Medlemsforslag om Mjølnerparken
Medlemsforslag om Mjølnerparken
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. januar 2004
2. Medlemsforslag om Mjølnerparken
FAU 30/2004 J.nr. 30/2004
INDSTILLING
(Stillet af Finn Rudaizky (A))
Drøftelse af brevet fra 220 beboere i Mjølnerparken samt drøftelse af Borgmesterens/forvaltningens svar på de enkelte punkter.
Endvidere foreslås en drøftelse af, hvordan det vil være muligt, at opnå den optimale situation i relation til, at beboere i Mjølnerparken, i langt højere grad kan blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Herunder hvilken form for udvidet dialog mellem kommune og beboerne som evt. kan forbedres. Forvaltningen anmodes om at forberede en gennemgang til udvalgets medlemmer om den gældende lovgivning, herunder hvordan den videreformidles til f.eks. beboere i Mjølnerparken. Med fokus på integrationsprocessen, herunder arbejdsmarkedsrelevante forhold, udbedes Borgmesterens skriftlige oplæg med status på Mjølnerparken. Er danskundervisning og dansk-kundskaber tilstrækkelige til at bestride et job, eller skal der etableres yderligere danskundervisning ?