Mødedato: 21.04.2004, kl. 15:30

Afholdelse af udvalgsmøder på institutioner (Bilag)

Afholdelse af udvalgsmøder på institutioner (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. april 2004

 

10. Afholdelse af udvalgsmøder på institutioner (Bilag)

FAU 203/2004 J.nr. 203/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender at der afholdes møder på de nedenfor nævnte 4 institutioner og datoer.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i forbindelse med godkendelse af udvalgets mødeplan for 2004, at udvalget i 2004 vil afholde fire møder på institutioner. Forvaltningen foreslår nedenfor fire institutioner samt fire mødedatoer. De fire institutioner er orienteret om sagen.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med de forskellige behandlinger om udvalgets mødeplan for 2004, udtrykte udvalget den 22. oktober 2003 ønske om, at der i mødeplanen indarbejdes 4 institutionsbesøg i 2004. Udvalget ønskede ikke som tidligere år, at institutionsmøderne skulle begynde med en rundvisning. Udvalget vil i stedet benytte pauserne under møderne til at se sig om i institutionerne.

Forvaltningen foreslår, at møderne afholdes på følgende institutioner på følgende dage:

  • Vuggestuen Mågodtland, der også er opsamlingssted for to udflytterbørnehaver den 5. maj 2004 kl. 19.00-22.30.
  • Familieambulatoriet Thoravej den 16. juni 2004 kl. 15.30-19.00.
  • Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård den 18. august 2004 kl. 15.30-19.00.
  • Beskæftigelsescentret UCI den 10. november 2004 kl. 15.30-19.00.

Beskrivelse af de fire institutioner fremgår af vedlagte bilag.

Når dagsorden og mødeindkaldelse sendes ud til udvalget vedlægges kørselsvejledning for bil og for offentlig transport, så udvalgsmedlemmerne har mulighed for let at møde op på de fire adresser.

MILJØVURDERING

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

De fire institutioner er orienteret om besøgene.

BILAG

  • Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2004.
  • Pressemeddelelse fra november 2003 samt institutionsbeskrivelse vedr. Mågodtland.
  • Institutionsbeskrivelse vedr. Familieambulatoriet Thoravej
  • Institutionsbeskrivelse vedr. Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård
  • Beskrivelse vedr. UCI

 

Grethe Munk

/

Lina Thieden

 

Til top