drøftet rammerne for en mellemkommunal aftale om afregning for køb/salg af pladser med en række kommuner i Københavns Amt. Selv om aftalen endnu ikke er klar til forelæggelse for udvalgsgodkendelse, er der af hensyn til børnefamilierne på nuværende tidspunkt behov for at afklare de punkter, som fremgår af indstillingen.

1. Baggrund – kort om lovændringen

Folketinget vedtog den 29. april 2003 en lovændring til Lov om Social Service kaldet Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v. Muligheden for frit valg træder i kraft fra 1. januar 2004.

Lovændringen er beskrevet i Socialministeriets orientering til kommunerne af 1. maj 2003 og i selve lovteksten. I forlængelse af lovændringen har Socialministeriet den 6. november 2003 desuden udsendt en Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og friplads m.v., der uddyber detaljerne i lovændringen (vedlagt som bilag).

Følgende elementer i lovændringen er særligt relevant for pladssituationen i København:

• Den enkelte børnefamilie får ret til at tage et tildelt tilskud (dvs. hvis de har fået en plads eller tilsagn om et tilskud) med til brug for dagtilbud i andre kommuner. Optagelse og opskrivning sker efter den ønskede kommunes retningslinier for optagelse.

• Kommuner uden pasningsgaranti kan lukke for optagelse på venteliste for udefrakommende børn. Det kan ske, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger en procent af de børn, der bor i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud. Ventelisten kan lukkes i forhold til hele kommunen, distrikter, aldersgrupper eller dagtilbudstyper.

• Begrebet om forældrebetaling i dagtilbud m.v. bliver ændret til:

• Betalingsreglerne ændres, så forældre, der bruger dagtilbud over kommunegrænsen får et tilskud fra opholdskommunen, der svarer til 70 procent af den gennemsnitlige pris pr. plads for et dagtilbud i opholdskommunen for den aldersgruppe, barnet tilhører. Forældrene betaler herefter eventuel forskel mellem tilskuddet og driftsudgiften pr. plads i det ønskede dagtilbud i udførerkommune. Tilskuddet fra opholdskommunen kan dog højst udgøre 70 procent af driftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud. Hertil kan dog komme søskendetilskud, fripladstilskud og et ekstra tilskud.

• Opholdskommunen kan beslutte at give et ekstra tilskud ved brug af dagtilbud over kommunegrænser. Det ekstra tilskud kan benyttes til enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele.

Der bliver allerede i dag passet børn over kommunegrænserne. I forbindelse med flytning har en børnefamilie ret til at beholde deres institutionsplads i København i fraflytningsmåneden. Desuden er der indgået aftale mellem en række kommuner i Københavns Amt (de såkaldte aftalekommuner, herunder Københavns Kommune) om at børnefamilier, der flytter mellem kommunerne, kan bevare deres institutionsplads i op til 6 måneder efter flytning, medmindre tilflytningskommunen kan tilbyde en plads tidligere.

Desuden er der 28 daginstitutioner i København, der er tilknyttet bestemte virksomheder. Ansatte på virksomheden har fortrinsret til en del af pladserne i disse institutioner. Denne fortrinsret gælder også, selv om vedkommende er fra en anden kommune.

I 2003 har Københavns Kommune solgt 305 helårspladser til børn i alderen 0-6 år til andre kommuner (på grund af udenkommunale børn i virksomhedsinstitutioner og fraflyttere fra København). Tilsvarende købte Københavns Kommune 132 pladser i andre kommuners dagtilbud (på grund af tilflyttere).

I flere år har København netto solgt pladser til andre kommuner. Det skyldes flyttemønsteret, hvor der er flere børnefamilier, der flytter fra end til København – f.eks. var der i 2003 3.803 børn i alderen 0-5 år, der flyttede fra København til anden kommune, mens kun 1.035 børn flyttede til København fra anden kommune, svarende til en netto fraflytning på 2.768 børn. Desuden kan der være en del fraflyttere, der (fortsat) arbejder i København, og derfor er mere tilbøjelige til at bevare deres barns daginstitutionsplads i København i en periode.

De udenkommunale børn, der bliver passet i København, kommer primært fra Frederiksberg (58), Gentofte (42), Tårnby (37), Gladsaxe (23), Hvidovre (23) og Lyngby-Taarbæk (20) (opgjort november 2003).

De københavnske børn, der bliver passet i andre kommuner, bliver primært passet i Frederiksberg (46 børn), Gladsaxe (38) og Gentofte (18).

Lovændringen giver børnefamilierne bedre mulighed for at få deres barn passet i andre kommuner. Det kan påvirke efterspørgslen på dagtilbud i Københavns Kommune.

