Høringssvar på lovændringer i forbindelse med kommunalreformen (Bilag)

2. Høringssvar på lovændringer i forbindelse med kommunalreformen (Bilag)

FAU 622/2004 J.nr. 622/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tager høringssvarene for Københavns Kommune i forbindelse med kommunalreformen til efterretning og ikke har bemærkninger til høringssvarene.

I forbindelse med den kommende kommunalreform skal der ske en tilpasning af den nuværende lovgivning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har kun afgivet bidrag til Økonomiforvaltningen til de lovforslag, der direkte berører Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområder. Økonomiforvaltningen har herefter udarbejdet det samlede høringssvar fra kommunen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enige i høringssvarene på de områder, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har leveret bidrag.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens høringssvar vedrører følgende ministerier.

• Beskæftigelsesministeriet
• Undervisningsministeriet
• Socialministeriet
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet

De væsentligste lovændringer der har betydning for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er på Beskæftigelsesministeriets område, hvor lovændringerne medfører en gennemgribende strukturændring. Derudover vil indførelsen af en statslig refusion på særligt dyre enkeltsager vil medføre en omlægning af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens konteringspraksis, så refusionen i disse sager kan hjemtages.

De samlede høringssvar fra Københavns Kommune vil blive forelagt Økonomiudvalget den 4. januar 2005 og Borgerrepræsentationen den 6. januar 2005.

De endelige høringssvar er udarbejdet af Økonomiforvaltningen, som har modtaget bidrag fra kommunes forvaltninger.

Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i juni 2004 den kommende strukturreform. Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggede ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlig opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Da København både er amt og kommune, har reformen ikke de samme vidtgående effekter i København, som i de øvrige kommuner. Københavns Kommune vil i forbindelse med lovforslagene miste sin særlige status.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har kun afgivet bidrag til Økonomiforvaltningen til de lovforslag, der direkte berører Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområder. Økonomiforvaltningen har herefter udarbejdet det samlede høringssvar fra kommunen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enige i høringssvarene på de områder, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har leveret bidrag.

På Beskæftigelsesministeriets område svarer Københavns Kommunes høringssvar til det afgivne fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I de følgende afsnit er der en kort gennemgang af lovens indholdsmæssige betydning for forvaltningen, samt hvilke problemstillinger/virkninger der kan forventes på den baggrund, og endelig hvilke overordnede bemærkninger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har til de enkelte lovforslag:

Der er udsendt to lovændringer, som har væsentlig betydning for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

• Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
• Ændring af forskellige love på beskæftigelsesområdet m.v.

Hovedtanken i lovforslagene er, at der fremover skal være et enstrenget beskæftigelsessystem, som både omfatter forsikrede ledige og alle borgere på kontanthjælp, sygedagpenge og personer under integrationsloven.

Lovforslagene betyder, at beskæftigelsesindsatsen og forsørgelsesydelserne adskilles. Beskæftigelsesindsatsen skal styringsmæssigt være underlagt Økonomiudvalget eller et særligt beskæftigelsesudvalg/erhvervs- og beskæftigelsesudvalg, og skal ske i nyoprettede jobcentre. Adskillelsen af forsørgelse og beskæftigelsesindsats er grundelementet i lovforslagene. Revalideringsindsatsen skal ligeledes ske i jobcentrene. Lovforslagene vedrører alene Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Københavns Kommune er enige i de grundlæggende målsætninger for det nye enstrengede beskæftigelsesystem, men lovforslaget vanskeliggør en lokal, helhedsorienteringer servicebetjening af borgerne. Samtidig er forslaget en indskrænkning i den kommunale selvstyre.

