Frit valg af leverandør i hjemmeplejen (bilag)
Frit valg af leverandør i hjemmeplejen (bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. oktober 2004
6. Frit valg af leverandør i hjemmeplejen (bilag)
FAU 488/2004 J.nr. 488/2004
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget giver Familie- og Arbejds-markedsforvaltningen bemyndigelse til at tilrette sine pris- og kvalitetskrav således det bliver muligt at anvende Sundhedsforvaltningens private leverandører.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender Intervare A/S som privat leverandør af indkøbsordning i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritvalgsordning for hele kommunen.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens handlingsplan således, at de borgere, der må være interesserede i at anvende Sundhedsforvaltningens private leverandører får mulighed for dette.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anvender en godkendelsesmodel af al personlig og praktisk hjælp.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens gældende beskæftigelseskrav for praktisk hjælp, herunder rengøring, tøjvask og indkøb (75 % uddannede) og personlig pleje (85 % uddannede) tilrettes Sundhedsforvaltningens krav.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at afregningen med og betalingsbetingelserne for både kommunale og private leverandører forsat er pr. leveret time inkl. korrektioner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at alle private leverandører under fritvalgsordningen, der stiller med en bankgaranti i Sundhedsforvaltningen fremadrettet ikke skal stille med en tilsvarende i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Bankgarantien for øvrige leverandører tilpasses Sundhedsforvaltningens niveau.
RESUME
I forbindelse med implementeringen af L130 " Ændring af lov om social service, lov om hjemmeservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte", (Frit valg af personlig og praktisk hjælp m. v.), skal hjemmeboende borgere, der er visiteret til praktisk og / eller personlig pleje fremover have mulighed for selv at vælge mellem om hjælpen skal gives af en kommunal eller privat leverandør.
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 18. september 2002 (jf. FAU 408/2002) tiltrådte udvalget en godkendelsesmodel. Det vil sige, a de private leverandører der lever op til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens pris- og kvalitetskrav indenfor ydelseskategorierne praktisk hjælp, personlig bistand og indkøbsordning vil blive godkendt.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i forbindelse med behandlingen af "Pris- og kvalitetskrav vedrørende frit valg i hjemmeplejen " (FAU 555/2002) vedtaget de fremlagte pris- og kvalitetsmæssige krav. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget valgte at opdele Indkøbsordningen i bydele, hvilket skyldes et politisk ønske om at imødekomme borgernes ønsker om en tæt kontakt til de lokale handlende.
Borgerrepræsentationen vedtog den 10. april 2003 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling om "Pris- og kvalitetskrav vedrørende frit valg i hjemmeplejen", hvor der foretages en opdeling af fritvalgsordningen for Indkøbsordningen, praktisk og personlig hjælp i 15 voksenteamdistrikter og 4 handicapcenterdistrikter.
Intervare A/S fremsætter ønske om at blive godkendt som privat leverandør af Indkøbsordning i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen både med og uden call-funktion (i sidstnævnte tilfælde skal voksenteamet skal stå for ordremodtagelsen fra borgerne). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i sit kontraktmateriale og kvalitetsstandarder indkøbsordning uden call-funktion, hvorfor indstillingen udelukkende går på en godkendelse uden call-funktion.
Det har efterfølgende vist sig vanskeligt at få private leverandører i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. For at give så mange borgere som muligt en mulighed for at vælge mellem flere fritvalgsordninger, så anbefales det , at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilretter sine pris- og kvalitetskrav således, at det bliver muligt at anvende Sundhedsforvaltningens private leverandører. Det er forsat Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen, der laver godkendelse af de private leverandører i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi og underskriver kontrakten med dem.
For Sundhedsforvaltningens tøjvaskeordning, indkøbsordning og den personlige og / eller praktiske hjælp anbefales det at alle private leverandører under frit valgsordningen, der stiller med en bankgaranti i Sundhedsforvaltningen fremadrettet ikke skal stille med en tilsvarende i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I tilfælde af konkurs eller lignede tilfalder den oprindeligt stillede bankgaranti Sundhedsforvaltningen. Det vil sige, at efter 6 måneder beregner Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en ny bankgaranti, der gælder de private leverandører, der er godkendt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi.
