Etablering af kontaktpersonordning for handicappede og nedsættelse af handicapråd

5. Etablering af kontaktpersonordning for handicappede og nedsættelse af handicapråd

FAU 490/2004 J.nr. 490/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at et handicapråd placeres tæt ved Borgerrepræsentationen i Økonomiforvaltningen

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at der allerede eksisterer en kontaktpersonordning i teamene.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at der i budgettet for 2004 og 2005 ikke er afsat midler til den beskrevne styrkelse af kontaktpersonordningen.

Som en udløber af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af udkast til handicappolitik for Københavns Kommune på udvalgets møde d. 16. juni 2004 blev det efter ændringsforslag fra SF, Enhedslisten, Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtaget

• at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker et Handicapråd. Forvaltningen bedes derfor beskrive, hvordan Københavns Kommune kan nedsætte et Handicapråd, som rådgiver og vejleder om handicapspørgsmål og andre sociale opgaver som f.eks. forhold for psykisk syge på bosteder, hjemløse og personer, der er anbragt på døgninstitution. I samme forbindelse ønskes også grænseflader og arbejdsdeling i forhold til Det Sociale Brugerråd belyst.

• at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at få belyst, hvordan der kan etableres en ordning, så den enkelte handicappede kan få tilbudt en kontaktperson, som sikrer kontakten mellem den handicappede og kommunens forskellige forvaltninger.

På Økonomiudvalgets møde d. 31. august 2004 blev det besluttet "at handicappolitikken anbefales med en bemærkning om, at Økonomiforvaltningen indarbejder i indstillingen og forslaget til handicappolitik (afsnit VII, samarbejde og dialog), at det er en målsætning at oprette et kommunalt handicapråd.

D. 9. september 2004 vedtog Borgerrepræsentationen, at der oprettes et handicapråd i Københavns Kommune. SF ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"SF støtter vedtagelsen af et Handicapråd for Københavns Kommune. Hovedopgaven for Handicaprådet skal være at tale de handicappedes sag. Det er samtidigt vigtigt for SF, at det sikres i den kommende lovgivning i forbindelse med den kommunale strukturreform, at der er et talerør for døgnanbragte, hjemløse, misbrugere og psykisk syge."

På nuværende tidspunkt varetager Det Sociale Brugerråd, der er et lovbestemt brugerråd, at rådgive om og tage initiativ til nye tiltag og fungerer som klageinstans i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Et handicapråd kan fungere som pendant til Det Sociale Brugerråd og tage sig af tilgængelighed og koordination på tværs af Københavns Kommune forvaltninger. Ligesom et handicapråd, der kan have politiske medlemmer, kan fungere som mødested for politikere, embedsmænd og interesseorganisationer på handicapområdet.

Derfor indstilles det, at det kommende handicapråd placeres tæt ved Borgerrepræsentationen i Økonomiforvaltningens regi.

Den nuværende kontaktpersonordning, der er forankret i teamene, blev indført med den brugerrettede forvaltning i 1998 med henblik på at sikre en samlet og tværfaglig sagsbehandling, der betød, at borgeren kun skulle henvende sig et sted. Etableringen af handicapcentrene i januar 2000 var også et led heri.

Kontaktpersonen skal samle sagen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi og holde tæt kontakt til borgeren. Kontaktpersonen kan indstille samt indhente information og afgørelser i de øvrige forvaltninger men ikke indgå på borgerens side i forhold til de øvrige forvaltningers afgørelser eller sagsbehandling.

Det er indtrykket, at den nuværende kontaktpersonordning er velfungerende, og de nyeste undersøgelser viser, at koordinationen mellem handicapcentre og lokalcentre fungerer.

En kontaktpersonordning, der er forankret udenfor kommunen, og hvor kontaktpersonen har en funktion som en bisidder vil ikke direkte medføre en styrkelse af fagligheden og indsatsen i teamene. Ligesom der vil blive indført et ekstra led af kontrol, der på nuværende tidspunkt opfyldes af det nyetablerede Borgerservicekontor og Det Sociale Brugerråd, og med tiden også vil blive en del af den kommende Københavns Kommunes Handicapråds opgave.