De væsentligste lovændringer er:

• Enstrenget beskæftigelsessystem.
• Krav om placering af jobcenter under Økonomiudvalget, alternativt under et stående udvalg, som alene tager sig af beskæftigelses- og evt. erhvervspolitikken.
• Der vil være tre typer af jobcentre. A-Jobcentre i mindre kommuner. B-Jobcentre i 40 større kommuner, hvor der vil være delt ansvar mellem staten (tidl. AF) og kommunalbestyrelsen. Derudover kan der oprettes C-Jobcentre, som forsøgsordninger, hvor kommunalbestyrelsen har hele ansvaret (forventes 10).
• Krav om adskillelse af forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats. Såfremt jobcentret og ydelseskontoret begge placeres under Økonomiudvalget kan dette ske i samme forvaltning, men organisatorisk adskilt. Placeres jobcentret under et særskilt beskæftigelsesudvalg kan ydelsesdelen ikke placeres under samme udvalg.
• Etablering af pilotjobcentre (C-centre). Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at delegere statens myndighedsansvar i forhold til beskæftigelsesindsatsen til kommunalbestyrelsen i nogle enkelte kommuner.
• Lokale beskæftigelsesråd erstatter Koordinationsudvalgene. Kommunalbestyrelsen er ikke repræsenteret i de lokale råd, der skal rådgive jobcentrene.
• I henhold til lovforslaget skal der ske en gradvis indfasning af de kommunale målgrupper. Således at jobcentrene med tiden skal betjene alle kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og fleksjobbere.

I høringssvaret til ny styrelseslov på beskæftigelsesområdet gør helt overordnet opmærksom på, at Københavns Kommune er enige i de grundlæggende målsætninger for et nyt enstrenget beskæftigelsessystem, men

• at lovforslaget, stik imod det grundlæggende sigte, på en lang række punkter i betydelig grad vanskeliggør en lokal, helhedsorienteret servicebetjening af borgeren.
• at der sker en indskrænkning i det kommunale selvstyre.
• at kommunalbestyrelsens kompetencer i forhold til de nye jobcentre er uklart beskrevet i lovforslaget.
• at lovforslaget ikke løser og regulerer den delte ansvarsfordeling mellem staten og kommunalbestyrelse.
• Vedrørende pilotjobcentre (C-centre). Københavns Kommune er under hensyn til vilkårene principielt interesseret i at indgå som pilotforsøg.
• Det er Københavns Kommunes vurdering, at det nuværende samarbejde med parterne vil vanskeliggøres i de nye lokale beskæftigelsesråd.
• Københavns Kommune er enige i, at det er nødvendigt med en overgangsordning for de kommunale målgrupper. Men den enkelte kommune bør ud fra de særlige lokale forudsætninger selv kunne tilrettelægge tempoet og den mest hensigtsmæssige indfasning.

Der er udsendt to lovændringer, som har væsentlig betydning for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

• Lov om folkeskolen
• Ændring af lov om produktionsskoler, folkeoplysningsloven m.m.

Lovforslagene flytter amtslige opgaver til staten, regionerne og kommunerne. For Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er påvirkningen begrænset og vedrører især de landsdækkende undervisningstilbud, som ligger i Københavns Kommune.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har enkelte bemærkninger til lovforslaget, disse er overvejende af teknisk karakter og vedrører Børneklinikken og Instituttet for Blinde og Svagtseende. Københavns Kommune mener ikke at disse institutioner kan betegnes som undervisningsinstitutioner. De øvrige bemærkninger i høringssvaret fra Københavns Kommune vedrører ikke Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Der er udsendt to lovændringer, som har væsentlig betydning for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

• Lov om social service
• Ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love på socialområdet m.v.

Lovforslagene flytter amtslige opgaver til staten, regionerne og kommunerne. For Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er påvirkningen begrænset og vedrører især indførelsen af en statslig refusionsordning vedrørende dyre enkelsager (finansieres over den kommunale udligning), samt indførelse af videnscentre, der skal rådgive kommuner og regioner. Københavns Kommune vil generelt beholde sine nuværende institutioner, men vil få status som kommune. Regionerne vil få et forsyningsansvar i forhold til lov om social service, dog med undtagelse af tilbud til børn og unge, der helt overgår til kommunerne.

Indholdet i de enkelte lovændringer på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område er.

Amtskommunerne nedlægges og kommunerne finansierer og varetager alle myndighedsopgaver på det sociale område. Københavns Kommune vil herefter kun have status som kommune, men beholder dog sine nuværende institutioner og har ansvar for planlægning og udvikling af disse.