Tilbuddet om at få sit barn passet i andre kommuner vil være relevant for familier, der bor tæt på grænsen til en anden kommune. F.eks. børnefamilier, der bor i Københavns Kommune (Ydre Østerbro), og samtidig så tæt på grænsen til Gentofte Kommune, at de nærmeste daginstitutioner i forhold til familiens bopæl kan være i Gentofte Kommune. Det gælder naturligvis begge sider af kommunegrænsen, så børnefamilier fra Gentofte Kommune kan være interesserede i plads i Københavns Kommune.

Indenfor Københavns Kommune er der i dag "frit valg", dvs. at en børnefamilie i dag kan vælge at skrive deres barn på venteliste til en daginstitution, der er placeret i en anden bydel, hvor der f.eks. er kortere venteliste. Erfaringerne fra København er, at hovedparten af børnene går i dagtilbud i den bydel, hvor de bor. En mindre gruppe børn (ca. 15 procent af 0-2 årige) bliver passet i andre bydele, heraf langt de fleste i en bydel, der støder op til deres bopælsbydel.

Der var i starten af 2002 175.000 personer, som pendlede ind over bygrænsen for at arbejde i København, mens 105.000 københavnere tog den anden vej til arbejdspladser uden for byen. Der er med andre ord en betydelig overvægt af personer fra andre kommuner, der pendler ind til København.

Samlet set vurderes det, at lovændringen ikke vil medføre en større ændring i efterspørgslen på dagtilbud i København.

I forbindelse med lovændringen bliver der indført særlige betalingsregler for pasning over kommunegrænser. Betalingsreglerne er eksemplificeret i selve vejledningen (bilag 2). Desuden er der konkrete eksempler på hvor meget københavnske forældre skal betale for et dagtilbud i bilag 1.

Forældre, der vælger pasning i andre kommuner, får et tilskud til betalingen, der svarer til 70 procent af den billigste af a) eller b), hvor

1. er opholdskommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgift pr. plads for den aldersgruppe barnet tilhører og
2. er udførerkommunens bruttodriftsudgift pr. plads i det benyttede dagtilbud

Forældrene betaler herefter den eventuelle forskel mellem tilskuddet og driftsudgiften pr. plads i det ønskede dagtilbud i det benyttede dagtilbud (b). Hertil kan dog komme søskendetilskud, fripladstilskud og et ekstra tilskud fra opholdskommunen. Kommunens generelle udligningstilskud til nedsættelse af forældrebetalingen skal også omfatte børn, der bliver passet i andre kommuner.

Det fremgår af lovændringen, at det som udgangspunkt er udførerkommunen, som opkræver forældrenes egenbetaling, men det kan aftales mellem to kommuner, at det er opholdskommunen, der opkræver betalingen i stedet.

Hidtil har det været opholdskommunen, som har opkrævet egenbetalingen, så betalingen for en plads har været et anliggende de to kommuner imellem. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og de øvrige kommuner (aftalekommunerne) ønsker alle, at det skal være opholdskommunen der opkræver egenbetalingen.

I den forbindelse skal det bemærkes, at gruppen af aftalekommuner er ved at udarbejde en aftale i forbindelse med frit valg. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder på at indgå aftale med de øvrige kommuner om, at det er opholdskommunen, der opkræver egenbetalingen. Aftalen vil blive forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til politisk godkendelse.

Opholdskommunen har mulighed for at give et øget tilskud for at reducere udførerkommunens udgifter. Det kan f.eks. være relevant, fordi det ikke er samtlige driftsudgifter, der indgår i beregningen af tilskuddet – f.eks. ejendomsudgifter og administrationsudgifter. Udførerkommunen kan derfor opleve, at der er udækkede udgifter i forbindelse med pasning af udenkommunale børn.

Rammerne for et ekstra tilskud vil blive beskrevet i den mellemkommunale aftale om frit valg.

3.4. Mulighed for at lukke ventelisten

Kommuner uden pasningsgaranti (efter servicelovens § 15) kan beslutte at lukke ventelisten for børn fra andre kommuner, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 procent af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen.

Ventelisten kan lukkes i forhold til hele kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte dagtilbud.

Lukningen for optagelse på ventelisten for udefrakommende børn gælder i tre måneder. Inden udgangen af de tre måneder skal kommunen vurdere, om det fortsat er nødvendigt med lukkede venteliste.

Alle beslutninger om lukning af ventelister for udefrakommende børn skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og indberettes til Styrelsen for Social Service, før beslutningen træder i kraft.