Der er ikke afsat midler til at styrke kontaktpersonordningen i 2004 og 2005. Derfor indstilles det, at dette tages til efterretning samt at det tages til efterretning, at der allerede eksisterer en velfungerende kontaktpersonordning forankret i teamene.

Handicaprådene rundt om i landet fungerer ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede som initiativtager, deltager i udviklingsarbejde, vagthund i forhold til kommunalbestyrelsernes beslutninger og ikke mindst som bindeled mellem borgere med handicap, politikere og forvaltning.

Som hovedregel følger handicaprådene den kommunale valgperiode, sådan at handicaprådet udpeges efter et kommunalvalg. Antallet af medlemmer svinger mellem fire og fjorten medlemmer.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, om embedsmænd og politikere deltager i handicaprådets møder. I nogle kommuner lægges der vægt på, at der for de lokale handicaporganisationer er mulighed for at mødes og drøfte spørgsmål uden politikere og embedsmænd, hvilket betyder, at handicaprådet i højere grad bliver et samlingspunkt og debatforum til at rejse synspunkter for området. Med deltagelse af embedsmænd og politikere i handicaprådets arbejde ligger fokus mere på dialogen og den gensidige udveksling mellem handicaprådet, det politiske og det administrative niveau.

I Århus Kommunes Handicapråd er der f.eks. 14 medlemmer, hvoraf tre er udpeget af byrådet, herunder formanden, fire er udpeget af DSI, et medlem repræsenterer interesseorganisationer udenfor DSI og endelig deltager seks embedsmænd fra forskellige forvaltninger. Århus Kommunes Handicapråd er placeret under borgmesterens sekretariat, og sammen med rådets sammensætning fokuseres der i høj grad på at sikre, at rådet kan fremsætte forslag på alle områder, der er styret og reguleret af Århus Byråd, som det fremgår af rådets formålserklæring.

De fleste handicapråd har mellem fire og ti møder årligt . Møderne afholdes som regel med bistand fra kommunen typisk i form af, at der stilles en sekretær samt lokaler til rådighed.

I næsten alle handicapråd har alle medlemmer stemmeret uanset sammensætningen. Ligesom der er nuanceforskelle i høringsret. Fælles for handicaprådene er, at de har ret til at tage generelle problemstillinger op af egen drift.

Århus Kommunes Handicapråd kan ikke beskæftige sig med enkeltsager. Der er derfor lagt op til, at det i høj grad har en rådgivende og overvågende funktion i forhold til generelle problematikker.

Et handicapråd er ikke på nuværende tidspunkt lovbestemt, men i aftalen om den kommunale strukturreform fremgår det, at

Beskrivelse af Det Sociale Brugerråd

Det Sociale Brugerråd er lovbestemt. Bestemmelsen om Det Sociale Brugerråd findes i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område §41 og i tilhørende vejledning. Heraf fremgår det, at brugerrådet har syv medlemmer samt stedfortrædere. Tre medlemmer skal udpeges af DSI. Borgerrepræsentationen skal udpege to medlemmer som brugerrepræsentanter for børneområdet og et medlem som brugerrepræsentant for botilbuddene. Der kan efter aftale med brugergrupperne udpeges et medlem som repræsentant for andre brugergrupper. Fordelingen af repræsentanter på de forskellige brugergrupper fremgår af vejledningen. Ligesom det fremgår, at Borgerrepræsentationen skal sikre, at repræsentationen i brugerrådet er så bred som mulig. Brugerrådet virker i en fireårig periode og følger den kommunale valgperiode.

