Mødedato: 21.04.2004, kl. 15:30

Redegørelse for bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov (Bilag)

Redegørelse for bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. april 2004

 

3. Redegørelse for bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov (Bilag)

FAU 205/2004 J.nr. 205/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender og oversender redegørelsen for bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov til Økonomiudvalget.

RESUME

Økonomiudvalget har besluttet at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget årligt skal fremlægge en økonomisk status på området børnefamilier med særlige behov. På denne baggrund har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en redegørelse for bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov.

SAGSBESKRIVELSE

I juni 2002 vedtog Økonomiudvalget, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget årligt skal fremlægge en økonomisk status på området Børnefamilier med særlige behov i juni måned med henblik på at sikre et tidligt fokus på området og grundlaget for den politiske prioritering. (ØU 180/2002)

På denne baggrund har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en redegørelse for området børnefamilier med særlige behov (bilagt). Redegørelsen viser:

  • I 2004 forventes der et udækket finansieringsbehov på 7,5 mill. kr. (2005-pl). I 2005 forventes der et udækket finansieringsbehov på 36,3 mill. kr. (2005-pl). I disse beløb er der indeholdt mulige udgifter i forhold til en endnu ikke afsluttet voldgiftssag. Årsagen til det udækkede finansieringsbehov er stigende udgifter på forebyggelsesområdet, som følge af stigende enhedsomkostninger. Økonomiudvalget har for budget 2005 tilbageholdt demografimidlerne til området på i alt 37 mill. kr. (2005-pl) til evt. udmøntning i forbindelse med en stillingtagen til anbringelsesområdets samlede økonomi i august måned.
  • På døgnplejeområdet er der i 2003 sket en opbremsning i udgiftsudviklingen. Den intensiverede økonomistyring er medvirkende hertil.
  • På forbyggelsesområdet er der fortsat store udgiftsstigninger som følge af stigende enhedspriser. Enhedspriserne er fra 2002 til 2003 steget med 18 pct.
  • Døgninstitutionsområdet er forsat i balance.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

På baggrund af den intensiverede økonomistyring og de skitserede tiltag er der foretaget dels en teknisk fremskrivning og dels en kvalificeret vurdering af det forventede regnskab for 2004 og 2005. Den kvalificerede vurdering er lavere end hvis vurderingen baseres på en teknisk fremskrivning med udgangspunkt i udviklingen i aktiviteter og enhedspriser fra 2002 til 2003. I den kvalificerede vurdering estimeres effekten af etableringen af en koordinerende familieplejeenhed, et økonomistyringsprojekt, en ny budgetteringsmodel samt en central godkendelsesenhed, og nye forventede aktivitetstal og enhedspriser for 2004 og 2005 beregnes.

I 2004 forventes der et samlet merforbrug på 7,5 mill. kr. (2005-pl). Herunder forventes et mindreforbrug på døgnpleje på 8,3 mill. kr. (2005-pl), mens der er et forventet merforbrug på forebyggelse på 12,6 mill. kr. (2005-pl). Det bemærkes, at lokalcentrene har fri fleksibilitet mellem midlerne på døgnpleje og forebyggelse, hvorfor afvigelserne på disse funktioner skal ses i en sammenhæng. På døgninstitutionsrammen forventes et merforbrug på 3,2 mill. kr. (2005-pl), som vedrører den ikke-afsluttede voldgiftssag.

I 2005 forventes ud fra en kvalificeret vurdering af de ledelsesmæssige tiltag et merforbrug på 36,3 mill. kr. (2005-pl). Herunder er der et forventet mindreforbrug på 0,6 mill. kr. (2005-pl) på døgnpleje, mens der er et forventet merforbrug på forebyggelse på 33,7 mill. kr. (2005-pl). På døgninstitutionsrammen forventes et merforbrug på 3,2 mill. kr. (2005-pl). som følge af den omtalte voldgiftssag.

Økonomiforvaltningen har i forbindelse med budget 2005 valgt at tilbageholde områdets demografimidler på i alt 37,4 mill.kr. (2005–pl). Det bemærkes, at det forventes at der kunne opnås budgetmæssig balance i 2005, såfremt disse demografimidler udmøntes på området for børnefamilier med særlige behov.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • Redegørelse for bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov 2004

 

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

Til top