Regionerne får leverandøransvar i forhold til alle de nuværende amtslige opgaver undtagen tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, der overgår til kommunerne. Leverandøransvaret gælder boformer, særlige dag- og klubtilbud, specialrådgivning og hjælpemidler til både børn og voksne. For Københavns Kommune betyder dette, at kommunen vil få mulighed for ved en rammeaftale med Hovedstadsregionen at købe tilbud herudover de tilbud som kommunen allerede råder over. Køb sker til en takst fastsat udfra alle udgifter til det pågældende tilbud. Rammeaftalen danner grundlag for de tilbud som regionen vil skulle tilbyde. Kommunen vil dog også kunne vælge selv at etablere tilbud svarende til de regionale tilbud.

Regionsrådet vil skulle føre tilsyn med de tilbud der etableres her. Der sker ingen ændringer i det kommunale tilsyn. Kommunen vil fortsat skulle føre tilsyn med hhv. de tilbud der er placeret i kommuner (driftstilsyn) og med de personer der er anbragt i tilbud udenfor kommunen (det personrelaterede tilsyn).

Der indføres en statslig refusionsordning som skal sikre kommunerne i de mest udgiftstunge sager. Ordningen indføres gradvist over 4 år. Ordningen finansieres solidarisk af kommunerne ved løbende regulering af bloktilskuddet. For Københavns Kommune vil indførelsen af en statslig refusionsordning medføre, at alle udgifter skal cpr-registreres, da der ellers ikke kan hjemtages statsrefusion. Dette er ikke tilfældet i dag. Det betyder, at udgifterne på de berørte institution skal opdeles på brugerne.

Desuden etableres der en statslig videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, som skal samle, bearbejde, udvikle og formidle viden samt rådgive og udrede de mest komplicerede enkeltsager i kommunerne.

VISO skal dække følgende områder:

• Børn og unge samt voksne med handicap
• Udsatte grupper
• Børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer
• Socialpsykiatrien

• Specialundervisning efter Undervisningsministeriets lovgivning

Grundlaget for VISO er de nuværende amtslige videnscentre, Hjælpemiddelinstituttet samt specialiserede medarbejdere ansat i regioner og kommunerne i regionale, kommunale eller lands- og landsdelsdækkende specialrådgivningstilbud.

VISO vil bestå af en mindre central enhed samt de nævnte decentrale medarbejdere. Det fremgår ikke nærmere af lovforslaget, på hvilken måde Socialministeriet forestiller sig at VISO skal kunne trække på disse medarbejdere.

Konsekvenserne for kommunen vil bl.a. afhænge af, hvad der vil blive fastsat i bekendtgørelsen om VISO`s virksomhed og organisering.

Endelig vil der blive etableret en statslig portal med oversigt over samtlige kommunale, regionale samt private tilbud i socialt regi.

I en 4-årig overgangsperiode etableres der udviklingsråd, der skal følge udviklingen på området tæt. Der vil være et udviklingsråd i hver region bestående af repræsentanter for kommuner, region og brugerorganisationer. Udviklingsrådene vil have til opgave at afgive en årlig redegørelse for udviklingen samt en vurdering her af på det sociale område og specialundervisningsområdet til Socialministeriet og Undervisningsministeriet.

Derudover er der foreslået en del redaktionelle ændringer:

• Hvor det i en bestemmelse er anført, at Socialministeriet fastsætter regler vil dette altid ske i bekendtgørelsesform. Herved gives ministeriet en videre kompetence en hidtil, idet fastsættelse af disse regler ikke kræver politisk vedtagelse.
• Det er præciseret hvornår en bestemmelse er en pligt for kommunen ved ordet "skal".

• En række sproglige moderniseringer.

I forslaget til en ny lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er der følgende overordnede ændringer.

Der skal etableres handicapråd i alle kommuner. Ifølge lovgivningen vil handicaprådet skulle rådgive kommunalbestyrelsen i generelle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Endvidere skal rådet virke som forum for løbende dialog mellem handicappede og deres organisationer og kommunen på tværs af sektorer. Socialministeriet vil udarbejde en bekendtgørelse om rådets virksomhed, beretning mv.