Reglerne for rådet fastsættes efter forhandling mellem DSI og Borgerrepræsentationen. Brugerrådet skal informeres om generelle udviklingstendenser på det sociale område og tilgrænsende områder. Brugerrådet kan selv tage spørgsmål op af principiel karakter, debattere kommunens service, tilbud og opgaveløsning samt komme med forslag til nye initiativer. Brugerrådet kan på den måde få en funktion som et samlende inspirations- og debatforum og tilgodese særlige lokale behov og ønsker.

Borgerrepræsentanter kan ikke være medlemmer af brugerrådet, undtagen når brugerrådet fungerer som klageinstans, hvor to Borgerrepræsentanter indtræder i stedet for forældrerepræsentanterne. Rådet kan ikke omstøde Borgerrepræsentationens beslutninger, men kan overfor Borgerrepræsentationen udtale kritik, henstille og komme med forslag.

Afgrænsning mellem Det Sociale Brugerråd og et handicapråd

Det Sociale Brugerråd er karakteriseret ved at skulle varetage alle brugere af sociale ydelsers behov, hvor et handicapråd alene varetager handicappedes behov. Et handicapråd er vejledende og rådgivende i forhold til handicappedes behov, hvor Det Sociale Brugerråd både varetager rådgivningsfunktionen og funktionen som klageinstans i amtskommunen for hele det sociale område. Et handicapråd kan fungere som mødested og debatforum for politikere, embedsmænd og repræsentanter for interesseorganisationer på handicapområdet. Det Sociale Brugerråd er i højere grad brugernes mødested, da politikere alene deltager i rådets arbejde, når det fungerer som klageinstans.

Bruges betegnelsen handicapråd om et råd, der også skal varetage f.eks. hjemløse og psykisk syge brugeres interesser og behov, vil det ikke overfor disse brugergrupper signalere, at der er tale om en interessevaretagelse for deres vedkommende. Derfor må betegnelsen handicapråd udvides, sådan at de øvrige brugere fremgår af titlen, hvis rådet skal varetage de øvrige brugergruppers behov og interesser. Alternativt kan der oprettes et brugerråd for disse grupper.

Det Sociale Brugerråd er knyttet til det amtskommunale niveau, hvilket i skrivende stund kan rejse ret forskellige scenarier for Det Sociale Brugerråds fremtid, alt efter hvordan det sociale område organiseres efter strukturreformen. I Københavns Kommune tager Det Sociale Brugerråd stilling til både primærkommunale og amtskommunale tiltag. Således har Det Sociale Brugerråd udtalt sig om etableringen af et Handicapråd, selvom et handicapråd hører til det primærkommunale niveau.

For Københavns Kommune kan etableringen af handicaprådet betyde, at det vil komme til at overlappe Det Sociale Brugerråds arbejde i forhold til rådgivningsfunktionen, hvis begge råd placeres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Derfor kunne der være en ide i at placere et handicapråd under Økonomiforvaltningen, hvor det kunne fungere som Århus Kommunes Handicapråd, der primært skal sikre, at der tages initiativer i forhold til handicapvenlighed på tværs i kommunen. En sådan organisering ville sikre, at Det Sociale Brugerråd både kunne koncentrere sig om det sociale område og samtidigt samarbejde og sende ideer videre til handicaprådet, der kunne formidle ideer, tiltag og udvikling til alle øvrige forvaltninger. Det er ikke realistisk at forvente, at Det Sociale Brugerråd på samme vis som et handicapråd skulle kunne indgå i at sikre tilgængelighed i hele Københavns Kommune.

Ud fra den brugerrettede forvaltning blev der i sin tid indarbejdet en kontaktpersonordning i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Hver bruger skal tildeles en kontaktperson, der skal sørge for at koordinere indsatsen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi og indhente afgørelser og information fra de øvrige forvaltninger. Hensigten er, at borgeren i pagt med hensigtserklæringerne i den brugerrettede forvaltning kun skal henvende sig et sted.

