Høring om idrætspolitisk redegørelse 2004 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen (Bilag)

2. Høring om idrætspolitisk redegørelse 2004 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen (Bilag)

FAU 212/2004 J.nr. 212/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte udkast til høringssvar.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet "Idrætspolitisk redegørelse 2004". Redegørelsen er sendt til høring i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Høringssvaret skal være Kultur- og Fritidsforvaltningen i hænde senest den 23. april 2004.

Redegørelsen har idrætspolitisk bredde og en mangfoldighed af aktiviteter med blandt andet fokus på at yde en særlig indsats over for børn og unge. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har dog en række bemærkninger til redegørelsen, som særlig relaterer sig til de 0-6 årige børn, som næsten ikke er nævnt i den idrætspolitiske redegørelse samt redegørelsens anbefalinger vedrørende foreningsidrætten, de ikke-idrætsaktive og samarbejde på tværs i relation til handicappede og psykisk syge.

Kultur- og Fritidsforvaltningens idrætspolitiske redegørelse for 2004 inderholder tre principper for Københavns Kommunes idrætspolitik:

1. At idrætspolitikken er kulturpolitik. Det indebærer, at det er et grundlæggende princip, at idrætten har en værdi i sig selv. Idræt hviler på glæde ved bevægelse, leg og samvær. Idrætspolitikken skal ikke legitimere sig med argumenter fra sundhedspolitikken, som fx at idræt modvirker overvægt.
2. At idrætpolitikken omfatter tre grupper:

• Foreningsidrætten og herunder eliten. Det vil sige foreningsidrætten, hvor kommunen støtter ved at stille faciliteter til rådighed og give tilskud til aktiviteter for børn og unge. Der afsættes midler til den organiserede idræt via folkeoplysningsloven.
• Selvorganiserede idræt. Det vil sige skøjtehal, svømmehal, parker og andre faciliteter, der skaber rammer for selvorganiseret aktiviteter. Det er op til Borgerrepræsentationen at være opmærksom på denne gruppes behov.
• De ikke idrætsaktive. I de senere år er opmærksomheden omkring den ikke-idrætsaktive del af befolkningen øget. Kultur- og fritidsforvaltningen har en central rolle i udviklingen af en idrætspolitik overfor denne målgruppe.

1. At idrætten og idrætspolitikken er i tæt samspil med det omgivende samfund og tilgrænsende politikker. Eksempelvis skal plan af nye byområder medtænke kultur- og fritidsfaciliteter og aktiviteter i de nye byområder.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anser det kulturpolitiske fundament for idrætspolitikken for en rigtig tilgang og et godt grundlag for Københavns Kommunes idrætspolitik. Udgangspunktet for at dyrke idræt vil altid være lysten til aktiviteten. Hertil kommer så, at rammerne, såvel de fysiske, organisatoriske, som de økonomiske rammer for at kunne udøve idræt, også er vigtige for at give de Københavnske borgere lysten til at dyrke idræt.

Generelt har redegørelsen idrætspolitisk bredde og en mangfoldighed af aktiviteter med fokus på at yde en særlig indsats over for børn og unge. Men redegørelsen fokus er børn i skolealderen, hvorimod de 0-6 årige børn næsten ikke er nævnt i den idrætspolitiske redegørelse.

Børn i 0-6 års alderen udvikler grundlæggende fysiske og motoriske færdigheder i denne alder. Derfor skal børn støttes i fysisk og motorisk aktiviteter, så de får mulighed for at opleve glæde ved beherskelse af kroppen, udvikling af sanser og mulighed for udvikling af kropsbevidsthed. Mange muligheder for idrætsaktiviteter kan medvirke til, at børnene ønsker at dyrke idræt senere i livet.

Ikke alle institutioner har optimale fysiske rammer, til imødekommelse af børns fysiske aktiviteter – eksempelvis aktiviteter, der kræver meget plads som fangelege eller boldspil. Derfor ønsker mange institutioner øget adgang til benyttelse af kommunens idrætsfaciliteter.

Idrætsfaciliteterne i Københavns Kommune har en høj belægningsprocent. Det gør, at en del institutioner har svært ved at få adgang til idrætsfaciliteter. Nogle steder (fx institutionerne på Vesterbro) kommer institutionerne sidst i køen, fordi idræt til de 0-6 års børn ikke prioriteres som værende særligt væsentligt i forhold til eksempelvis skolebørn.

Borgere med et handicap og/eller psykisk sygdom/psykiske vanskeligheder

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har følgende bemærkninger til redegørelsen, der relaterer sig til Københavnske borgere med handicap og/eller psykisk sygdom/psykiske vanskeligheder, og vil derfor forholde sig særlig til anbefalinger vedrørende foreningsidrætten, de ikke-idrætsaktive, samt samarbejde på tværs.