SAGSBESKRIVELSE
Bemyndigelse vedrørende tilretning af pris- og kvalitetskrav
Det har efterfølgende vist sig vanskeligt at få private leverandører i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. For at give så mange borgere som muligt en mulighed for at vælge mellem flere fritvalgsordninger, så anbefales det , at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilretter sine pris- og kvalitetskrav således, at det bliver muligt at anvende Sundhedsforvaltningens private leverandører. Dette betyder, at der på en række områder er behov for at foretage tilpasninger vedr. nuværende og fremtidige pris- og kvalitetskrav. Det er på den baggrund, at det indstilles til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemyndiges til at tilrette sine pris- og kvalitetskrav således, at det bliver muligt til enhver tid at anvende Sundhedsforvaltningens leverandører- se Bilag 5 for private leverandører i Sundhedsforvaltningen.
I forlængelse heraf skal nævnes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forsat skal forestå godkendelse og kontraktindgåelse med de private leverandører, der opfylder de opstillede pris- og kvalitetskrav.
Som eksempel kan nævnes tilføjelser af generelle krav og betingelser i kvalitetsstandarderne og kontraktmaterialet (ændring af ydelsestidspunkter, krav om socialt ansvar og kontraktændringer).
Med hensyn til priskravene åbner lovgivningen op for, at kommunerne kan diffentiere prisen i det omfang, at der er behov for det (jf. Socialministeriets vejledning om prissætning af personlig og praktisk hjælp 27. juni 2002). Der kan fastsættes en timepris pr. målgruppe og ydelse som tager højde for et givent uddannelsesniveau hos medarbejderne og / eller brugen af værnemidler, sygeplejeartikler med videre.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan som udgangspunkt ikke anvende Sundhedsforvaltningens timepriser, da timepriserne skal beregnes på baggrund af udgifter fra sidste års regnskab. Desuden skal den private leverandør have samme betaling som det vil koste den kommunale leverandør at udføre en given ydelse. Ovenstående timeprisberegning skal 1 gang årligt forelægges til godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
For tøjvaskeordningen og Indkøbsordningen med Call-funktion fremlægger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen prisberegningen i en særskilt indstilling senere.
Der hvor bemyndigelsen ønskes er f.eks. retten til at ændre i priskravene såfremt en efterkalkulation viser, at den beregnede timepris for en given ydelse eller ordning er for lav eller høj.
Godkendelse af Intervare A/S til indkøbsordning
Intervare A/S fremsætter tilbud om at levere indkøbsordning med og uden call-funktion. Det skal bemærkes at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indkøbsordning ikke indeholder krav om en callfunktion for indkøbsordningen, da denne varetages af Udførerne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. På den baggrund indebærer indstillingen udelukkende de nuværende pris- og kvalitetskrav dvs. en godkendelse uden call-funktion for hele Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anvender en godkendelsesmodel, dvs. såfremt en privat leverandør opfylder de stillede pris- og kvalitetskrav så skal leverandøren godkendes.
Intervare A/S opfylder alle Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens krav til private leverandører af Indkøbsordning, hvorfor Intervare A/S indstilles til godkendelse.
Handlingsplan for øvrige fritvalgsområder.
Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at give de borgere som måtte ønske det adgang til Sundhedsforvaltningens private leverandører så igangsættes en handlingsplan, der er opdelt i følgende punkter:
1. Generelle ændringer
Den oprindelige beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gik på at den praktiske hjælp skulle leveres som en samlet pakke. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker, at opdele den praktiske således det er muligt for de private leverandører, at blive godkendt til enkelte ydelsesområder dvs. Indkøbsordning, Tøjvaskeordning og Grundig rengøringsordning (af 4 timers varighed).
De borgere som måtte ønske det skal have mulighed for at vælge Sundhedsforvaltningens leverandører af personlig og praktisk hjælp, tøjvaskeordning og indkøbsordning, hvilket vil resultere i en ændring af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens beskæftigelseskrav, bankgaranti og den grundige rengøring (sidstnævnte behandles særskilt i punkt 5).