Med kontaktpersonordningen blev det muligt at give en helhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling og rådgivning, hvor alle relevante parter inddrages uden, at nærheden til borgeren sættes over styr, for kontaktpersonen har overblikket og den tætte kontakt til borgeren. Det er hensigten at skabe samarbejdsrelationer på tværs af teams og centre, for at øge den faglige kompetence i alle dele af forvaltningen.

På handicapområdet får en del brugere ydelser fra forskellige teams i handicapcentrene og fra lokalcentrene. Derfor var der behov for at koordinere indsatsen, sådan at brugerne ikke skulle henvende sig til flere forskellige teams, men havde en kontaktperson, der kunne indhente information og samle trådene i brugerens sag.

Kontaktpersonen vælges ud fra brugerens behov og så vidt muligt ud fra brugerens ønske om kontaktperson, selvom det måske ikke er i det team eller hos den sagsbehandler, at den største del af sagen er placeret. Det vigtigste er, at brugeren føler sig h&osl ash;rt, har tillid til og er tryg ved den person, der skal varetage så vitale opgaver i brugerens liv. På brugerens foranledning bør der kunne skiftes kontaktperson, hvis det i øvrigt er muligt.

Kontaktpersonordningen har været indført både på lokalcentrene og handicapcentrene siden den brugerrettede forvaltning blev indført i 1998. Der har været gennemført evaluering af kontaktpersonordningen, hvor de fire handicapcentre har ligget med en score på næsten fuldt implementeret og på fuldt implementeret. Handicapcentrene ligger derfor på samme niveau som lokalcentrene. Koordinationen af sagsforløb mellem lokalcentre og handicapcentre viser i de seneste undersøgelser, at der er sket en klar forbedring i at jævne snitfladerne ud, sådan at der sker en koordination af borgerens sag.

Kontaktpersonordningen i handicapcentrenes børneteam

På børneområdet er kontaktpersonen altid børnerådgiveren, som er en socialrådgiver. Børnerådgiveren har på mange måder udviklet en meget bred viden, som kan sammenlignes med en amtslig specialkonsulent. Børnerådgiveren har ofte kun mellem 40 og 55 sager, og det giver mulighed for en bred rådgivning, der ofte også rækker ind i de andre forvaltningers ressort f.eks. til PPR, specialskoler og fritidstilbud under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Børnerådgiveren har bevillingskompetencer til det sociale område og udarbejder en social handleplan. I forhold til de øvrige forvaltningers ressort kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen alene indhente information og afgørelser samt indstille. Det er ikke muligt for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at indgå på brugerens side i ansøgninger og afgørelser i andre forvaltninger. Hver enkelt forvaltning har i pagt med sektoransvarlighedsprincippet ansvar for og kompetence til at træffe beslutninger på sit ressort. Alt i alt har børnerådgiveren således allerede i dag en rolle som tværgående kontaktperson.

Kontaktpersonordningen i handicapcentrenes voksenteam

På voksenområdet sikrer kontaktpersonen på vegne af et tværfagligt team, at brugerens kontakter går til det rette sted i teamet. På voksenområdet er den uddannelsesmæssige indsats primært i forhold til revalidering, som også administreres af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der er derfor et betydeligt mindre behov for tværgående rådgivning. Der er dog variationer f.eks. indenfor hjerneskadeområdet, hvor der er behov for at samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

For de udviklingshæmmede brugere vil kontaktpersonen ofte være den person, som ser brugeren i hverdagen f.eks. hjemmevejlederen eller hjemmehjælperen. Denne hjemmevejleder har et tæt samarbejde med teamets øvrige medarbejdere med hensyn til job, forsørgelse, hjælpemidler og hjemmepleje.

For de fysisk handicappede brugere er kontaktpersonen som oftest den medarbejder, der har job- og forsørgelsessagen. Denne gruppe af brugere er ofte meget bevidst om voksenteamets forskellige faglige medarbejdere, og brugerne henvender sig gerne direkte til evt. fagspecialister i teamet.