Som et af fokusområderne nævnes de ikke- idrætsaktive, og at Københavns Kommunes folksesundhedsplan søger at mindske den sociale ulighed i sundhed ved at forstærke indsatsen og at forbedre sundheden for de dårligst stillede grupper. Fokusområdet er et særlig godt initiativ og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil hér pege på, at de dårligst stillede grupper, blandt andet omfatter borgere med et handicap eller en psykisk sygdom, der gør det vanskelige re for dem, at udøve idræt som andre Københavnere.

At idræt giver en øget livskvalitet, forbedrer humøret, forebygger/mindsker depression og forøger selvværdsfølelsen gælder også psykisk syge og handicappede. Idræt har i høj grad en forebyggende effekt på de mange følgevirkninger, der kommer af at være psykisk syg eller handicappet, såsom social isolering, overvægt, forhøjet blodtryk og hjerte- og kredsløbsproblemer, medicinering m.m.

I anbefalingerne vedr. de ikke- idrætsaktive ønsker Kultur- og Fritidsforvaltningen, at idrætsforeningerne skal have mulighed for at byde ind på arbejdet med at aktivere en større del af befolkningen i idræt. Det nævnes, at nogle målgrupper har brug for særlige tiltag, der ligger ud over idrættens muligheder. Denne anbefaling lægger netop op til at der tages initiativer til at skabe rammerne for en særlig indsats, for at give handicappede og psykisk syge mulighed for at dyrke idræt i større omfang end i dag.

I forbindelse med en særlig indsats for de ikke- idrætsaktive kunne det være ønskeligt med en samlet redegørelse, der giver et overblik over eksisterende tilbud og behov, således at folkesundhedsbegrebet også formuleres for psykisk syge og handicappede.

Anbefalinger om foreningsidrætten

Omkring anbefalinger vedr. foreningsidrætten peger Kultur og Fritidsforvaltningen på, at kommunens primære støtte til foreningsidrætten er, at stille faciliteter til rådighed og give tilskud til aktiviteter for børn og unge, herunder tilskud til vedligehold af nedslidte faciliteter. I den forbindelse bør også indtænkes, at faciliteterne er handicapvenlige, og giver alle grupper lige adgang og dermed mulighed for at kunne dyrke idræt.

Som eksempel på tiltag, der ikke stiller krav til faciliteter nævnes "motion på recept". Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hilser dette tiltag velkomment. Pensionister, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, vil kunne anvende idrætsfaciliteterne midt på dagen, hvor presset i øvrigt er mindst. Som en del af tilbud til psykisk syge fra etniske minoriteter, har forvaltningen gode erfaringer med et projekt, hvor motion og idræt blev en del af værestedstilbuddet til denne gruppe.

Som særlig indsatsområde under foreningsidrætten anbefaler Kultur- og Fritidsforvaltningen også, at der tilvejebringes puljer til nye foreningsformer for at engagere nye målgrupper, og til projekter rettet mod særlige problemfelter. I valget af målgrupper for disse puljer kunne med fordel indtænkes særlige målgrupper, som handicappede og psykisk syge, da der indenfor disse grupper er en stigende interesse for at kunne indgå som en del af idrættens foreningsliv.

I afsnittet om fremtidige initiativer og samarbejdsformer nævner Kultur- og Fritidsforvaltningen, at man ønsker at arbejde målrettet med at skabe en fælles platform for det videre arbejde med at udvikle idrætstilbud til de københavnere, der ikke p.t. er idrætsaktive, og at det skal ske i et samarbejde med de øvrige forvaltninger, Sundhedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt de frivillige foreninger.

Her kan Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen gøre opmærksom på idrætsskolen for udviklingshæmmede, samt et netop opstartet idrætshus for psykisk syge.

Formålet med idrætshuset for psykisk syge er, at arbejde med idræt og kostvaner som vejen til en bedre hverdag for den enkelte og i kombination hermed øge muligheden for at psykisk syge indgå i et beskæftigelsestilbud gennem kurser om indføring til arbejdsmarkedet, samt beskæftigelsestilbud i selve idrætshusets café-funktion eller som holdledere i idrætsaktiviteter. Det sidste vil ske i et samarbejde med idrætsforeningen kæmperne af 1998, en idrætsforening for psykisk syge.

Sluttelig nævnes det, at Kultur og Fritidsforvaltningen skal tage initiativ til at koordinere og kvalificere projekterne på tværs af forvaltningerne. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ser frem til et samarbejde omkring at udvikle idrætstilbudende til netop handicappede og psykisk syge.

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Ingen.

Ingen.

Ingen.