Det Sociale Nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner nedlægges og erstattes af et socialt nævn i Hovedstadsregionen med sekretariat i statsforvaltningen.

For de andre love på socialområdet vedrører kun Udlægningsloven Familie- og Arbejdmarkedsudvalget (udlægningen af åndssvageforsorgen). Denne lov ophæves og det anføres eksplicit i serviceloven, at Københavns Kommune har modtagepligt hvad angår personer fra Færøerne og Grønland samt kriminelle. Andre relevante bestemmelser indsættes i anden lovgivning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke kommet med væsentlige bemærkninger til lovhøringerne på Socialministeriets område.

Følgende love vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

• Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab
• Lov om offentlig sundhed (sundhedsloven)
• Lov om klage- og erstatningsadgang på sundhedsområdet
• Ændring af forskellige love på sundhedsområdet
• Lov om regional statsforvaltning

Lovforslagene flytter amtslige opgaver til staten, regionerne og kommunerne. For Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er påvirkningen begrænset og vedrører især psykiatriens placering, plejetakst til sygehusene for færdigbehandlede patienter, mulighed for kombinere tilbud om alkoholbehandling med tilbud om misbrugsbehandling. Derudover flyttes opgaver vedrørende adoption, svangerskabsafbrydelse og sterilisation til statsforvaltningen. Regionsrådene vil fremadrettet overtage de sociale tilbud til bl.a. stofmisbrugere, Københavns Kommune vil dog beholde egne institutioner.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har følgende bemærkninger til de enkelte love, i bemærkninger er kort beskrevet hvilket indvirkning lovforslagene forventes at have for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Ifølge forslaget til sundhedsloven har Regionsrådet ansvaret for at yde sygehusbehandling. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at der er behov for en tydeliggørelse af, hvad der i loven forstås ved sygehusbehandling, især på det psykiatriske område, hvor der i forhold til ikke indlagte patienter i de senere år er sket en stadig tættere tilnærmelse mellem den behandlingsmæssige og den sociale indsats.

Principper som nærhed, tilgængelighed, mindstemiddelsindgriben og psykosocial rehabilitering (recovery) er grundpiller i den fremadrettede indsats over for psykisk syge borgere. Psykiatriens indsatsformer bygger på sammenhæng og kontinuitet, og psykiatrien er derfor i stadig højere grad forankret i en lokalpsykiatri.

Der er derfor behov for, at der i den fremtidige organisering af psykiatrien gives plads til, at der kan etableres aftaler mellem region og kommuner om lokale ordninger om det fremtidige samarbejde på psykiatriområdet, herunder aftale om, at lokalpsykiatrien eller dele af lokalpsykiatrien organisatorisk henlægges i kommunalt regi.

Det er i den forbindelse vigtigt, at det sikres, at lokalpsykiatrien bevarer en tæt faglig tilknytning til den sengebaserede behandlingspsykiatri, herunder at det lægelige personale på begge fagområder sikres samme uddannelses- og karrieremuligheder samt adgang til løbende faglig udvikling.

Der indføres ifølge forslaget til sundhedslovens § 184, stk. 2 obligatorisk opkrævning af plejetakst for ophold på sygehus for færdigbehandlede patienter.

Københavns Kommune betaler i dag ikke plejetakst til H:S. Selv om der påtænkes udbygning af botilbuddene til psykisk syge på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens område i de kommende år, må det forventes, at den der fortsat ved indførelsen af den nye kommunale struktur fortsat vil være et antal færdigbehandlede københavnske patienter indlagt på de psykiatriske afdelinger. Der skal endvidere peges på, at der i dag er indlagt et antal københavnske patienter på de psykiatriske afdelinger under H:S, som af H:S betragtes som færdigbehandlede, men hvor der ikke i dag kan tilbydes de pågældende et botilbud, der opfylder deres behov.

Der foreslås på den baggrund, at der i sundhedsloven åbnes mulighed for en overgangsordning med henblik på en yderligere kvalitativ udvikling af botilbudsområdet.

Ifølge forslaget til sundhedslovens § 209 bliver opholdskommunerne forpligtet til at yde sundhedspleje til personer, som ikke har bopæl her i landet (eksempelvis diplomater og beskæftigede i Danmark, som bor i et andet EU land). Det er en ny opgave, idet disse personer ikke tidligere var berettiget til sundhedspleje til deres børn. Som for øvrige nye opgaver forudsættes kommunerne kompenseret for merudgiften herved.

Efter § 142 i forslaget til sundhedslov er det en kommunal opgave at tilbyde lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere på egne behandlingstilbud eller efter aftale med regionsrådet.

Efter forslaget til servicelovens §195 overtager regionsrådene de sociale tilbud (udenfor Københavns- og Frederiksberg kommune samt Bornholm) til bl.a. stofmisbrugere.

Med denne formulering af § 142 synes de 2 love at være bragt i overensstemmelse med hinanden i relation til Københavns- og Frederiksberg kommune samt Bornholm: De 3 kommuner kan beholde egne institutioner, således som det er forudsat i forslaget til lov om social service.

I sundhedslovens § 141 stk. 2 ses der at være etableret hjemmel til, at kommunen selv kan etablere behandlingstilbud for alkoholmisbrug. Det er positivt, at Københavns Kommune hermed gives mulighed for, at kombinere tilbud om alkoholbehandling med tilbud om stofmisbrugsbehandling. Denne ordning vil være særlig egnet overfor den voksende gruppe af blandingsmisbrugere, hvor alkoholmisbruget er ganske omfattende.

Behandlingen skal kunne ydes anonymt, jfr. sundhedslovens § 141. Det fremgår af bemærkningerne, at alkoholmisbrugere uden henvisning har ret til behandling på et alkoholambulatorium, som ikke er en del af det kommunale tilbud. Denne ordning må antages at kunne give anledning til visse vanskeligheder, når det skal afgøres, hvilken kommune, der i relation til anonymt indskrevne, er rette betalingskommune.

Der bør ligeledes afklares, hvorledes ledige pladser, der opstår som et led i frit-valg ordningen, finansieres.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger til forslaget.

Lovændringerne vedrører generelt ikke Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger til forslaget.

Lovændringerne vedrører generelt ikke Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke væsentlige bemærkninger til lovforslaget.

Forvaltningen har ingen generelle bemærkninger til de to lovforslag.

Ved forslag til Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges de nuværende amtskommuner, HUR og HS. I stedet oprettes 5 nye regioner, hvor Københavns Kommune bliver omfattet af den nye Region Hovedstaden. Regionen omfatter Københavns og Frederiksborg amter samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner.

Selve kommunalreformen og de udsendte lovforslag vil have økonomisk konsenkvens, dette afhandles ikke i lovhøringsprocessen. De økonomiske konsenkvenser afhandles i DUT-processen, og de endelige økonomiske konsenkvenser er endnu ikke afklaret.

Men udfra de nuværende DUT-forhandlinger forventes der især på Beskæftigelsesministeriets at ske en underkompensation i forhold til København. Derudover skal der formodentlig afgives midler til regionerne på Socialministeriets område uden at der konkret kan forventes mindreudgifter.

Problemet er generelt at Københavns Kommune ikke opnår de synergieffekter, som kommunesammenlægningerne forventes at medføre, og da disse er inddraget i DUT-forhandlingerne, kan resultatet for Københavns Kommune kun blive negativt.

Ja, men disse er endnu ikke afklaret

Ingen

Bilag A: Københavns kommunes samlede høringssvar

Bilag 1: Notat til Socialministeriet

Bilag 2: Notat til Beskæftigelsesministeriet

Bilag 3: Notat til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bilag 4: Notat til Undervisningsministeriet

Bilag 5: Notat til Miljøministeriet

Bilag 6: Notat til Justitsministeriet

Bilag 7: Notat til Trafikministeriet

Bilag 8: Notat til Økonomi- og Erhvervsministeriet

Bilag 9: Notat til Kulturministeriet

Bilag 10: Notat til Ministeriet for Familie- Forbrugeranliggenders område

Bilag 11: Notat til Forsvarsministeriet

Bilag 12: Notat til Finansministeriet

Bilag 13: Notat til Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bilag 14: Notat til Skatteministeriet

Grethe Munk

/