For brugere med nyerhvervet handicap, og brugere der står over for væsentlige ændringer f.eks. flytning, pensionering m.v. er der dog behov for et intensiveret kontakt- og rådgivningstilbud, som kan blive svært at nå ved siden af det daglige arbejde med ydelsesopgaver til ca. 200 brugere pr. kontaktperson.

En kontaktpersonsordning forankret udenfor teamene

Der synes ikke at være etableret kontaktpersonordninger for handicappede i andre kommuner eller amtskommuner, der er forankret udenfor teamene. Enkelte interesseorganisationer så som Dansk Blinde Samfund har en konsulentordning for synshandicappede, der kan hjælpe og vejlede den blinde eller svagsynede på en række områder herunder i forhold til de offentlige forvaltninger. Denne ordning er forankret i interesseorganisationen.

I en kontaktpersonordning forankret udenfor teamene vil kontaktpersonernes rolle minde om en bisidders. For at kunne varetage en sådan funktion, kan kontaktpersonen ikke være ansat i Københavns Kommune eller på anden vis have interesser i Københavns Kommune. En sådan kontaktpersonordning vil derfor ikke direkte styrke indsatsen og fagligheden i den nuværende kontaktpersonordning. Der vil alene blive indbygget endnu et led af lægpersoner, der kontrollerer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens virksomhed. Samtidigt varetager flere instanser f.eks. det nyetablerede Borgerservicekontor og Det Sociale Brugerråd sådanne funktioner i forhold til servicetilbuddene på handicapområdet. Ligesom Københavns Kommunes Handicapråd i fremtiden også vil være en vagthund i forhold til udviklingen af servicetilbud og tilgængelighed.

I Dansk Blindesamfunds konsulentordning er der alene ansat konsulenter med synshandicap, så konsulenten bedre kan sætte sig i brugerens sted og kender til problematikkerne fra sig selv. I kontaktordningen, der er forankret i teamene, ansættes medarbejderne med en faglig uddannelse. Det er hensigten, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som Københavns Kommune i øvrigt i sin medarbejder sammensætning afspejler befolkningen. Det betyder, at det også skal tilstræbes at gøre arbejdet i team tilgængeligt for medarbejdere med handicap.

En styrkelse af den nuværende kontaktpersonordning forankret i teamene

Som udgangspunkt eksisterer kontaktpersonordningen indenfor budgetrammen. Skal der gøres en ekstra indsats i forhold til at styrke kontaktpersonordningen kan man overveje at udvide antallet af stillinger.

Med en styrkelse på to stillinger i hvert børneteam er der ingen tvivl om, at børnerådgiverne i endnu højere grad vil være i stand til at prioritere den tværgående rådgivning. På Handicapcenter Irlandsvej kan der være behov for mere end på de øvrige centre grundet handicapcentrets størrelse.

Med en tilførsel på f.eks. to medarbejdere i hvert voksenteam kunne der gives et langt bedre tilbud til nye borgere med erhvervet handicap, og borgere med væsentlige ændringer i deres livssituation. Det ville også kunne forøge samarbejdet med brugeren om den sociale handleplan.

Der er ikke afsat midler til en styrkelse af kontaktpersonordningen i 2004 eller 2005, og det indstilles, at dette tages til efterretning.

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

En styrkelse af kontaktpersonordningen ved ansættelse af f.eks. 2 kontaktpersoner i hvert af handicapcentrenes børneteams og 2 i hvert voksenteam vil medføre en ekstraudgift på 5,1 mill. kr. årligt. Lønudgiften til en kontaktperson er kr. 320.000 kr. årligt.

Der er ikke afsat midler hertil i 2004 og 2005. (Se bilag 1)

Ingen.

Et konkret forslag til etablering af et handicapråd i Københavns Kommune bør fore lægges Det Sociale Brugerråd, brugere, pårørende og øvrige interessenter på handicapområdet.

Ingen.

Grethe Munk

/