Københavns Kommune kan beslutte at lukke for ventelisten for børn fra andre kommuner, når antallet af børn på ventelisten overstiger 1 procent af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen. F.eks. er der indskrevet ca. 12.000 0-2 årige københavnske børn i et dagtilbud i Københavns Kommune. Det svarer til, at København kan lukke for ventelisten, når der står over 120 børn fra andre kommuner på venteliste til et dagtilbud for 0-2 årige. En enkelt institution med under 100 pladser kan i princippet lukke for optag af udenkommunale børn, når der står et enkelt udenkommunalt barn på ventelisten til den pågældende institution.

I Københavns Kommune er der pr. 5. april 2004 630 udefrakommende børn på ventelisten til vuggestue eller børnehave svarende til over 2 procent af de børn, der er bosiddende i Københavns Kommune, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen. Det er derfor muligt at lukke ventelisten for udefrakommende børn i tre måneder.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil ved starten af hvert kvartal opgøre hvor mange udefrakommende børn, der står på venteliste til en plads i Københavns Kommune. Hvis der er mere end 1 procent udefrakommende børn på ventelisten, lukkes samtlige ventelister. Hvis der er færre udefrakommende børn, lukkes ventelisten i de bydele, hvor det er muligt.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at forvaltningen kan lukke ventelisterne for udefrakommende børn efter en konkret administrativ vurdering.

Forvaltningen vil lukke ventelisterne for udefrakommende børn for at sikre serviceniveauet i forhold til københavnske børnefamilier. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bliver orienteret ved notat i dueslag hvert kvartal om status for udefrakommende børn på ventelister i København.

Børn fra andre kommuner skal ligestilles med børn fra Københavns Kommune, så reglerne skal gælde alle børn på ventelisten uanset opholdskommune. Det betyder, at børn fra andre kommuner kan skrive sig på venteliste i København til et eller to dagtilbud og vil få anciennitet fra opskrivningstidspunktet, dog tidligst fra barnet er 4 måneder. Udmeldelse af dagtilbud skal ske med to måneders varsel, uanset om barnet er bosiddende i København eller i en anden kommune.

Intentionen med lovændringen om frit valg er skabe en øget fleksibilitet på dagtilbudsområdet. De fleste kommuner har et opsigelsesvarsel på en måned, og pladser i andre kommuner tilbydes ofte med kort varsel. Det kan medføre, at en børnefamilie, der får et tilbud om plads i en anden kommune, mens deres barn er i et dagtilbud i København, enten får en dobbelt udgift til egenbetaling (hvis de tager imod tilbuddet) eller optager en plads i København, som de reelt ikke behøver (hvis de afviser tilbuddet).

Forvaltningen anbefaler derfor, at opsigelsesvarslet forkortes fra to måneder til en måned. Det vil betyde, at forældrene kan udmelde deres barn med en måneds varsel til den 15. eller den sidste dag i en måned. Hvis barnet f.eks. udmeldes den 15. maj, er barnets sidste dag i institutionen den 15. juni.

Forvaltningen har informeret om lovændringen og dens konsekvenser i flere sammenhænge:

• På kommunens hjemmeside om pladsanvisningen.
• Udsendelse af en kort vejledning til daginstitutionerne om de nye regler
• Opslag til forældrene i hver enkelt daginstitution og dagplejen
• Breve direkte til de berørte børnefamilier

Desuden vil forvaltningen indarbejde afsnit om frit valg i de pjecer om pladsanvisningen, som sundhedsplejen giver til alle nybagte forældre.

Det vurderes, at lovændringen om frit valg af dagtilbud over kommunegrænserne ikke vil medføre en større ændring i antallet af pladser, som København køber/sælger. Der skal dog tages det forbehold, at Københavns Kommune har mange indpendlere, og det er usikkert, om det friere valg grundet indpendlingen vil medføre et øget pres på ventelisterne i København. Hvis ventelisten ikke lukkes for udefrakommende børn, vil der kunne være behov for at etablere flere pladser end forudsat i Børneplanen, da der så vil være en større efterspørgsel efter pladser.

På grundlag af ovenstående forventes det, at frit valg af dagtilbud over kommunegrænserne vil have begrænsede økonomiske konsekvenser.

Det skal bemærkes, at lovændringen har medført en ændret metode til beregning af økonomisk friplads. Pr. 1. januar 2004 skal en økonomisk friplads beregnes på grundlag af bruttoprisen for pladskategorien. Tidligere blev en økonomisk friplads beregnet på baggrund af den fastsatte takst for den pågældende pladskategori. Sagen er endnu ikke afsluttet, og Kommunernes Landsforening forhandler om økonomisk kompensation til kommunerne for ekstra udgifter i forbindelse med lovæn dringen.

Ingen.

Ingen

• Priseksempel på brug af plads for børn som bor i Københavns Kommune og benytter plads i en anden kommune
• Lovændring om Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.
• Skrivelse af 6. november 2003 med orientering om ny bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.
• Orientering af 8. marts 2004 om ændring bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.

Grethe Munk

/