Derudover er der konstateret forskelle i betalingsbetingelserne, dokumentationen, krav om kompetence f.eks. at medarbejderen skal kende København Kommunes værdigrundlag, krav til den private leverandør om socialt ansvar og angivelser af hvornår kontrakten kan ændres. Disse kan tilføjes / uddybes i eksisterende materiale, der er ikke tale om væsentlige ændringer.
For betalingsbetingelserne gælder, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har valgt at betale for den leverede tid inkl. korrektioner for forgæves gang og aflyst samme døgn, samt løst af andre. Årsagen er, at der kan være store månedlige udsving i borgernes behov for hjælp. Til sammenligning har Sundhedsforvaltningen valgt at betale for den visiterede tid. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker ikke at ændre i sine betalingsbetingelser og anser det ikke for et problem i forbindelse med brug af Sundhedsforvaltningens private leverandører.
For dokumentationen, krav om kompetence, krav til den private leverandør om socialt ansvar og angivelser af hvornår kontrakten kan ændres vil der være tale om generelle tilføjelser til eksisterende materiale.
1.1. Godkendelsesmodel anvendes
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at der anvendes en godkendelsesmodel for praktisk hjælp og personlig pleje, hvilket betyder, at de private leverandører, der opfylder de gældende pris- og kvalitetskrav vil blive godkendt. Derved sikres en bredere kreds af leverandører end tilfældet ville være i en udbudsmodel (5 pr. lokalområde).
1.2. Beskæftigelseskravet ændres
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens gældende kvalitetskrav for praktisk hjælp (rengøring, tøjvask og indkøb) og personlig pleje skal tilrettes. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har blandt andet opstillet et beskæftigelseskrav, hvor der for praktisk hjælp skal være et minimum på 75 % uddannede og for personlig pleje på 85 % uddannede.
Beskæftigelseskravet skal tilrettes Sundhedsforvaltningens formulering, der lyder :
" Leverandøren er som udgangspunkt forpligtet til at sørge for, at hjælpen til enhver tid ydes af kvalificeret personale, der er i stand til at yde hjælpen efter 'hjælp-til-selvhjælps' princippet, hvorved borgeren aktivt inddrages i opgaveløsningen, ligesom medarbejderen skal være i stand til at observere ændringer i almentilstanden og handle derefter.
Leverandøren skal ved anmodning om godkendelse dokumentere, at leverandøren er i besiddelse af den relevante faglige kompetence i forhold til det samlede opgavekompleks. Leverandører der ønsker at blive godkendt til at yde personlig hjælp skal sørge for, at de af leverandørens medarbejdere, der skal løse plejeopgaver, i nødvendigt omfang har en sundhedsfaglig uddannelse.
Københavns Kommune forudsætter, at leverandører af personlig hjælp har sygeplejefaglige kompetencer i virksomheden".
Der står endvidere :
" Leverandører der ønsker at blive godkendt til at yde praktisk hjælp skal sørge for, at medarbejderne har en uddannelse med relevans for opgaven eller på anden måde er oplært".
Således skal tilrettelsen indarbejdes i kontraktgrundlaget med de private leverandører.
1.3. Bankgarantien ændres
Der er to private leverandører, som har ønsket at blive godkendt som fritvalgsleverandører af personlig og / eller praktisk hjælp. De har på n&aeli g;r kravet om bankgaranti opfyldt alle de stillede kontraktkrav inklusiv beskæftigelseskravene.
De to private leverandører er Dansk Hjemmeplejeservice og Forenede Care, der begge er godkendt i Sundhedsforvaltningen.
De to firmaer har ikke ønsket at blive frit valgs leverandør i Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen, da de skal stille med en bankgaranti på 0,5 – 2,8 mio. kr. Årsagen er, at der i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kontraktkrav står:
" Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i sidste ende er ansvarlig for at hjælpen gives, stilles der krav om en bankgaranti svarende til 2 % af den forventede årlige omsætning beregnet udfra det antal timer og timepris, der bruges i kontraktgrundlaget."
For at åbne op for det frie valg indenfor personlig og praktisk hjælp i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, foreslås en tilretning til Sundhedsforvaltningens niveau for bankgaranti.
Således skal Sundhedsforvaltningens leverandørerne foretage en økonomisk sikkerhedsstillelse på kr. 50.000 pr. distrikt – uanset antallet af ydelser – i form af en anfordringsgaranti i et pengeinstitut. For leverandører af indkøbsordning er sikkerhedsstillelsen på kr. 100.000 pr. distrikt.
Bankgarantien skal senest stilles ved underskrivelse af kontrakten. Bankgarantien reguleres efter 6 måneder, svarende til 5% af en skønnet årsomsætning på grundlag af de første 6 måneder, dog minimum 50.000 kr. pr. distrikt. Garantien reguleres desuden ved en eventuel ny kontraktindgåelse.
For yderligere at åbne op for de private leverandører, anbefales det, at såfremt en privat leverandør stiller med en bankgaranti i Sundhedsforvaltningen så fritages leverandøren for at stille med en tilsvarende i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I tilfælde af konkurs eller lignede tilfalder den oprindeligt stillede bankgaranti Sundhedsforvaltningen. Det vil sige, at efter 6 måneder beregner Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en ny bankgaranti, der gælder de private leverandører, der er godkendt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal respektere de gældende grænser for de eksisterende bankgarantier. Det betyder, at en leverandør af tøjvaskeordning og grundig rengøringsordning ikke kan dække andre geografiske områder end dem bankgarantien omfatter. Som eksempel kan fremhæves, at Sundhedsforvaltningen har opdelt kommunen i 7 distrikter, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder med 15 lokalcentre og 4 handicapcentre.
Grænsedragningen for bankgarantien ser således ud:
Sundhedsforvaltningen | Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen |
Hele byen | Hele byen |
Nørrebro | Indre og Ydre Nørrebro |
Valby | Valby |
Østerbro | Indre og Ydre Østerbro |
Vanløse/Brønshøj/Husum | Vanløse og Brønshøj/Husum |
Christianshavn/Amager | Christianshavn, Sundby Syd og Nord og Amagerbro |
Indre By/Vesterbro/Kgs. Enghave | Indre By, Vesterbro og Kgs. Enghave |
Bispebjerg | Bispebjerg |
- Praktisk og personlig pleje (godkendelsesmodel)
For den personlige og praktiske hjælp vil ovenstående ændringer ikke få indflydelse på de gældende timepriser i frit valg, da de private leverandører skal have samme timepris, som den kommunale leverandør.
Der kan ikke konstateres væsentlige forskelle i den udmålte tid pr. ydelse på nær den grundige rengøring (se pkt. 5), der er på henholdsvis 4 timer årligt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og på 6 timer årligt i Sundhedsforvaltningen.
3. Indkøbsordning (godkendelsesmodel)
Den private leverandør skal i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eksisterende ordning kun levere indkøbene.
Sundhedsforvaltningens indkøbsordning (se bilag 2) åbner mulighed for, at den private leverandør også står for kontakten med borgerne med hensyn til bestilling af varer. Sidstnævnte kaldes Indkøbsordning med Call-funktion.
Der regnes p.t. med følgende afregningspriser for Indkøbsordningen:
Forvaltning | Afregningspris 2004 |
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen uden call-funktion | 104 kr. pr. levering |
Sundhedsforvaltning uden call-funktion | 107 kr. pr. levering |
Sundhedsforvaltningen med call-funktion | 136 kr. pr. levering |
Da der ikke er nogen private leverandører af indkøbsordningen i dag, så varetages opgaven af den kommunale hjemmepleje.
Sundhedsforvaltningen har p.t. 3 leverandører af indkøb. Det er Intervare A/S, NH Distribution og OB Care. Disse leverandører indgår i en udbudsmodel, hvor der max er 3 udbydere pr. lokalområde i Sundhedsforvaltningen. Udbudsmodellen skal genforhandles hver andet år.
4. Tøjvaskeordning (udbudsmodel / godkendelsesmodel)
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen tøjvaskeordning, men ønsker at bruge Sundhedsforvaltningens tøjvaskeordning (beskrevet i Bilag 3). I Sundhedsforvaltningens tøjvaskeordning er fastlagt en pris på 49 kr. pr. kg tøj.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan tilslutte sig Sundhedsforvaltningens tøjvaskeordning, såfremt denne etableres som en godkendelsesmodel i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
5. Grundig rengøring (udbudsmodel / godkendelsesmodel)
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ydelsen grundig rengøring, der udmåles til 4 timer pr. år. Der ønskes anvendt en godkendelsesmodel for den grundige rengøringsordning, hvilket i praksis betyder, at ydelsen udskilles særskilt fra den praktiske hjælp. Der ønskes ikke etableret en udbudsmodel i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Sundhedsforvaltningen har både en udbudsmodel (særskilt) og en godkendelsesmodel (under praktisk hjælp) for den grundig rengøring, hvor der i begge tilfælde tilbydes 6 timers grundig rengøring pr. år eller 2 X 3 timers grundig rengøring pr. år.
Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen konstaterer, at der er en forskel i forhold til Sundhedsforvaltningens serviceniveau og kan ikke tilbyde borgerne og de private leverandører en grundig rengøring på mere end de 4 timer, der er fastlagt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
SAMLET KONKLUSION
Intervare A/S opfylder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens krav til godkendelse som privat leverandør af Indkøbsordning.
Det anbefales at anvende en godkendelsesmodel for al praktisk og personlig hjælp i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal respektere de gældende grænser for de eksisterende bankgarantier. Det betyder f.eks. at en privat leverandør ikke kan dække andre geografiske områder end dem bankgarantien omfatter.
Beskæftigelseskravet omformuleres således, at Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens krav bliver de samme.
Bankgarantien ændres således, at Sundhedsforvaltningens beregningsmodel implementeres. Endvidere anbefales det, at de private leverandører, der er stiller bankgaranti i Sundhedsforvaltningen ikke skal stille med en tilsvarende i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, da to bankgarantier hindrer implementeringen af fritvalgsordningen.
Endvidere anbefales, at de borgere som måtte ønske det får mulighed for at vælge blandt Sundhedsforvaltningens fritvalgsleverandører.
Borgere, der modtager ydelser som led i en pædagogisk indsats og træning til selvhjulpethed indgår ikke i fritvalgsordningerne, da der er tale om en kommunal opgave.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMISKE KONSEKVENsER
Der er ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for personlig og / eller praktisk hjælp, samt indkøbsordning uden call-funktion. Årsagen til dette er, at det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens gældende timepriser, der anvendes i afregningsgrundlaget med de private leverandører.
Tøjvaskeordningen vil afhænge af om borgerne får vasket ca. 6 kg tøj pr. gang og om prisen på de 49 kr. pr. kg. holder i forbindelse med genberegningen. Pt. ser der ikke ud til at være væsentlige økonomiske konsekvenser for indf ørelsen af en tøjvaskeordning.
Indkøbsordning med call-funktion medfører økonomiske konsekvenser. Således viser beregningerne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at det kun koster 50 % af den gældende fritvalgstimepris i forhold til at ydelsen leveres på traditionel vis af en hjemmehjælper (som går ud i et supermarked og handler for borgeren). Såfremt 10 % af borgerne tilslutter sig Indkøbsordningen med Call-funktion, så er besparelsen på 1 mio. kr..
ANDRE KONSEKVENSER
Som udgangspunkt er der tale om en fritvalgsordning, hvor de borgere, der måtte ønske det kan visiteres til praktisk hjælp, personlig pleje, indkøbsordning og tøjvaskeordning. Visitationen foretages af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og de private leverandører afregner direkte med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens lokal- og handicapcentre.
De borgere, hvor der gives ydelser som led i en pædagogisk optræning dvs. optræning til selvhjulpethed indgår ikke i fritvalgsordningerne. Således er der tale om en kommunal opgave.
HØRING
-
BILAG
- Bilag 1: Praktisk og personlig pleje (Familie- og Arbejdsmarkeds- forvaltningens kvalitetsstandarder)
- Bilag 2: Indkøbsordning (Sundhedsforvaltningen)
- Bilag 3: Tøjvaskeordning (Sundhedsforvaltningen)
- Bilag 4: Grundig rengøring (Sundhedsforvaltningen)
- Bilag 5: Oversigt over private leverandører i Sundhedsforvaltningen
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen